Farlige (men måske metaltrætte) løver med smag for elefant

Bud på opstilling
4-2-3-1: Bounou/Munir – Dirar, Saiss, Benatia, Hakimi – Mazraoui, El Ahmadi – Zijech, Boufal, Boussoufa – En-Nesyri/Boutaib

OPDATERING: Opstilling i 1. runde mod Namibia: 4-2-3-1: Bounou – Dirar, Saiss, Benatia, Hakimi – Bourabia, Benasser – Zijech, Boussoufa, Amrabat – En-Nesyri

Atlas-Løverne fra Marokko drager til Egypten med en god blanding af solid erfaring (dog vis risiko for metaltræthed; testkampene bekymrer lidt) og forfriskende talent (inkl et par Ajax-folk) – samt fint indbyrdes overtag mod Elfenbenskysten.

Ved roret siden 2016 står Hervé Renard (CAN-guld med Zambia i 2012 og Elfenbenskysten i 2015). Dygtig defensivtaktiker. Og offensivt har han masser af kvalitet til rådighed. 

Ved CAN-2017 gik Marokko videre fra den indledende gruppe (tabte uheldigt til DR Congo, men slog Togo og Elfenbenskysten) og tabte 0-1 til Egypten i kvartfinalen. Ved sidste sommers VM i Rusland (som marokkanerne havde kvalificeret sig til ved bl.a. at slå Elfenbenskysten igen-igen) blev det skuffende kun til 1 point (mod Spanien), men 0-1 mod Iran var mildt sagt uheldigt. Iranerne havde 8 forsøg, 2 inden for målrammen, og vandt via et selvmål i 95. minut.

I CAN-kvalifikationen tog marokkanerne gruppe-førstepladsen foran Cameroun. De var a point og vandt 1 hver af de 2 indbyrdes opgør, men Marokko havde bedst målscore.

12. juni-testkampen mod Gambia blev dog tabt 0-1. Lidt bekymrende, selv om Renard foretog 13 udskiftninger, og resultatet næppe blev anset for vigtigt. Endnu mere bekymrende: 16. juni-testkampen mod Zambia blev tabt 2-3.

Men CAN-truppen ser bomstærk og bred ud. Den erfarne keeper Munir (30 år og 34 landskampe) spiller til dagligt kun i den næstbedste spanske række, og konkurrent Bounou er netop med Girona rykket ned til samme række fra La Liga. Men det er to dygtige målmænd.

I midterforsvaret de erfarne Benatia, da Costa og Saiss (de to første spiller dog i Qatar og Sauidi-Arabien, dvs ikke højeste niveau, og Saiss var ikke fast starter i Wolves i 18/19). På højreback er der rutinerede Dirar eller talentfulde Mazraoui (Ajax) – som begge også kan bruges på kanten/midtbanen. På venstreback er der Dortmunds Hakimi. På den defensive midtbane er El Ahmadi gået lidt på aftægt med sit 2018-skifte til saudi-arabisk fodbold, men han virker stadig kompetent, og truppen har diverse andre gode, som Benasser, Fajr og Bourabia. Eller Saiss kan rykkes en tand op.

Fløjene: fx Ajax-personlighed Zijech til højre (med erfarne Amrabat som aflaster) og Boussoufa til venstre (hvor venstrebenede Zijech også kan ligge). AZ-fløj Idrissi kan også skifte side.

Driblestærke Boufal fra Celta er en oplagt centralkreatør/hængende angriber (med erfarne Belhanda som konkurrent). I angrebet er der rutinerede Boutaib. Han skiftede sidste år til egyptisk fodbold, dvs lavere niveau end før (Frankrig og Tyrkiet), men til gengæld kan det være at de lokale tilskuere hepper på ham. Alternativ er En-Nesyri fra La Liga-klubben Leganés.

Det er et hold der i forhold til VM ser friskere ud med tilgangen af Boufal og Mazraoui. Der er dog risiko for at nogle af de gamle er blevet metaltrætte.

Fravær
Umiddelbart ingen skader og markante fravær. Den talentfulde kreatør Harit der var med til VM, er valgt fra, men det er nok fordi der er så mange andre dygtige at tage af. Samme gælder angriber El Kaabi (11 mål/15 landskampe) fra kinesiske Hebei.