18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Mahrez & Co søger oprejsning uden at moone

Opdateret
Jens Bøye Jens Bøye
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+

Kampprogram, Algeriet

Fuldt kampprogram

Bud på opstilling
4-3-3: M'Bolhi – Atal, Mandi, Halliche, Fares/Bensebaini – Feghouli, Guedioura, Bennacer – Mahrez, Slimani, Brahimi

OPDATERING: Opstilling i 1. runde mod Kenya: M'Bolhi – Atal, Mandi, Benlamri, Bensebaini – Feghouli, Guedioura, Bennacer – Mahrez, Bounedjah, Belaili

Ørkenrævene skuffede fælt ved CAN-2017 ved kun at få 2 point (dog bl.a. 1 mod Senegal). Nu, med den tidligere klassespiller Belmadi ved trænerroret (fra august sidste år), håber de på oprejsning.

Kvalifikationen var dog temmelig slingrende. Gruppen blev vundet, men undervejs tabte Algeriet i Benin og fik kun to gange uafgjort mod Gambia. 2019-træningskampene: 1-0 over nabo Tunesien og 1-1 mod Burundi. Sidst testkamp: 16/6 mod Mali.

Målmand er fortsat erfarne M'Bolhi. Stadig dygtig (trods selvmål mod Burundi) med kvikke reaktioner, men jeg synes ikke han er synderligt tryghedsskabende.

Midterforsvaret bør være kvikke Mandi fra Betis og rutinerede (men evt lidt over-the-hill) Halliche fra Moreirense. Venstreback enten Fares frs SPAL eller Bensebaini fra Rennes. Højreback bør være hurtigt og offensivt dygtige Atal fra Nice.

I foråret spillede han faktisk højrefløj i den franske klub, men på landsholdet optages den plads nok af Man Citys Mahrez. Ikke meget spilletid han får på Etihad, men han er og bliver en klassespiller. Til venstre er der Portos ligeledes driblestærke Brahimi – med unge Ounas som aflaster, til højre eller venstre.

Centreforward er nok Slimani (27 mål/59 landskampe) selv om han kun scorede 1 gang i 14 kampe i foråret for Fenerbahce. Jeg vil mene at Montpellier-forward Delort (god sæson) er bedre, men han har endnu sin landsholdsdebut til gode og er kun med på afbud. En mulighed er at spille med begge på banen, men det sker næppe fra start. Foran Delort er måske Bounedjah (20 landskampe/8 mål) der i 18/19 bombede løs for Qatar-klubben Al Sadd: 39 mål (7 på straffe) i 22 kampe. Relativt ringe liga, men sikke et scoringssnit!

Jeg glemte midtbanen: Oprydder er nok erfarne Guedioura selv om han mistede sin startplads i Nottingham Forest i februar. Alternativ Abeid fra Dijon er dygtig, men har få landskampe og missede meget af foråret pga en skade. Til højre på midtbanen bør ligge Galatasarays rutinerede Feghouli, mens talentfulde nytilkomne (8 landskampe) Bennacer ligner en oplagt venstremand efter en sæson hvor han var fast starter i Serie A-klubben Empoli.

Fravær
Brest-midtbanemand Belkebla var egentlig udtaget (dog næppe udset en startplads), men begik så et faux-pas ved at moone på eet eller andet socialt medium og blev prompte strittet hjem. I stedet blev Toulouse-angriber Delort tilkaldt.

Også værd at bemærke: Napoli-venstreback Ghoulam  har ikke været med landsholdet siden 2017 og er heller ikke med her.

Kommentarer

Feedback