Kolos på lerfødder (men lynhurtige fløje)
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kampprogram, Elfenbenskysten
Fuldt kampprogramBud på opstilling
4-3-3: Gbohouo – Aurier, Traoré, Kanon, Doumbia – Gbamin, Kessie, Seri – Pepe, Bony/Kodjia, Gradel/Zaha
OPDATERING: Opstilling i 1. runde mod Sydafrika: 4-2-3-1: Gbohouo – Aurier, Traoré, Kanon, Coulibaly – Die, Kessie – Pepe, Seri, Gradel - Kodjia
2015-mestrene skuffede med 0 sejre og gruppespils-elimination i CAN-2017 (tabte bl.a. til Marokko). Derefter kiksede også VM-kvalifikationen samme år – Marokko kom igen i vejen og vandt 2-0 i Abidjan.
Derefter, i nov 2017, blev U-landsholdstræner og A-assistent Ibrahim Kamara midlertidigt forfremmet.til A-cheftræner, og i juli sidste år blev udnævnelsen permanent. Som assistent var han med til CAN-triumfen i 2015.
Kan han få de de traditionsrige Elefanter til at rejse sig ved CAN-2019? Kvalifikationen var langt fra overbevisende: Andenplads efter Guinea. Og testkampene op til slutrunden imponerer heller ikke: sejre over svage Liberia og Comoros samt 15. juni 0-1-tab mod Uganda.
Der er ellers stadig masser af klassespillere i det vestafrikanske land – eller rettere, blandt landets mange udlandslegionærer.
Lynhurtige kantspillere i Pepe (stor sæson i franske Lille), Cornet, Gradel og Zaha. Giftige angribere i Bony og Kodjia (ikke højeste klubniveau; Al-Arabi og Aston Villa, men erfarne og kompetente måljægere). Stærke midtbanefolk i Kessie og Seri.
Men det er ikke nemt for træner Kamara at vælge og vrage blandt de mange stjerner – og finde den helt rigtige kombination.
Og forsvaret ser mindre godt ud. Der er Gbamin der gør det nydeligt for Bundesliga-klub Mainz (dog mest på midtbanen – hvor han også kan tænkes at skulle spille ved CAN). Han har kun 7 landskampe, men hans fleksibilitet og hans klubniveau bør give ham en startplads ved CAN. Og så er der er den hurtige og offensivt dygtige højreback Aurier fra Tottenham, men han spillede ikke ret meget i London-storklubben i foråret. Der er den ligeledes landsholdserfarne Kanon, men han spiller i hollandske Den Haag, dvs ikke på topniveau. De andre forsvarere har under 10 landskampe i bæltet, og navnene imponerer ikke. Midterforsvarer Traoré spiller fast i franske Angers, men er temmelig langsom.
Målmandsposten: Gbohouo spiller i Mazembe i DR Congo, konkurrent Sangaré i Sydafrika og tredjemand Eliezer i den hjemlige liga. Dvs et stykke fra topniveau (om end Mazembe er en god klub i Afrika).
Fravær
Den hurtige Man Utd-midterforsvarer Bailly ville nok pynte på dette hold – hvis i nogenlunde form – men han er skadet.
Den rutinerede offensivmand Gervinho er ikke skadet og ville gerne med, men blev siet fra. Ikkeså mærkeligt i betragtning af landets flotte fløjassortiment.
Yaya Touré? Den 37-årige midtbanedynamo har ikke været med landsholdet siden 2015.