18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Mange erfarne (for mange?), selv Gyan er trukket af stald

Opdateret
Jens Bøye Jens Bøye
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+

Kampprogram, Ghana

Fuldt kampprogram

Bud på opstilling
4-4-2: Ofori/Ati – Partey, Boye/Mensah, Nuhu, Baba – Atsu, Wakaso, Acquah, Asamoah -  A. Ayew, J. Ayew

OPDATERING: Opstilling i 1. runde mod Benin: 4-2-3-1: Ofori – Yiadom, Boye, Nuhu, Agbenyenu – Partey, Wakaso -  Atsu, A. Ayew, Agyepong - J. Ayew

Black Stars har vundet CAN fire gange (senest i 1982) og er havnet i top 4 de seneste fem gange, inkl fjerdepladsen i 2017.

Kort efter turneringen i 2017 overtog James Kwesi Appiah trænerposten (igen; han var der også i 2012-14). Det lykkedes ham ikke at få det vestafrikanske land med til VM (Egypten og Uganda var bedre), men i CAN-kvalifikationen holdt ghaneserne Kenya samt svage Ethiopien bag sig. Eet nederlag (i Kenya), tre sejre. Målscore 8-1.

Siden har Ghana vundet 3-1 over Mauretanien, i marts, samt i juni tabt 0-1 til Namibia og spillet 0-0 mod Sydafrika.

Som altid byder den ghanesiske trup på en række kendte navne. Gode, erfarne spillere som Atlético-defmidtbanemand Thomas Partey (kan meget vel skulle spille en højreback; truppen har så mange gode midtbanefolk), Newcastle-kant Atsu, offensivbrødrene Ayew (André fra Fenerbahce, Jordan fra Crystal Palace), Inter-venstrewingback Asamoah, Alaves-midtbanemand Wakaso, Empoli-midtbanemand Acquah. Ja, der er sågar gode, gamle Gyan (33 år; 51 mål/106 landskampe) der ikke er hvad han har været, men som dog i 18/19 nettede 4 gange i 14 indskiftninger for tyrkiske Kayserispor. Heraf 3 mål i maj. Han er tilbage efter et par års landsholdspause – dog nok som joker snarere end som starter.

Der er også den lovende Hoffenheim-midterforsvarer Nuhu. Men de øvrige midterforsvarere: Jonathan Mensah har 61 landskampe, og John Boye (ingen familierelation til undertegnede) har 64, men de spiller i henholdsvis Colombus Crew (MLS) og Metz (Ligue 2 i Frankrig), dvs et stykke fra topniveau.

Målmandsposten virker heller ikke stærkt besat. Ofori spiller i Sydafrika, mens konkurrent Ati er på bænken i den franske L2-klub Metz.

Fravær
Den stærke Leicester-defensivmand Amartey (ex-FCK) misser CAN pga en skade, mens den erfarne back Afful (84 landskampe), Crystal Palace-kantspiller Schlupp, Saussolo-midtbanemand Duncan og den lynhurtige Nantes-angriber Waris simpelthen ikke blev udtaget.

Kommentarer

Feedback