Kilde: Adobe Stock
Odds på EM i kvindehåndbold 2024
Frankrig er bookmakernes favoritter til at vinde guld, når EM i kvindehåndbold 2024 begynder d. 28. november. Turneringen afholdes i henholdsvis Østrig, Ungarn og Schweiz og er den første EM-slutrunde med 24 deltagende hold. De danske håndboldkvinder er placeret i Gruppe D med Schweiz, Kroatien og Færøerne og er blandt turneringens favoritter til at gå hele vejen. Her kan du se odds på EM i kvindehåndbold 2024 og læse om Danmarks og favoritternes chancer.
Odds på EM i kvindehåndbold hos Bet365
EM i kvindehåndbold odds - Hvem vinder EM-guld 2024?
OBS: Odds opdateres automatisk
Odds på Danmark ved EM i kvindehåndbold
Finale 15/12: Norge - Danmark
Favoritterne: Disse hold har størst chance for at vinde EM i kvindehåndbold 2024
EM i kvindehåndbold 2024 kommer efter al sandsynlighed til at stå mellem de samme håndboldnationer, som har domineret VM, OL og EM de sidste mange år. Her gennemgår vi bookmakernes største favoritter til at løbe med EM-guldet.
1. Frankrig
Verdensmestrene og sommerens OL-sølvvindere fra Frankrig er bookmakernes favoritter til at vinde EM 2024. Bookmakerne vurderer på forhånd, at de franske håndboldkvinder har omkring 44% chance for at vinde EM-guld.
Frankrigs håndboldkvinder har de sidste otte år været med helt fremme i alle internationale turneringer, og det vil de efter alt sandsynlighed også være ved EM-slutrunden i Østrig, Ungarn og Schweiz.
EM 2024 er en lidt speciel turnering for Frankrigs håndboldkvinder, da det er første turnering uden Olivier Krumbholz ved roret siden 2016. Man kunne derfor godt forestille sig, at Frankrig nu skulle gennem en omstillingsperiode, men det tyder det ikke på.
Krumbholz' efterfølger, Sebastian Gardillou, er ikke ny på Frankrigs hold, da han har fungeret som assistenttræner i de seneste år. Gardillou er blandt andet blevet krediteret som arkitekten bag Frankrigs nye angrebssystem, som hjalp dem med at vinde guld ved VM 2023.
De regerende verdensmestre har desuden bevaret deres kerne med stjerner som Laura Glauser, Grace Zaadi, Orlane Kanor og Sarah Bouktit, der stadig er med på holdet.
Så selvom legendariske Olivier Krumbholz ikke vil stå på sidelinjen, når det går løs d. 28. november, er der en klar forventning om, at "Les Bleues" som minimum vil slutte blandt de tre bedste i turneringen.
Foto: Sameer AL-DOUMY / AFP
2. Norge
Norge har domineret kvindehåndbold i flere årtier og er altid en af favoritterne til at vinde i de store internationale turneringer. Hele 9 gange har de norske håndboldjenter vundet EM, og de kan meget vel gå hen og vinde turneringen for tiende gang i december.
Norge vandt OL-guld i Paris efter en suveræn sejr på 29-21 over Frankrig i finalen, men det er ikke det samme hold, som tager til EM.
Nora Mørk har taget en pause, Stine Bredal Oftedal er gået på pension, Veronika Kristiansen er på barsel, og Vilde Ingstad er skadet.
Spørgsmålet er derfor, om Norge vil være lige så suveræne ved EM, som de var ved OL.
De norske håndboldkvinder viste ingen tegn på spillemæssige udfordringer i Golden League i oktober, hvor de uden de store problemer slog både Danmark, Tyskland og Holland.
De demonstrerede, at de sagtens kan klare sig uden førnævnte stjerner, og at de er et mindst lige så store favoritter til at vinde EM i kvindehåndbold 2024 som Frankrig.
Foto: Sameer Al-Doumy / AFP
3. Danmark
Kan Danmark vinde EM 2024? Det er selvfølgelig det mest interessante spørgsmål op til EM-slutrunden set med danske briller.
Danmark er tredjestørste favorit til at vinde EM efter Frankrig og Norge og kan vel med rette kaldes for "the best of the rest". Bookmakerne vurderer de danske håndboldkvinder til at have omkring 25% chance, hvilket umiddelbart virker meget positivt.
Danmark har været bemærkelsesværdigt stabile i de seneste år og har vundet medaljer i de seneste fire store internationale turneringer. Jesper Jensen og de danske håndboldkvinder har dog ikke vundet en titel i mange år. Sølvmedaljen ved EM i 2022, hvor Danmark tabte til Norge i finalen, var det bedste resultat siden 2004.
Danmark har en stærk kerne med en fantastisk dybde i truppen, og landstræner Jesper Jensen har i de seneste år haft god tid til at implementere sit system. Det danske angreb har dog til tider manglet kvalitet de i afgørende øjeblikke. Det kunne man eksempelvis se i holdets seneste venskabskampe i Golden League.
Først tabte Danmark 31-36 til Holland efter en slap defensiv indsats, der lukkede hele 36 mål ind. Derefter Danmark igen, igen til Norge 22-26 i en kamp, hvor angrebet ikke fungerede optimalt. De danske håndbolddamer kom dog til sidst tilbage på sporet med en overbevisende 34-19-sejr over Tyskland.
Danmark har uden tvivl gode chancer for at vinde metal ved EM-slutrunden, men meget skal gå op i en højere enhed, hvis de skal besejre Frankrig og Norge.
Foto: Thomas COEX / AFP
4. Holland
Holland er i øjeblikket bookmakernes fjerdestørste favorit til at vinde EM. Hollænderne vurderes til at have omkring 11% chance for at gå hele vejen og få en guldmedalje med hjem.
Holland var i en årrække en af de stærkeste håndboldnationer indenfor kvindehåndbold. Fra 2015 til 2019 vandt de medaljer ved alle EM- og VM-slutrunder, og i 2019 vandt de endda VM.
Selvom de hollandske håndboldkvinder ikke er på helt samme niveau i år, vil de være en tricky modstander for alle hold ved EM-slutrunden. De er ikke sluttet dårligere end sjettepladsen ved de seneste fire EM-slutrunder, og det vil de højst sandsynligt heller ikke ved dette EM.
Hollands nye træner, Henrik Signell, har dog valgt ikke at udtage stjernerne Estavana Polman, Laura van der Heijden og Nikita van der Vliet. Samtidig har rutinerede Kelly Dulfer valgt at blive hjemme.
"Vi er på et stadie, hvor vi også er nødt til at se på fremtiden. Både med henblik på VM næste år og OL i Los Angeles. Det er vigtigt at give plads til andre spillere. De skal have mulighed for at få erfaring ved store turneringer og udvikle sig på holdet", udtalte Henrik Signell, da han udtog Hollands EM-trup.
Der er altså store spørgsmålstegn ved, hvordan Holland kommer til at klare sig uden deres rutinerede stjerner ved EM. Der er desuden en god chance for, at Holland skal gennem Danmark og Norge for at nå semifinalen - det er ikke en nem vej.
Foto: Aris MESSINIS / AFP
5. Sverige
Bliver EM 2024 turneringen, hvor Sverige endelig kommer tilbage på podiet og vinder medaljer? Vores kære svenske har ikke vundet medaljer siden EM 2014, hvor de vandt bronze, men de har været tæt på ved flere lejligheder.
Ved sidste EM i 2022 endte de på femtepladsen. De sluttede på fjerdepladsen ved VM i 2023, og de måtte nøjes med en fjerdeplads ved OL i Paris efter nederlag til Danmark i bronzekampen.
Sveriges landstræner, Tomas Axnér, udtalte efter OL, at de svenske håndkvinder i øjeblikket er et niveau under Norge, Frankrig og Danmark, og det ændrer sig formentlig ikke inden EM.
Sverige har dog vist god form op til EM-slutrunden. Holdet dominerede Spanien i to venskabskampe i oktober. I hver kamp scorede Tomas Axners mandskab mindst 40 mål og vandt henholdsvis 41:28 og 40:24. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan holdet vil præstere mod de stærkeste hold ved EM.
Sverige er ved EM i gruppe med Ungarn, Nordmakedonien og Tyrkiet, og kampen mod medværterne - deres tredje indbyrdes kamp i 2024 - ser ud til at være den mest afgørende for svenskernes vej videre i turneringen.
Foto: Sameer AL-DOUMY / AFP
Tips og spilforslag til EM i kvindehåndbold 2024
Under EM-turneringen vil vi her på BetXpert udgive optakter til alle Danmarks kampe i vores håndbold-matchcenter og forsøge at forudsige vinderen af de forskellige kampe. Vores eksperter vil desuden oprette spiltips til turneringens mange kampe.
Norge vinder EM i kvindehåndbold 2024 til odds 3.00 hos Unibet
Vi tror, at bookmakerne har ret - det bliver enten Frankrig eller Norge, der vinder EM 2024. Vi er dog ikke enige med bookmakerne i, at der skulle være større chance for, at Frankrig tager EM-guldet end Norge. Måske på grund af Norges afbud. Vi har dog mest fidus til de norske håndboldkvinder. Trods afbud fra blandt andre Nora Mørk, så har Norge stadig en super stærk trup, som har vist god form med tre sejre op til turneringen. Et spil på Norge som vinder af EM 2024 til odds 3.00 bliver det foreløbige spilforslag herfra.
De alternative spil: Odds på antal mål i kampene ved EM
Når det kommer til håndbold, vælger mange at spille på antal mål i kampene. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der gennemsnitligt scores færre mål i kvindernes kampe end i mændenes.
Hvor der gennemsnitligt er blevet scoret 55,03 mål pr. i de sidste fem store turneringer indenfor herrehåndbold, er der kun blevet scoret 51,45 mål pr. kamp i kvindernes turneringer. Det er kun 27,23% af kvindernes kampe, der går over 55 mål, hvilket ofte er den linje, man går efter indenfor håndbold. I Danmarks seneste 15 kampe er der gennemsnitligt blevet scoret 51,53 mål pr. kamp. Herunder kan du se, hvor mange mål der gennemsnitligt bliver scoret i kvindernes kampe generelt set:
- Over 45 mål: 77,02%
- Over 47,5: 70,64%
- Over 50: 54,89%
- Over 52,5: 43,83%
- Over 55: 27,23%
- Over 57,5: 20,85%
Bookmakere med odds til EM i kvindehåndbold 2024
Se flere odds og væddemål på EM i kvindehåndbold 2024 hos følgende bookmakere med dansk licens:
Bonuskode: Benyt bonuskoden BETX1000 når du opretter en konto hos Bet365 for at opnå den bedste bonus Yderligere vilkår
Kun tilgængeligt for nye kunder.
Regler og vilkår: Vi henviser til Bet365 hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Yderligere vilkår Dette tilbud er tilgængeligt for udelukkende nye kunder, der er 18 år eller ældre. bosiddende i Danmark. Bonuspenge kan ikke benyttes på poker.
Regler og vilkår: Vi henviser til Unibet hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Regler og vilkår: Vi henviser til ComeOn hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Yderligere vilkår
18+ | Kun nye spillere | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudeluk via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk | Kun for nye spillere | Min. indsats på 100 kr til odds 1,80 | Maks freebet op til 600 kr. | Aktiveres under "mine tilbud" og skal bruges inden 60 dage | Skrill og PaySafeCard indbetalinger er ikke bonusberettigede | Freebet gælder kun som et livebet
Regler og vilkår: Vi henviser til Expekt hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Yderligere vilkår Velkomsttilbuddet gælder kun for nye spillere. Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. Indsatsen fra freebettet udbetales ikke.
Regler og vilkår: Vi henviser til NordicBet hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Yderligere vilkår
Gælder kun for nye kunder, der opretter sig med bonuskoden ZDK10M. Freebet udløber efter 90 dage.
Regler og vilkår: Vi henviser til Betfair Sportsbook hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Om EM i kvindehåndbold 2024
EM i håndbold for kvinder 2024 bliver den 16. udgave af EM i kvindehåndbold arrangeret af European Handball Federation. Slutrunden finder sted mellem den 28. november og den 15. december 2024 og bliver afholdt i Østrig, Ungarn og Schweiz.
De 24 deltagende hold er delt op i seks grupper med fire hold i hver gruppe. De to bedste hold fra hver gruppe går videre til mellemrunden, hvor holdene deles op i to grupper. De to bedste hold i hver gruppe i mellemrunden går videre til semifinalerne, mens nr. 3 i hver gruppe spiller om 5. pladsen.
Det indledende gruppespil afvikles i Basel, Schweiz, Innsbruck, Østrig og Debrecen, Ungarn. Mellemrunden afvikles i de ungarske byer Debrecen og Budapest. De sidste kampe skal spilles i Budapest.
Se også:
Medaljevindere ved EM
Når det kommer til tidligere vindere, har de skandinaviske lande været dominerende ved EM. Ud af de femten tidligere turneringer er tolv af dem blevet vundet af enten Norge eller Danmark.
Danmark har vundet EM tre gange, mens Norge er den langt mest succesfulde nation med i alt ni guldmedaljer. Frankrig, Ungarn og Montenegro har hver vundet turneringen en enkelt gang. Se fordelingen af medaljer ved EM gennem tiden herunder.
Land | Guld | Sølv | Bronze | Total |
Norge | 9 | 3 | 1 | 13 |
Danmark | 3 | 3 | 0 | 6 |
Frankrig | 1 | 1 | 3 | 5 |
Ungarn | 1 | 0 | 3 | 4 |
Montenegro | 1 | 0 | 1 | 2 |
Rusland | 0 | 2 | 2 | 4 |
Spanien | 0 | 2 | 0 | 2 |
Sverige | 0 | 1 | 1 | 2 |
Holland | 0 | 1 | 1 | 2 |
Tyskland | 0 | 1 | 0 | 1 |
Ukraine | 0 | 1 | 0 | 1 |
Østrig | 0 | 0 | 1 | 1 |
Kroatien | 0 | 0 | 1 | 1 |
Rumænien | 0 | 0 | 1 | 1 |
Ofte stillede spørgsmål
Find svar på ofte stillede spørgsmål om EM i kvindehåndbold.
Hvornår begynder EM i kvindehåndbold 2024?
EM i kvindehåndbold begynder d. 28. november. Danmark spiller deres første kamp d. 29. november.
Hvem er favorit til at vinde kvindernes EM i håndbold?
Frankrig er svagt favoritter til at vinde turneringen foran Norge. Bookmakerne vurderer, at de franske håndboldkvinder har omkring 40% chance for at vinde turneringen.
Hvad er Danmarks chancer for at vinde EM i kvindehåndbold 2024?
Med udgangspunkt i bookmakernes odds, har Danmark omkring 25% chance for at vinde EM.