Kompakt defensiv, teknikerveteran Sessegnon og angriber Mounié
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kampprogram, Benin
Fuldt kampprogramBud på opstilling
5-4-1: Farnolle/Allagbé – Adilehou, Adenon, Barazé, Verdon, Imorou – Djigla, Adéoti, Sessegnon, Soukou/Dossou - Mounié
OPDATERING: Opstilling i 1. runde mod Ghana: 5-4-1: Farnolle – Barazé, Adilehou, Adenon, Verdon, Imorou – Poté, D'Almeida, Adéoti, Soukou - Mounié
Benin har kun tre CAN-deltagelser bag sig (senest i 2010), og de endte alle med gruppespils-elimination. Men trænet af erfarne Dussuyer (siden august sidste år) og anført af den gamle tekniker med det lave tyngdepunkt, Sessegnon, håber holdet fra det lille vestafrikanske land på mere denne gang.
I kvalifikationen fulgte Benin fint med Algeriet (tabte ude, men vandt hjemme) og snuppede andenpladsen blot 1 point efter nordafrikanerne, foran Gambia og Togo.
En testkamp 11. juni blev vundet 1-0 over Guinea.
Jeg forventer en kompakt defensiv hvor Sessegnon vil forsøge at støbe kontrakugler til Mounié.
Truppen: Ud over spilfordeler Sessegnon (22 mål/74 landskampe) der er blevet 35 år og ikke længere spiller på højt niveau til dagligt (den næstbedste tyrkiske række), er det småt med kendte navne. De fleste i Benin-truppen spiller i små eller sekundære ligaer.
Der er dog Huddersfield-angriber Mounié. Værd at bemærke er også den kæmpestore målmand Farnolle der spiller i tyrkiske Malatyaspor hvor han dog mistede sin startplads i april (landsholdskonkurrent er Allagbé fra den franske L2-klub Niort). Amiens-midterforsvarer Adenon og venstreback Imorou er også ganske gode.
Angrebsveteran Poté spiller kun i den næstbedste række i Tyrkiet (16 mål i 35 kampe er dog ikke at kimse ad) og er nok med som joker.
Fravær
Lens-midtbanemand Koukou (41 landskampe) kom ikke med.