Mester har stjerner på trænerbænken, men bedste angriber mangler
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kampprogram, Cameroun
Fuldt kampprogramBud på opstilling
4-3-3: Onana – Fai, Yaya, Ngadjui, Oyongo/Bong – Djoum/Mandjeck, Djoum, Anguissa – Bassogog, Choupo-Moting, N'Jie/Ekambi
OPDATERING: Opstilling i 1. runde mod Guinea-Bissau: 4-3-3: Onana – Dawa, Yaya, Ngadjui, Oyongo – Anguissa, Mandjeck, Djoum – Bassogog, Choupo-Moting, Ekambi
Den forsvarende CAN-vinder (slog Egypten i finalen i 2017) kiksede VM-kvalifikationen, og det kostede Hugo Broos trænerjobbet i slut-2017. Efter godt og vel et halvt år med Belinga som caretaker (og et forgæves forsøg på at hyre Sven-Göran Eriksson), fik hollandske Clarence Seedorf tjansen som cheftræner for De Utæmmelige Løver i august sidste år, med landsmand Kluivert som assistent.
Seedorf var en fremragende spiller. Er han en god træner? Tjah. Han har været chef i Milan, Shenzhen og Deportivo. Alle tre steder gik han eller blev han gået før tid pga skuffende resultater.
Han fik dem igennem CAN-kvalifikationen hvor de havnede a point med Marokko og gik videre som 2er (foran to svage hold). Dog værd at bemærke at Camerouns hjemmesejr over Marokko kom i 2017, under Broos, mens marokkanerne fik hævn på eget græs i november sidste år, dvs med Seedorf på løvernes trænerbænk.
I juni-testkampe har Cameroun slået Zambia 2-1 og spillet 1-1 mod Mali.
Truppen? I 2017 manglede diverse markante navne, og guldet var en overraskelse (odds 11 kunne man få på Cameroun). Den ydmyge trup viste sig at være stærk. Hvordan ser det ud nu?
På målmandsposten er Cameroun med Ajax-keeper Onana bedre stillet end i 2017.
I forsvaret er der stadig højreback Fae, venstreback Oyongo (nu med Brightons Bong som stærk konkurrent) og midterforsvarer Ngadjui der stadig. Makker Teikeu er væk, men Kana-Biyik og Yaya ligner ok arvtagere.
På den defensive midtbane er Siani væk, men Djoum er der stadig, og Fulhams Zambo Anguissa er kommet til. Der er også erfarne Mandjeck.
Djoum spiller i skotske Hearts, og i forsvaret er det også småt med store navne fra store klubber, men ydmygheden bar langt i 2017.
I offensiven er Aboubakar, També og Moukandjo væk i forhold til 2017, men PSG-angriber Choupo-Moting er med efter at have misset seneste CAN. Spørgsmålet er dog hvor meget selvtillid han har efter en afbrænder-præget reserve-sæson i Paris. Men ellers har offensiven dygtige folk som Bahoken, N'Jie og Ekambi.
Samt den tidligere AaB-kantspiller Christian Bassogog der slog igennem ved CAN-2017 i en grad så han blev kåret som turneringens spiller og prompte solgt til Kina.
Fravær
Cameroun må desværre pga skade undvære den hurtige og kropsstærke Porto-angriber Aboubakar (20 mål/65 landskampe – inkl sejrsmålet i 2017-finalen).
Andre markante 2017-deltagere som Teikeu, Siani, Moukandjo og També mangler også. Dette dog fordi Seedorf mener at de ikke er gode nok.
Derimod mangler Young Boys-angriber Nsame, lige som Aboubakar, pga en skade.
Endelig har Liverpool-forsvarer Matip (samt erfarne folk som Mbia og NKoulou) takket nej til at spille for landsholdet.