VM i fodbold 2026: Optakt til slutrunden - Serbien - Analyse
Kampprogram, Serbien
Fuldt kampprogramSerbien er i gruppe G sammen med Schweiz, Cameroun og Brasilien. Her skal Serbien formentlig kæmpe med Schweiz om andenpladsen i gruppen.
Serbien odds | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Serbien vinder VM | 121,00 | |
Serbien vinder Gruppe G | 7,50 | |
Serbien går videre fra gruppen | 2,30 |
OBS: Odds på Serbiens VM er fra tirsdag den 15. november klokken 17.05.
Serbiens styrker
Serbien har egentlig mange styrker, man kunne pege på. Den mest åbenlyse er deres offensiv. Her har de internationale topnavne som Dušan Vlahović, Aleksandar Mitrović, Dušan Tadić og Sergej Milinković-Savić.
Et generelt højt teknisk niveau og god fysik kan også udpeges som styrker hos Serbien.
Serbiens svagheder
Der er som nævnt godt med muskler på holdet. Dette ikke mindst i midterforsvaret, som af samme årsag til tider kan være lidt tungt. Her tænkes der særligt på midterforsvarerne Nikola Milenković og Strahinja Pavlović.
Har modstanderne noget, der minder om en raket, så kan man roligt sætte ham op i nogle løbedueller overfor de to nævnte herrer.
Slette tunger vil også sige, at holdets morale kan være en svaghed; at Serbien er gode i medgang, og at de har det med at blive frustreret i flok, så snart tingene går imod det. Der er måske lidt om det, men der er nok også lidt stereotyp dom over det.
Vejen til VM 2022
Serbien vandt Gruppe A med tre point ned til Portugal. De øvrige lande var Aserbajdsjan, Luxembourg og Irland. Serbien havde en fornem kvalifikationsturnering med seks sejre og to uafgjorte. Bemærk også, at holdet scorede i samtlige kampe, og i seks af kampene blev det til minimum to mål.
Omvendt lykkedes det kun at holde nullet én gang. Det var ude mod Luxembourg, hvor det blev til en 1-0-sejr.
Serbiens VM-historik
Det bliver Serbiens tredje VM som selvstændig nation. Første VM var i 2010 i Sydafrika. Her gik holdet ikke videre fra gruppen, hvilket det heller ikke gjorde i 2018 i Rusland. Tager vi årene med, hvor landet var en del af Jugoslavien, samt tiden under navnet Serbien og Montenegro, har landet kvalificeret sig til 13 ud af 22 VM-slutrunder i historien. Bedste resultat er en 4.-plads i 1962 i Chile.