Senegals landshold - Fodbold VM 2022
Kampprogram, Senegal
Fuldt kampprogramSenegal er ved fodbold VM 2022 endt i Gruppe A sammen med Qatar, Ecuador og Holland, og her er de sammen med Holland bookmakernes favorit til at gå videre fra gruppen, men som det kan ses på odds herunder, så tror bookmakerne, at det bliver tæt mellem Senegal og Ecuador.
Odds på Senegals ved VM 2022
Senegal odds: | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Senegal vinder VM | 131,00 | |
Senegal vinder Gruppe A | 7,30 | |
Senegal går videre fra gruppen | 2,05 |
Odds er senest opdateret onsdag den 16. november klokken 09.45.
Spil på Senegals VM hos Cashpoint
Senegals landshold styrker
Senegal har et klassemandskab med en del spillere, der har sin hverdag i en top-5-liga i Europa. Defensiven er stærk med Kalidou Koulibaly og Abdou Diallo som de to midterforsvarer, og i målet har de i Édouard Mendy en keeper i international topklasse, selvom han ikke var lige så imponerende i den seneste sæson. I offensiven er det naturligvis også en styrke, at man har Sadio Mané til rådighed. Bayern-spilleren er historiens mest scorende på det senegalesiske landshold.
Senegals landshold svagheder
Selvom Senegal har flere stærke offensive spillere som Mané og Sarr, så er det ikke, fordi Senegal scorer mål på samlebånd. I 2022 har de spillet 11 kampe, og i tre af disse er de gået fra banen uden at score, og man har maksimalt scoret tre mål, og det mod upåagtede modstandere som Benin, Burkina Faso og Ækvatorialguinea.
Senegal i Fodbold VM
Senegal vandt stensikkert deres VM-kvalifikationsgruppe foran Togo, Namibia og Congo, og i den afgørende playoffkamp ventede Egypten, som man besejrede med samlet 2-1 efter straffesparkskonkurrence. Første opgør endte 1-0 til egypterne, og det samme endte returopgøret, men bare med senegalesisk fortegn. Derfor måtte de to hold ud i forlænget spilletid, og da der ikke blev scoret her, skulle kampen om VM-billetten afgøres på straffespark. Begge hold startede ud med at brænde de første to, men herefter scorede Senegal på de resterende tre straffespark, mens egypterne blot scorede på et ud af fire spark. Sadio Mané scorede på det femte og VM-adgangsgivende spark.
Det var dog ikke Sadio Mané, men Famara Diédhiou, der blev senegalesisk topscorer i VM-kvalifikationen med fire mål. Diédhiou spiller til hverdag i den tyrkiske klub Alanyaspor, og det har han gjort siden sommeren 2021.
Mané lavede tre mål i VM-kvalifikationen, og det samme gjorde Watford-spilleren Ismaïla Sarr.
Læs her vores artikel med fokus på de afrikanske lande ved VM.
Senegals VM-historik
Senegal debuterede i VM-sammenhæng tilbage i 2002 i Japan og Sydkorea, hvor de jo var i pulje med blandt andre Danmark. Det var også i 2002, at Senegal leverede deres bedste VM-resultat indtil videre. Man indledte turneringen med en højst overraskende sejr på 1-0 mod Frankrig i åbningskampen, og siden da blev det til to uafgjorte kampe mod Danmark og Uruguay.
I ottendedelsfinalen vandt Senegal over Sverige, mens det blev til et nederlag mod de senere bronzevindere fra Tyrkiet i kvartfinalen.
Senegal missede kvalifikationen til de tre følgende VM-slutrunder i 2006, 2010 og 2014, men var med ved den seneste i Rusland i 2018. For fire år siden var Senegal i gruppe med Colombia, Japan og Polen, og her endte man som treer i puljen med fire point. Japan havde samme pointantal, men de nappede pladsen videre på grund af fairplay-reglen. Senegal fik i alt seks gule kort i turneringen, mens Japan fik fire. En rimelig ærgerlig måde at ryge ud på, må man sige.