VM i fodbold 2026: Optakt til slutrunden - Iran - Analyse
Kampprogram, Iran
Fuldt kampprogramIran får det formentlig svært i Gruppe B, hvor de er endt i gruppe med England, USA og Wales. Det ligner umiddelbart en sidsteplads i gruppen, men man skal selvfølgelig ikke dømme dem ude på forhånd. Iran har også nogle offensive profiler, der vil kunne gøre en forskel i alle tre kampe. Som det ses på oddsene herunder, tror bookmakerne da bestemt heller ikke på iransk avancement.
Odds på Irans ved VM 2022
Iran åbner VM den 21. november mod England.
Iran odds: | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Iran vinder VM | 725,00 | |
Iran vinder Gruppe B | 20,00 | |
Iran går videre fra gruppen | 5,10 |
Odds er senest opdateret onsdag den 16. november klokken 10.47.
Irans styrker
Iran har nogle fine offensive spillere i Mehdi Taremi, Sardar Azmoun og Alireza Jahanbakhsh, og de spiller alle tre i større europæiske klubber. Iran er afhængige af, at disse tre spillere performer på deres højeste niveau, hvis de skal lave overraskelsen og gå videre fra gruppen. Det er dog bestemt ikke umuligt for Iran, der nok godt kan drille både USA og Wales i gruppen, mens England nok er for stor en udfordring for iranerne. Iran har også en udmærket defensiv og lukkede blot otte mål ind i i alt 18 VM-kvalifikationskampe.
Irans svagheder
Mens Iran har nogle dygtige spillere oppe foran, så mangler der måske på det her niveau noget kvalitet i defensiven, omend de lukkede ret få mål ind i VM-kvalifikationen. Iran lukkede i alt blot otte mål ind i 18 kampe i kvalifikationen til VM, men til VM bliver modstanden selvsagt hårdere.
Vejen til VM
Iran kvalificerede sig til VM i nogenlunde sikker stil, idet de vandt begge deres grupper på vejen til VM.
I første del af VM-kvalifikationen var Iran i gruppe med Irak, Bahrain, Hong Kong og Cambodja, og den gruppe vandt de med et point ned til Irak. To nederlag i første del af gruppespillet blev det til, og de nederlag kom ude mod Bahrain og ude mod Irak.
I anden del af VM-kvalifikationen var Iran i gruppe med Sydkorea, Forenede Arabiske Emirater, Irak, Syrien og Libanon. Top-2 i gruppen ville kvalificere sig direkte til VM, og det formåede Iran at gøre uden problemer. Iran sluttede som nummer et i gruppen med 25 point, hvilket var to flere end Sydkorea på andenpladsen. Blot et enkelt nederlag led Iran i anden del af kvalifikationen, og det skete mod Sydkorea på udebane i marts 2022. Her sejrede Sydkorea med 2-0.
Irans topscorer i VM-kvalifikationen blev Sardar Azmoun, der i alt nettede ti gange i løbet af VM-kvalifikationen. Azmoun er en målfarlig herre, og han har allerede scoret 40 landskampsmål for Iran. Der er dog et pænt stykke vej op til Ali Daei, der er Irans mest scorende landsholdsspiller i historien med 109 mål. Azmoun er den mest scorende aktive landsholdsspiller i den iranske trup. Nummer to er Karim Ansarifard med 29 mål.
Irans VM-historik
Iran har i alt været med ved VM i fodbold fem gange tidligere, så det er sjette VM-slutrunde, der venter Iran i Qatar.
I 1978 fik Iran VM-slutrundedebut i Argentina, og dengang endte de sidst i en gruppe med Peru, Holland og Skotland. Sidstnævnte fik de 1-1 mod i anden kamp, mens det blev til klare nederlag mod både Holland og Peru.
20 år senere var Iran med i Frankrig, og her røg de atter ud i gruppespillet. Her blev det til nederlag til Tyskland og Jugoslavien i gruppen, men mod USA vandt man 2-1 og dermed var første VM-sejr i historien i hus.
2002-slutrunden missede man, men i 2006 i Tyskland var Iran igen med, og igen blev det til exit i gruppespillet. Faktisk er det aldrig lykkedes Iran at spille sig videre fra et gruppespil ved VM. I 2006 var Iran i gruppe med Portugal, Mexico og Angola, og det blev til en sidsteplads i gruppen og et enkelt point undervejs. Pointet hentede man i den sidste kamp mod Angola.
I 2014 var historien den samme. Et enkelt point i gruppen og en sidsteplads, men man var meget tæt på et sensationelt resultat mod Argentina, da det lykkedes at holde dem fra scoring helt frem til det 91. minut, hvor Lionel Messi scorede sejrsmålet.
Slutrunden i Rusland i 2018 er det pointmæssigt bedste VM for Iran, hvor de ikke var langt fra at gå videre fra gruppen. Man sejrede i første kamp mod Marokko, tabte knebent med 0-1 i kamp to mod Spanien og fik uafgjort i sidste kamp mod Portugal. Ganske flot præstation af Iran, der dog manglede et point for videre avancement.