18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Hollands landshold - Fodbold VM 2022

Opdateret
P Peter Rubek Nielsen
Jeg har en kandidatgrad i Journalistik fra Syddansk Universitet, hvor jeg blev færdiguddannet i sommeren 2018. Jeg har arbejdet for BetXpert siden januar 2020, hvor mine primære stofområder er sport og esport.

Jeg holder meget af begge, hvor især fodbold, cykling, badminton og tennis er favoritterne inden for sport. Jeg interesserer mig også afsindigt meget for esportsgrenen FIFA, som jeg også har lavet mange podcastudsendelser desangående for Mediano.

Twitter: peterubek
Vis mere
Vis mindre
Kommentarer (1)

Kampprogram, Holland

Fuldt kampprogram

Holland er favoritter til at vinde Gruppe A, hvor de skal møde værtslandet Qatar, Senegal og Ecuador. Som det kan ses på oddsene herunder, så har bookmakerne Holland som store favoritter til at gå videre. 

Odds på Hollands VM i Qatar

Holland odds: Højeste odds Bookmaker
Holland vinder VM 15,00
Holland vinder Gruppe A 1,45
Holland går videre fra gruppen 1,12

Odds er senest opdateret onsdag den 16. november klokken 10.04.

Spil på Hollands VM hos MrPlay

Hollands landshold styrker

Holland har et stærkt forsvar med spillere som Virgil van Dijk, Stefan de Vrij og Matthijs de Ligt, og så har de i Memphis Depay også en målfarlig herre, men om holdet er stærkt nok til at vinde VM, er yderst tvivlsomt. Holland er dygtige på omstillinger, og så er de også dygtige til at holde på bolden. 

Louis van Gaals tropper er havnet i en forholdsvist nem gruppe med Senegal, Ecuador og Qatar, som de nok skal spille sig videre fra.

Hollands landshold svagheder

På målmandspositionen er man ikke så stærkt besat, som man tidligere i historien har været. Det bliver formentlig Feyenoords Justin Bijlow, der skal vogte buret for Holland i Qatar. Bijlow fik debut for Holland den 1. september i fjor i VM-kvalifikationskampen mod Norge, og siden da har han stået fast, hvis ikke han har været skadet eller sparet. Fx var det Jasper Cillessen samt Mark Flekken, der begge fik to kampe hver for Holland i Nations League-kampene i sommer.  

Holland i VM

Holland var i VM-kvalifikationsgruppe med Tyrkiet, Norge, Montenegro, Letland og Gibraltar. Den gruppe vandt de med to point ned til Tyrkiet, og kun en kamp blev tabt undervejs. Dét til netop Tyrkiet, der sejrede med 4-2 mod Oranje på eget græs. Den kamp blev spillet i marts 2021, og et halvt år senere må man sige, at Holland i den grad fik revanche, idet de besejrede Tyrkiet med hele 6-1 på Johan Cruyff Arena i det omvendte opgør.

Memphis Depay brillerede i VM-kvalifikationen for Holland, hvor han både blev delt topscorer med Harry Kane i den europæiske del af kvalifikationen, og ikke nok med det toppede han også assistlisten sammen med Dusan Tadic og Leon Goretzka. Depay er en af profilerne på nutidens hollandske landshold, og han sparker både straffe og frispark for Holland.     

Hollands VM-historik

Holland er et lille land, men en enorm fodboldnation og har haft et par af sportens største tænkere og trænere i Rinus Michels og især Johan Cruyff. De var begge en del af det hollandske landshold, der i 1974 imponerede alt og alle ved VM i Vesttyskland, hvor de spillede sig i VM-finalen, men tabte til værtsnationen med 1-2. 

Fire år senere var Holland igen i VM-finalen, og denne gang var modstanderen endnu en værtsnation i form af Argentina. Johan Cruyff var ikke en del af den slutrunde grundet private årsager, men hvis han var, er det muligt, at Holland ville have haft et VM-trofæ i skabet. Heller ikke Willem van Hanegem var med, og på trænerbænken ej heller Rinus Michels. Hollands landstræner i 1978 var dog også en stor, stor trænerkapacitet i skikkelse af østrigske Ernst Happel. Finalen i 1978 vandt Argentina med 3-1 efter forlænget spilletid. 

Oranje var også i VM-finalen i 2010, og dengang tabte de med 0-1 til Spanien efter forlænget spilletid. Andrés Iniesta scorede det afgørende mål i det 116. minut. 

Det er 11. gang i historien, at det hollandske landshold er med ved en VM-slutrunde. Da de var med senest blev det til bronze i Brasilien. Her missede man finalepladsen, da man tabte i straffesparkskonkurrence til Argentina i semifinalen, men i bronzekampen slog man værtsnationen Brasilien med hele 3-0. Det var dog også et slukøret brasiliansk mandskab, der jo led et smertefuldt nederlag på hele 1-7 i semifinalen til Tyskland.  

Ved seneste VM i Rusland var Holland ikke kvalificeret. 

Kommentarer

Feedback