VM i fodbold 2026: Optakt til slutrunden - Japan - Analyse
Kampprogram, Japan
Fuldt kampprogramJapan er i gruppe E sammen med Tyskland, Spanien og Costa Rica, og her er Japan bedste bud på en udfordrer til Spanien og Tyskland i kampen om de to pladser videre fra gruppen, men der er selvfølgelig ingen tvivl om, at Japan er kæmpe underdog her, hvilket også kan ses i oddsene herunder.
Japan odds | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Japan vinder VM | 426,00 | |
Japan vinder Gruppe E | 15,00 | |
Japan går videre fra gruppen | 5,05 |
OBS: Odds på Japans VM er fra tirsdag den 15. november klokken 17.05.
OBS: Denne tekst opdateres løbende frem mod VM.
Japans styrker
Det kan ved første instans være lidt svært at vurdere Japans styrker. De var ganske suveræne i kvalifikationen til VM 2022 i fodbold. Her både scorede de et hav af mål, men lukkede også godt af bagud. Otte gange holdt de målet rent i 14 kampe. Seks mål gik der ind på japanerne, der samtidig scorede intet mindre end 45 gange.
Man skal dog huske på, at modstanderne var hold som Mongoliet, Myanmar, Tadsjikistan, Oman, Kina, Saudi Arabien, Australien og Vietnam.
Hvad så når Japan møder modstand fra andre dele af verden? De har per dags dato, 5. juli 2022, spillet fire venskabskampe i år. Først blev det til 4-1 mod Paraguay, så 0-1 mod Brasilien, 4-1-sejr over Ghana og slutteligt et 0-3-tab mod Tunesien.
Det blev vi muligvis ikke meget klogere af, men pilen peger nok mod offensiven. Det er da også her, at der er flest prominente fodboldadresser repræsenteret. Her kan nævnes Takumi Minamino fra AS Monaco, Takefusa Kubo fra Real Madrid, Ritsu Dōan fra SC Freiburg, Daichi Kamada fra Eintracht Frankfurt, Celtic-duoen Kyogo Furuhashi og Daizen Maeda med flere.
Er det nok til at score mod gruppens to store europæiske hold, Spanien og Tyskland? Det må tiden vise. Det bør dog være mere end rigeligt til at trænge igennem Costa Rica-forsvaret, som dog har gjort det godt i kvalifikationen.
Japans svagheder
Som vi lige har slået fast, kan det godt være svært at blive klog på Japans styrker og svagheder. De har lukket godt af i VM-kvalifikationen og egentlig også i de førnævnte venskabskampe. Men klub- og navnemæssigt er det alligevel defensiven, der ser svagest ud.
Ved den seneste landsholdssamling i juni var der tre forsvarsspillere og to målmænd fra den hjemlige liga. Der var ingen midtbanespillere eller angribere fra J1-League.
Én af forsvarsspillerne fra den hjemlige liga er Yuto Nagamoto, som vil være 36 år, når VM fløjtes i gang. Backen var fast spiller under kvalifikationen og er også nogenlunde fast mand i FC Tokyo. Men rækker det mod Spanien og Tyskland, eller har alderen indhentet den tidligere Inter-spiller? Det spørgsmål lader vi svæve i det uvisse.
Vejen til VM 2022
Vi har allerede været inde på det: Japan havde en ubesværet vej til VM 2022 i Qatar. Den asiatiske fodboldstormagt var oppe imod nationer som Mongoliet, Myanmar, Tadsjikistan, Oman, Kina, Saudi Arabien, Australien og Vietnam.
Det var ikke noget problem at klare disse lande, og det skal nu blive umådelig spændende at se, hvad Japan kan mod Spanien, Tyskland og Costa Rica.
Se lidt mere om Japans vej til VM 2022 ved at hoppe op i afsnittet ”Japans styrker.”
Japans VM-historik
Der gemmer sig desværre ikke nogen stor VM-historik for Japan. Vi skal faktisk helt frem til 1998 i Frankrig for at finde deres første VM-deltagelse. Her blev de elimineret i gruppespillet. Fire år senere var de værter sammen med Sydkorea. Ved den lejlighed gik de videre fra gruppen, men tabte herefter i ottendedelsfinalen mod Tyrkiet.
Landet har været med til samtlige VM-slutrunder siden 1998, og bemærkelsesværdigt er det, at de har skiftet mellem at ryge ud i gruppespillet og ottendedelsfinalen. Fortsætter tendensen, ryger de ud i gruppespillet denne gang. Med modstandere som Spanien og Tyskland er det da også det klart mest oplagte udfald.