VM i fodbold 2026: Optakt til slutrunden - Canada - Analyse
Kampprogram, Canada
Fuldt kampprogramCanada er i gruppe F sammen med Kroatien, Marokko og Belgien, og det bliver naturligvis svært for Alphonso Davies, Jonathan David og resten af det canadiske landshold at gå videre fra denne hårde gruppe, men uden chancer er de bestemt ikke.
Canada odds | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Canada vinder VM | 551,00 | |
Canada vinder Gruppe F | 14,00 | |
Canada går videre fra gruppen | 4,00 |
OBS: Odds på Canadas VM er fra tirsdag den 15. november klokken 17.05
Canadas styrker
På papiret er det uden tvivl i offensiven, at Canada har de allerstørste styrker. I front kan de mønstre en trio, der hedder Alphonso Davies, Cyle Larin og Jonathan David. Førstnævnte spiller fast i Bayern München, mens de to andre til dagligt spiller for henholdsvis Club Brugge og Lille.
27-årige Cyle Larin skiftede fra Beşiktaş til Club Brugge i sommeren 2022. Dermed spiller han med i toppen i Belgien og får formentlig noget værdifuld Champions League-erfaring i løbet af efteråret.
Larin har scoret godt med mål både i MLS og i den tyrkiske liga, hvor han desuden var med til at vinde mesterskabet med Beşiktaş i 2020/2021-sæsonen. På landsholdet har han i skrivende stund scoret 24 gange i 50 kampe.
Dette var endda den mindst prominente af de tre offensive spillere. Du kan læse om de to andre nede i ”Profiler”-afsnittet.
Én ting er selvfølgelig at score mål mod hold som Haiti, Honduras, Jamaica, El Salvador, Curaçao og så videre. Noget andet er, at Canada også er i stand til at gøre det mod stærke nationer som USA og Mexico. Der er dog endnu et godt stykke op niveaumæssigt til de hold, der venter Canada her i Gruppe F.
Canada vandt den nordamerikanske kvalifikationsturnering foran Mexico og USA.
Canadas svagheder
Ser vi på navnene er Canadas defensiv ikke helt lige så prominent som offensiven. Undtagelserne er den erfarne Røde Stjerne-målmand Milan Borjan og det defensive anker Atiba Hutchinson. Sidstnævnte er 39 år, men kan altså stadig gøre sig gældende på topplan. Han er desuden holdets anfører.
Tremandsbagkæden kan meget vel komme til at bestå af to MLS-spillere og en Moreirense-spiller. Med al ære og respekt, så kommer det nok ikke til at skræmme hverken Belgiens eller Kroatiens store stjerner; måske heller ikke Marokkos.
Hav dog in mente, at Canada kun lukkede syv mål ind i 14 kampe i hovedturneringen af den nordamerikanske VM-kvalifikation. Dette var bedst af alle, inklusive hold som Mexico og USA.
Vejen til VM 2022
Vi har allerede været lidt inde på det: Canada vandt den nordamerikanske VM-kvalifikationsturnering, kaldet CONCACAF. Efter 14 kampe stod der 28 point ud for ”Maple Leafs”, hvilket der også gjorde ud for nummer to, Mexico. USA blev treer med 25 point.
Apropos de to store konkurrenter: Canada kom bedst ud af de indbyrdes møder. USA blev slået 2-0 hjemme, mens det blev 1-1 ude. Også Mexico blev slået hjemme, her med 2-1, mens det også blev til 1-1 ude mod mellemamerikanerne.
Alt i alt var det en rigtig flot kvalifikationsturnering af canadierne.
Canadas VM-historik
Det kan gøres meget kort at skrive om Canadas VM-historik. Landet har kun deltaget én gang tidligere, hvilket var i 1986 i Mexico. Ved den lejlighed sluttede festen efter gruppespillet. Heldigvis for Canada er de med i år, og de skal faktisk også være med ved næste VM i 2026. Her er de nemlig medværter sammen med Mexico og USA.