For Team Sunweb og i særdeleshed Michael Matthews og Warren Barguil der vandt hhv. pointrøjen og bjergtrøjen, var dette års Tour de France en stor succes, men det samme kan ikke siges for gennemsnittet af spillerne, hvis man ser på tilbagebetalingsprocenten. 

Hos Danske Spil* oplevede de en stigning i omsætningen på 38 procent på Tour de France 2017 sammenlignet med året inden.

"Omsætningen på Tour de France varierer alt efter, om der er slutrunder i fodbold i det år. Når der ikke er slutrunder samtidig, som tilfældet var i år, så oplever vi en øget omsætning. Det hænger simpelthen sammen med, at der ikke er så meget andet at spille på," siger oddsansvarlig hos Danske Spil*, Peter Emmike, til BetXpert. 

Sidste år havde spillerne en tilbagetalingsprocent på 85. Det svarer til, at hver gang man spiller for 100 kroner på Tour de France, så får man 85 kroner igen. Og også på den netop overståede Tour var tilbagetalingsprocenten på 85. 

"Når løbet udvikler sig, som det gør i år, hvor der ikke er de store overraskelser, så ligger tilbagebetalingsprocenten meget stabilt. Det, der kunne have kostet i år, havde været, hvis Jakob Fuglsang havde fået en topplacering. Det havde kostes os en del på tilbagebetalingsprocenten, hvis han var havnet i top 5, og det havde kostet os endnu mere, hvis han havde fået en podieplads," siger Peter Emmike.

Nordicbet* med højere tilbagebetaling

Hos Nordicbet* oplevede de en større interesse for Touren, efter at Jakob Fuglsang vandt Criterium du Dauphine, men da han så udgik på 13. etape på Touren efter styrt tidligere i løbet, faldt interesseren hos bookmakeren. 

"Vi havde regnet med, at interessen og omsætningen på Tour de France ville være større, end den egentlig var," siger pressechef ved Nordicbet*, Thomas Holm. 

Hos Nordicbet* var den samlede tilbagebetalingsprocent til spillerne på cirka 93-94. Selvom der var flest hos bookmakeren, der havde spillet på, at Chris Froome ville vinde den gule førertrøje, så endte Nordicbet* alligevel med et overskud på vindermarkedet, da oddset på Froome var lavt. 


"Det er bjergtrøjen og den gule førertrøje, der har størst omsætning. Der var flere, der fangede Michael Matthews til at vinde pointtrøjen undervejs, men det er klart, at vi tjente på det overraskende resultat der. Der var faktisk en del, der havde spillet på, at Barguil ville vinde bjergtrøjen, så det væddemål tabte vi penge på," siger Thomas Holm.