De første ni etaper i Tour de France er kørt, og der har været masser af dramatik på de franske veje. Cykelekspert Jesper Carstens gør status over de forskellige trøjer på Tourens første hviledag.
Tourens første hviledag er kommet, og det betyder, at det er tid til at kigge lidt på de forskellige konkurrencer i årets løb indtil videre.
Ofte har man en tendens til at "lukke" dem hurtigst muligt, men der resterer altså fortsat 12 etaper af årets løb, og bjergene er først lige ved at komme i spil. Det kan ændre løbet fuldstændigt.
I denne artikel kigger jeg nærmere på de fire trøjer, kommer med en lille status på stillingerne og forsøger at spotte et par værdispil eller to undervejs. I løbet af hviledagen håber jeg at udsende et par analyser, så hold øje med forsiden.
Pointkonkurrencen: Kittel fører komfortabelt
Rytter | Point | Odds | Bookmaker |
---|---|---|---|
![]() |
212 |
||
![]() |
160 |
||
![]() |
130 |
||
![]() |
113 |
||
![]() |
73 |
Efter ni etaper og fire massespurter har Marcel Kittel smidt sig solidt i førertrøjen. Med op mod fem massespurter tilbage - den første allerede på 10. etape - er det måske værd at gå efter det lave odds på Marcel Kittel, der har set ganske suveræn ud i spurterne.
Dels fordi vi må forvente, at han i al fald vinder yderligere to etaper, og dels fordi jeg næppe regner med at se Matthews blande sig alt for meget i top 3 i de flade afslutninger. Det er ligeledes begrænset, hvor ofte han kan gå på togt og tage point på etaperne.
Hans show på 9. etape var flot og mindede lidt om Sagan, men værd at bemærke var altså, at han fik brugt en del hjælpere fra holdet. Det bliver ikke ved med at gå. Ligeledes er han heller ikke så skarp i de flade spurter, som Sagan er, så med andre ord: han er ikke en direkte erstatning for verdensmesteren.
Vil man hellere spille på Matthews, så kan det anbefales at gøre det efter 10. etape. Her må det nemlig forventes, at Kittel udbygger sin føring, hvorfor oddset nok får et lille nyk opad, medmindre Matthews klarer det bedre end forventet.
Herfra går anbefalingen dog på Kittel trods lave odds.
Værdi i lavodds på tyske Kittel
Med op mod fem massespurter tilbage, er det svært ikke at pege på Kittel som vinder af konkurrencen. Han bør mindst vinde to-tre af de resterende fem, og det får Matthews svært ved at hente tilbage på bjergtogter. Oddset er lavt, men jeg sætter 75 % på, at Marcel Kittel vinder årets pointtrøje.Bjergkonkurrencen: En mere åben affære
Rytter | Point | Odds | Bookmaker |
---|---|---|---|
![]() |
60 |
||
![]() |
30 |
||
![]() |
27 |
||
![]() |
23 |
||
![]() |
18 |
Warren Barguil har afgjort kørt sig i stilling til at tage bjergtrøjen, og når man tænker på, at der fortsat er mange point på spil i de kommende etaper, hvor det ikke afgøres på målstregen, så er det oplagt at pege på franskmanden.
Dels fordi han beviste, at han kunne, mens ryttere som Rolland og Pinot var helt bag om dansen på 9. etape, dels fordi der ikke er mange oplagte kandidater, der synes at have forudsætningerne for at vinde trøjen.
Næste store slag er på 12. etape, der slutter på Peyragudes. Det er egentligt ikke en optimal etape for Warren Barguil, da han får svært ved at komme i udbrud, når man ser på den flade etapestart. Derfor kunne oddsene snildt se anderledes ud efter den etape.
For det er nemlig en etape, hvor klassementsrytterne kan forventes at få lidt point. Den flade start gør, at de sandsynligvis kan kontrollere et udbrud, og så kan det ligne, at de kører om sejren. Favoritten på etapen vil muligvis være Dan Martin, der har set rigtig skarp ud.
Det interessante ved Dan Martin er, at han på toppen af Mont du Chat lige kørte sig lidt frem og tog nogle gratis bjergpoint. Kører han helhjertet efter trøjen? Måske. Måske ikke. Den er nok med i baghovedet, men i sidste ende er en podieplacering naturligvis langt vigtigere for Martin.
Næsten alt i den her konkurrence afhænger af, hvordan favoritterne kører 12. og 17. etape. Hvis det bliver dem, der kæmper om sejren på de to etaper, så kunne det godt ligne, at trøjen vil ende hos en favorit alligevel.
Spiltanke: Der KAN være værdi i Dan Martin som bjergkonge
Odds 21 på Dan Martin som vinder af bjergtrøjen kan indeholde værdi. Jeg kan ikke blive helt klog på den. På den ene side har han jo mere eller mindre bevist, at han kører lidt efter trøjen, da han nuppede lette point på Mont du Chat, men på den anden side jagter han også en podieplacering, det kan i så fald koste her.Ligeledes har han ikke for alvor holdet til at kunne jagte udbrud ind, hvorfor han ikke selv kan gøre meget for at stoppe udbryderne fra at "stjæle" pointene. Vi er altså ude i en situation, hvor han jagter bjergtrøjen, hvis den er inden for rækkevidde.
Næste store bjergetape er på 12. etape. Her er der en del point, og da den flade start på dagen gør, at Barguil kan få svært ved at komme i udbrud, har Martin faktisk en fin mulighed her for at hente lidt point, såfremt favoritterne skal køre om sejren. Jeg tror, jeg lidt forsigtigt kaster 4-5 % efter Dan Martin, og jeg hælder nok mest mod de 5 %.
Ungdomskonkurrencen: Yates stikker af
Rytter | Tid | Odds | Bookmaker |
---|---|---|---|
![]() |
38:28:30 |
||
![]() |
2:58 |
||
![]() |
3:28 |
||
![]() |
6:44 |
||
![]() |
13:21 |
Den her bliver holdt lidt kort, for med et forspring på lige knap 3 minutter, virker konkurrencen så godt som afgjort.
Det er den selvfølgelig ikke, men Simon Yates har vist sig at være den skarpeste i konkurrencen, efter at Louis Meintjes gik helt ned på 9. etape.
3 minutter er meget tid, og jeg vil næsten påstå, at der skal en decideret off-day til, førend Simon Yates taber trøjen til Meintjes igen - men den kan jo altså komme, som vi så det på 9. etape med Meintjes.
Oddsene indikerer, at bookmakerne ikke helt stoler på Yates' stabilitet. Det kan jeg godt forstå: det er også lidt mit problem med ham. Kan han stå distancen? Jeg tror det.
Simon Yates til odds 1,40 hos Betfair Sportsbook*
Odds 1,40 er ikke meget, men det virker ikke desto mindre til at være et par tick for højt, når man tænker på, at han fører med næsten 3 minutter ned til Louis Meintjes, der ikke imponerede meget på 9. etape. Jeg er omkring 72-73 % her.Den gule trøje: Tæt i toppen - men ikke i odds
Rytter | Tid | Odds | Bookmaker |
---|---|---|---|
![]() |
38:26:28 | ||
![]() |
0:18 |
||
![]() |
0:51 |
||
![]() |
0:55 |
||
![]() |
1:37 |
Kun halvandet minut adskiller Jakob Fuglsang på 5. pladsen og Chris Froome i førertrøjen, men ikke desto mindre er briten storfavoritten til at vinde løbet.
Det er der flere årsager til. Først og fremmest har han et så stærkt hold, at han kan kontrollere store dele af etaperne. Dernæst er det ikke rigtigt lykkedes konkurrenterne at sætte ham endnu, og hvis det fortsætter, kan han køre sejren sikkert hjem på enkeltstarten til sidst.
Men odds 1,33 er på ingen måde interessant for Froome.
Det er bare svært at se, hvem der skal snyde briten for sejren. Aru var meget selvsikker på 9. etape, men endte jo nærmest med at være den ringeste af de stærkeste, da han var lige ved at blive sat på toppen af Mont du Chat. Romain Bardet var uhyre stærk på nedkørslen, men selv hvis han skal gå hen og få førertrøjen før enkeltstarten, så vil han være én af de ringeste i den disciplin.
Rigoberto Uran har indtil videre været ret godt kørende, men det er svært at forestille sig, at han bliver ved med at være så god. Ligeledes er enkeltstarten ikke så god, som den har været.
Så er der danske Jakob Fuglsang, og jeg ved ikke om det er klaphatten, der trykker lidt i tindingerne, men jeg synes nærmest, at han var den stærkeste på 9. etape. Han angreb, sad med uden problemer, førte meget i finalen, og havde fortsat overskud til at lave noget i spurten, selvom det var lidt hjernedødt. Så meget for den narrativ i de danske medier om, at Fuglsang er en af de klogeste ryttere i feltet.
Hvis jeg skulle forsøge noget på de her odds, så blev det nok alligevel Rigoberto Urans odds 51 hos Betfair Sportsbook* eller Romain Bardets odds 15 hos 888sport. Begge er langskud og skal have lidt held for at gå hjem.
Alternativt kan man overveje lidt top3-spil. Dan Martin bliver lidt glemt, men han har set suveræn ud, og den næste klassementstest på 12. etape passer ham særdeles godt. Han bliver mit værdispil.
Bruger
Bruger
Hmm, han får svært ved det, men det indikerer oddset også. Hvis man går ud fra den tese, om at han bliver stærkere og stærkere som løbet udvikler sig, så måske. Jeg er dog bare ikke helt overbevist om, at det er sådan det forholder sig.
Måske kan man godt finde 5 %, men jeg er altså ikke helt overbevist her.
Bruger
et spørgsmål omkring Aru.
Inden 9E gav han cirka 4-4.25ish. Med Hans næststørste konkurrent porte ude, og Froomes bedste hjælper Thomas ude er han nu efter etapen oppe i ca. 6.5!? Hvordan giver det mening? Er det fordi Froomes odds er blevet sænket (forståeligt) så meget at de også er nødt til at hæve Arus odds?
Har svært ved at se hvordan arus vinderchancer idag kan være mindre end de var inden 9 etape.
Han blev selvfølgelig sat kortvarrigt, men det sker jo mange gange i løbet af en hel tour.
Jeg ser kun 3 kandidater til den samlede sejr tilbage. Froome - hvis han holder sig på cyklen og kører op til sit bedste.
Aru/Fuglsang (med klart flest procenter på Aru) - da Astana er det eneste hold der kan true froome med et voldsomt decimeret Sky mandskab med et potent to-hoved angreb.
Omvendt kan jeg ikke se bardet/Uran have nogen reel chance for at true Froome og Sky.
Bruger
Bruger
http://www.feltet.dk/nyheder/n…
Bruger
Jeg synes måske du under vurdere Uran-uran lidt. Han er stort set bare blevet bedre og bedre hele året, og umiddelbart kunne jeg faktisk godt se ham toppe i den sidste uge.
Hvis han kan have timet form kurven rigtigt, hvor meget vil du så vurdere han kan tabe til froome på den sidste enkelt start?
Bruger
et spørgsmål omkring Aru.
Inden 9E gav han cirka 4-4.25ish. Med Hans næststørste konkurrent porte ude, og Froomes bedste hjælper Thomas ude er han nu efter etapen oppe i ca. 6.5!? Hvordan giver det mening? Er det fordi Froomes odds er blevet sænket (forståeligt) så meget at de også er nødt til at hæve Arus odds?
Har svært ved at se hvordan arus vinderchancer idag kan være mindre end de var inden 9 etape.
Han blev selvfølgelig sat kortvarrigt, men det sker jo mange gange i løbet af en hel tour.
Jeg ser kun 3 kandidater til den samlede sejr tilbage. Froome - hvis han holder sig på cyklen og kører op til sit bedste.
Aru/Fuglsang (med klart flest procenter på Aru) - da Astana er det eneste hold der kan true froome med et voldsomt decimeret Sky mandskab med et potent to-hoved angreb.
Omvendt kan jeg ikke se bardet/Uran have nogen reel chance for at true Froome og Sky.
Arus angreb var lidt tandløst, og Froome så stærkere ud end ham. Jeg tror, at konklusionen for bookmakerne - og nok også lidt mig - er at han i al fald ikke slår Froome opad i en direkte duel, tværtimod, og det var jo det, man "regnede" med efter 5. etape (at hvis Aru skulle slå Froome, så skulle det være opad).
Bruger
Jeg synes måske du under vurdere Uran-uran lidt. Han er stort set bare blevet bedre og bedre hele året, og umiddelbart kunne jeg faktisk godt se ham toppe i den sidste uge.
Hvis han kan have timet form kurven rigtigt, hvor meget vil du så vurdere han kan tabe til froome på den sidste enkelt start?
Lad mig sige det lidt anderledes: Uran kan nok sagtens holde niveau - men det er svært at se ham blive ved med at sidde med de øvrige, forstået på den måde, at det næppe er ham, der følger efter hele vejen til Col d'Izoard. Mont du Chat-etapen var langt hen ad vejen en god etape for ham.
Puha, Uran er lidt et mysterium på enkeltstarterne. For nogle år tilbage havde han jo vel nærmest været den stærkeste klassementsfavorit i disciplinen, men 1-1:30 til Froome måske... Måske mere, måske mindre, alt efter dagen.
Bruger
De 2 første bjergetaper har han været med de bedste oppe af.
Enkelstarten passer ham mindst lige så godt som Fuglsang, Aru og Bardet.
Uran gav odds 5,50 igår som åbning hos Bet365(top3), og har helt klart været den mest oversete rytter uden tvivl.
Uran besidder en god spurt også, det beviste han jo også igår på 9. etape. Samt at han var med til at kører Bardet og lukkede hullet op til Fuglsang. Uran er en god afslutter hvis han gider.
Men oddset er dog også hakket i end 3,75. Jeg havde 25% på Uran i top 3.
De relative få bjergetaper gør også at der er færre kampe der skal tages, og risikoen for at ryge længere nd formindskes massivt.
Bruger
Jeg er ikke uenig i at det var en god etape for ham, men jeg synes faktisk der kommer flere der ser ret fornuftige ud for ham. Lange ned kørsler, og med tanke på den afslutning (med defekt gear) som han leverede igår, synes jeg det ser fornuftigt ud for ham ift det meste af den resterende rute.
Oven i hatten kan jeg så heller ikke lade være med at tænke på at han jo er columbianer, og at vi jo før har set columbianerne på tværs af holdene agere hjælpe ryttere for hinanden, så måske er manglen på et stærkt hold ikke så udslags givende for lige præcis ham :)
@Reneh1990
Jeg er meget enig i din vurdering, men mht den præcise procentsats på lige præcis top 3 kan jeg ikke lige finde ud af hvordan jeg skal sætte den.
@generelt:
Så vil jeg sige at jeg synes at sky har set meget mere sårbare ud end tidligere. Det har på mig virket som om at de nærmest har været ufokuserede på flere etaper. (bl.a. da de kører af vejen på vej ned af et bjerg, da de sov lidt på etapen forleden, og endte med at måtte bruge hele dagen inden konge etapen på at jagte udbrydere efter en vanvittig start med 80 km før 50 mand kom afsted).
Igår røg så Geraint Thomas ud efter styrt, og Nieve måtte også en tur ned og hilse på den franske asfalt, og det hele opsummeret ved froomes manglende overskud i det efterfølgende presse møde, hvor han for første gang nogen sinde forlod et pressemøde, stort set midt i en sætning, tydeligt irreteret over spørgsmålene.
Isoleret er der jo ikke noget i de enkelte episoder, men sammen lagt synes jeg der danner sig et billede, af et mandskab, med huller i det panser der før har virket så ubrydeligt.
Derfor synes jeg også at man bør overveje at flytte nogle procenter fra froome og sky, og personligt vælger jeg nok at placere dem først og fremmest hos Uran-uran, mens Fuglsang også får lidt.
Aru og Bardet er jeg dog meget i tvivl om hvor står ift at vinde den, for selvom Aru er nummer 2 og kun 18 sekunder efter froome, så ser jeg faktisk stadig både uran og fuglsang, som en noget størrer trussel for froome qua Aru`s håbløse enkeltstart.
Bruger
Jeg synes, at Froome ser "svag" ud. Stadig stærkere (eller på niveau) end konkurrenterne, men svag i forhold til at han ikke har sat dem uden bøvl endnu. Sandsynligvis fordi han vil formtoppe omkring Col d'Izoard og enkeltstarten, der bør være det afgørende moment i løbet.
@Uran: Jeg kigger lidt mod Baskerlandet Rundts enkeltstart, når jeg skal forsøge at vurdere hans enkeltstart: http://www.procyclingstats.com…
Den er lidt anderledes, men han var i god form her og var ikke særlig god. Bør være bedre end Bardet, på niveau med Fuglsang/Aru
Bruger
Tour-chef svarer på stjernes kritik: - Det er en del af løbet
http://sport.tv2.dk/cykling/20…
Bruger
Jeg synes, at Froome ser "svag" ud. Stadig stærkere (eller på niveau) end konkurrenterne, men svag i forhold til at han ikke har sat dem uden bøvl endnu. Sandsynligvis fordi han vil formtoppe omkring Col d′Izoard og enkeltstarten, der bør være det afgørende moment i løbet.
Svage er nok heller ikke det rigtige ord. Jeg synes måske de virker for overlegne i deres tilgang til i år. Det virker måske lidt som om at udgangspunktet for dem i år lidt har været, "det her har vi klaret før, så det er jo bare lige og tage ned og hente den sejr".
Og de fejl de begår synes jeg minder lidt om unødvendige fejl. Som den tur i et sving på nedkørslen, eller køre 80 km for fuldt, og så lade 50 mand slippe væk, uden selv at have nogen med.
Du har ret i at de ikke ser svage ud, men jeg synes bare at de i flere situationer har set ufokuserede ud, og er der noget der jo netop har præget Froome og sky de år de har taget den, så er det jo netop at de er 100% fokuseret på alle detaljer, og ingen fejl begår. Men i år har de begået fejl, som de ikke normalt begår.