Efter to sprinteretaper er det tid til stigninger i Jura-bjergene på 8.etape af Tour de France. Det ligner, at et udbrud har pæne chancer for at holde hele vejen hjem, vurderer cykelekspert. 
 
187,5 kilometer fra Dole til Station des Rousses skal tilbagelægges på 8. etape af Tour de France, der har tre kategoriserede stigninger som en del af ruten. Etapen afsluttes ikke på toppen af en stigning, men har derimod en åben afslutning på et 12 kilometer langt plateau efter en 11,7 kilometer lang kategori 1-stigning, der i gennemsnit stiger med 6,4 procent.  
 
Og det lægger op til, at et udbrud skal holde hele vejen for første gang i årets Tour de France, vurderer cykelekspert Jesper Carstens. 
 
"Afslutningen er for let for klassementsrytterne, så det er svært at se dem spille ud på denne etape, og samtidigt er der ikke en oplagt favorit til etapen, hvilket gør det svørt at se et hold tage ansvar igennem hele dagen og indhente indbruddet," siger Jesper Carstens.
 
Efter starten i Dole skal feltet passere 28 flade kilometer, før den første stigning kommer, og det kan have afgørende betydning for, hvilke slags ryttertyper, der kan komme med i udbruddet, forklarer Jesper Carstens. 

"For at vinde etapen kræver det, at rytteren har gode klatreegenskaber. Det er svært at komme med i udbruddet efter de første 28 kilometer, hvis man er en spinkel klatrer, så måske ser vi, at et hold forsøger at kontrollere det første udbrud, og så forsøger at sende en mand afsted på etapens første stigning, Col de la Joux, eller i det kuperede terræn inden," siger Jesper Carstens. 
 
Yderligere har Team Sky udtalt, at de ikke nødvendigvis har planer om at beholde Chris Froome i den gule førertrøje, så det ligner, at et udbrud får lov til at holde hele vejen hjem. 
 

Udbryderkandidater

Der er mange om buddet, når man kigger på, hvilke lykkeridere der har chancen for at komme med i udbruddet og vinde dagens etape. 
 
"Hvis man kigger på 7. etape, så det var da det pudsigt, at man så Jesus Herrada (Movistar), Stephen Cummings (Dimension Data) og Greg van Avermaet (BMC Racing Team) helt tilbage i feltet. De sparede sig nok til et udbrud på dagens etape," siger Jesper Carstens. 
 
Cykeleksperten fremhæver dog især et hold, der har flere favoritter til at vinde dagens etape:
 
"Lotto-Soudal har en særdeles skarp trio bestående af Tim Wellens, Tiesj Benoot og Thomas de Gendt, der alle kan gå hen og vinde etapen, selvom de Gendt har set forsmsvag ud. De kan næsten ikke undgå at være markante ryttere på etapen," fortæller Jesper Carstens. 
 
Der er ingen stigning uden for kategori på etapen, og der er ikke særlig mange bjergpoint på spil, så Jesper Carstens vurderer, at ryttere, der går efter bjergtrøjen, vil cykle afventende i dag, og så i stedet forsøge sig på søndagens 9. etape, der har syv stigniger, hvorfor tre er uden for kategori. 
 
"På den benhårde 9. etape er der 85 bjergpoint på spil, og det er mere end nogen anden i årets Tour, så jeg tror, at de rene klatrere vil vente en dag, før de tager på et togt," siger Jesper Carsten med særlig henvisning til Thibaut Pinot, der er favorit til at vinde bjergtrøjen. 
 
Andre ryttere, der skal holdes øje med på 8. etape er Diego Ulissi (UAE Team Emirates), Alexis Vuillermoz (AG2R), Lillian Calmejane (Direct Energie), Robert Gesink (LottoNL), Serge Pauwels (Dimension Data), Michael Matthews (Team Sunweb) og Thomas Voeckler (Direct Energie). 
 

Taktisk afslutning

Etapens sidste stigning, Montée de la Come de Laisia Les Molunes, er 11,7 kilometer lang og stiger med 6,4 procent i gennemsnit. Havde den sluttet på toppen, var det muligt, at der ville komme tidsforskelle mellem klassementsrytterne, men det vurderer Jesper Carstens ikke vil ske, da der efter stigningen er et 12 kilometer langt plateau før mål. 

"Det er spændende med sådan en finale. Stigningen taler selvfølgelig for, at vinderen skal findes blandt klatrerne i udbruddet, mens de resterende 12 kilometer af etapen er til fordel for de lidt tungere ryttere - især hvis de kan samarbejde," Jesper Carstens. 

Cykeleksperten mener, at det ikke er et utænkeligt scenarie, at udbruddet rammer foden af stigningen med 7-8 mand, hvor en enkelt rytter så er stærkere end de øvrige på bjerget og kører afsted, hvorefter det er op til de resterende at samarbejde om at indten ham igen. 

"Der kan komme enormt meget taktik ind i finalen her, og det kan blive ganske seværdigt at følge afslutningen på dagens etape," siger Jesper Carstens. 

Etapen starter klokken 12:25 i Dole og har mål i Station des Rousses efter 187,5 kilometer.