Superliga-optakt forår 2018: Tæt kamp om guldet

Superligaen går et spændende forår i møde, når medaljer, europæiske pladser skal fordeles og nedrykningskandidaterne skal findes. Flere hold især i toppen har brugt vintermånederne på at handle på livet løs, men hvem står stærkest i forårssæsonen? Læs Rasmus Jørgensens omfattende Superliga optakt og bliv klogere.

Efter to måneders vinterpause fra Superliga-bold, kan Superliga-fans snart se frem til kampe fra den bedste danske række. Der resterer syv kampe af grundspillet, inden Superligaen bliver delt op i et mesterskabsspil og to puljer, der skal spille om nedrykning.

Profiler har sagt farvel til Superligaen, mens nye spillere er kommet til. Der har ligeledes været flere interne skifter i Superligaen, hvor nogle af de store klubber har nuppet et par profiler i de mindre klubber.

Holdene bliver som nævnt for andet år i træk delt op efter 26 runder, hvor de seks bedste hold skal dyste om medaljer, mens de otte lavest placerede hold i tabellen bl.a. skal dyste om at undgå de nervepirrende nedrykningskampe. For dem af jer, der muligvis gerne vil blive lidt klogere på strukturen, kan denne gennemgang måske hjælpe på vej.

Dette forår bliver dog anderledes end så mange gange før. Vi skal næppe se FC København kæmpe med om titlen, da et miserabelt efterår efter FCK-standard har gjort, at man er langt efter FC Midtjylland og Brøndby.

Hvem trækker det længste strå af de to hold med FC Nordsjælland som lille joker? FCM har solgt store profiler og hentet bl.a. Erik Sviatchenko hjem, mens Brøndby har holdt fast på truppen. Bliver det første gang siden 2005, at Vestegnen får et mesterskab at fejre?

Det bliver ligeledes spændende at se, om Horsens og Hobro kan holde fast i pladserne i top 6, eller om AaB og OB kan snuppe disse. Og hvad med FC Helsingør? Kan oprykkerne med det lave budget sammenlignet med mange af de øvrige klubber overleve? Mange spørgsmål står til at blive besvaret, og der er lagt op til et spændende Superliga-forår.

Brugen af underliggende data

Jeg vil igen i år gøre brug af en række underliggende data til at underbygge mine argumenter. Det er vigtigt for mig at understrege, at disse data ikke er facit på holdenes præstationer og niveau, men det kan give en indikation, og samtidig kan der være opdagelser, som man kan tage med videre i sit analysearbejde.

I løbet af optakten vil du støde på begreber som:

PDO: PDO tager udgangspunkt i holdenes scorings- og redningsprocenter i forhold til skud på mål med et gennemsnit på 1000 ((Scoringsprocent + Redningprocent)*1000)

SOTR: Kvalitetsindikator (Skud på mål for / (Skud på mål for + Skud på mål imod)

Derudover har jeg kigget på, hvilke typer af mål holdene scorer. Her er områderne, hvor afslutningen foretages, inddelt i tre områder:

• Dangerzone (Området fra kanten af det lille målfelt fortsættende vertikalt ud til kanten af straffesparksparksfeltet – omkring 80 % af alle mål scores i dette område)
• Siderne af målfeltet (Området fra kanten af det lille målfelt fortsættende horisontalt ud til kanten af straffesparksparksfeltet).
• Uden for feltet

Jeg har ligeledes set på, om målene er blevet scoret efter etableret spil, omstillinger eller dødbolde (Inkluderer også andenfasen efter en dødbold samt straffespark).

Jeg vil ligeledes gøre bruge af expected goals, som er hentet fra Twitter-kontoen Tap In Fodbold, som leverer expected goals på samtlige kampe i Superligaen. Er man på det sociale medie, kan det anbefales at følge dem. Ved expected goals ses på det forventede antal mål, som et hold burde have scoret og indkasseret i løbet af en sæson. Her kigger man på det spillemæssige og præstationerne frem for tabellen og forsøger at sortere tilfældigheder fra. Man kan skrive meget om dette emne, og vil man blive klogere på det, så kan man bl.a. læse denne artikel fra en af BetXperts dygtige brugere.

Odds på vinderne af Superligaen, top 3 og top 6 

Bookmakerne har fjernet spil på den direkte nedrykker som følge af den uafklarede situation omkring Lyngby.

FC Midtjylland

1. plads

Sæsonen startede lidt svingende for FC Midtjylland, som lagde ud med et tabe med hele 4-0 på Brøndby Stadion. Man startede sæsonen i den vanlige 4-1-4-1, som har været den foretrukne formation på Heden gennem mange år med en bagkæde på fire mand og fem mand på midtbanen.

Det valgte Jess Thorup dog at ændre på til kampen mod FCK i Parken, hvor han for første gang praktiserede det 3-4-3-system, som i resten af efteråret efter min mening gjorde FCM til det bedste hold.

En af årsagerne til FC Midtjyllands succes er, at man skaber rigtig mange chancer i kampene. Ulvene havde masser af kvalitet på de forreste pladser med Paul Onuachu, Alexander Sørloth, Mikkel Duelund, Gustav Wikheim og Rilwan Hassan. Man er det hold i Superligaen, som har haft flest skud på mål sammen med Brøndby, ligesom man er det hold, som har scoret næstflest mål, hvor det er blevet til 48 mål i 19 kampe.

Ifølge expected goals har man dog været skarpere, end hvad chancerne har været til, da denne kun ligger på 42,02 (dog kun overgået af Brøndby). Det er dog værd at bemærke, at FC Midtjylland kommer til rigtig gode afslutningspositioner, hvilket kan være en af årsagerne til, at man har overpræsteret på dette punkt. Ca. 85 % af holdets mål er nemlig scoret i dangerzone, og det er er klart bedst af alle hold og noget imponerende med tanke på de mange mål, som holdet har scoret.

En anden ting, der er værd at bemærke, er, at ulvene har scoret lidt over 40 % af de 48 mål i forbindelse med dødbolde. Her har de lange indkast og Jakob Poulsens ”flødefod” været en stærk medvirkende faktor.

På transfersiden har der været stor aktivitet på heden i januar, hvor man i bagkæden har sagt farvel til Filip Novak, der er skiftet til tyrkisk fodbold, mens Rasmus Nissen er taget til Ajax. Begge spillere var store aktiver i FCM’s gode efterår. Derudover sagde man farvel til Alexander Sørloth på vinduets sidste dag for et beløb, som man ikke kunne sige nej til, og dermed skal man også spille resten af sæsonen færdig uden holdets største profil i efteråret. Kant-reserverne Jonas Borring og Simon Kroon er ligeledes smuttet til henholdsvis Horsens og SønderjyskE.

Ind er kommet Bubacarr Sanneh fra Horsens og Erik Sviatchenko, der vender retur på en lejeaftale fra Celtic. To rigtig stærke signings og to spillere, der er deciderede midtstoppere modsat Novak, men som ikke har samme venstrefod i opspillet. Defensivt synes jeg, at man er forstærket, mens man offensivt er svækket en smule med afgangen af Sørloth, der var holdets topscorer i efteråret.

Som afløser for Rasmus Nissen på den højre wing back har man hentet Mads Døhr Tychosen hjem fra Horsens, hvor han har gjort det fint. Han har ikke samme niveau som Nissen, og har ikke samme fysiske styrke. Der er næppe tvivl om, at man er svækket på den position med Nissens præstationer in mente.

Man hentet Bill Hamid, amerikansk målmand, der angiveligt sagde nej til et stort tilbud for at komme til FC Midtjylland. Det bliver spændende, om han bliver førstevalg allerede fra forårets start. Det tyder det dog ikke på. Til angrebet hentede man det ukrainske talent Artem Dovbyk, som afløser for Sørloth. Dovbyk skulle angiveligt minde lidt om Sørloth i spillestil. Han kom dog til sidst i vinduet, så man skal nok ikke forvente ham som starter med det samme.

Transfers ind:

Bubacarr Sanneh (AC Horsens)

Bill Hamid (DC United)

Mads Døhr Thychosen (AC Horsens, retur fra leje)

Kaan Kairinen (Skive IK, retur fra leje)

Erik Sviatchenko (lejeaftale, Celtic FC)

Artem Dovbyk (Dnipro)

Transfers ud:

André Rømer (OB)

Jonas Borring (AC Horsens)

Jakup Thomsen (Thisted FC, lejeaftale)

Filip Novak (Trabzonspor)

Simon Kroon (SønderjyskE, lejeaftale)

Michael Falkesgaard (Bangkok United)

Frederik Brandhof (Skive IK, lejeaftale)

Alexander Sørloth (Crystal Palace)

Brøndby IF

2. plads

Man har virkelig gang i noget spændende ude på Vestegnen i denne sæson og kun en svipser i sidste runde inden pausen mod AGF, hvor man var foran 2-0, er skyld i, at man ikke overvintrer på førstepladsen.

Brøndby sluttede sæsonen fremragende af rent pointmæssigt, hvor man havde en stime på hele ni sejre i træk, inden man som sagt smed sejren mod AGF. Kigger man lidt nærmere på præstationerne, synes jeg dog ikke, at Brøndby præsterede på noget nævneværdigt højt niveau mod slutningen af efterårssæsonen.

Det skyldes måske det høje niveau, som man tidligere har vist. Spillet var ikke lige så flydende, som det tidligere var i løbet af efteråret. Brøndby er dog stadig det hold, som ifølge expected goals har præsteret bedst i løbet af efteråret, men samtidig har de ligesom FCM overpræsteret en smule i forhold til antallet af point.

Det er værd at bemærke, at Brøndby trods en spillestil, som kan være meget offensivt anlagt med det meget aggressive pres, er det hold, som har tilladt klart færrest skud på mål af alle hold i Superligaen. Man har ligeledes lukket færrest mål ind af alle, og også i forhold til expected goals topper man ”tabellen” som bedste defensiv. Man har ligeledes den bedste SOTR, hvor man ligger på 67,43 %. Det svarer til, at Brøndby har dobbelt så mange afslutninger på mål for, end man tillader imod.

Når man kigger tilbage på efteråret for Brøndby, så synes jeg, man i flere tilfælde kan rose Alexander Zorniger for at træffe gode beslutninger undervejs i kampene. Han har eksempelvis ikke været bange for at justere sin midtbaneformation fra den normale diamant til en flad midtbane. Det var især tydeligt i udekampen i Silkeborg, hvor man havde store problemer med Robert Skov og Jens Martin Gammelby.

Når man ser på de typer af mål, som de blå-gule har scoret i efteråret, så er det især værd at bemærke, at ca. 38 % af holdets mål er scoret efter omstillinger. Dette harmonerer meget godt med den filosofi, som Zorniger har, hvor man gerne vil angribe i længderetningen, så snart man erobrer bolden.

Hvis jeg skal pege på et punkt, hvor jeg synes Brøndby mangler mesterskabsklasse, så er det i angrebet. Teemu Pukki har for store udfald, og Jan Kliment og Kamil Wilczek har ikke helt ramt niveau. Midtbanen har klasse og stor bredde, men kan den bringe mesterskabet til Brøndby for første gang siden 2005?

I modsætning til FC Midtjylland, som har haft heftig transferaktivitet, så har der været noget stille på Vestegnen, hvor Troels Bech har formået at holde fast på truppen på trods af bl.a. et sent på bud Frederik Rønnow fra en engelsk klub. Jeg tror, at Brøndby er fint tilfredse med, at de kan køre foråret ud med den samme trup, som allerede kender holdet og Alexander Zornigers filosofi.

Transfers ind:

Joel Kabongo (Fremad Amager, retur fra leje)

Christian Enemark (egne rækker)

Casper Hauervig (egne rækker)

Transfers ud:

Mads Juel Andersen (AC Horsens)

Jacob Pryts (Næstved)

Gregers Arndal-Lauritzen (HB Køge, lejeaftale)

FC Nordsjælland

3. plads

Det er lidt svært ikke at være imponeret over, hvad Kasper Hjulmand og co. har gang i i Farum. Inden denne sæson sagde man farvel til Andreas Maxsø, Stanislav Lobotka og Marcus Ingvartsen, som alle var store profiler. Alligevel har man leveret på et rigtig højt niveau og formået at hente over to point i snit pr. kamp.

Nye profiler er trådt op på et nyt niveau. Det er svært at komme udenom Emiliano Marcondes, der er rimelig klar topscorer i Superligaen med 17 mål. Han var på et niveau for sig i efterårssæsonen.

I min optik er en af FCN’s største styrker, at de er gode til at spille chancerne store. De er dygtige til at komme i gode afslutningspositioner, hvor især holdets cutback-indlæg er giftige. Netop de gode afslutningspositioner og en offensiv tilgang til spillet ser jeg som de væsentligste faktorer til, at holdet var det mest scorende i efteråret. Man scorede 38 mål fra dangerzone (ca. 75 % af målene). Kigger man dog lidt nærmere på typen af mål, som holdet har scoret, er det imponerende, at hele 59 % er scoret efter etableret spil.

Hvis jeg skal lægge superlativerne lidt væk, så synes jeg, at FC Nordsjælland overpræsterede i efteråret. De var i mine øjne det tredjebedste hold, men de var mere effektive, end man kan forvente. Ser man på holdets effektivitet, så scorede de på 45 % af de afslutninger, de havde indenfor rammen. Det er klart højest af alle i Superligaen, hvor ligagennemsnittet er ca. 31,5 %. Desuden scorede de otte mål uden for feltet (igen flest af alle).

Expected goals viser ligeledes, at FCN ligger på 39,44 expected goals og 32,25 expected points kontra de 51 mål og 39 point realiterne siger.

På trods af statussen som tophold kan man ikke komme udenom, at FCN lukker mange mål ind. Det skyldes bl.a. den offensive tilgang til spillet, mens man også har nogle svagheder, som er blevet udnyttet. Rent fysisk er FCN ikke de højeste, og lidt over en tredjedel af målene, de har lukket ind, er i forbindelse med dødbolde.

Op til forårssæsonen har man sagt farvel til Emiliano Marcondes, og spørgsmålet er, hvor man skal finde alle de mål, som han stod noteret for. Klubben stod i samme dilemma i sommer, da man mistede tre profilere. Hvad skulle der nu ske? Nye unge spillere har vist sig frem. Mathias Jensen, der måske gik en lille smule under radaren, da Lobotka var i Farum, har præsteret på et fremragende niveau, og unge spillere som Magnus Kofod og Victor Nelsson har gjort en rigtig god figur.

I træningskampene har unge Mikkel Damsgaard vist sig fint frem på den position, som Marcondes spillede i efteråret, og det er blevet til godt med mål bl.a. et hattrick mod FC Helsingør og et mod russiske CSKA Moskva.

Man har hentet norske Ulrik Yttergård Jenssen ind som erstatning for Patrick Mtliiga. Afskeden med anføreren er et tab i mine øjne, da han har bidraget med rutine på banen, men også var vigtig for omklædningsrummet. Den nye nordmand skulle dog have en god venstrefod i opspillet, ligesom han gør sig på det norske U 21-landshold.

Transfers ind:

Ulrik Yttergård Jenssen (Tromsø IL)

Transfers ud:

Emiliano Marcondes (Brentford FC)

Pascal Gregor (FC Helsingør)

Patrick Mtiliga (karrierestop)

Mohammed Fellah (OB, lejeaftale)

Collins Tanor (Manchester City, lejeretur)

Jakob Johansson (Randers FC, lejeaftale)

Abdul Mumin (HB Køge, lejeaftale)

Hobro IK

4. plads

Man kan godt drage lidt paralleller mellem Hobros præstationer i efteråret og Lyngbys præstationer i sidste sæson. Begge hold var oprykkere med flotte præstationer i deres første sæson efter tilbagekomsten til Superligaen. Kigger man på Hobros trup og den daværende Lyngby-trup, hersker der næppe stor uenighed om, at de henholdsvis ikke havde og ikke har den tredje- og fjerdebedste trup i ligaen.

Jeg kan egentlig godt lide det her Hobro-hold, som inden sæsonen lavede nogle stærke signings i Rasmus Minor og Vito Mistati fra FC Helsingør. Dertil skal man lægge, at Quincy Antipas i efteråret efter et langt skadeshelvede spillede kontinuerligt. Det har givet Hobro-mandskabet en kombination af, at kunne spille på omstillinger, hvile med bolden i etableret angreb og stå solidt, når modstanderen har bolden.

Bedømt på præstationerne og expected goals så berettiger dette, at Hobro indtager en plads i top 6 modsat et Lyngby-hold, der i sidste sæson overpræsterede en del. Jeg synes, at Hobro har haft en forholdsvis solid defensiv, og kigger man på typerne af mål, så har Hobro kun lukket 14 mål ind i åbent spil (altså fraregnet dødbolde). På dødbolde har man haft lidt problemer, hvor næsten en tredjedel af målene er lukket ind. Her har man i Jesper Rask en målmand, der ikke har sine styrker i luften.

På bolden har Vito Mistrati haft en vigtig rolle, da han skal være playmakeren i makkerskabet med Jonas Damborg, der mest har sine forcer uden bold. I angrebet har man en duo bestående af den mere fysisk stærke Pål Kirkevold og den mere bevægelige Quincy Antipas, der har vist sig som et god duo i efteråret. Kirkevold indtager andenpladsen på topscorerlisten, og har haft et flot efterår blandt andet med mål i 11 kampe i træk.

Både Kirkevold og Hobro faldt dog lidt i niveau mod slutningen af efteråret, og jeg tror ikke, at vi ser en Kirkevold, selvom han er en kvalitetsspiller, der på samme vis kommer til at hamre kasser ind i foråret.

Når man ser på Hobro-truppen, så skal der ikke mange fravær til, før man ser sårbare ud. Man har ikke truppen til at erstatte spillere som Pål Kirkevold, Jonas Damborg eller Vito Mistrati i truppen lige pt. Et eksempel på, hvad det kan betyde, så man tydeligt i efteråret i udekampen mod OB, hvor Mistratis fravær betød, at man tabte med 3-0 i en dårlig præstation.

På transferfronten var Hobro tidligt ude og skrev i løbet af efteråret kontrakt med de to 1. Divisionsspillere Alexander Baun og Frans Dhia Putros. Baun er en ung kantspiller, der giver dem en ekstra dimension på den plads, hvor han er en lidt anden type, end dem de har på nuværende tidspunkt, da han er en mere driblestærk og hurtige type.

Frans Dhia Putros har gjort det godt i FC Fredericia, hvor han har gjort sig både som back og i midterforsvaret. Han vil kunne give mere konkurrence og bredde til Hobro-defensiven. Jeg forventer dog ikke, at man ser de to spillere være faste startere i en skadesfri Hobro-trup.

Derudover kan det nævnes, at Wilfried Domoraud igen er klar efter en lang skadespause. Han er en mere fysisk stærk angriber end de øvrige i truppen, og han kan byde ind med konkurrence på en plads, hvor der ikke var nævneværdig bredde i efteråret.

Transfers ind:

Alexander Baun (Skive IK)

Frans Dhia Putros (FC Fredericia)

Transfers ud:

Onur Albayrak (kontraktudløb)

AC Horsens

5. plads

Selvom jeg bestemt ikke er fan af den tilgang til spillet, som AC Horsens og Bo Henriksen ynder at praktisere, så må man lette på hatten over alle de point, som ”Den Gule Far” har skrabet sammen i løbet af efteråret.

Inden sæsonen købte man rigtig godt ind, hvor man signede flere af de helt store profiler i 1. Division i Simon Okosun, Bjarke Jacobsen og Alexander Ludwig, mens Jesse Joronen blev hentet til fra England. Alle fire har præsteret fra start, og Joronen har imponeret så meget, at han skal til FCK fra sommer.

Der er ingen tvivl om, at man i AC Horsens har en massiv spidskompetencer i holdets dødbolde. Man satser helt vildt på at skabe noget farligt, hver gang bolden har været ude af spil, hvor man bringer en masse spillere frem på Mikkel Quists lange indkast samt frispark og hjørnespark. Det er både i første og anden fase, at Horsens er særdeles farlige, og man har scoret ca. 68 % af holdets mål i forbindelse med dødbolde - og det virker jo helt uhørt.

Det vil samtidig også sige, at holdet i 19 kampe kun har scoret otte mål i etableret angreb eller på omstillinger. Det er noget, jeg ikke tror, man kan opretholde over en hel sæson, og derfor mener jeg, at Horsens også må bygge på i det åbne spil.

Et andet tegn på, at man har overpræsteret er, at man er det hold, som har tilladt tredjeflest skud på mål. Som nævnt har Jesse Joronen været en god sidste skanse for Horsens, men expected goals fortæller også, at modtanderne har manglet skarphed foran Horsens mål.

Det er uomtvisteligt, at Horsens er meget afhængige af dødbolde. Kan de ikke score gennem disse, eller formår modstanderne at finde en måde at dæmme op for dem, så har man ikke mange kreative spillere på banen, som kan skabe noget på egen hånd eller kan sætte sine medspillere op. Dette er heller ikke blevet bedre med Joseph Mensahs exit fra klubben

Ligesom Hobro har Horsens ikke den bredeste trup, og det har også været tydeligt i løbet af efteråret, hvor man har været meget ramt af skader. Særligt offensivt har man måtte kigge et stykke efter kvalitet at sætte ind fra bænken. Lidt længere tilbage på banen er det glædeligt for Horsens, at anfører Mathias Nielsen er tilbage på træningsbanen og ser ud til at kunne spille en rolle i foråret, efter han sad ude hele efteråret.

Horsens har i vinduet sagt farvel til holdets nok bedste spiller over de seneste sæsoner, Bubarcarr Sanneh, som er taget til FC Midtjylland. Han vil blive et tab og svær at erstatte. Derudover har man altså ophævet kontrakten med Joseph Mensah, som var fast mand i store perioder af efteråret, og som har noget af den fart, kreativitet og driblestyrke, man kan mangle. Man har ligeledes sagt farvel til Mads Døhr Tychosen på højre back, som har været i klubben på leje fra FC Midtjylland.

På tilgangssiden har man hentet forsvarsspilleren Mads Juel Andersen i Brøndby, som kommer til at passe fint ind i Horsens. I første omgang ser det dog ud til, at Sannehs afløser bliver Delphin Tshiembe som er omskolet fra midtbanen. I Vendsyssel har Horsens hentet Rune Frantsen som erstatning for Tychosen. Han var en af de - hvis ikke den - bedste højre backs i 1. Division, så her forventer jeg, at man har lavet en rigtig solid signing af en fysisk stærk back.

Længere fremme i banen har man hentet Jonas Borring, som på papiret passer perfekt ind i Horsens spillestil. Borring har ikke samme niveau, som han tidligere har haft, men han kan stadig byde ind på et Horsens-hold, som kan komme til at nyde godt af hans gode hovedspil.

Transfers ind:

Mads Juel Andersen (Brøndby IF)

Mathias Kristensen (Tarup-Paarup)

Oliver Drost (Vejle Boldklub)

Jonas Borring (FC Midtjylland)

Rune Frantsen (Vendsyssel FF)

Transfers ud:

Daisuke Sato (kontrakt ophævet)

Joseph Mensah (kontrakt ophævet)

Bubacarr Sanneh (FC Midtjylland) Mads Døhr Tychosen (FC Midtjylland , leje retur)

FC København

6. plads

Det må være noget af et antiklimaks for FC Københavns fans, der har set deres mesterhold gå fra at vinde Superligaen i sidste sæson med 22 point ned til Brøndby til at være 18 point fra FC Midtjylland på førstepladsen og 13 point op til en bronzeplads.

FCK har virkelig kæmpet med det i denne sæson, og det har bestemt ikke hjulpet, at man det seneste års tid har sagt farvel til store profiler som Mathias Zanka, Ludwig Augustinsson, Thomas Delaney og Andreas Cornelius. Tre af disse spillere er opvokset med FCK-dna’et og særligt to af dem var store ledere på holdet. Alle fire spillere havde den indstilling, at man var bedre end alle andre hold i ligaen, og man tvivlede aldrig på sig selv eller holdet.

Spørger man nogle af disse fire spilleres afløsere, så tror jeg ikke, de vil have samme følelse af uovervindelighed. Michael Lüftner og Dennis Vavro har for hurtigt fået alt for store roller på holdet, som de endnu ikke har kvalitet og mentalitet til at bære, men Erik Johanssons skade har forceret deres proces. De to unge midterforsvarere har simpelthen svinget for meget i niveau. Erik Johansson er næppe klar til starten af foråret, så det vil ikke overraske mig, hvis man ser Nicolai Boilesen i midterforsvaret, selvom Pierre Bengtsson ikke har leveret på tidligere tiders niveau på den venstre back, Boilesen også kan dække.

Oppe foran har man i den grad savnet Andreas Cornelius og Federico Santander. FCK har altid været kendt for deres indlæg på bagerste stolpe, hvor man har haft angribere med stor styrke. Både Pieros Sotiriou og Andrija Pavlovic er nogle andre typer, som er lidt mere bevægelige og ikke lige så fysisk stærke. Heldigvis for FCK er Federico Santander formentlig tilbage til nogle af de første kampe i foråret, da han har siddet ude med en lille knæskade. Pavlovic har jeg ingen tiltro til.

En anden ting, som jeg synes har været udslagsgivende for FCK, er, at holdet har manglet ledere på banen. Når jeg kigger ned over holdet, tæller jeg William Kvist, Nicolai Boilesen og muligvis Zeca, som dog har kæmpet med præstationerne efter et par fine kampe i starten. Det er svært at finde de spillere, som går forrest, når der har været lidt modgang i kampene.

Når det så er sagt, så forventer jeg, at et FCK-hold, som har haft en hel opstart med alle de nye spillere fra sommer, kommer til at løfte niveauet i foråret. Man har kvalitetsspillere på rigtig mange positioner, og det er uhørt, at de kun har hentet 1,37 point i snit pr. kamp i efteråret.

De mest markante afgange i dette vindue har nok været Benjamin Verbic og Kasper Kusk. Verbic var i mine øjne holdets bedste spiller i efteråret, og han bliver svært at erstatte, mens Kasper Kusk ikke for alvor blev den succes, som man havde håbet på i hans tid i den hvide trøje.

Ind er i stedet kommet den danske landsholdsspiller Viktor Fischer, som igen skal finde spilleglæden og spille fast. Der er ingen tvivl om, at han har potentialet til at blive en stor profil i Superligaen, han viste glimt af det i pokalkampen mod Brøndby, men han har ikke spillet kontinuerligt i lang tid, så hvor står han niveaumæssigt på nuværende tidspunkt? Det bliver under alle omstændigheder spændende, om Fischer er tiltænkt en plads på kanten eller i angrebet i foråret.

Man har ligeledes hentet Robert Skov, som efterhånden var blevet for god til Silkeborg. Den unge kantspiller spillede fra start i alle træningskampene i Dubai og ligner en mand, som kommer til at spille en stor rolle i foråret. Han holder dog ikke samme niveau som Verbic i mine øjne, og spørgsmålet er, om han kan præstere i en storklub fra dag ét.

Transfers ind:

Aboubakar Keita (Halmstad BK, retur fra leje)

Robert Skov (Silkeborg IF)

Viktor Fischer (Mainz 05)

Transfers ud:

Tom Høgli (Tromsø)

Benjamin Verbic (Dynamo Kiev)

Mads Bidstrup (RasenBallsport Leipzig)

Danny Amankwaa (Hearts)

Nicklas Røjkjær (Viborg FF)

Kasper Kusk (AaB)

Martin Pusic (AGF)

AaB

7. plads

Når man kigger tilbage på AaB’s efterår, så har det vel egentlig været en sæson på det jævne. Man ligger lige uden for top 6-feltet og har stadig gode muligheder for at komme med i mesterskabsslutspillet, men man har hverken imponeret eller som sådan skuffet voldsomt meget.

På den positive side så viste nordjyderne i efteråret, at de bedre kunne modstå Rasmus Würtz’ fravær, end tidligere. Normalt, når anfører Würtz har siddet ude, har man som better nærmest automatisk kunnet spille imod AaB, fordi de havde det rigtig svært i kampe uden ham, men de bolsjestribede fra Nordjylland har fundet formlen til at tackle anførerens fravær. Bl.a. Filip Lesniak gjorde en fin figur i efteråret.

Et andet punkt hvor AaB var stærke i efteråret, var i defensiven, hvor man kun lukkede 21 mål ind. Bedømt ud fra expected goals havde nordjyderne den tredjebedste defensiv af alle. Bl.a. er det også værd at bemærke, at AaB kun lukkede 10 mål ind i åbent spil, mens de resterende kom i forbindelse med dødbolde, hvoraf tre af dem var på straffespark. Det vidner om, at AaB har været stærkt organiseret i åbent spil.

En spiller, som jeg synes har løftet sit niveau, er Jores Okore. Selvom han stadig er et stykke fra det topniveau, han viste i FC Nordsjællands mesterskabssæson, har han været stærk i efteråret. Her valgte Morten Wieghorst at skifte fra en 4-backkæde til en 3/5-backkæde, hvilket gjorde AaB endnu mere solide, og det virker, som Kasper Pedersen, Jakob Blåbjerg og Jores Okore supplerer hinanden godt. Det bliver spændende, hvad Morten Wieghorst vælger at satse på til foråret.

Offensivt var dog en lidt anden historie for AaB, hvor man kun scorede 18 mål i efteråret. Ikke nok med at målene udeblev, så formåede man kun at have 65 skud på mål i 19 kampe svarende til 3,42 pr. kamp. På dette parameter er det kun FC Helsingør, der har været dårligere, ligesom det er langt under gennemsnittet for ligaen. Kigger man på expected goals, understreges billedet af AaB, som den næstdårligste offensiv i efteråret.

Når det er sagt, så har AaBs angribere heller ikke været skarpe foran mål. Man mangler i den grad en angriber med mål i støvlerne, og selvom Jannik Pohl kommer frem til en del chancer, så har han brændt alt for mange chancer, mens Pavol Safranko ikke ligner manden, der kan banke mål ind for AaB. Den store fokus på defensiven har nok haft sin effekt på det offensive output. Jeg har dog forventninger om, at en spiller som Yann Rolim kan få en større rolle i foråret. Han har i glimt vist spændende ting.

Wieghorst har taget konsekvensen af de offensive problemer i efteråret og hentet den fortabte søn, Kasper Kusk, hjem til Aalborg. Han er en type, som AaB har manglet med evne til både at score mål og assistere. Jeg har store forventninger til, at Kasper Kusk kan gøre en god figur for AaB i foråret.

På afgangssiden har man sagt farvel til diverse reservespillere.

Transfers ind:

Morten Rokkedal (Thisted FC, retur fra leje)

Kasper Kusk (FC København)

Transfers ud:

Tamati Williams (kontraktudløb)

Jakub Sylvestr (kontraktudløb)

Marco Meilinger (SCR Altach)

Bardhec Bytiqi (Skive IK, lejeaftale)

OB

8. plads

OB er nok det klareste eksempel på et hold eller særligt en defensiv, som har overpræsteret eller været heldige i løbet af efteråret. Fynboerne indtager 8. pladsen og har vel en trup, som bør kæmpe med om en plads i mesterskabsslutspillet.

Jeg tror dog ikke, at man i OB synes, at man er nået langt nok i udviklingen under Kent Nielsen. Man hentede en tidligere mestertræner med en klar vision til Ådalen, men måtte også sidste sæson tage til takke med en skuffende placering, som gav en plads uden for mesterskabsslutspillet. Offensivt synes jeg, at der til tider har været for meget boldflytteri og for mange berøringer uden reelt slutprodukt.

Når man så endelig har spillet sig frem til chancerne, så har man manglet skarpheden foran mål. Bl.a. har OB en af ligaens laveste scoringsprocenter på afslutninger inden for rammen sammen med AGF og Randers, mens expected goals også viser ineffektivitet foran kassen.

Ser man udelukkende på, hvor mange mål, holdene har lukket ind i efteråret, så kunne man muligvis tro, at OB har den næstbedste defensiv i Superligaen, da man kun har lukket 19 mål i 19 kampe. Ser man lidt nærmere på de øvrige data, så er det samtidig lidt paradoksalt, at OB har tilladt flest skud af alle inden for målrammen i efteråret, bl.a. ca. dobbelt så mange, som Brøndby har tilladt.

Det bliver blot understreget af expected goals. Her har OB egentlig tilladt chancer til 33,53 mål imod, hvilket er en kæmpe forskel fra de 19, man egentlig har lukket ind. Man skal være rigtig glad for, at man har haft en god sidste skanse i Sten Grytebust, som har stået en stor efterårssæson. Dette er også et af det mest lysende eksempler på, at man ikke bare skal se udelukkende på tabellen.

OB sagde i transfervinduet farvel til to af efterårets store profiler, da Frederik Tingager og Izunna Uzochukwu forlod klubben. Frederik Tingager har udviklet sig markant i sin tid i OB, og han var i mine øjne OBs store defensive profil næstefter Grytebust. Det er altså ikke gode nyheder for en defensiv, som overpræsterede markant i efterået. Izunna er ligeledes fortid, og selvom han svingede i præstationerne, så synes jeg, at han leverede på et rigtig fint niveau i efteråret.

Jeg falder ikke på halen over de signings, som OB har foretaget i vinduet. Troels Kløve har gjort det godt i SønderjyskE og kan blive god i OB, men jeg er ikke overbevist om erstatningerne for Tingager og Izunna. André Rømer har ikke spillet særlig meget i FCM, og jeg er ikke overbevist om, han er den 6’er, som kan føre OB i top 6. Marco Lund har svinget meget i præstationerne for Esbjerg i 1. Division og var ikke engang fast mand i efteråret.

Jeg synes, at fynboerne er kommet svækket ud af vinduet.

Transfers ind:

André Rømer (FC Midtjylland)

Marco Lund (Esbjerg fB)

Troels Kløve (SønderjyskE)

Mohammed Fellah (FC Nordsjælland, lejeaftale)

Transfers ud:

Kristian Weber (kontraktudløb)

Izunna Uzochukwu (kontrakten ophævet)

Frederik Tingager (Eintracht Braunschweig)

Andreas Søndergaard (Wolverhampton)

SønderjyskE

9. plads

Lidt ligesom AaB så synes jeg, at Sønderjyske har haft et efterår på det jævne: Man kan ud fra budget og spillertrup nok ikke decideret forvente, at SønderjyskE ender i top 6. Sønderjyderne er altid et svært hold at spille mod, og man har bl.a. også drillet FCK i to omgange og taget point i Farum.

Kigger man lidt på de underliggende stats, så kan det give indikationer af, at SønderjyskE har underpræsteret en smule. Ser man på de point, som sønderjyderne har kunne forvente at indsamle i efteråret, så har man fået ca. fire point færre, end præstationerne har berettiget til.

En anden ting, som kunne give en indikation på dette, er, at SønderjyskE har ligaens næstlaveste redningsprocent på skud inden for rammen, hvor knap 39 % af skudene er gået ind. Faktisk har man tilladt tredjefærrest skud på mål og ligger et godt stykke under ligagennemsnittet her. Hvad kunne årsagen så være til dette?

Her vælger jeg at kigge på en tysker nede i målet, som jeg ikke synes har været overbevisende. Kigger man på de områder, som modstandernes mål er scoret fra, så har SønderjyskE lukket otte mål ind, der er scoret fra en position uden for feltet. Faktisk er kun 57 % af de indkasserede mål scoret fra dangerzone, hvor man normalt siger, at omkring 80 % af alle mål scores fra.

Jeg synes også, at vi i efteråret har set en Claus Nørgaard, som har ledt lidt efter idealopstillingen. Han har forsøgt sig med både to og tre midtstoppere, med wing backs og Stefan Gartenmann (normal midterforsvar) på backen. Der har selvfølgelig været nogle skader til forskellige defensive spillere, men alligevel har der været unødig stor udskiftning i bagkæden.

Fremme ad banen har man vel egentlig lavet en middelpræstation, men det siger nok en del, at midterforsvaren Kees Luijckx deler førstepladsen på den interne topscorerliste med Mikael Uhre og Christian Greko med 5 mål. Dette kommer nok som følge af, at SønderjyskE er fysisk stærke og gode på dødbolde, hvor man har scoret lidt over en tredjedel af sine mål.

SønderjyskE-træner, Claus Nørgaard, har i vinduet sagt farvel til Troels Kløve, der er skiftet til OB. Kløve var fast mand og har gjort en fin figur både i efteråret og i hans tid i OB. Derudover har man sagt farvel til et par breddespillere.

Ind er kommet en gammel kending i Simon Kroon, som er kommet til på en lejeaftale fra FCM, som afløser for netop Kløve. Kroon havde en god tid i SønderjyskE, hvor han var en af holdets bedste spillere, og hvis han kan finde tilbage til dette niveau efter en tid, hvor han ikke har spillet så meget for FCM, så kan han blive en god signing for sønderjyderne

Transfers ind:

Søren Frederiksen (Viborg FF)

Silas Songani (Elverum, retur fra leje)

Simon Kroon (FC Midtjylland, lejeaftale)

Nicholas Marfelt (Sparta Rotterdam, retur fra leje)

Transfers ud:

Patrick Born (karrierestop)

Mikkel Hedegaard ( FC Fredericia, leje)

Troels Kløve (OB)

Nicolaj Ritter (Vejle Boldklub)

Silkeborg IF

10. plads

Efteråret har for Silkeborg nærmest været som nat og dag afhængigt af, om de har spillet på hjemmebane eller udebane. En del af årsagen kan være, at man er gået fra at naturgræs til kunstgræs på hjemmebanen på det nye stadion. Overgangen til at spille på græs på udebane har Silkeborg haft rigtig svært ved at håndtere.

Jeg vil næsten gå så langt som at kalde det en katastrofe, hvad Silkeborg har leveret væk fra Jysk Park i dette efterår. Det er kun blevet til 4 point i 10 udekampe, hvoraf den eneste sejr kom i sidste udekamp i Odense.

Det har dog været en helt anden historie på hjemmebane, hvor Silkeborg har hentet 16 point i ni kampe, hvilket må betegnes som værende mere end acceptabelt for et hold, som må forventes at skulle kæmpe i den tunge ende. Silkeborgs tilgang til spillet harmonerer godt med den hurtige og plane kunstgræsbane, og jeg synes, man har løftet sit spil på bolden.

Det er tydeligt, at man rigtig gerne vil holde kuglen på græsset, og jeg synes ligeledes, at de to/tre midtstoppere har udviklet deres spil på bolden. Noget, som jeg hæfter mig ved, er også, at ca. 48 % af Silkeborgs scoringer i efteråret kommer efter etableret spil, hvilket ikke er særlig typisk for et bundhold. Ser man isoleret på procenterne, er det kun FCN, som har scoret flere mål efter etableret spil. Derudover viser expected goals, at Silkeborg har været uheldige/uskarpe foran mål, hvor man har skabt chancer til 30,17 mål, hvilket står i kontrast ti de 23 mål, som tabellen angiver.

Silkeborg har i defensiven været ramt af, at Dennis Flinta har siddet ude i syv af kampene i efteråret, men i hans fravær har Tobias Salquist har steppet op i forhold til det niveau, han tidligere har leveret på. Når det så er sagt, så skal Silkeborg simpelthen være bedre til at forsvare sig, for man får det svært i foråret, hvis man igen lukker næsten to mål ind i snit pr. kamp. Derudover har Silkeborg lukket næsten halvdelen af disse mål ind efter etableret spil, hvilket indikerer, at man ikke har forsvaret sig godt nok i det etablerede forsvarsspil.

Man har haft en stærk højre side med Robert Skov og Jens Martin Gammelby, som har kunne gøre ondt på alle hold (bare spørg Brøndby i 1. Halvelg på Jysk Park). Det bliver dog ikke denne duo, som skal drive gæk med diverse defensiver i Superligaen i foråret. Robert Skov er nemlig skiftet til FC København, og det er en stor profil og holdets bedste spiller, som man har sagt farvel til.

Ind er i stedet kommet Vladimir Rodic, der er hentet i Randers. Rodic har vel egentlig spilet et okay efterår uden for alvor at imponere, men han har tidligere vist gode takter i svenske Malmø FF. Kan Silkeborg finde nogle af de ting frem, så får de en kantspiller, som kan bidrage med bl.a. fart og dribleegenskaber. Han er dog højrebenet, så der er tale om en lidt anden type end Skov.

Transfers ind:

Vladimir Rodic (Randers FC)

Transfers ud:

Robert Skov (FC København)

AGF

11. plads

Målt på forventninger, budget og den trup, som man besidder i Århus, så er det til at forstå, hvis man som AGF-fan er skuffet over det efterår, som klubben præsterede. Glenn Riddersholm startede sæsonen ud som AGF-træner med at hente 14 point i 11 kampe, men blev op til en landskampspause opsagt, og ind kom David Nielsen.

Ingen kan være uenige i, at AGF ikke sprudlede under Glen Riddersholm, men præstationerne under David Nielsen har heller ikke været prangende. Jeg vil gerne medgive, at man i kampe, hvor man har været fint med, er blevet ramt af nogle uheldige udvisninger, men der har også været store udsving, og det er kun blevet til fem point i otte kampe for David Nielsen.

Jeg synes, at man i flere kampe har været taktisk dårligt indstillet, og det var næsten det rene selvmord, da man stillede med en midtbane, som ikke kunne forsvare mod FC København. Det er positivt, at David Nielsen endelig har fået sin assistenttræner på plads med tilføjelsen af Rubén Sellés. De to har tidligere arbejdet sammen i norske Strømsgodset. David Nielsen har samtidig haft en hel opstart til at arbejde med de ting, som han vil implementere, hvilket har været svært midt i en sæson.

Når alt det er sagt, så har AGF også været en smule uheldige i efteråret. Det skyldes ikke mindst, at man har manglet skarphed foran mål. Expected goals viser, at AGF har skabt chancer til 26,62 mål kontra de 20 mål, som holdet egentlig har scoret. Derudover har man ligaens laveste scoringsprocent på holdets afslutninger inden for rammen, hvor man kun ligger på omkring 22 %.

Det er lidt foruroligende, at holdet kun har scoret 60 % af sine mål fra dangerzone, samt at man kun scoret 11 mål i åbent spil. Det kan skyldes flere ting: Bl.a. har man ikke været særlig dygtig til at skabe kampen mod modstandere, der står lavt på banen, mens man altså har manglet skarphed foran mål. Man mangler i mine øjne en 9’er med mål i støvlerne.

Defensivt har man heller ikke været fremragende, og man må håbe, at AGF har trænet defensive dødbolde, for her har holdet haft et problem i efteråret. Man har lukket 13 af de 34 mål ind på dødbolde eller i anden fasen af disse. Det svarer til knap 38 %, og det er noget, som skal forbedres markant til foråret, hvis man vil bevæge sig længere op i tabellen.

Der har ikke været den helt store aktivitet i Århus, når det kommer til transfers i dette vindue. Det er dog blevet til afgang fra en markant personlighed, da Morten Duncan Rasmussen har taget konsekvensen af den manglende tillid og spilletid og skiftet til polsk fodbold. Det kan få den positive effekt, at der kommer lidt ro i truppen, når der ikke hele tiden skal spekuleres i, at en AGF-legende sidder ude på bænken og ser på.

Som erstatning har man så hentet en farverig type i Martin Pusic, der tidligere har vist, at han kan score mål. Han er dog ikke kendt for at stryge folk med hårene i sine tidligere klubber. Det bliver spændende at se, hvilken angrebskonstellation, som vil være David Nielsens foretrukne, men Pusic, der nok kommer med lidt fysisk efterslæb, startede fint ud med to mål i debuten mod Beijing Guoan i Atlantic Cup.

Transfers ind:

Björn Daniel Sverrisson (Vejle Boldklub, retur fra leje)

Martin Pusic (FC København)

Casper Højer (Lyngby BK)

Transfers ud:

Michael Zacho (Brabrand IF, lejeaftale)

Morten "Duncan" Rasmussen (Pogon Szczecin)

Lyngby

12. plads

Hvad skal der egentlig ske i Lyngby? Går man konkurs eller bliver man reddet? Denne optakt er skrevet, inden det er fastlagt, hvad der er status for klubben til foråret. Klubben har endnu ikke betalt løn til spillerne, da man leder med lys og lygte efter nye ejere til klubben, som også vil dække de udgifter, der følger med. Holdet fik aflyst den sidste træningskamp mod SønderjyskE, da der ikke var råd til at sende spillerne afsted med bus. Ifølge de seneste bulletiner har fire spillere - Mikkel Rygaard, Bror Blume, Casper Højere og nyindkøbte Simon Strand - fået ophævet deres kontrakter.

Spillerne har frivilligt fået valget, om de vil træne, så det er uden tvivl en kaosramt og decimeret Lyngby-trup, som, hvis klubben overlever, træder ind til forårspremieren mod Brøndby. Det er store forstyrrelser i forberedelserne til sæsonen, og det er langt fra en optimal situation som Thomas Nørgaard eller spillerne står i.

Jeg vil dog på trods af uvisheden også kigge lidt på Lyngbys efterår, hvis klubben skulle ende med at blive reddet. Det har nemlig været noget af en omvæltning for københavnerne, som er gået fra at noget overraskende at hente bronze som oprykker i sidste sæson til at kæmpe med i bunden i denne. Det stod rimelig klart, at klubben overpræsterede en del i sidste sæson, og måske er denne bare den svære sæson to for en oprykker?

Jeg synes, at man i Lyngby-defensiven har været hårdt ramt af anfører Mathias Taubers korsbåndsskade. Han var et stort aktiv for holdet i bronze-sæsonen, og hverken Hallgrimur Jonasson eller Oliver Lund har kunne træde ind med samme niveau. På dette punkt er jeg en smule bekymret på Lyngbys vegne, da man ikke har formået at finde tilbage til den samme defensive organisation, som var kendetegnende for sidste sæson.

Kigger man lidt nærmere på de underliggende data på Lyngbys defensiv, så viser de, at man er det hold, som tillader næstflest skud på mål kun overgået af OB. Holdet lukkede 41 mål ind i efteråret, men expected goals viser, at holdets defensiv ikke står så ”slemt” til, som tabellen angiver. Ifølge expected goals har Lyngbys modstandere nemlig ”kun” skabt chancer til 34,42 mål.

Noget af denne difference kan muligvis skyldes den lave redningsprocent, som Mikkel Andersen har haft. Her ligger han kun på ca. 63 % i forhold til de afslutninger, der har ramt målet. Jeg synes personligt heller ikke, at Mikkel Andersen har leveret på det niveau, som man bl.a. så Jesper Hansen gøre sidste år, hvor han reddede mange point til holdet.

Offensivt har man egentlig præsteret udmærket med tanke på, at man har haft et svært efterår rent pointmæssigt. Her er det svært at komme udenom Mikkel Rygaard og Mayron George, som har skilt sig ud, som holdets bedste spillere i efteråret. Mayron George har igen ramt noget af den form, som han viste i glimt i sin Hobro-tid. Han er et bæst rent fysisk. Mikkel Rygaard og George har haft en rigtig god relation, hvor Rygaard har sat George op til flere mål.

Klubben har sagt farvel til David Boysen og Kristoffer Larsen i det offensive, hvilket betyder, at man nok kan komme til at mangle noget fart og færdigheder 1 vs. 1 offensivt. Lidt længere tilbage på banen har man mistet både føromtalte Jonasson og Thomas Guldborg Christensen. Begge spillere er midtstoppere, og jeg synes, at man ser noget smal ud på denne position.

Lyngby har i vinduet hentet to spillere, da backen Simon Strand er kommet til fra Sverige (og siden har forladt klubben igen for at tage hjem til Sverige), mens man har været i USA og hente Mohammed Saeid, der tidligere har gjort sig i Skandinavien. Han kan dække kanten, men er som udgangspunkt central midtbanespiller. En plads, hvor man efter min mening ellers er fint dækket ind.

Jeg er, hvis klubben overlever, noget bekymret på Lyngbys vegne for det forår, som de går i møde.

Transfers ind:

Mohammed Saeid (Colorado Rapids)

Simon Strand (Östers IF)

Transfers ud:

David Boysen (Beitar Jerusalem FC)

Thomas Guldborg Christensen (karrierestop)

Hallgrimur Jonasson (KA)

Kristoffer Larsen (Sarpsborg 09)

Simon Strand (Fritstillet)

Casper Højer (Fritstillet)

Mikkel Rygaard Jensen (Fritstillet)

Bror Blume (Fritstillet)

FC Helsingør

13. plads

FC Helsingør har som ventet haft et svært første halvår i Superligaen, og det er ikke overraskende, når man ser på de vilkår, som Christian Lønstrup arbejder under. Man kan lidt drage paralleller til det setup, som Hobro havde første gang, nordjyderne rykkede op i Superligaen. FC Helsingør træner fortsat om eftermiddagen, da det ikke er alle spillere, som er på fuld tid hos oprykkerne.

Derfor er det heller ikke overraskende, at FC Helsingør nok har været det dårligste hold i efteråret. Man startede fornuftigt med bl.a. to sejre, hvoraf den ene var mod FCM, men man røg også ind i en periode i september/oktober, hvor det blev til seks nederlag på stribe. Ser man på expected points for FC Helsingør, så har man fået nogenlunde de point, som man har præsteret til. Det er dog værd at bemærke, at ud af de 13 nederlag klubben led, så var syv af dem med ét mål.

En af de ting, som jeg synes holdet har haft problemer med i efteråret, var at spille chancerne store nok. Det havde bl.a. noget at gøre med, at kvaliteten på holdet og den offensive del led et stort knæk med salgene af André Riel og Mads Aaquist, og da man ikke som sådan hentede nogle erstatninger for dem, skulle andre i truppen tage over.

En spiller som Adnan Mohammad viste fine takter i efteråret, mens også Nicolas Mortensen kom på tavlen nogle gange, men man manglede i den grad en angriber med mål i støvlerne.

Kigger man lidt dybere på FC Helsingør, så har holdet scoret 60 % af holdets mål efter omstillinger. Det fortæller lidt om, at man muligvis har haft svært ved at spille chancerne store nok i etableret spil, ligesom man skiftede til en lidt mere pragmatisk tilgang til spillet. Det skal dog med, at både expected goals og holdets scoringsprocent på afslutninger inden for rammen (ca. 24 %) viser, at man har manglet lidt held og skarphed.

Jeg synes, at man i løbet af efteråret så bedre ud defensivt, hvor man bl.a. fik elimineret nogle af de dumme personlige fejl, som førte til mål tidligere i sæsonen. Holdet så bedre organiseret ud, hvilket også falder lidt tilbage på den lidt mere pragmatiske spillestil, hvor man gav lidt slip på den meget boldbesiddende stil, som man gerne vil praktisere.

På transfersiden har FC Helsingør fået slanket truppen, efter at man har sagt farvel til en lang række spillere, som ikke rigtig gjorde leverede som ventet i efteråret. Ind er kommet FC Nordsjællands detroniserede forsvarsgeneral Pascal Gregor, der er klar igen efter en lang knæskade. Kan han finde tilbage til sit gamle niveau, er han en forstærkning for klubben.

Offensivt har man hentet en lidt større angriber i brasilianske Douglas, mens også svenske Melvin Frithzell, der har scoret fint med mål i den næstbedste svenske række, er hentet ind. På sidstedagen signede man endnu en brasilianer, der bliver beskrevet som en 10’er med kreative evner, men han har ikke spillet særlig meget i sine brasilianske klubber.

Bedømt på træningskampene ligner Pascal Gregor og angriberen Douglas startere på holdet.

Transfers ind:

Melvin Frithzell (IFK Värnamo)

Douglas Starnley Ferreira (Zimbru Chi?in?u)

Pascal Gregor (FC Nordsjælland)

Felipe Tontini Da Silveira (Gremio, leje)

Transfers ud:

Essam Salamoun (kontrakt ophævet)

Måns Herrmann (kontraktudløb)

William Kvist (kontraktudløb)

Lucas Ohlander (kontrakt ophævet)

Ismael Esen (kontrakt ophævet)

Morten Hegaard (Fremad Amager, leje)

Mark Leth Pedersen (kontrakt ophævet)

Randers FC

14. plads

Randers indtager sidstepladsen efter 19 kampe, og undervejs i efteråret forlod træner Olafur Kristjansson sin post. Præstationerne var dog langt fra så dårlige, som tabellen dengang viste, men alligevel valgte han at sige farvel til Randers. Ind kom Ricardo Moniz, og set udefra var det et kæmpe fejlcast.

Det var svært at se hvad han ville på banen. Det var muligvis midt i en sæson, men holdets præstationer var klart dårligere under hollænderen, og det kulminerede i sidste kamp mod FCM, hvor man så et hold, som slog helt op i banen. Nu er Moniz så også fortid, da han blev fyret med fem dage tilbage af transfervinduet, og Randers står på nuværende tidspunkt uden cheftræner og med en sportschef på lånt tid.

For mig er det mest kritiske ved dette, at en ny træner kommer ind helt uden at have haft indflydelse på forberedelserne og til en spillertrup, som han ikke har kunne sætte sit præg på. Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske i Randers, men jeg er ikke fortrøstningsfuld.

Tilbage til præstationerne på banen; her viser data, at Randers har været det mest uheldige hold i efteråret. Holdet ligger med den laveste PDO af alle i ligaen, mens man jf. expected points har præsteret til 9,25 mere, end man har samlet ind.

Det er primært offensivt, hvor man har været uheldige/uskarpe foran mål. Man har kun scoret 17 mål i efteråret, men ifølge expected goals har man skabt chancer til 26,20 mål. En markant forskel. Derudover ligger man på en scoringsprocent på lidt over 22 %, her er kun AGF dårligere.

Transfermæssigt så har man sagt farvel til flere spillere, som var fast inventar i start-11’eren i efteråret, og for mig virkede det lidt mærkeligt, at man så sent i vinduet ophævede med Nikola Djurdjic, mens man sendte Vladimir Rodic til nedrykningsrivalerne fra Silkeborg. Derudover sendte kronjyderne Perry Kitchen til USA, og selvom han måske ikke leverede det, man havde håbet, så var han stadig fast mand på holdkortet.

På tilgangssiden er angriberne Eero Markkanen og Mikael Boman kommet til klubben. Markkanen en stor angriber som ikke rigtig viste noget i AIK og var udlejet i efteråret, hvor det kun blev til 3 indskiftninger for Dynamo Dresden i 2. Bundesliga. Mikael Boman er ligeledes en stor fysisk angriber, som kommer til fra IFK Göteborg, hvor han var mere eller mindre fast mand. Her blev det til 8 mål i 24 starter

Det kunne godt tyde på, at Randers igen vil gå tilbage til de gamle dyder med 4-4-2, som man har været kendt for med bl.a. fysisk stærke angribere. Mikkel Kallesøe (back /kant) og Nicolai Poulsen (midt) er kommet tilbage fra lejeaftaler og kan igen komme til at spille en rolle.

Transfers ind:

Mikkel Kallesøe (Viborg FF, retur fra leje)

Nicolai Poulsen (Sarpsborg 08, retur fra leje)

Jannik Skov Hansen (Skovshoved IF)

Eero Markkanen (AIK, lejeaftale)

Mikael Boman (IFK Göteborg)

Jakob Johansson (FC Nordsjælland, lejeaftale)

Transfers ud:

Ibrahima Ndiaye (kontraktudløb)

Perry Kitchen (LA Galaxy)

Marvin Pourié (Karlsruher SC)

Vladimir Rodic (Silkeborg IF)

Nikola Djurdjic (kontrakt ophævet)