Juventus og Inter ligner de to eneste hold, der har, hvad der skal til for at indgå i en reel titelfight. For Atalanta kan næppe bide sig fast i toppen. Eller hvad? Og hvad med Napoli, der hurtigt kan havne i ingenmandsland? Masser af spørgsmål byder sig til, efterhånden som vi nærmer os en tredjedel af sæsonen passeret.

En målrig midtugerunde er snart over os, og det er allerede tid til at kigge frem mod weekenden, hvor vi igen skal blive endnu klogere på, om vi virkelig har den reelle kamp om Scudettoen, som meget tyder på.

Inter bliver nemlig ved med at se en smule mere stabile ud end Juventus, der ikke rigtig kan finde hverken det ideelle makkerpar i midterforsvaret i Chiellinis fravær, eller finde rytmen frem i spillet. På den måde var onsdagens sidsteminutssejr på et Ronaldo-straffespark over Genoa meget symptomatisk for Den Gamle Dames sæson indtil videre. Uanset, hvor usikkert, det ser ud, så vinder de, og derfor topper de stadig Serie A, her, hvor vi har rundet 10 runder.

Dermed er vi snart en tredjedel inde i sæsonen, og Inters titelkandidatur bliver altså mere og mere seriøst, jo længere de hænger ved. Et enkelt point adskiller Juve og Inter i toppen, og Contes mænd ligner ikke et hold, der er langt fra Juventus’ niveau.

Alt imens har Atalanta gang i en overraskende imponerende sæsonstart. Det er gået forfærdeligt i Champions League-debuten, som mange havde glædet sig til at følge, men de holder fast i toppen i Serie A, hvilket mange ikke havde forventet efter fantomsæsonen 2018/2019 og med de nye og større opgaver i Europa at koncentrere sig om.

Atalanta som titelkandidat virker stadig til at være utopi, men det er glædeligt for Serie A, at de kan holde et højt niveau og gøre sig gældende. Den kommende tid skal vise, om Atalanta er langtidsholdbare, ligesom der også er mange spørgsmål ved Napoli, der ikke just har imponeret i de første 10 Serie A-runder. Lad os dykke ned i det.

Roma - Napoli

Spilles lørdag d. 02/11 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Vi begynder med det, der meget vel kan være rundens kamp, selvom vi også har et Derby della Mole på programmet. Roma har nemlig klaret sig ganske hæderligt i en ellers skadesramt periode, og de viste høj moral, da de onsdag var foran 1-0 på udebane mod Udinese, men fik udvist Fazio i første halvleg efter en meget tvivlsom dommeraktion. En svær situation, der kunne resultere i pointtab, men det blev aldrig aktuelt for Roma, der i stedet vandt 4-0. Det var godt nok på en billig baggrund mod et dårligt Udinese-mandskab, men ikke desto mindre en situation, Roma måske ville have sværere ved at overvinde for bare et år siden. 

De møder Napoli, der ikke kan stille sig tilfredse med 18 point efter 10 kampe. De så ud til at skulle hente en sejr onsdag hjemme mod Atalanta, men oppe 2-1 og med et muligt straffespark imod sig stoppede de nærmest med at spille, hvilket Atalanta udnyttede og udlignede til resultatet 2-2. Det resulterede i et nærmest imploderende Napoli-mandskab og sågar en udvisning til Carlo Ancelotti, der altså ikke er med mod Roma. Napoli skaber utroligt mange chancer, men afslutter også elendigt, og Serie A-sæsonen har indtil videre været en skuffende modsætning til napolitanernes flotte start i Champions League. Roma har stadig mange skader, men er i bedring, og bør ane muligheder hjemme mod et Napoli-hold, der også har skader i defensiven, hvor de vakler en anelse. 

Løse spiltanker: Roma +0 til odds 1,96 hos bet365 (nu odds 2,00 hos Bethard)

Jeg ser Roma med pæne muligheder for at ramme Napoli, mens de delvist ligger ned. Fonseca har fået Roma på ret køl og ligner en mand, der godt kan føre hovedstadsklubben spændende steder hen. Med den indstilling, Napoli viser på banen for tiden, og uden Ancelotti, kan jeg godt se en romersk triumf her

Bologna - Inter

Spilles lørdag d. 02/11 kl. 18:00. Se mere info i vores matchcenter.

Bologna ser fortsat spændende ud under Sinisa Mihajlovic, og selvom en subtop-placering virker til at være en postgang for tidligt for det projekt, ligner de et hold, der kan drille de store fra tid til anden. Derfor bliver det her også en interessant udfordring for Contes projekt. Inter har gjort rent bord på udebane og skal selvfølgelig tage en sejr, men det bliver ikke nødvendigvis helt nemt. Det indikerer oddsene da også, og under 50 % på Inter-sejr, så længe Inter er ramte i bredden med fravær til Sanchez og Sensi, synes jeg er rigtigt sat.

Torino - Juventus

Spilles lørdag d. 02/11 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Derby della Mole. Ligesom hos Inter forventes mesterskabsbejlerne fra Juventus selvfølgelig at tage en sejr, men der er tale om en spændende udfordring med muligt bump på vejen undervejs for Sarris tropper. Torino har ikke kunne finde sidste sæsons pæne niveau, men bør kunne spille sig op til en kamp af denne kaliber. Jeg synes, Torino til tider ser bedre ud defensivt efter comebacket til Nicolas N’Koulou, men skæbnen ville det således, at han blev udvist i onsdagens store 4-0-nederlag til Lazio, hvilket er en væsentlig svækkelse af Torino-defensiven, der har set dårlig ud uden ham og i stærk kontrast til sidste sæson, hvor forsvaret bar holdet frem til en flot subtop-placering. Et Torino-hold uden fravær ville ellers kunne have chancer mod et Juventus-hold, der sjældent sejrer problemløst i denne sæson. Juventus er dog fortjent store favoritter til derbyet.

Atalanta - Cagliari

Spilles søndag d. 03/11 kl. 12:30. Se mere info i vores matchcenter.

Et møde mellem to af sæsonens artige overraskelser indtil videre. Ikke kæmpe overraskelser, for vi ved på baggrund af sidste sæson, at Atalanta har et højt niveau og ligeledes i sidste sæson så vi fremskridt hos Cagliari, men derfra og til at det rent faktisk udarter sig i stabile, flotte resultater, er der alligevel et stykke vej. Atalanta har klaret sig forbilledligt trods en skade til topscorer Duvan Zapata og topholdene i Serie A bør være bekymrede, hvis Atalanta fortsætter sin ringe form i Champions League. Det vil nemlig betyde, at de er hurtigt fri for europæiske forpligtelser og igen kan koncentrere sig fuldt ud om Serie A, hvor det med 21 point i 10 kampe går strygende. Det samme kan siges om Cagliari, der med 18 point og en syvendeplads så småt begynder at melde sig i snakken om outsidere til en Europa League-billet. De er traditionelt set ikke gode på udebane, men har klaret det ganske udmærket på farten i denne sæson. Spørgsmålet er så, om de kan røre ved et flyvende Atalanta? Markedet tror det ikke, og det er da også svært at gå imod Atalanta lige for tiden.

Løse spiltanker: Begge hold scorer til odds 1,75 hos bet365

Markedet forventer også mange mål, og det er ligeledes svært at være uenig i, men til gengæld synes jeg, oddset på mål fra begge hold halter en smule efter. Det er selvfølgelig offensiven, der trækker læsset hos Atalanta, og de er langt fra urørlige defensivt, selv ikke på hjemmebane. Senest fik tamme Udinese et mål ind bag dem. Det bør formstærke Cagliari også kunne gøre, mens det vil være et mindre mirakel, hvis ikke Atalanta selv kommer på tavlen.

Lecce - Sassuolo

Spilles søndag d. 03/11 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

En kamp mellem to hold, der som forventet har brug for point for ikke at blive fedtet ind i nedrykningsræset. Mest forventet er det for Lecce, mens man til gengæld kan stille sig en smule skuffede over Sassuolos manglende pointhøst. De er ellers ofte et fornøjeligt hold at se spille fodbold, men defensiven har bare sjældent et niveau, der egner sig til mere end den nederste halvdel af tabellen. Lecce kommer med fin vind i sejlene med pointdelinger med AC Milan, Juventus og senest Sampdoria på udebane. At få tre point ud af de tre kampe kan kun være tilfredsstillende for oprykkerne. De ligner et hold, der skal kæmpe om at blive oppe til sidste fløjt, men deres overlevelseschancer virker til at være til stede. Det er omvendt svært helt at vide, hvad man skal forvente af Sassuolo.

Løse spiltanker: Lecce +0 til odds 1,81 hos Bet365 (nu odds 1,83 hos Bethard)

Samtidig virker det også til, at Sassuolo ikke engang selv ved, hvad de skal forvente af sig. Sassuolo svinger meget på udebane, og selvom Lecce kom dårligt fra start på hjemmebanen med tre nederlag ud af de første tre forsøg på eget græs, så kommer de fra et par gode oplevelser, og de holdt senest Juventus på 1-1 på hjemmebane. Jeg ser dem med pæne muligheder for at tage tre som altid vigtige point her.

Verona - Brescia

Spilles søndag d. 03/11 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Oprykkerduel. Brescia er den eneste af de tre oprykkere, der ligger under nedrykningsstregen, men jeg synes egentlig, at de er det af de tre hold, der viser mest potentiale. Meget af det potentiale er dog ikke indfriet, og særligt Mario Balotelli efterlader mere tilbage at ønske i angrebet. Til gengæld er kæmpetalentet Sandro Tonali på midtbanen en fornøjelse at have i Serie A. Det er dog ganske korrekt vurderet Verona, der påtager sig favoritrollen, da resultaterne halter hos Brescia, der samtidig ramt af flere skader i forsvaret og hos førstemålmand Joronen. På den baggrund kunne et over-spil være interessant, men jeg holder mig foreløbigt fra det, da Verona har været enormt stabile defensivt, men tamme offensivt, og da det her på så mange områder ligner en afventende kamp. Pointene er ekstra vigtige, da hvert hold ikke ønsker at afgive point til en medkandidat til nedrykning.

Genoa - Udinese

Spilles søndag d. 03/11 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Danskerkolonien hos Genoa var tæt på at kunne tage et stort resultat med hjem onsdag, men måtte forlade Juventus Stadium tomhændet efter et Ronaldo-straffespark i fire minutters overtid. Nu skal det dog efterhånden være for Genoa, der ser langt bedre ud end sidste sæson, men ikke desto mindre stadig ligger og roder rundt omkring nedrykningsstregen. Holdet har fået en af Europas mest spændende trænertalenter i den tidligere PSG-, Barcelona- og ja sågar Genoa-spiller Thiago Motta, og har med blandt andet Lasse Schöne fået tilført europæisk rutine på midtbanen. Og så ligner Christian Kouame et kommende storsalg med sine foreløbigt syv scoringer. Nu møder de Udinese, der ser ramte ud. 1-7 mod Atalanta og senest 0-4 mod Roma til trods for, at Udinese havde hjemmefordel og var en mand oppe i 45 minutter.

Løse spiltanker: Genoa til odds 2,01 hos Jetbull

Genoa skal slå til nu, hvor Udinese ligger ned. Genoveserne får næppe en bedre mulighed for tre point lige foreløbigt, og samtidig står de med lejligheden til at vise, at de kan være svære at have med at gøre hjemme på Marassi. Jeg synes, oddsene tager for meget udgangspunkt i, at Udinese trods alt har skrabet flere point sammen end Genoa, men jeg synes lige nu, at Genoa er på et højere niveau, og det, kombineret med en hjemmebanefordel, bør gøre dem til større favoritter.

Fiorentina - Parma

Spilles søndag d. 03/11 kl. 18:00. Se mere info i vores matchcenter.

Det ser lyst ud for Fiorentina. Viola har hele sæsonen leveret fint spil, men var uheldige med resultaterne i indledningen. Nu har Montella så endelig fået valuta for spillet, og med en foreløbig ottendeplads og en meget spændende trup med lige dele talent og erfaring, ligner de en kandidat til en EL-billet. Lige bagved dem ligger Parma, der også kan drille rundt i subtoppen. Lige nu er Parma dog ramt af skader til den nylige hattrickhelt Andreas Cornelius og førstevalget i angrebet Roberto Inglese og uden dem ser det tyndt ud på nier-positionen. Derfor kommer kampen på et fint tidspunkt for Fiorentina, der har hjemmebanefordel og bør kunne klare holdet fra skinkebyen. Også selvom Fiorentina fortsat har to kampe uden Franck Ribery, der fik en dum karantæne for at skubbe til en linjedommer i weekenden. Fiorentina er store favoritter, og det virker fair.

AC Milan - Lazio

Spilles søndag d. 03/11 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

AC Milans kamp mod SPAL spilles først efter nærværende optakts deadline, så der er selvfølgelig forbehold, men ikke desto mindre tør jeg godt konstatere, at det ligner en sæson, der kommer til at gå stejlt op ad bakke for Milan. Pioli skal nok få skuden på nogenlunde ret køl, men Milan ligner ikke et hold, der får nemt ved at klemme sig ind i top seks i år. De nærmeste konkurrenter i Roma, Lazio og Atalanta (her udelader jeg selvfølgelig de umiddelbare titelfavoritter i Juve, Inter og Napoli) er bare på et højere niveau. Jeg skal selvfølgelig se Milans kamp mod SPAL torsdag, før jeg for alvor kan komme med forudsigelser, men under alle omstændigheder ser kampen mod Lazio svær ud. Romerne har fået en fin sæsonstart og kan konkurrere om Champions League-billetten på fjerdepladsen. Vigtigt er det særligt, at Ciro Immobile er kommet flyvende fra start. Han og Sergej Milinkovic-Savic havde på mange måder en forsømt 2018/2019-sæson, og nu mangler de bare også at få sidstnævnte i omdrejninger. Kan de det, ser det dog for alvor spændende ud.

SPAL - Sampdoria

Spilles mandag d. 04/11 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Et møde mellem de to bundhold, hvilket dog kan nå at ændre sig torsdag aften, hvis SPAL tager point fra AC Milan. Kan de det, bør oddset på SPAL falde, for de kommer i forvejen lige fra et flot 1-1-resultat mod Napoli, og kampen mod Sampdoria vurderes stort set helt lige, dog med Sampdoria vurderet som det bedre mandskab, da SPAL ikke får stor kredit for hjemmebanen. Således kan man fange både fange odds 2,7 på sejr ti hjemmeholdet samt samme odds på sejr til udeholdet. Sampdoria fik en horribel sæsonstart, og selvom Claudio Ranieri med to point i sine første tre kampe har stoppet blødningen, er situationen stadig bekymrende for Genova-holdet. Meget mere tid vil jeg dog ikke bruge på kampen, når nu SPAL har en kamp i hånden torsdag aften, men det skal blive spændende at se, hvad den kamp mod AC Milan gør ved forventningerne for matchuppet her.

Regnskab (Serie A-optakter sæson 2019/2020):

Løse spiltanker:
Antal & indsats: 15
Netto-overskud: 6,00
Tilbagebetalingsprocent: 140 %

Eksperttips:
Statistik for eksperttips kan findes på linket her
For Serie A-sæsonen 2019/20 lyder statistikken som følgende: 
Antal & indsats: 20
Netto-overskud: 2,93
Tilbagebetalingsprocent: 114,65 %