Man kan ikke fornægte enhver calcio-fan uden direkte Juventus-sympatier i at hungre efter en reel mesterskabskamp i Serie A. Juventus har nu vundet scudettoen otte sæsoner i træk, og selvom de i løbet af flere af de sæsoner er startet tøvende ud, står man som iagttager ikke nødvendigvis med en fast formodning om, at det bliver til ni på stribe efter at have set de første tre runder af Serie A-sæsonen.

Bemærk; denne Serie A-debat er skrevet, inden alle italienske hold har været i aktion i hhv. Europa League og Champions League.

Juventus har fået syv point ud af de første tre kampe, og som udgangspunkt er det jo fornuftigt nok. Spillet er ikke sprudlende, men det er heller ikke nyt, særligt ikke i en sæsonstart – dertil handler det for Juve bare om at vinde. At vinde er ikke det vigtigste, det er det eneste, der tæller, som deres motto lyder. Det, der bekymrer, er snarere de mange chancer, de giver væk. Det er så lidt Juve'sk, som noget kan være. I seneste rundes kamp mod Fiorentina var Juve-forsvaret på hælene og var heldige med ikke at indkassere og tabe kampen. Chiellini er skadet og stortalentet De Ligt har fået en bekymrende start i midterforsvaret ved siden af Bonucci.

I stedet er det det nye Inter under Antonio Conte, der imponerer. Defensiven virker skræmmende stærk med en mulig tremandskonstellation bestående af De Vrij, Godin og Skriniar, og oppe foran har Romelu Lukaku allerede indfundet sig i et fint samarbejde med en sprudlende Lautaro Martinez. Med Alexis Sanchez oven i har Inter pludselig en suveræn offensiv power, hvis altså de har hentet den Sanchez, der var i Udinese og Arsenal og ikke ham, der på det seneste har jogget rundt i Manchester.

Inter har cruiset igennem de første tre runder med tre sejre og en målscore på 7-1. Men først nu står deres første store test, når weekenden byder på sæsonens første Derby della Madonnina. Godt nok er AC Milan langt fra imponerende, men det klassiske derby er altid en svær størrelse for begge involverede. Således kaster vi os over de 10 opgør i årets fjerde runde af Serie A.

Cagliari - Genoa

Spilles fredag d. 20/09 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Det har været et noget anderledes Cagliari, vi har set på banen i de første tre runder. Hjemmebanefortet har været nemt at indtage med nederlag til Brescia og Inter, men til gengæld er det blevet til en udesejr over Parma. Nu kommer Genoa på besøg - et hold, der også befinder sig bedst hjemme. Genoa er dog kommet noget bedre fra start både hjemme og ude, og de har imponeret mig med 3-3 ude over Roma, hjemmesejr over Fiorentina og senest et lidt uheldigt sidsteminutsnederlag hjemme til stærke Atalanta. Det lover godt for Genoa, der virkelig har nydt godt af Lasse Schönes nytilkomne rutine på midtbanen. Cagliari ude er dog stadig en svær opgave for et hold af Genoas størrelse, og foreløbigt holder jeg mig fra matchuppet, der ganske rigtigt er sat meget lige.

Cagliari DNB til odds 2,10 hos Bethard

Cagliari kom tilbage på sporet i seneste runde, hvor spillet mod Parma så mere opløftende ud. Genoa har fået tilført rutine og ser bedre ud end i sidste sæson, men skaber traditionelt set ikke meget på udebane.
Læs hele eksperttippet her. 

Udinese - Brescia

Spilles lørdag d. 21/09 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Tre point i tre kampe er tilfredsstillende for oprykkerne Brescia, der har været et spændende bekendtskab her i starten, selvom de faldt sammen i seneste runde med et 3-4-nederlag til Bologna efter at have været foran både 2-0 og 3-1. De er undertippede mod Udinese, og det, synes jeg faktisk, er lidt fejlvurderet. Udinese har også tre point efter den imponerende kontrollerede sejr over AC Milan i åbningskampen, men klubben har en af Serie A’s billigste trupper og imponerede efterfølgende ikke med tamme indsatser hjemme mod Parma (1-3-nederlag) og ude mod Inter (0-1-nederlag). Udinese fik mod Inter holdets klart bedste spiller Rodrigo De Paul udvist, og det ligner et noget større fravær end Brescias Dessena, der også måtte gå fra banen i seneste runde. Godt nok er også Mario Balotelli ude med karantæne fra Brescia, men her er tale om en karantæne, der er blevet ført over fra Ligue 1, og han må derfor fortsat vente på sin debut for klubben fra barndomsbyen. 

Løse spiltanker: Brescia +0,5 til odds 2,00 hos Bethard

Jeg kan godt se Brescia drille Udinese. Uden De Paul har Udineses offensiv ikke meget at komme med, og det modsatte kan siges om Brescia, der er startet ud med tre mål i tre kampe ved sidste sæsons Serie B-topscorer Alfredo Donnarumma. Jeg tager Brescia +0,5.

Juventus - Verona

Spilles lørdag d. 21/09 kl. 18:00. Se mere info i vores matchcenter.

Det må vække bekymring hos Juventus-toppen, at Chiellini er skadet, mens De Ligt har fået en tæt på mareridtsstart på tilværelsen som Juventus-stopper. Samtidig virker holdet fanget som en lus mellem to negle i forsøget på at omstille sig til en mere offensiv tilgang under Maurizio Sarri. Napoli og Inter virker som to mere afklarede hold, og hos konkurrenterne flyder spillet mere, så måske vi rent faktisk har en mesterskabskamp i år? Juventus skal selvfølgelig være kæmpefavoritter til mødet med oprykkerne fra Verona, men de italienske mestre har en vigtig midtugekamp i Champions League mod Atletico Madrid, så fokus op til kampen er ikke 100 % på Preben Elkjærs tidligere klub. Så resterer spørgsmålet om, hvorvidt Verona kan holde snor i Juventus lørdag. Verona har fået en fin start på Serie A-returen med sejr over medoprykkerne Lecce og uafgjort mod Bologna inden weekendens nederlag til AC Milan, hvor en udvisning af angriber Stepinski viste sig afgørende.

Løse spiltanker: Verona +2,25 til odds 1,83 hos Mr Green

Verona får næppe en meget bedre mulighed for at drille Juventus end i den nuværende situation. Karantæneramte Stepinski ligner ikke noget stort fravær. Verona har holdt alle tre kampe tætte, og det er svært at se Juventus komme for fuld udblæsning, snarere end at spare på kræfterne og forsøge at kontrollere kampen til en smal sejr under de nuværende forudsætninger. Derfor synes jeg, at Verona +2,25 virker som et fornuftigt spil.

AC Milan - Inter

Spilles lørdag d. 21/09 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Det er sjældent, at Derby della Madonnina ikke er rundens kamp, og igen denne weekend er opgøret da også weekendens højdepunkt. Det er klart Inter, der kommer ind til opgøret med et positivt mindset. Godt nok floppede de i midtugens 1-1-kamp i Champions League mod Slavia Prag, men det nye koncept og hold under Antonio Conte har været tæt på overbevisende med lutter sejre i de første tre kampe. Omvendt har AC Milan skuffet og ligner stadig det samme ineffektive og uinspirerende hold som under Gennaro Gattuso i sidste sæson. Der er tydeligvis et stort arbejde foran Marco Giampaolo, selvom seks point og kun et indkasseret mål i de første tre kampe ikke er nogen katastrofe – men det er tæt på med tanke på, at de to små sejre over kommet over to af de tre oprykkere fra Serie B.

Løse spiltanker: Inter -0,25 til odds 2,08 hos Bethard (nu odds 2,06)

Jeg har ikke set noget, der skal overbevise om, at AC Milan er på vej frem, mens det komplet modsatte gør sig gældende med Inter. Inter er ganske vist allerede gjort til favoritter, men jeg giver dem gerne en større favoritværdighed, end det er tilfældet på markedet lige nu.

Sassuolo - SPAL

Spilles søndag d. 22/09 kl. 12:30. Se mere info i vores matchcenter.

Efter en tam sæsonstart kom SPAL i weekenden på tavlen, da man allermindst ventede det. Nede 0-1 til et velspillende Lazio-hold formåede SPAL alligevel at få en sejr ud af strabadserne og ligger med tre point efter tre kampe fint i det. Det samme gør Sassuolo, da man ikke kan forvente meget mere af dem andet end underholdning. Det er blevet til syv mål for og lige så mange imod, og holdet trækkes lige nu af Domenico Berardi, der efter en sløv sidste sæson er startet som lyn og torden med fem mål i to kampe. Det er dog svært at se, hvordan Sassuolo skal kunne bedrive noget stort med den nuværende defensiv.

Løse spiltanker: Over 2,5 mål til odds 1,85 hos Bethard (nu odds 1,82 hos Jetbull)

Derfor er det også svært at se, hvordan SPAL ikke skal kunne prikke hul på Sassuolo på hjemmebane, men omvendt bør Berardi og co. kunne bide fra sig, selvom SPAL skal være og er pæne favoritter. Jeg kan godt se et åbent opgør udfolde sig i Ferrara.

Over 2,75 mål til odds 2,04 hos bet365

Sassuolo er utroligt målrige denne sæson, og med en potent offensiv og haltende defensiv er der ikke meget, der tyder på, at det stopper. SPAL havde en til tider udmærket defensiv sidste sæson, men svinger ligesom Sassuolo også meget.
Læs hele eksperttippet her. 

Bologna - Roma

Spilles søndag d. 22/09 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Du finder næppe et hold med mere hjerte i Serie A lige for tiden end hos Bologna. Holdet er tydeligvis tæt knyttet til den leukæmiramte træner Sinisa Mihajlovic, der dirigerer sine tropper fra sygesengen og forrige runde overraskede alt og alle – inklusiv sine spillere – ved at troppe op på sidelinjen. Bologna-spillerne fighter til sidste blodsdråbe, hvilket comebacket i weekenden mod Brescia er et godt eksempel op. Nede 0-2 og 1-3 fik man vendt kampen til en 4-3-sejr på udebane og flotte syv point i tre kampe indtil videre. De har til og med et ganske fornuftigt hold, og Bologna ligner dermed et hold, man skal holde øje med i den sjove halvdel af tabellen. Samme del af tabellen regner Roma selvfølgelig med at husere i. De ligner sig selv fra sidste sæson med en til tider velsmurt offensiv, men samtidig en defensiv, der slet, slet ikke holder niveau. Indkøbet fra Atalanta, Gianluca Mancini, kan være løsningen. Han er først ved at blive spillet ind, så foreløbigt ligner en romersk betondefensiv ikke noget, der venter lige rundt om hjørnet. Derfor kan jeg heller ikke gøre dem til mere end smalle favoritter, som markedet også har gjort, og ligesom markedet forventer jeg også pæne chancer for en målrig affære.

Sampdoria - Torino

Spilles søndag d. 22/09 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Sampdoria har været en gevaldig skuffelse i sæsonindledningen og er allerede nu under pres for at stoppe blødningen. Tre meget klare nederlag til Lazio, Sassuolo og Napoli og en målscore på 1-9 er langt under, hvad man kan forvente af et hold, der gjorde det fornuftigt i sidste sæson og har fået Eusebio Di Francesco ved roret i et forsøg på at sparke gang i hans karriere igen efter fyringen i Roma. Lige nu ligner Sampdoria-opholdet dog mere noget, der kan ødelægge Di Francescos karriere. Nu er de så igen på en svær opgave hjemme mod Torino, der har fået seks point ud af de første tre kampe, men på en noget utraditionel facon. Sidste sæson spillede holdet sig frem til det, der efter AC Milans diskvalifikation endte med at være en Europa League-kvalifikationsbillet. Det skete takket være et solidt fundament med en af Serie A’s bedste defensiver. Den har ikke været til at kende denne sæson med fem indkasserede mål i tre kampe. Det kan meget vel skyldes den spegede sag med stopperen Nicolas N’Koulou, der strejkede, fordi han ville til Roma, der dog afviste at have vist interesse i spilleren. N’Koulou ligner ikke en mand, der får sin sæsondebut lige foreløbigt, og det skal være Sampdorias chance i opgøret. Dog en lille chance, for lige nu har jeg svært ved at se, hvorfor de skal have store muligheder for at snuppe en sejr. Trods en traditionelt set stærk hjemmebane har markedet da også kampen meget lige, og den vurdering er jeg enig i.

Lecce - Napoli

Spilles søndag d. 22/09 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Napoli imponerende i midtugen med en flot sejr over Champions League-mestrene Liverpool, mens oprykkerne Lecce også kommer fra en flot præstation, omend i mindre skala, efter en udesejr over ellers stærke Torino. Det bragte Lecce på både mål- og resultattavlen for første gang i denne sæson, og det er fortjent, da oprykkerne har bidt fornuftigt fra sig spillemæssigt. De ligner dog stadig et hold, der får svært ved at overleve i Serie A. Derfor skal Napoli da også være store favoritter. Jeg har overvejet Lecce i en asian handicap-variant af flere af de samme årsager som Verona i Juventus – Verona, da Napoli brugte mange Champions League-kræfter i midtugen og nok vil kanalisere fokus over på at få en kontrolleret – og dermed muligvis smal – sejr over Lecce. Jeg er dog fortsat i tvivl, så jeg holder mig foreløbigt fra kampen.

Atalanta - Fiorentina

Spilles søndag d. 22/09 kl. 18:00. Se mere info i vores matchcenter.

En muligvis overset lille perle i skyggen af AC Milan – Inter. Meget er sket henover sommeren hos Fiorentina, der har fået rutinerede kræfter ind på banen og en ny, allerede meget vellidt ejer i den amerikansk-italienske mediemogul Rocco Commisso. Spillet på banen har været opmuntrende efter det katastrofale forår, men pointene mangler stadig. Det er således kun blevet til sølle et point, men til gengæld var det i weekenden mod hademodstanderen over dem alle, Juventus, i en kamp, hvor Fiorentina var klart bedst. Derudover har Fiorentina mødt Napoli i sæsonåbneren, hvor de med et 3-4-nederlag var uheldige med ikke at få noget med, så der er positive miner i Firenze, efter at to af halvsæsonens sværeste kampe allerede er af vejen. De kan dog ikke hvile endnu, for Fiorentina har fået tildelt et helt utroligt svært indledende sæsonprogram og skal nu møde Atalanta. Et af Italiens mest velpolerede hold, men det taler til Fiorentinas fordel, at Atalanta onsdag aften debuterer i Champions League med en udebanetur til Zagreb i Kroatien.

Løse spiltanker: Fiorentina +0,5 til odds 1,96 hos Bethard

Jeg kan sagtens se Fiorentina få noget med hjem. Atalanta har ikke jongleret Europa League og Serie A imponerende i de seneste sæsoner, og nu gælder det et endnu højere pres i form af Champions League, der meget naturligt er blevet set meget frem til i Bergamo (selvom Atalanta spiller sine Champions League-hjemmekampe på San Siro i Milano). Fiorentina kan bruge hele ugen på at forberede sig til kampen og hungrer efter point. Spillet har nemlig været til flere af slagsen.

Over 3 mål til odds 1,98 hos bet365

Atalanta har noget at bevise efter en meget sløj Champions League-debut i midtugen. Det kan have kostet kræfter for de offensive profiler, men mod Fiorentina bør der falde chancer, og det samme kan den sige den anden vej rundt.
Læs hele eksperttippet her. 

Lazio - Parma

Spilles søndag d. 22/09 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Lazio storskuffede i weekenden, hvor en sejr over SPAL lå lige til højrebenet. Foran 0-1 hvilede romerne dog for meget på laurbærrene og endte med at tabe 1-2. Det efterlader dem med ikke særligt tilfredsstillende fire point i tre kampe trods udmærket spil lige indtil kollapset mod SPAL. Parma har tre point efter en sejr over Udinese og har ikke imponeret. Lazio skal, som det er tilfældet, være store favoritter, da Parma på hjemmebane er en oplagt mulighed for at komme tilbage på sporet. Jeg holder mig fra kampen.

Regnskab (Serie A-optakter sæson 2019/2020):

Løse spiltanker:
Antal & indsats: 3
Netto-overskud: 2,32
Tilbagebetalingsprocent: 177,33 %

Eksperttips:
Statistik for eksperttips kan findes på linket her
For Serie A-sæsonen 2019/20 lyder statistikken som følgende: 
Antal & indsats: 9
Netto-overskud: 2,48
Tilbagebetalingsprocent: 127,56 %