Mens de øvrige europæiske ligaer har været i gang i op til en måned, tog Italien endelig hul på Serie A i den forgangne uge. Det skete med en masse mål, men uden det store festfyrværkeri, hvis man forventede noget synderligt nyt fra første fløjt af den nye sæson i forhold til den forgangne.

Juventus ligner sig selv og kom solidt fra start med en 1-0-sejr i Parma, og de øvrige mesterskabsbejlere vandt også, men noget ser alligevel ud til at være nyt i Calcio-land, hvis man zoomer ind.

Napoli så mod Fiorentina ud til at være mere Sarri-Napoli anno 2017/2018 end Ancelotti-Napoli anno 2018/2019. Det er spændende. Napoli sprudlede ikke offensivt i den forgangne sæson, men var defensivt solide. En kombination, som Juventus bare gør meget bedre, og derfor var syditalienerne da heller aldrig for alvor tæt på at udfordre Den Gamle Dame i kampen om mesterskabet. 

Napoli åbnede sæsonen med en 4-3-sejr over Fiorentina i Napoli, og offensivtrioen Mertens, Insigne og Callejon sprudlede igen i en grad, så det så ud som om, de var taget et par år tilbage i tiden. Det lover allerede godt for mesterskabskampen. Selvfølgelig hidkalder de tre indkasserede mål spørgsmål, men et fornyet Fiorentina skal også have sin del af roserne, og så skal Napoli have tvivlen til gode. Midterforsvaret er nyt med indkøbte Kostas Manolas på plads ved siden af Kalidou Koulibaly. De skal have tid til at finde sammen. Ikke for lang tid, naturligvis, men foreløbigt ser det ud til, at offensiven kan holde toget kørende det første stykke tid.

Inter skal også have et par ord med på vejen. Holdet er blevet hypet henover sommeren takket være et godt transfervindue, hvor sportsdirektør Marotta for alvor er trådt i karakter, og så selvfølgelig Antonio Conte, der har sat sig til rette i trænersædet. Hypen er foreløbigt retfærdig. Inter åbnede med en knusende sikker 4-0-sejr over oprykkerne Lecce, der til gengæld slet ikke ser Serie A-klar ud.

Første runde var fyldt med underholdning og mål, men ikke de helt store overraskelser. Nu kommer der for alvor fart over feltet med noget af en anden runde, der byder på både Juventus – Napoli og Derby della Capitale.

Bologna - SPAL

Spilles fredag d. 30/08 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Bologna og SPAL kommer begge fra en første runde, hvor de må føle, at de skulle have fået mere med. Bologna var klart bedst i hele kampen mod Verona, kom foran, og Verona blev endda reduceret til 10 mand, men alligevel endte kampen 1-1. SPAL var foran 2-0 hjemme over Atalanta, men tabte alligevel 2-3. Bologna har haft en god sommer på transfervinduet, og spillet var opløftende mod Verona, mens SPAL igen ligner et solidt holdt, der bør være favorit til at sikre sig en ny sæson i Serie A.

Løse spiltanker: Bologna til odds 1,93 hos NordicBet (nu odds 1,91 hos Bethard)

Trods pointtab kommer Bologna til kampen med flest positiver. Kampen mod Atalanta var mere en helstøbt fiasko for SPAL, og Bologna har samtidig fået et boost i form af træner Sinisa Mihajlovic, der er blevet diagnosticeret med leukæmi, men overraskede holdet og stod på sidelinjen i kampen mod Verona. Bologna spillede godt og har det bedre hold, og jeg har svært ved at give dem meget mindre end 54 % sejrschance.

AC Milan - Brescia

Spilles lørdag d. 31/08 kl. 18:00. Se mere info i vores matchcenter.

Av, av, av, AC Milan. Henover sommeren faldt Financial Fair Play-hammeren over Milano-klubben, der de facto blev smidt ud af Europa League, og jagten på europæisk fodbold til næste sæson fik den dårligst tænkelige start med et 0-1-nederlag til Udinese i første runde. Uden at AC Milan fik sendt et eneste skud afsted mod mål i løbet af kampen. Der er ellers store forventninger til Milan under Marco Giampaolo, der er kommet til fra Sampdoria, men foreløbigt ligner AC Milan stadig det hold, der blev trænet af Gennaro Gattuso i sidste sæson. Uinspirerende, ineffektive og uden en plan. Brescia kommer derimod med et stort smil på læberne efter en overraskende udesejr over Cagliari på svære Sardinien. Godt nok får de ikke Mario Balotelli i spil før slut-september, men Serie B-topscorer Donnarumma fik en god start med sejrsmålet i Cagliari.

Løse spiltanker: Brescia +1,25 til odds 1,81 hos bet365

Foreløbigt synes jeg ikke, at AC Milan skal have for meget tillid. Brescia ser solide og friske ud, og de ligner det bedste bud på et fortsat Serie A-hold af de tre oprykkere. AC Milan har stadig svært ved at score mål, og selvfølgelig skal de stadig være pæne favoritter, men Brescia +1,25 til odds 1,81 hos bet365, synes jeg, er pænt.

Eksperttip efter udgivelsen: 
Under 2,5 mål i kampen til odds 2,00 hos bet365
Læs hele eksperttippet her. 

Juventus - Napoli

Spilles lørdag d. 31/08 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Vi får os en sand lækkerbisken allerede i anden runde, når de to mesterskabsfavoritter brager sammen. Juventus' utroligt brede trup kom fint fra start, mens Napoli måtte igennem noget af en forhindringsbane i 4-3-sejren over Fiorentina. Spørgsmålet er, hvor stor betydning et møde mellem de to klubber har allerede nu. Rammer de begge niveauet fra 2017/2018-sæsonen kan ethvert lille pointtab vise sig af enorm betydning. På den baggrund kan krydset til odds 3,5 måske virke fristende, men jeg er endnu ikke helt sikker, da Napolis kamp efterlader for mange spørgsmål. Juventus er gjort til favoritter med lige over 50 % vinderchance ifølge markedet og foreløbig vil jeg erklære mig enig, men jeg kan ikke afvise, at krydset vokser på mig inden kampstart.

Lazio - Roma

Spilles søndag d. 01/09 kl. 18:00. Se mere info i vores matchcenter.

Endnu en lækkerbisken. Derby della Capitale. Lazio leverede en af de absolut mest imponerende præstationer i første runde med en knusende sikker 3-0-sejr ude over Sampdoria på Marassi-stadionet, der ellers er et meget svært sted at spille for udehold, hvad enten man møder Genoa eller Sampdoria, der deler stadionet. Lazio har holdt sammen på truppen og fik endda gang i Ciro Immobile, der med to scoringer har kickstartet en sæson, der for hans vedkommende er nødt til at blive bedre end den forgangne, hvis Lazio skal nå en Champions League-placering. Roma leverede tam defensiv præstation i 3-3-kampen hjemme mod Genoa, og på den baggrund er det fortjent, at Lazio er gjort til smalle favoritter.

Cagliari - Inter

Spilles søndag d. 01/09 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Cagliari får allerede et nyt forsøg til at bevise, at Sardinien skal være et frygtet sted at komme som udehold. Det indledende nederlag til oprykkerne Brescia indikerede det ikke ligefrem. Omvendt overbeviste Inter med en flot debut til Conte i 4-0-sejren over oprykkerne Lecce, der er Contes hjerteklub. Dog skal det noteres, at Lecce langt fra så gode ud, og så tidligt på sæsonen ved vi reelt ikke, hvor billig en baggrund Inters overlegne præstation kom på. Ikke desto mindre skal Contes tropper have pæn tillid mod Cagliari, der har handlet godt ind, men ikke nærmer sig det transfervindue, som Inter har haft – ikke engang selv om Radja Nainggolan er hentet tilbage fra netop Inter. Milano-klubben kan oven i købet ende med at hente Alexis Sanchez inden kampen, og foreløbigt har jeg svært ved at indvende meget imod, at Inter kun kan fås til odds cirka 1,65.

Sassuolo - Sampdoria

Spilles søndag d. 01/09 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Sampdoria storskuffede i første runde med et 0-3-nederlag hjemme til Lazio, og projektet under den nye træner Eusebio Di Francesco fik dermed den værst tænkelige start. Sampdoria har solgt et par profiler og indtil videre ikke hentet det store ind, og spørgsmålet er, om de ikke skal være tilfredse med en midterplacering som i den forgangne sæson. Det samme kan siges om Di Francescos tidligere klub Sassuolo, der dog har hentet mere spændende ind, som de har for vane. Men naturligvis også mistet profiler i blandt andet venstrebacken Pol Lirola. Alt i alt ligner dette et meget forudsigeligt opgør, hvorfor oddsene, der gør Sassuolo til smal favorit, ser ganske korrekte ud.

Sassuolo vinder kampen til odds 2,30 hos Nordicbet

Sassuolo har et spændende hold og var gode i sæsonåbningen. Sampdoria har holdt sammen på det meste af holdet og har kontinuitet, men det så langt fra lovende ud mod Lazio.
Læs hele eksperttippet her. 

Atalanta - Torino

Spilles søndag d. 01/09 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

To hold, der fortsatte, hvor de slap sidste sæson. Atalanta leverede igen forrygende og betagende fodbold med en 3-2-sejr over SPAL efter at have været bagud 0-2, mens Torino så solide ud i 2-1-sejren over Sassuolo. Atalanta har for første gang Champions League-fodbold at koncentrere sig om, men det får nok ikke den store effekt på holdets tilgang til kampene de næste uger og særligt ikke før en landskampspause som nu. Til gengæld vil Torino nok forsøge at spare endnu mere på kræfterne fremad banen, da de har en vigtig Europa League-kvalifikationskamp i aften, torsdag. På den baggrund er Atalanta fortjente favoritter. Jeg har kigget lidt på under 2,5 mål, som kan fås til over odds 2,00, da de offensive udspil i kampen skal komme fra Atalanta og kun Atalanta, men foreløbigt holder jeg mig fra det.

Genoa - Fiorentina

Spilles søndag d. 01/09 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

To af forårets store skuffelser, som dog begge kom fornuftigt fra start på den nye sæson. Særligt Fiorentina overraskede spillemæssigt trods 3-4-nederlaget hjemme til Napoli, men det ser ganske spændende ud i Firenze efter et stærkt transfervindue, der har gjort et af Europas yngste hold bare en smule ældre og noget rigere på erfaring i form af tilgangene af Kevin Prince Boateng og Franck Ribery, der begge stemplede flot ind i kampen mod Napoli. Genoa fik 3-3 mod Roma og viste en skrøbelig og passiv defensiv, hvorimod offensiven fik lignende gaver fra Roma i den anden ende. 

Over 2,75 mål til odds 1,97 hos bet365 

Fiorentina og Genoa har begge problemer i defensiven og særligt Fiorentina har en potent offensiv. Hjemme i Genova kan Genoa godt lukke af, men det kan blive svært mod et meget forandret Fiorentina-hold.
Læs hele eksperttippet her. 

Lecce - Verona

Spilles søndag d. 01/09 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Oprykkerduel med bismag i munden for Lecce, der må se sig skuffede over, at de ikke kunne gøre bare en smule mere i 0-4-lussingen mod Inter. Verona gjorde sig bedre bemærket med 1-1 mod Bologna trods at være en mand i undertal i en stor del af kampen. Lecce rykkede direkte op fra Serie B, mens Verona måtte igennem playoffs, og Lecce vandt begge indbyrdes kampe i den forgangne sæson, men alligevel ser jeg de to hold som forholdsvis jævnbyrdige, blandt andet i kraft af den større Serie A-rutine, der huserer hos Verona.

Løse spiltanker: Verona +0,5 til odds 1,98 hos bet365 (nu odds 1,95)

Derfor synes jeg også, at Lecce er blevet gjort til alt for store favoritter. Markedet giver dem over 50 %, hvilket, jeg synes, virker overilet. Jeg ser værdi i Verona +0,5, der kan fås til odds 1,98 hos bet365.

Udinese - Parma

Spilles søndag d. 01/09 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Parma stillede ikke det store op i sæsonåbneren mod Juventus og tabte 0-1 på hjemmebane, mens Udinese leverede rundens største overraskelse med en 1-0-sejr over tamme AC Milan. Parma var klart bedre end Udinese i sidste sæson, men der er til gengæld sket en del bedre ting i Udinese end Parma henover sommeren, og jeg ser de to hold som om end ikke jævnbyrdige, så Udinese som det marginalt bedre hold. Med hjemmebanefordelen in mente ser en favoritværdighed til Udinese derfor ganske korrekt ud, og jeg har ikke de store indvendinger mod markedet.

Seneste regnskab (Serie A-optakter 2018/2019):

Tip
Antal & indsats: 50
Netto-overskud: - 8,08
Tilbagebetalingsprocent: 83 %

Løse spiltanker
Antal & indsats: 63
Netto-overskud: 8,65
Tilbagebetalingsprocent: 113 %