I midtugen trådte flere Premier League-mandskaber ind i Carabao Cuppen, hvilket kan få betydning i weekendens runde. Thomas Schyth har taget endnu et kig på samtlige af rundens kampe, og kommer selvfølgelig med spilforslag til dem alle igen.
I midtugen trådte de fleste Premier League-hold ind i Carabao Cuppen og har dermed fået brudt sit fokus frem mod weekendens kampe. Turneringen, der også har fået tilnavnet "Mickey Mouse-cuppen", fordi ingen plejer at tage den rigtig seriøst, er bestemt den mindst prestigefyldte af de engelske turneringer, så kan den overhovedet få betydning til weekendens kampe?
Det tror jeg faktisk godt den kan, for det ligner lidt, at flere hold har skiftet mentalitet omkring denne turnering. Normalt har det været sådan at Premier League-mandskaberne benytter turneringen som en mulighed for at give spilletid til rigtig mange reserver og unge spillere, men denne sæson har vi allerede her fra de første runder set flere hold stille ganske stærkt. Derfor kan nogle af holdene have fået nye fravær i form af skader, eller spillere der ikke er i optimal fitness til weekenden, fordi de har spillet mange kampe på kort tid.
Denne uges optakt vil derfor holde fokus på holdenes ligacup-kampe i midtugen, og hvordan det kan have indflydelse i den kommende runde.
Southampton - Man Utd
Spilles lørdag d. 31/08 kl. 13:30 Se mere info i vores matchcenter.
Southampton spillede ligacup tirsdag. Manager Hasenhüttl havde inden kampen sagt, at han tager Carabao Cuppen seriøst i år, fordi det er en oplagt mulighed for at kunne gå efter en realistisk pokal. Han opretholdt dette løfte ved at stille stærkt op, så mange af de normale startere har således været i aktion for holdet i midtugen. Man vandt da også 1-0 over stærke Fulham, men kan måske alligevel fortryde lidt, da den faste offensivspiller Redmond måtte udgå med en skade, der ser ganske seriøs ud, og som muligvis kan holde ham ude i længere tid.
Især til opgøret her er det skidt, for mod offensive Man Utd ville Redmonds fart i offensiven have været virkelig vigtig, og et våben der kunne have gjort ondt på De Røde Djævle.
Man Utd har til gengæld fornøjelsen af at have holdt fri i midtugen. Den frihed har de så kunne bruge til at slikke sårene efter seneste runde, hvor man meget overraskende tabte til svage Palace. Man var ganske vidst bedst i opgøret og havde fortjent at vinde, men det udløser desværre for holdet ikke tre point.
For Man Utd er det skidt, at Shaw og Martial fik skader i seneste runde.Shaw er virkelig vigtig på backen (vi så blandt andet hvordan Young blev skiftet ind og blev kørt helt rundtosset af Zaha), mens Martial har fundet rigtig flot form i offensiven de første kampe.
Southampton - Man Utd: 2 til odds 2,07 hos Unibet (nu odds 2,15)
Southampton får meget kredit for deres seneste sejr, mens Man Utd er blevet præget af nederlaget til Palace. Nuancerne er dog lidt anderledes, for Southampton vandt uden at imponere mod Brighton, der endda var en mand i undertal halvdelen af kampen. Man Utd var til gengæld dominerende mod Palace, skabte mange chancer og havde fortjent at vinde.
Man Utd har desuden holdt fri i midtugen, mens Southampton har brugt mange kræfter hos førsteholdsspillerne.
Chelsea - Sheffield Utd
Spilles lørdag d. 31/08 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.
Chelsea har holdt fri i midtugen op til opgøret her, mens Sheffield spillede ligacup. Sheffield stillede dog med 10 reserver i deres kamp, så det har næppe den store betydning for holdet, der tydeligvis satser alt på ligaen denne sæson.
Chelsea fik endelig en sejr i ligaen, da man senest slog Norwich 3-2 i en meget tempofyldt og chancerig kamp. Sheffield kom til gengæld ned på jorden med deres første nederlag i Premier League denne sæson, så kan momentum være skiftet til Chelseas fordel her?
Chelsea - Sheffield Utd: Sheffield +1,5 til odds 1,83 hos 888sport (nu odds 1,79)
Sheffield ser ud til at have et rigtig fint matchup her, hvor man kan spille på egne styrker og Chelseas svagheder. Sheffield har et system, der kan være utrolig svært at bryde ned, og her kan jeg godt tvivle på, at Chelsea-manager Lampard har redskaberne til at finde en løsning.
Crystal Palace - Aston Villa
Spilles lørdag d. 31/08 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.
Et opgør mellem to mandskaber, der var i aktion i midtugens Carabao Cup, men med lidt forskellig tilgang og resultat.
Aston Villa stillede med 9 reserver i deres opgør mod Crewe, men kørte alligevel deres modstandere over med hele 1-6. Crystal Palace startede til gengæld med halvdelen af deres førstehold, men måtte alligevel se sig slået af Colchester fra League Two.
Begge hold er bedst på omstillinger, så hvilket hold tør tage initiativet her, og hvad kommer det til at betyde for kampen? Begge hold ser ud til at kunne stille stærkt uden nye, nævneværdige fravær, så man bør få klubbernes fulde niveau at se på Selhurst Park.
Crystal Palace - Aston Villa: Aston Villa +0,25 til odds 1,97 hos Bethard (nu odds 2,02 hos bet365)
Crystal Palace bør tage initiativet og være mest på bolden på hjemmebane mod oprykkerne. Problemet i det er, at holdet er markant bedre, når de kan spille på omstillinger, og de har ofte svært ved at skabe chancer, når de selv skal være offensive.
Leicester - Bournemouth
Spilles lørdag d. 31/08 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.
Leicester og Bournemouth var begge i aktion i ligacuppen i midtugen og begge med samme resultat: Man gik videre efter straffesparkskonkurrence.
Leicester stillede i tæt på stærkeste opstilling mod Newcastle, mens Bournemouth brugte flere reserver. På den måde bør der være en lille fordel til Borunemouth her, med spillere der måske er mindre trætte end hos Leicester.
Til gengæld var det ikke imponerende for Bournemouth, at man måtte ud i straffe for at klare sig mod League Two-mandskabet Forest Green.
Bournemouth har haft et hav af skader i denne sæson, og deres langtidsskadede spillere er fortsat ude her. Man har endda fået tilført endnu et problem, da venstrebacken Daniels i seneste ligarunde udgik med en ganske alvorlig skade, der forventeligt holder ham ude i lang tid.
Leicester er lidt i en anden situation, for de har ikke de store fravær, og man kan endda forvente at få backen Chillwell tilbage, efter han har siddet ude de seneste runder med skade.
Leicester - Bournemouth: Leicester -1,0 til odds 2,28 hos Bethard (nu odds 2,30)
Leicester ser stærke ud i år, og selvom man brugte mange startere i midtugen, bør holdet så tidligt på sæsonen kunne klare dette.
Bournemouth er meget svingende i deres præstationer og med et rigtig lavt bundniveau denne sæson. Rammer de ikke topniveau, kan de få store problemer mod Leicesters fart.
Man City - Brighton
Spilles lørdag d. 31/08 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.
Man City har en lille fordel her, idet de ikke har spilet midtugekamp, mens Brighton har deltaget i Carabao Cuppen. Brigthon spillede dog med mange reserver i deres sejr over Bristol, så det har næppe den store betydning for holdet.
Brighton har til kampen her Andone (angriber, fast/reserve) ude med karantæne, efter han fik direkte rødt i seneste kamp - en aktion der også gjorde det svært for hans hold at vinde kampen mod Southampton, som man da også endte med at tabe.
Man City kom på rette kurs igen med en sejr over Bournemouth senest, efter man runden før overraskende måtte nøjes med uafgjort mod Tottenham, i en kamp man ellers dominerede markant.,
Man City - Brighton: Begge hold scorer til odds 2,55 hos Unibet (nu odds 2,62 hos Betfair Sportsbook)
Man City ser enormt stærke ud, og bør ikke have problemer med at score her eller vinde kampen. Brighton er dog blevet bedre offensivt, siden Potter har overtaget, og i opgøret her kan det næsten være en fordel at være uden Andone, da det giver plads til den hurtigere Maupay i offensiven.Newcastle - Watford
Spilles lørdag d. 31/08 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.
Newcastle skiftede 7 spillere ud i midtugens ligacaup, mens Watford blot spillede med en enkelt normal starter. For Newcastle blev det alligevel en dyr opgang, da man modtog skader til Ritchie (fast, back), Krafth (back, fast) og Willems (back, reserve). I forvejen havde man tvivl om flere spillere, så man kan gå hen og være meget hæmmet til kampen her, hvor man formentlig må rokere lidt i forsvaret grundet de mange skader.
Man har derudover også tvivl om Joelinton og Almiron i angrebet, som man dog regner med at få klar til kampen.
Watford har ingen nye fravær, og de kan glæde sig over at have Pereyra tilbage, efter han sad ude med skade i seneste runde.
Newcastle - Watford: 1 til odds 2,62 hos Unibet.
Newcastle har et fint matchup, fordi man er meget defensive og kompakte. Watford har det ofte svært mod denne type mandskaber, da de er bedre til at spille på omstillinger.
Newcastle har bestemt bekymrende fravær, men har en acceptabel bredde til at kunne dække ind for disse - forudsat at Joelinton og Almiron er helt klar til opgøret.
West Ham - Norwich
Spilles lørdag d. 31/08 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.
Begge mandskaber her var i kamp i ligacuppen i midtugen. West Ham spillede sig sikkert videre, i et opgør hvor de brugte halvdelen af deres normale startere. Norwich stillede til gengæld med blot to spillere fra den normale startopstilling, men endte også med at betale prisen, da man røg ud til Crawley fra League Two.
West Ham har haft en sløj start på sæsonen, men med en fin præstation og en 1-3-sejr senest over Watford er man endelig kommet godt i gang. I den kamp havde man desuden Anderson og Haller tilbage efter skader, og særligt Haller ser rigtig god ud. Stærk, hurtig og atletisk, og at han fik åbnet op med to scoringer giver forhåbning om, at han er selvtillidsfyldt og klar til at vise sig frem.
Norwich har imponeret de fleste i starten af sæsonen med offensivt og underholdene spil, og som det ser ud nu, er der ingen hold, der kan holde Pukki fra at finde frem til målet. Han har scoret i alle tre af holdets første kampe, og senest pressede man et stærkt Chelsea-mandskab hele kampen.
West Ham fik offensivspilleren Antonio skadet i midtugen, men har god offensiv bredde til at kunne dække ind for dette.
West Ham - Norwich: 1 til odds 1,92 hos Unibet (nu odds 1,93 hos Nordicbet)
West Ham lignede senest et hold, der var ved at finde form, mens Norwich kan få problemer med London-holdets omstillinger, hvis de bliver for offensive.Burnley - Liverpool
Spilles lørdag d. 31/08 kl. 18:30 Se mere info i vores matchcenter.
Burnley er det eneste af disse mandskaber, der deltog i Carabao Cuppen i midtugen, men det har næppe den store betydning, da man roterede hele holdet til kampen.
Liverpool er startet sæsonen solidt med tre sejre af tre mulige, og selvom spillet ikke har været lige overbevisende hele tiden, og selvom forsvaret ikke ser så stærkt ud som sidste sæson, så er man stadig rigtig stærke.
Burnley ligner til gengæld sit "gamle jeg", der spiller rigtig solidt og kender hver eneste detalje i deres fastgroede system. Det har rakt til fire point i de første tre kampe, og senest var man uheldige med, at Wolverhampton først udlignede på et straffespark i seks minutters overtid.
Til opgøret her har Burnley den faste midtbanespiller Gudmundsson ude med skade, mens Liverpool fortsat må undvære deres faste keeper Alisson. Det har været et problem i kampe, hvor modstanderne presser højt, da han er væsentlig bedre med fødderne end reserven Adrian, men mod netop Burnley, der står meget dybt, får det næppe den helt store betydning.
Burnley - Liverpool: Burnley +1,5 til odds 1,91 hos Unibet
Burnley har en stærk defensiv og en solid hjemmebane, hvor man bør kunne begrænse Liverpools offensive fart ved at stå meget dybt. Liverpool bør tage sejren uden de store problemer, men det er ikke sikkert, det bliver en decideret storsejr.Everton - Wolverhampton
Spilles søndag d. 01/09 kl. 15:00 Se mere info i vores matchcenter.
Begge klubber her har spillet i midtugen - dog i forskellige turneringer. Onsdag stillede Everton et rigtig stærkt mandskab i ligacuppen hvor man da også vandt, mens Wolves spillede Europa League mod Torino torsdag og kvalificerede sig til gruppespillet. Wolves stillede - ligesom Everton - stærkt, så i forhold til træthed bør der ikke være den store forskel for holdene - selvom Wolves nu har spillet rigtig mange kampe i starten af sæsonen i forbindelse med Europa League-kvalifikationen.
Ingen af mandskaberne har til opgøret her nævneværdige fravær, og det bliver spændende at se, om Delph kan træde direkte ind på Evertons midtbane, der har set svag ud i sæsonens første kampe. Han blev klar efter skade til midtugen, hvor han deltog i holdets kamp, så han bør være klar til kamp.
Everton - Wolverhampton: Wolverhampton +0,25 til odds 2,03 hos Bet365 (nu odds 2,07)
Everton skal på hjemmebane forsøge at tage initiativet og have bolden meget, men det er næppe en fordel, da man ofte har svært ved at skabe chancer mod kompakte mandskaber. Netop sådan et mandskab er Wolves, der til gengæld kan ramme Toffees på omstillinger.
Arsenal - Tottenham
Spilles søndag d. 01/09 kl. 17:30 Se mere info i vores matchcenter.
North London Derby! For alle Spurs- og Arsenalfans er dette den første dato, man har sat kryds i kalenderen ved i denne sæson. Et stort rivalopgør i starten af sæsonen, hvor begge har holdt fri i midtugen så man har mulighed for at stille rigtig stærkt her.
Tottenham har lidt en ulempe, fordi man fik backen Walker-Peters skadet i seneste kamp, så man ikke har nogen normal back til rådighed i den side af banen. Mod et hold som Arsenal der har enorm kvalitet over kanterne, kan det blive et stort problem.
Arsenal har ingen nye fravær, men kan til gengæld glæde sig over, at der er faldet ro på alt den polemik, der har været omkring Özil, så han er i spil til opgøret her. I de seneste kampe har man desuden fået spillet nyindkøbene Ceballos og Pepe ind på holdet, så man ser ud til at kunne komme med en særdeles stærk offensiv.
Arsenal - Tottenham: Arsenal +0 til odds 1,79 hos Bethard (nu odds 1,76)
Arsenal ser stærke ud og har leveret flere gode præstationer. De bør samtidig have et fint matchup, hvis Tottenham som forventet kommer offensivt indstillet til opgøret, mens man også bør kunne udnytte kantspillet mod et fraværsramt Spurs-mandskab.
Tips og resultater fra sidste runde
Kamp: | Spilforslag: | Odds: | Resultat: |
Aston Villa - Everton | 2 | 2,20 | Tabt |
Norwich - Chelsea | Over 1,5 mål i 1. halvleg | 2,45 | Vundet |
Brighton - Southampton | 1 | 2,50 | Tabt |
Brighton - Southampton | Over 2,5 mål | 2,20 | Tabt |
Man Utd - Crystal Palace | Under 2,5 mål | 2,13 | Tabt |
Sheffield Utd - Leicester | 2 | 2,31 | Vundet |
Watford - West Ham | Over 2,5 mål | 1,77 | Vundet |
Watford - West Ham | West Ham +0 | 2,63 | Vundet |
Liverpool - Arsenal | Under 3,25 | 1,94 | Tabt |
Bournemouth - Man City | Man City -2,0 | 1,88 | Void |
Tottenham - Newcastle | Spurs vinder med rent bur | 1,94 | Tabt |
Wolverhampton - Burnley | Burnley +0,5 | 2,05 | Vundet |
Samlet for ugen: +0,21
Samlet statistik for ugedebatternes spilforslag denne sæson
Hitrate: 12 af 32
Units: -6,16
TBP: 81 %
Samlet statistik for ugedebatternes spilforslag siden starten af sæson 18/19
Hitrate: 214 af 450
Units: -9,62
TBP: 98 %