En håndfuld runder er gået, og der tegner sig allerede et billede af en længe ventet mesterskabskamp i Serie A – og måske en, der kan ende med omvendt fortegn, end da Juventus snuppede titlen foran Napoli i forrige sæson, hvor det også blev tæt. Denne gang er det dog ikke Napoli, men Inter, der ligner den store bejler til at overtage Scudettoen fra Juve.

Det er ikke fordi, det er sprudlende, det, der kommer ud af Milano. Men det har indtil videre været solidt i Serie A, og her ser vi selvfølgelig bort fra det forsmædelige 1-1-resultat hjemme mod Slavia Prag i Champions League. Et resultat, der må bekymre, men foreløbig må tvivlen komme Inter til gode. Conte har meget hurtigt fået Inter til at ligne et Conte-hold, og Milano-klubben er gået gennem de først fem kampe med maksimumpoint og sølle ét indkasseret mål. Samtidig har de scoret flotte 10 mål. Der har været bump på vejen, men omvendt bør det nævnes, at Inter allerede har mødt på papiret stærk modstand i AC Milan og Lazio og alligevel klaret sig igennem med sejre.

Omvendt ustabilt ser det ud i Torino, hvor Juventus ganske vidst kun har måtte lide et enkelt mindre pointtab og ligger kun to point efter Inter, men fraværet af Giorgio Chiellini i midterforsvaret har vist sig som et større problem end som så. Det er blevet til fire etmålssejre, og det er som sådan ikke ukarakteristisk for Juventus, men det må bekymre, at kun en af sejrene har været til nul, at Matthijs De Ligt er kommet skidt fra start som vikar i forsvaret, og at de to seneste kampe har været alt for tætte 2-1-sejre over to oprykkere.

Er det så det endegyldige bevis på, at vi får en mesterskabskamp i år? Nej, det er det selvfølgelig ikke, for Juventus har stadig ikke tabt og er om nogen et hold, man skal bedømme set over en hel sæson og helt indtil slutningen. Fino alla fine, som de siger på de breddegrader.

Juventus - SPAL

Spilles lørdag d. 28/09 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Som allerede omtalt vakler Juventus videre, men uden at tabe alt for mange point. Jeg vil egentlig ikke bruge meget tid på denne kamp, for selvom jeg allerede har været hård ved Juventus, så synes jeg, at oddsene tager hensyn for det, når Juventus-sejr trods alt er oppe på 1,27. Det lyder selvfølgelig lavt, men mod et SPAL-hold, der har skuffet en smule i sæsonindledningen, ligner det et odds, hvor der allerede er taget højde for, at Juventus er et uvist sted lige nu. Og så skal det siges, at Juventus har en helt usædvanlig bred trup, hvilket bør komme dem til gode mod de mindre hold i et meget tæt Serie A-program som denne uge, hvor der har været midtugerunde.

Sampdoria - Inter

Spilles lørdag d. 28/09 kl. 18:00. Se mere info i vores matchcenter.

Videre til et hold, der ikke vakler mod et hold, der har skuffet endnu mere end SPAL. Det var ikke fordi, jeg havde store ambitioner på Sampdorias vegne, der har sagt farvel til et par profiler i Andersen og Praet og ikke handlet voldsomt ind, men de har godt nok ikke gjort meget væsen af sig i sæsonindledningen, og seneste sæsons capocannoniere Fabio Quagliarella har kun været på tavlen en enkelt gang, inden han var fortrukket til bænken i hele kampen mod Fiorentina. Eusebio Di Francesco kan snart være under pres, særligt med tanke på hans sidste tid i Roma, der gør, at det er ved at være et stykke tid siden, han senest havde succes som træner. Jeg holder mig også fra denne kamp, da jeg har svært ved at se Sampdoria i den nuværende forfatning gøre det store ved Inter, der fortjent er markante favoritter på en ellers normalt svær udebane.

Sassuolo - Atalanta

Spilles lørdag d. 28/09 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

En ellers god sæsonstart fik en brat afslutning i midtugen, da Sassuolo-offensiven skuffede i 1-0-nederlaget ude til Parma. Nu står de tilbage med seks point for fem kampe, og det er vel egentlig hverken mere eller mindre, end man kunne forvente fra Sassuolo. Til gengæld har jeg været imponeret over Atalanta i Serie A. Selvom Champions League-debuten med 0-4-nederlag til Dinamo Zagreb var skuffende, er det ikke gået udover ligaen, hvor de med 10 point har lagt sig på en tidlig tredjeplads. De fik til og med sparet et par profiler fra start i eksempelvis Zapata i midtugens sejr ude over Roma.

Atalanta-sejr til odds 2,00 hos Unibet

Atalantas offensiv er et niveau over Sassuolos. Bergamo-klubben har et stramt program, men har alligevel klaret det nydeligt i Serie A-sæsonstarten.
Læs hele eksperttippet.

Napoli - Brescia

Spilles søndag d. 29/09 kl. 12:30. 

Napoli storskuffede i midtugen med et 0-1-nederlag til Cagliari, hvis plan blev udført til tæt på perfektion. Napoli fik rigeligt med chancer, men Cagliari stod dybt, var tålmodige og holdt hjemmeholdet på få af de helt store chancer og slog så selv til til sidst. Der mangler lige det sidste i Napolis spil, og de må bare ikke tabe kampe som den mod Cagliari, så på den baggrund er de allerede en smule under pres inden en ny hjemmekamp mod Brescia. Oprykkerne bider fra sig og gjorde fin figur mod Juventus, hvor det alligevel blev til et 1-2-nederlag. Nu er Mario Balotelli endelig klar til at spille efter sin karantæne, og selvom han ikke gjorde noget stort væsen af sig mod Juventus, bør han være et stort boost for Brescia. Det omvendte er tilfældet for Napoli, der har vigtige Kalidou Koulibaly i karantæne til denne kamp.

Løse spiltanker: Brescia +1,5 til odds 2,08 hos NordicBet (nu odds 2,11)

Jeg tror, Brescia kan lykkes efter nogle af de samme omstændigheder, som Cagliari gjorde det mod Napoli. Meget skulle også lykkes for Cagliari, så det er ikke fordi, jeg nødvendigvis ser chancen for point til Brescia som ret stor, men jeg tror, de kan gøre det svært for Napoli, der alt for hurtigt render ind i problemer, når de løber ind i en god organisation.

Lecce - Roma

Spilles søndag d. 29/09 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Et møde, der på mange måder minder om Napoli – Brescia. Igen har vi i Lecce at gøre med en oprykker, der med seks point for fem kampe er kommet fint fra start, mens Roma med otte point har haft en fin start, men så heller ikke mere. Roma kommer fra et 0-2-nederlag på hjemmebane til Atalanta. Lecce har indtil videre ikke kunne stille det store op mod de hold, der formodes at kæmpe om top 4, og her bør Roma fortsat høre ind under. Roma er gjort til betragtelige favoritter, og jeg var faktisk tæt på at være lun på en sejr til dem, men til odds 1,84 synes jeg lige akkurat, det er for lavt. Jeg holder mig fra kampen, der kan ende med at være ret så definerende for Romas sæsonstart. En sejr og så har den være ganske udmærket, men et pointtab vil efter min mening kategorisere sæsonstarten i lunken-kategorien.

Udinese - Bologna

Spilles søndag d. 29/09 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Her kommer begge hold fra en forholdsvis anonym 0-0-kamp mod henholdsvis Verona og Genoa. Bologna har set fine ud i sæsonstarten, mens det ikke ser alt for godt ud for Udinese, der har det tredjemindste lønbudget i Serie A, hvilket man efterhånden kan se i tabellen og på banen. Jeg synes for længst, Bologna har overhalet dem i kvalitet, og Bologna viser i det hele taget utroligt meget hjerte for tiden. Som jeg har været inde på tidligere virker spillerne tæt knyttet til den leukæmiramte træner Sinisa Mihajlovic, og Bologna er på banen lige nu en blanding af mod og mandshjerte og til tider ganske udmærket velpoleret spil.

Løse spiltanker: Bologna +0 til 1,83 hos bet365

Udinese er fortsat uden holdets klart bedste spiller, Rodrigo De Paul, der har karantæne, og uden ham er det svært at se, hvem det skal komme fra i offensiven. Jeg er en smule overrasket over, at Bologna under de nuværende omstændigheder ikke er større favoritter og går gerne med dem i denne variant.

Bologona -0,25 til odds 2,15 hos Unibet

Udinese er holdets med længder største profil og uden er det svært at se, hvem der skal sætte angrebet op. Bologna svinger på udebane og kan fortsat være uden træneren, men holdet viser mod og mandshjerte og spiller fin fodbold.
Læs hele eksperttippet her.

Lazio - Genoa

Spilles søndag d. 29/09 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Der er kurrer på tråden i Lazio, hvor topscorer Ciro Immobile i seneste rundes 0-1-nederlag til Inter var fortrukket til bænken - tilsyneladende efter et skænderi med træner Simone Inzaghi. Lazio har fået syv point for fem kampe og desuden tabt på udebane til Cluj i Europa League, og samlet set er det ikke tilfredsstillende for romerne. Derfor skal en hjemmekamp mod Genoa selvfølgelig vindes, og Lazio er også blevet gjort til pæne favoritter, men også med det inkorporeret, at Genoa ikke er noget let mandskab at køre over. Genoa har fået fem point og ligner et bedre hold end sidste sæson med tilførslen af Lasse Schöne på midtbanen. Lazio-sejr giver 1,49, og det virker meget godt sat, tænker jeg.

Cagliari - Verona

Spilles søndag d. 29/09 kl. 18:00. 


Igen en svær kamp at finde værdi på. Cagliari stod for den store overraskelse i den forgangne runde med en 1-0-sejr over Napoli ude på San Paolo. Nu vil være et godt tidspunkt for dem at vise, at de kan være et svært hold at møde hjemme på Sardinien. Verona har dog omvendt vist, at de, trods status af oprykker, også er meget svære at have med at gøre. Cagliari er fortsat uden vigtige Cragno i målet og Pavoletti oppe foran, og det kan stadig vise sig at blive et problem, selvom henholdsvis Robin Olsen og Giovanni Simeone foreløbigt har vist sig som fine afløsere. Cagliari er favoritter med odds cirka 2,10 for sejr, og det virker igen rigtigt sat lige foreløbigt.

AC Milan - Fiorentina

Spilles søndag d. 29/09 kl. 20:45.

Et af de mere interessante opgør i denne runde. Det ser ikke alt for godt ud for AC Milan, der kommer lige fra et 1-2-nederlag ude mod Torino, hvor de ellers kom foran 1-0 tidligt i kampen. Fiorentina kommer lige fra en meget, meget vigtig sejr over Sampdoria. Violas første sejr i Serie A siden februar! Den var oven i købet ekstra vigtig, da sæsonstarten har været rigtig god spillemæssigt for Fiorentina, der dog bare ikke har kunne veksle det til point med kun to point i fire kampe inden Sampdoria-kampen. Nu skal de forsøge at bygge videre på pointene og det gode spil, og at møde et presset AC Milan-hold på nuværende tidspunkt er god timing.

Løse spiltanker: Fiorentina +0,25 til odds 1,92 hos bet365

Jeg kan ikke give AC Milan den store tillid lige for tiden. Det er svært at se nogen fremgang efter trænerskiftet til Giampaolo, og holdet ligner lige nu det samme idéforladte kollektiv som under Gattuso. Pilen peger bare i en anden og mere positiv retning hos forstærkede Fiorentina, der kan ramme AC Milan, hvor det gør mest ondt lige nu.

Parma - Torino

Spilles mandag d. 30/09 kl. 20:45.

To hold, der kommer lige fra en succesoplevelse i midtugen. Parma fik tøjlet en ellers stærk Sassuolo-defensiv og tog en sejr på 1-0, mens Torino fik en på papiret pæn skalp med en 2-1-sejr over (dog ret tamme) AC Milan. Parma må stadig anses som et hold, der skal kæmpe om overlevelse, så på den baggrund er seks point i fem kampe ikke nogen katastrofe. For Torino må ni point i fem kampe, der blandt andet har inkluderet kampe mod AC Milan og Atalanta, også anses som udmærket. Torino er gjort til favoritter, men faktisk ikke tilpas store favoritter, synes jeg.

Løse spiltanker: Torino -0,25 til odds 2,04 hos Unibet (nu odds 2,05 hos bet365)

Torino har fået fin gang i frontangriber Belotti og jeg synes, de har klaret en pakket og tidlig sæsonindledning med mange Europa League-kvalifikationskampe ganske fint. Godt nok er defensiven uden den strejkende N’Koulou ikke helt til at genkende, men offensiven råder foreløbigt bod på det. Parma er ikke skræmmende på hjemmebane, og jeg synes egentlig chancen for en ny Torino-sejr er pæn.

Regnskab (Serie A-optakter sæson 2019/2020):

Løse spiltanker:
Antal & indsats: 8
Netto-overskud: 7,04
Tilbagebetalingsprocent: 188 %

Eksperttips: 
For Serie A-sæsonen 2019/20 lyder statistikken som følgende: 
Antal & indsats: 12
Netto-overskud: 5,08
Tilbagebetalingsprocent: 142,33 %