Holland og USA mødes lørdag klokken 16.00 i den første ottendedelsfinale ved VM i Qatar. BetXpert bringer her forskellige odds på Holland - USA. 

Louis van Gaals hollandske mandskab klarede sig videre fra Gruppe A uden de store problemer, men også uden for alvor at imponere. To 2-0-sejre og en 1-1'er blev det til for Holland i gruppespillet. 


De to sejre kom mod Senegal og Qatar, mens det blev 1-1 mod Ecuador. 

USA skulle vinde deres sidste gruppekamp mod Iran for at gå videre, og den mission lykkedes de med, da de vandt 1-0 på et matchvindermål af Christian Pulisic i det 38. minut. I anden halvleg var USA ikke prangende, men Iran formåede omvendt heller ikke for alvor at blive rigtig farlige, og dermed bookede USA billetten videre til knockoutfasen. 

Odds på Holland - USA

Bookmakerne har Holland som favoritter til at vinde VM-ottendedelsfinalen mod USA, men skal de leve op til favoritværdigheden, kræver det givetvis bedre spil, end de har vist indtil videre. Der er kampstart på Khalifa International Stadium i Doha lørdag klokken 16.00.

Holland - USA


Det er femte gang siden 1990, at USA går videre fra gruppespillet ved en VM-slutrunde, og det bedste VM-resultat for amerikanerne siden 1990 er en kvartfinale fra 2002-slutrunden i Japan og Sydkorea. Dengang i 2002 tabte USA til de senere viceverdensmestre fra Tyskland. 1-0 til tyskerne blev det på mål af Michael Ballack. Det bedste amerikanske nogensinde ved et VM var tredjepladsen helt tilbage ved det første VM i historien. Dengang i Uruguay i 1930 tabte USA med hele 1-6 i semifinalen mod Argentina. 

Holland har tre gange tidligere stået i en VM-finale, men alle tre gange har de tabt. Senest i 2010, hvor en Andrés Iniesta-scoring i det 116. minut sikrede Spanien deres hidtil eneste VM-trofæ. Det nuværende hollandske hold ligner dog ikke et mandskab, der kan gå hele vejen til finalen, men det vil være skuffende, hvis ikke de går videre mod USA.

Hollændernes bedste spiller i Qatar indtil videre har været PSV-spilleren Cody Gakpo, der formentlig er at finde i en anden klub allerede efter vinterens transfervindue. Gakpo har scoret i alle tre gruppespilskampe, og han er lige nu delt VM-topscorer sammen med Kylian Mbappé, Marcus Rashford og Enner Valencia. Sidstnævnte kommer ikke til at score flere, eftersom Ecuador tabte til Senegal og er ude af turneringen. 

Bud på startopstillinger

Holland: Noppert - de Ligt, van Dijk, Aké - Dumfries, Berghuis, de Jong, Blind - Klaassen - Gakpo, Depay

USA: Turner - Dest, Carter-Vickers, Ream, Robinson - Adams - Musah, McKennie - Weah, Sargent, Pulisic

Van Gaal har indtil videre brugt tre forskellige midtbanespillere ved siden af Frenkie de Jong. I første kamp mod Senegal startede Steven Berghuis inde, i den næste mod Ecuador fik Teun Koopmeiners chancen, og i den sidste gruppekamp mod Qatar spillede Marten de Roon ved siden af de Jong. Spørgsmålet er så, hvem der får pladsen ved siden af Barcelona-spilleren, når det er en knald eller fald-kamp, der venter. Matthijs de Ligt har ikke spillet siden Senegal-kampen. Det har i stedet Ajax-talentet Jurrien Timber, men måske van Gaal vælger at bringe den mere rutinerede de Ligt fra start i ottendedelsfinalen mod USA. 

Christian Pulisic bragede ind i Irans målmand Beiranvand ved sin 1-0-scoring, og han måtte også lade sig udskifte i pausen. Også Josh Sargent måtte gå ud, og det er stadig uvist, om han er klar til at spille mod Holland lørdag. 

Seneste kamp mellem Holland og USA fandt sted i 2015, hvor de spillede en venskabskamp. Her endte det overraskende med en 4-3-sejr til USA på to mål sent i kampen. 

Foto: Adrian Dennis / AFP

Holland - USA: livestream

Du kan følge ottendedelsfinalen mellem Holland og USA direkte på TV 2. Det er også muligt at livestreame Holland - USA på TV 2 Play, men det kræver selvfølgelig det rette abonnement. 

Lige nu er der ikke spilforslag til Holland - USA her på BetXpert, men du kan se alle VM tips fra vores ekspertpanel her

Ofte stillede spørgsmål: Holland - USA

🔎Hvor spiller Holland - USA?
Holland - USA spilles på Khalifa International Stadium i Doha, Qatar.

🔎Hvor kan man se Holland - USA?
Du kan se Holland - USA direkte på TV 2 og på TV 2 Play den 3. december klokken 16.00. 

🔎Hvem er favoritter i Holland - USA?
Holland er favoritter til at vinde kampen ifølge bookmakerne.