Midtugen står på VM-semifinaler, og den første spilles tirsdag klokken 20.00 og står mellem Argentina og Kroatien. BetXpert bringer forskellige Argentina - Kroatien odds.
Der var drama for alle pengene i kvartfinalerne fredag. Først endte Brasilien - Kroatien i straffesparkskonkurrence, og i den sene fredagskvartfinale skulle kampen også finde sin vinder i den nervepirrende disciplin.
Brasilien var storfavoritter mod Kroatien, og på banen var det da også tydeligt at få øje på, at brasilianerne var det bedste hold på banen. Brasilien havde klart flest chancer i opgøret, men det lykkedes kun superstjernen Neymar at score på Livaković, der stod en fremragende kamp. Neymars mål faldt i overtiden af første halvleg af den forlængede spilletid, og herefter var der måske mange, der troede, at brasilianerne ville gå videre.
Sådan skulle det dog ikke gå. Kroatien rejste sig, og Bruno Petković satte det udlignende mål ind i det 117. minut på et fremragende oplæg af Mislav Orsić. Brasilianernes forsvarsspil i situationen var dog heller ikke just prangende. Målet var samtidig kroaternes første forsøg indenfor målrammen i kampen.
I straffesparkskonkurrencen kort efter viste straffesparkskongerne fra Kroatien klassen, og de scorede på alle fire forsøg, de fik. Rodrygo fra Real Madrid sparkede første spark for Brasilien, og det gjorde han dårligt. Den sad i perfekt målmandshøjde, og Livakovic parerede uden besværligheder. Herefter nettede både Casemiro og Pedro, indtil det så blev Marquinhos' tur. PSG-profilen skulle score for at holde liv i de brasilianske drømme, men forsvarsspilleren sparkede på stolpen, og igen stod det klart, at Kroatien havde vundet en VM-kamp efter straffesparkskonkurrence.
Argentinas kamp mod Holland var den mest dramatiske ved VM indtil videre, og den er der lidt flere ord om længere nede.
Odds på Argentina - Kroatien
Kan Kroatien fortsætte med at overraske, eller stopper festen mod Messi og Argentina i Fodbold-VM 2022? Der er kampstart tirsdag klokken 20.00 på Lusail Stadium, og du kan se Argentina - Kroatien direkte på DR1 eller DRTV.
Argentina - Kroatien
Spil på Argentina - Kroatien hos ComeOn
Argentina er ifølge bookmakerne favoritter i semifinalen, som det kan ses ovenfor.
Dominik Livaković redder et straffespark fra Rodrygo. Foto: Anne-Christine Poujoulat / AFP
Argentina - Holland var et drama til historiebøgerne. Da Lionel Messi bragte argentinerne på 2-0 i det 73. minut lignede det bestemt, at semifinalepladsen ville gå til Argentina, men så lavede Louis van Gaal nogle taktiske justeringer og bragte Wout Weghorst på banen.
Weghorst havde været på banen i fem minutter, da han headede et indlæg fra Berghuis i mål, og i det 11. tillægsminut sparkede han udligningen i nettet efter en fantastisk og modig frisparkskombination. I den forlængede spilletid lavede Holland igen taktiske ændringer, og disse betød, at Argentina igen fik overtaget. Et overtag, der var meget tæt på at resultere i mål. Det skete imidlertid ikke, og den anden omgang VM-straffesparkskonkurrence denne fredag var en realitet.
Virgil van Dijk og Steven Berguis brændte de to første hollandske spark, og Holland kom aldrig tilbage i straffesparkskonkurrencen, omend der kom lidt spænding, da Enzo Fernández missede sit forsøg, der kunne have gjort ham til helt. Helten blev Lautaro Martínez i stedet. Inter-profilen, der ellers har haft et skuffende VM, sparkede bolden sikkert i mål, og Argentina er nu sammen med Frankrig de to største favoritter til VM-titlen.
Kroatien skal man dog på ingen måde udelukke. Viceverdensmestrene fra 2018 har vist, at deres stærke kollektiv kan slå alle på en god dag, og det samme har Marokkos stærke kollektiv i øvrigt vist. Derfor kan der naturligvis stadig være potentiel spænding i midtugens to VM-semifinaler, selvom både Argentina og Frankrig er favoritter, men det var Brasilien og Portugal også mod netop Kroatien og Marokko.
Bud på startopstillinger
Argentina: E. Martínez - Molina, Romero, Otamendi, Tagliafico - MacAllister, E. Fernández, De Paul - Di María, Messi, Álvarez
Kroatien: Livaković - Juranović, Lovren, Gvardiol, Sosa - Brozović, Modrić, Kovačić - Pasalić, Petković, Perisić
Argentina spillede 3-5-2 mod Holland, men i størstedelen af deres VM-kampe har de spillet 4-3-3, og det gør de muligvis også tirsdag mod Kroatien, da Ángel Di María formentlig er tilbage i startelleveren her. Til gengæld må Lionel Scaloni undvære Marcos Acuña i sin startopstilling mod Kroatien, da Sevilla-backen er ude med karantæne. Det samme er Gonzalo Montiel i øvrigt.
Ved seneste VM i Rusland mødtes Kroatien og Argentina i gruppespillet, og dengang sejrede kroaterne med hele 3-0. Rebić, Modrić og Rakitić scorede de tre kroatiske mål, der alle faldt i anden halvleg.
Læs eventuelt vores store artikel om odds på VM i fodbold.
Spilforslag til Argentina - Kroatien
Vores fodboldekspert Ivan Ou har et spiltip til Argentina - Kroatien, og det går på få kroatiske hjørnespark.
Kroatien under 3,5 hjørnespark: Odds 1,72 hos Bwin*
Om dette spilforslag skriver Ivan Ou blandt andet, at Argentina indtil videre har tilladt sine modstandere under 3,5 hjørnespark i alle VM-kampe indtil videre. Desuden vil Argentina formentlig have bolden mest, hvilket taler for spillet.
Argentina - Kroatien: Livestream
Som nævnt kan du se Argentina - Kroatien på DR1 tirsdag aften, men det er også muligt at streame opgøret direkte på DRTV. Det er nemt og gratis, og er du i en bus eller tog, mens kampen spilles, kan du fx se den på din telefon.
FAQ: Argentina - Kroatien
🔎Hvor afvikles Argentina - Kroatien?
Argentina - Kroatien spilles på Lusail Stadium. Dette er i øvrigt den næstsidste VM-kamp på dette stadion. Det er nemlig også her, at VM-finalen skal spilles.
🔎Hvor kan jeg se Argentina - Kroatien?
Du kan se semifinalen mellem Kroatien og Argentina direkte på DR1 og på dr.dk den 13. december klokken 20.00.
🔎Hvem er favoritter i Argentina - Kroatien?
Argentina er favoritter til at gå videre til finalen.