Argentina møder lørdag aften Australien i den anden ottendedelsfinale ved VM i Qatar. BetXpert bringer her forskellige odds på Argentina - Australien.

Inden VM havde flere folk troet, at Danmark skulle møde Argentina i ottendedelsfinalen. Endelig Messi mod Danmark. Men sådan skulle det dog som bekendt langtfra gå, eftersom Danmark leverede en jammerlig indsats mod Australien i onsdagens sidste gruppekamp, hvor de tabte med 0-1. 


Den dårligste slutrunde i dansk fodbolds historie er dermed ovre, og det var generelt en chokerende ringe dansk indsats, vi fik at se i Qatar. 

Australien er videre til ottendedelsfinalen for blot anden gang i VM-historien, og det er svært at se dem levere endnu en overraskelse mod Argentina, der ligner et hold, der er vågnet op. Og 'overraskelse' er endda en underdrivelse, hvis australierne slår Argentina ud. Her er der nærmere tale om en sensation, hvilket oddsene nedenfor fortæller. 

Odds på Argentina - Australien

Der er kampstart på Ahmad bin Ali Stadium klokken 20.00 lørdag aften, og du kan se med direkte på DR1. 

Argentina - Australien


Som nævnt er det anden gang i historien, at Australien er gået videre fra et VM-gruppespil. Første gang var i 2006 ved VM-slutrunden i Tyskland, men det var også et australsk hold i en anden kaliber, end den trup de har med i Qatar. Det var med spillere som Mark Viduka, Tim Cahill, Harry Kewell, Mark Schwarzer og Brett Emerton, at de avancerede fra en gruppe med Brasilien, Kroatien og Japan. 

I ottendedelsfinalen røg australierne ud til de senere verdensmestre fra Italien på en sen, sen overtidsscoring på straffespark af Francesco Totti. 

Målscorer Mathew Leckie jubler over sin 1-0-scoring mod Danmark. Foto: Chandan Khanna / AFP

Argentina lagde ud med et choknederlag på 1-2 til upåagtede Saudi-Arabien, men modsat Danmark fik de spillet sig ind i turneringen, og de har siden hen vundet to kampe i træk og sikrede onsdag aften førstepladsen i gruppen med en stensikker 2-0-sejr over Polen.

Mens Australien for blot anden gang er gået videre fra et VM-gruppespil, så er det 14. gang, at Argentina formår at gå videre. Ved de seneste to slutrunder har ottendedelsfinalen dog været endestationen for Messi og co., og det vil også være en enorm fiasko, hvis det ender med at blive tilfældet denne gang. 

Ifølge bookmakerne er Argentina blandt de største favoritter til at vinde VM-trofæet, og de har da også en gunstig vej til en eventuel semifinale. Slår de som forventet Australien, venter enten Holland eller USA i kvartfinalen, og Holland har fx ikke imponeret ved VM indtil videre. 

Bud på startopstillinger

Argentina: Martínez - Molina, Romero, Otamendi, Acuña - De Paul, Fernández, Mac Allister - Di María, Messi, Álvarez

Australien: Ryan - Degenek, Souttar, Rowles, Behich - Leckie, Mooy, Irvine, Goodwin - McGree, Duke

Vi skal tilbage til september 2007 for at finde seneste møde mellem Argentina og Australien, og dengang sejrede argentinerne med 1-0 i venskabskampen på mål af Martín Demichelis.

Argentina - Australien: livestream

Du kan følge ottendedelsfinalen mellem Argentina og Australien direkte på DR1. Det er også muligt at livestreame Argentina - Australien på DRTV, og det er ganske gratis. 

Lige nu er der ikke spilforslag til Argentina - Australien her på BetXpert, men du kan se alle VM tips for vores ekspertpanel her

Ofte stillede spørgsmål: Argentina - Australien

🔎Hvor spiller Argentina - Australien?
Argentina - Australien spilles på Ahmad bin Ali Stadium i Al Rayyan, Qatar.

🔎Hvor kan man se Argentina - Australien?
Du kan se Argentina - Australien direkte på DR1 og på DRTV den 3. december klokken 20.00. 

🔎Hvem er favoritter i Argentina - Australien?
Argentina er storfavoritter til at vinde mod Australien ifølge bookmakerne.