BetXpert giver dig overblikket over knockoutkampene ved VM 2022. Vi er nu nået til turneringens semifinaler.

Knockoutkampe ved fodbold VM er ofte neglebidende spændende. Desværre har vi ikke Danmark med i denne fase af turneringen, men der er stadig masser af underholdning i vente. Hold som Argentina, Kroatien, Frankrig og overraskelsen Marokko er stadig at finde i turneringen; de hold rummer nogle af verdens største og mest funklende stjerner.

Spil på VM-semifinalerne hos Unibet

I denne artikel ser vi på VM semifinalerne. VM’s første semifinale finder sted tirsdag den 13. december klokken 20.00. Du kan læse mere om den kamp lige her nedenunder. 

Argentina – Kroatien

Foto: Franck FIFE / AFP

Dato: 13. december
Klokken: 20.00
Hvor: Lusail
Stadion: Lusail Stadium:
Kapacitet: 88.966
TV & stream: DR1 & dr.dk

Argentina fik en miserabel begyndelse på VM i Gruppe C. Selvom Lionel Messi havde bragt dem foran i åbningskampen mod Saudi-Arabien, endte det alligevel med et forsmædeligt nederlag på 1-2. Nu var der pludselig ekstra pres på mandskabet, der inden da ikke havde tabt i 36 kampe i træk. 

I den efterfølgende kamp med Mexico lagde Messi og kompagni skidt ud. Spillet var langsomt og uopfindsomt. Det blev også gjort sværere af et godt organiseret mexicansk mandskab. Efter pausen ville verdens måske bedste spiller nogensinde det dog anderledes. Lionel Messi huggede Argentina i front efter lidt over en times spil. Med få minutter tilbage scorede Enzo Fernández til slutresultatet 2-0. Nu var argentinerne pludselig med i ræset igen. 

De var faktisk så meget med, at de stadig kunne afgøre tingene selv. En sejr over Polen ville med største sandsynlighed betyde, at de tog sig af 1.-pladsen; og det var lige præcis, hvad der skete. Alexis MacAllister og Julian Álvarez sørgede for kampens to eneste mål efter pausen.

De sydamerikanske stjerner var storfavoritter i ottendedelsfinalen mod upåagtede Australien. Stjernen over dem alle, Lionel Messi, bragte storholdet foran efter 34 minutter. Julian Álvarez øgede til 2-0 efter lidt under en times spil. 

Der kom lidt spænding tilbage i opgøret, da australierne reducerede efter 76 minutter. Indskiftede Garang Kuol fik da også et udmærket tilbud for at udligne, men Emiliano Martínez i det argentinske mål ville det anderledes og diskede op med en redning. Venstreback Aziz Behich havde desuden en god dribletur igennem det argentinske forsvar, og han var kun en sidsteøjeblikstackling fra at kunne prikke udligningen ind. 

Argentina holdt stand og skulle nu ud i en drabelig kvartfinale mod Holland. Sydamerikanerne kom foran 2-0 via et mål af Messi efter 72 minutters spil, men indskiftede Woug Weghorst mente ikke, at kampen var forbi endnu. Med en reducering efter 82 miuntter og en udligning ti minutter inde i tillægstiden trak han opgøret ud i forlænget spilletid. 

Her blev der ikke scoret, hvorfor der skulle straffesparkskonkurrence til. Her scorede den indskiftede hollandske angriber igen, men desværre for ham var det ikke nok. Argentina vandt straffesparkskonkurrencen med 4-2. Dermed er Messi velsagtens fortsat i spil til at vinde Den Gyldne Bold

Kroatien blev nummer to i Gruppe F med Marokko, Belgien og et velspillende og underholdende Canada-mandskab. Det begyndte ikke alt for imponerende for Balkanlandet. 0-0 blev det til mod Marokko i en kamp, hvor det var tydeligt, at holdet mangler en klasseangriber. 

Det var imidlertid en kritik, som skulle forstumme en smule efter anden kamp, som var mod canadierne. Her vandt Luka Modrić og kompagni med hele 4-1. To af målene var sat ind af Hoffenheim-angriberen Andrej Kramarić. Det var lige, hvad Kroatien havde brug for. 

Til tredje og sidste kamp skulle holdet op mod et skuffende belgisk mandskab. Kroaterne skulle bruge sejren for at være sikre på 1.-pladsen, mens uafgjort som minimum ville sikre dem 2.-pladsen. Et nederlag ville betyde farvel. Den meget chancerige og hektiske kamp, som begge hold reelt kunne have vundet, sluttede 0-0. Da Marokko samtidig besejrede Canada med 2-1, tog afrikanerne sig af 1.-pladsen. 

Kroatien fik lov til at arbejde for sagen i ottendedelsfinalen. Her var de oppe imod et godt japansk hold, som kom foran kort før pausen. Ivan Perišić bragte dog balance i regnskabet kort efter sidebyttet, og herefter blev der ikke scoret mere i den ordinære spilletid, hvilket der heller ikke blev i den forlængede spilletid. 

Derfor skulle de to hold ud i VM’s første straffesparkskonkurrence. Her blev kroaternes målmand Dominik Livaković den store helt, da han snuppede tre af japanernes forsøg. Nu var de skakternede klar til VM kvartfinalerne. 

I kvartfinalen mod Brasilien var der spænding for alle pengene. Neymar bragte "brasserne" foran lige i tillægstiden af første halvleg af den forlængede spilletid. Dermed havde Kroatien kun et kvarter til at få udlignet og tvinge kampen ud i straffespark. Og det var lige præcis, hvad de gjorde. 

Og igen var det målmand Livaković, som blev heltet. Brasilien brændre to gange på ham, hvorfor kroaterne vandt konkurrencen med 4-2. 

Bliver det alle gode gange tre med straffesparkskonkurrence til Kroatien? Det finder vi ud af tirsdag aften. 

1X2 odds, Argentina - Kroatien, Tir. 13. dec. 2022 kl. 20:00

Argentina

Uafgjort

Kroatien

Besøg Bet365

100 % velkomstbonus op til 1.000 DDK

*Indeholder reklamelinks | 18+ | stopspillet.dk | r&v gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu
Læs anmeldelse
Stort udvalg
Tidlige odds
Markedets bedste livebetting
*Indeholder reklamelinks | 18+ | stopspillet.dk | r&v gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu
Omsætningskrav Væddemålskreditter fra 50 kr, op til 1.000 kr. Min. odds og væddemålsundtagelser gælder. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter.

Bonuskode: Benyt bonuskoden BETX1000 når du opretter en konto hos Bet365* for at opnå den bedste bonus Yderligere vilkår Kun tilgængeligt for nye kunder.
Regler og vilkår:  Vi henviser til Bet365 hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.

Frankrig – Marokko 

Foto: FRANCK FIFE / AFP

Dato: 14. december
Klokken: 20.00
Hvor: Al Khor
Stadion: Al Bayt Stadium
Kapacitet: 68.805
TV & stream: TV 2 & TV 2 Play

Frankrig vandt Gruppe D. Først blev Australien nemt fejet af vejen via en 4-1-sejr. Vigtigt var det for ”Les Bleus”, at angriberne Olivier Giroud og Kylian Mbappé kom i gang med henholdsvis to og ét mål. 

Herefter fik franskmændene en kende mere modstand mod Danmark. Kasper Hjulmand og kompagni kunne dog ikke stoppe Mbappé, der fortsatte målstimen; to gange scorede han i 2-1-sejren. 

Der var ikke meget på spil for Didier Deschamps tropper i den sidste kamp mod Tunesien; 1.-pladsen var næsten sikret uanset hvad. Derfor valgte den franske landstræner at stille yderst alternativt op. Det udnyttede tuneserne til at vinde med 1-0 på mål af Wahbi Khazri efter en lille times spil. 

I ottendedelsfinalen var de forsvarende verdensmestre oppe imod Polen. Det blev en jævnbyrdig første halvleg, hvor Olivier Giroud bragte de blåblusede foran efter 43 minutter. Da spillerne havde byttet banehalvdel, tog Frankrig og særligt Kylian Mbappé for alvor fat. 

Den franske stjerne funklede med to perler, og med fem mål kandiderer han nu meget alvorligt til at blive VM topscorer. 3-1 vandt Frankrig med. 

I kvartfinalen ventede England. Her fandt en lidt uventet spiller frem til kampens første helterolle. Midtbanemand Aurélien Tchouameni bragte nemlig Frankrig foran på et flot langskud. Selvsamme spiller kom dog lidt ned på jorden igen, da han i begyndelsen af anden halvleg nedlagde Bukayo Saka i feltet. Harry Kane omsatte straffesparket til mål. 1-1. 

Da kampen nærmede sig sin afgørende fase, fandt Antoine Griezmann Olivier Girouds pandebrask med et milimeterpræcist indlæg. Jordan Pickford i England-målet sprællede forgæves. 2-1 til "Les Bleus". 

Det var dog kampen, der blev ved med at give seerne noget. Harry Kane fik nemlig få minutter senere chance for at udligne på endnu et straffespark. Anføreren blæste dog forsøget over målet, og der blev ikke scoret mere i opgøret. 

Frankrig står nu i en sportsligt set drømmefinale mod Marokko. 

Marokko har gjorde det flot i Gruppe F, hvor de vandt foran Kroatien, Belgien og Canada. De lagde ud med at spille 0-0 mod VM-sølvvinderne fra 2018, Kroatien. 

Herefter skulle nordvestafrikanerne på en svær opgave mod Belgien. Chokolade- og vaffellandet har dog ikke haft sin bedste slutrunde – og er allerede ude af turneringen – hvilket Marokko flot udnyttede til at vinde 2-0. 

I den sidste gruppekamp gjaldt det så Canada, der var uden point, men som havde vist godt og underholdende spil i de to første kampe. Nordamerikanerne havde imidlertid ikke noget at spille for i kampen, hvilket måske hjalp Marokko en smule. Ikke desto mindre blev det til en 2-1-sejr takket være mål af offensivstjernerne Hakim Ziyech og Youssef En-Nesyri. 

Da Kroatien – Belgien sluttede 0-0, strøg Marokko forbi balkanfolket og snuppede 1.-pladsen.

Marokko var oppe imod stornationen Spanien i deres ottendedelsfinale. Den ordinære spilletid og den forlængede spilletid sluttede uden scoringer, hvorfor der skulle straffesparkskonkurrence til at afgøre sagen. Her blev Marokko-målmand Bono den store helt, da de spanske skytter brændte tre gange på ham. 

I kvartfinalen mod Portugal havde Marokko styr på angriberen Gonçalo Ramos, der ellers lige havde indtaget VM ved at score hattrick mod Schweiz. Faktisk havde Marokko styr på Portugal i det meste af kampen, og derfor var Youssef En-Nesyris enlige mål kort før pausen nok til at sikre afrikanerne billet til denne VM-semifinale. 

Allerede i kvartfinalen opnåede marokkanerne deres bedste VM-resultat nogensinde. Nu, hvor de er i semifinalen, er de det bedste afrikanske land nogensinde ved et verdensmesterskab i fodbold.  

1X2 odds, Frankrig - Marokko, Ons. 14. dec. 2022 kl. 20:00

Frankrig

Uafgjort

Marokko

Besøg ComeOn

100% betting bonus op til 1000 DKK

*Indeholder reklamelinks | 18+ | stopspillet.dk | r&v gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu
Læs anmeldelse
God brugeroplevelse
Spændende specialspil og høje odds på Superligaen
*Indeholder reklamelinks | 18+ | stopspillet.dk | r&v gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu
Læs vilkår og betingelser her
Omsætningskrav 5.00x bonus til minimum odds 1,80.Benytter du dig af den maksimale bonus skal du altså omsætte for 5000 kr indenfor 60 dage for at spille den fulde bonus fri.

Yderligere vilkår Bonussen gives kun til nye kunder, der er 18 år eller ældre og bosiddende i Danmark. Du skal indbetale mindst 100 kroner. Væddemål med kun to udfald, f.eks. over/under, tæller ikke med i omsætningen.
Regler og vilkår:  Vi henviser til ComeOn hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.

Se detaljeret gennemgang af odds på VM i fodbold.

VM knockout 2022

Knockout kampe ved VM slutrunden er det mest spændende og nerveflossende stadie af turneringen. Det er her, at holdene mødes i kampe, hvor der skal findes en vinder. Står de to hold stadig lige efter 90 minutter plus lidt tillægstid, skal de spille forlænget spilletid. 

Det drejer sig om to gange 15 minutter. Er holdene stadig lige, skal de ud i straffesparkskonkurrence. Her sparkes der bedst ud af fem forsøg. Er de også lige her, bliver de ved med at skyde én  runde ad gangen, indtil et hold scorer, og et hold brænder. 

Turneringens VM semifinaler, som vi er nået til nu, er selvfølgelig ingen undtagelse. Holder kæmper om en plads i finalen, og der er derfor utrolig meget på spil. Alle holdene vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for ikke at ryge ud af dette års VM knockout. 

Ofte stillede spørgsmål om VM semifinaler

Hvor mange VM semifinaler er der?
Der er to kampe i semifinalerne. 

Hvornår spilles VM semifinalerne?
Kampene spilles fra tirsdag den 13. december til onsdag den 14. december.

Hvem er i VM semifinalen?
Argentina, Frankrig, Marokko og Kroatien er i VM-semifinalerne.