Fem afrikanske lande er klar til VM i Qatar. Buster Emil Kirchner skriver her om de fem nationer, forventninger og meget andet.
Af Buster Emil Kirchner
VM i fodbold starter i denne uge med åbningskampen mellem Qatar og Ecuador på søndag.
I denne artikel sætter Buster Emil Kirchner de afrikanske nationer, der er kvalificeret til VM i Qatar, under lup. Danmark åbner VM den 22. november mod et afrikansk mandskab, nemlig Tunesien, og dem kan du blive klogere på længere nede.
Afrikas VM-lande
Ved VM i fodbold 2022 deltager fem afrikanske lande. Nedenfor kan du blandt andet også læse Buster Emil Kirchner komme ind på de fem afrikanske landes syn på VM i Qatar, forventninger og andet.
Cameroun ved VM 2022
Nye vinde blæser i det camerounske fodboldforbund, FECAFOOT. I december sidste år vandt den tidligere stjernespiller og Barcelona-topscorer Samuel Eto’o fodboldforbundets præsidentvalg, og fra første dag har Eto’o indført en no bullshit policy i forbundet.
Flere prominente fodboldledere er blevet fyret, ligesom Eto’o har forsøgt at bekæmpe den ofte problematiske politiske involvering i fodbolden, som ellers snart sagt kan være uundgåelig på det afrikanske kontinent. Bestræbelserne på at holde politikernes fodboldholdninger på betryggelig afstand, kom allertydeligst til udtryk i en offentlig konflikt mellem Eto’o og Camerouns sportsminister Narcisse Mouelle Kombi tilbage i marts.
Efter Camerouns bronzemedaljer ved De Afrikanske Mesterskaber – tilmed på eget græs - ønskede sportsministeren at beholde landstræner Antonio Conceição, mens Eto’o, modsat sportsministeren, ønskede at fyre ham. Efter et længere skænderi i pressen fik Eto’o til sidst sin vilje og erstattede landstræneren med sin tidligere holdkammerat, Rigobert Song.
Havde Song troet, at han ville få en rolig indføring i landstrænerjobbet, tog han grueligt fejl. Camerouns nye landstræner blev øjeblikkeligt kastet for løverne i de to altafgørende VM-kvalifikationskampe mod Algeriet. I den første af de to opgør tabte Cameroun, hvorefter Song og co. stod med ryggen mod muren, da de rejste til Algeriet for at spille returkampen. I Algeriet lugtede det længe af algerisk avancement, inden Karl Toko Ekambi i det fjerde tillægsminut af den forlængede spilletid var først over en løs bold og sparkede Cameroun til Qatar.
Trods VM-deltagelsen kan man dog ikke komme udenom, at Rigobert Song står i spidsen for et stærkt usammenhængende fodboldhold. Camerouns 2022 har nemlig været én lang finale, hvor der på intet tidspunkt har været ro til at opbygge en tydelig spillestil og struktur i holdet.
De camerounske spillere har, under både De Afrikanske Mesterskaber og VM-kvalifikationskampene, været under et gigantisk pres fra medier, fans, og politikere. Derfor er spillet blevet derefter: Forkrampet og nervøst. Derudover er meget af camerounernes spil bundet op på to spillere: Vincent Aboubakar (Al Nassr, Saudi-Arabien) og André-Frank Zambo Anguissa (Napoli, Italien).
Aboubakar, en bomstærk, eksplosiv målmager, er en vigtig opspilsstation, og bliver han holdt fra fadet, har Cameroun ikke mange strenge at spille på rent offensivt. Det samme kan siges om Napolis midtbaneprofil, Anguissa, der binder spillet sammen og dækker et kolossalt område centralt i banen. Løber Anguissa ind i en skade, er midtbanen tyndt besat.
Bud på slutplacering
Cameroun er placeret i Gruppe G med Brasilien, Schweiz og Serbien. I denne gruppe er Cameroun det måske svageste hold. Jeg vil blive overrasket, hvis afrikanerne formår at avancere fra gruppen.
VM-historie
Les Lions, (Løverne red.) som Camerouns fodboldlandshold bliver kaldt i hjemlandet, kan prale af stolte fodboldtraditioner. VM i Qatar bliver camerounernes ottende VM-deltagelse, hvilket er flest af alle afrikanske nationer. Camerouns bedste resultat ved verdensmesterskaberne var ved VM i 1990, hvor centralafrikanerne under ledelse af en storspillende Roger Milla nåede kvartfinalen. Nogle af de lidt ældre læsere husker måske Millas famøse jubelscene fra samme år, hvor den dengang 38-årige angriber tog en svingom med hjørneflaget.
Hold øje med
Aboubakar og Anguissa har jeg allerede nævnt, men derudover er højrebacken Fai Collins (Al-Tai, Saudi-Arabien) et frækt bud på en spiller, der kan få sit gennembrud ved VM i Qatar. Løbestærk, pasningssikker og med et offensivt mindset er det en spiller, jeg vil holde et vågent øje med. Eric Choupo-Moting (Bayern München) har aldrig fundet sig helt til rette på landsholdet, og selvom han i indeværende sæson har scoret et tocifret antal mål for de tyske rekordmestre, skal man ikke forvente magi fra angriberens fødder i Qatar.
Om VM i Qatar
De camerounske myndigheder har ikke offentligt udtalt sig om Qatars menneskerettighedskrænkelser og migrantarbejderes kritisable arbejdsforhold, der på det seneste har fyldt spalterne i mange vestlige medier. Derimod er der ifølge Blaise Eyoung, camerounsk journalist, i Cameroun en stigende utilfredshed med de markeringer, flere VM-nationer har luftet idéen om at introducere i Qatar. Blandt andet tyder meget på, at mange camerounere finder det usmageligt, hvis der under VM i Qatar vil være offentlig sympati med Ukraine, mens Cameroun siden 2017 har befundet sig i borgerkrigslignende tilstande med enorme drabstal til følge. Derudover florerer i Cameroun - hvor homoseksuelle aktiviteter er ulovligt - en kritik af idéen om at spille med regnbuefarvede anførerbind.
Foto: Kenzo Tribouillard / AFP
Du kan her læse samtlige VM-tips fra vores stærke ekspertpanel.
Ghana ved VM 2022
I Ghana synes en stor del af befolkningen, at VM i Qatar er for dyrt. Kritikken går på, at Ghanas regering har ry for at allokere astronomiske summer til fodboldlandsholdet, mens mere end tre millioner ghanesere lever under FNs fattigdomsgrænse.
Tidligere i år gik tusindvis af ghanesere på gaden og demonstrerede mod stigende priser for basale fornødenheder, benzin og en nylig skat på digitale transaktioner. Universitetsansatte, sygeplejersker og flere andre erhvervsgrupper har strejket som følge af de dårlige, økonomiske vilkår.
Offentliggørelsen af de nøjagtige udgifter forbundet med Ghanas VM-deltagelse har været længe imødeset, og den 4. november var ventetiden endelig forbi. I det ghanesiske parlament, foran et hav af jakkesætklædte politikere, kunne Ghanas Sportsminister Mustapha Ussif endelig fremvise VM-budgettet. Hvis Ghana indfrier målsætningen om en plads i semifinalen (!!!) ved VM i Qatar, medfører det udgifter for i omegnen af 140 millioner kroner, fortalte sportsministeren.
Årsagen til, at det har været økonomi - og ikke fodbold - der har været det varmeste samtaleemne i Ghana forud for VM, skyldes givetvis vestafrikanernes middelmådige landshold. The Black Stars, som er landsholdets kaldenavn, er i skrivende stund i en tvivlsom forfatning. Ghana har ikke formået at lave et tiltrængt generationsskifte, og meget hviler derfor fortsat på skuldrene af Ayew-brødrene, André og Jordan, som med hastige skridt nærmer sig sidste salgsdato.
Samtidig giver det landstræner Otto Addo hovedpine, at flere af de ghanesiske spillere til dagligt får begrænset spilletid i deres europæiske klubber. Spørgsmålet har derfor været, om Otto Addo skulle udtage sin VM-trup på baggrund af spilletid eller meritter, et dilemma, landstræneren i første omgang har udskudt ved at udtage en gigantisk trup på hele 55 spillere.
Truppens størrelse til trods, så figurerer ikke mange spillere, der tidligere har optrådt ved VM. Ayew-brødrene, Jonathan Mensah og Mubarak Wakaso er de eneste, der var på holdkortet ved VM i Brasilien i 2014, Ghanas seneste VM-deltagelse.
Ghanas 2022 har heller ikke ligefrem budt på prangende resultater. Ved De Afrikanske Mesterskaber i januar sluttede The Black Stars sidst i en gruppe, der bestod af Marokko, Gabon og Comorerne. Særligt nederlaget til østaten Comorerne var pinligt, og selvom en stor del af stoltheden senere på året blev genoprettet, da man i de to afgørende VM-kvalifikationskampe besejrede rivalerne fra Nigeria, kan Ghanas landshold bedst beskrives som ubalanceret og uerfarent.
Hvis man alligevel skal være optimistisk på Ghanas vegne, bør man kigge på de spændende, offensive esser, Otto Addo kan smide på bordet i Qatar.
Den tidligere Superliga-profil Mohammed Kudus (Ajax) er på kanten af sit landsholdsgennembrud og kan meget vel blive en spiller, der gør forsvarsspillerne i Qatar rundtossede, ligesom det bliver spændende at se, hvordan Athletic Bilbaos målfarlige angriber, Inaki Williams, bliver integreret på landsholdet. Williams, som er født og opvokset i Spanien, debuterede på Ghanas landshold i september, og med blot 130 minutters ghanesisk landsholdsfodbold på cv’et kan man ikke forvente, at angriberen kan finde holdkammeraterne i blinde, men ikke desto mindre har han en erfaring, Ghana ellers må lede længe efter.
Den centrale akse på landsholdet udgøres derudover af Arsenals midtbanestyrmand Thomas Partey og Leicesters forsvarsspiller Daniel Amartey. Mens de to Premier League-spillere udgyder tryghed og stabilitet, kan det samme ikke siges om Ghanas målmandssituation. Joe Wollacott, der til dagligt spiller for Charlton, forventes at vogte buret i Qatar, men hverken Wollacott eller de øvrige ghanesiske målmænd besidder samme kvalitet som den resterende del af holdet.
Bud på slutplacering
Ghana er havnet i en overkommelig gruppe. Mens Portugal er mindst én klasse bedre end vestafrikanerne, er gruppens øvrige hold, Sydkorea og Uruguay, ikke nogen, Ghana ikke kan slå på en god dag. Jeg tvivler dog alligevel på, at Ghana kommer videre fra gruppespillet.
VM-historie
Ghana deltager ved VM for fjerde gang. Ved slutrunderne i både 2006 og 2010 avancerede The Black Stars fra gruppespillet. I 2010 var Ghana millimeter fra en semifinaleplads, endda som det første afrikanske land nogensinde. I kvartfinalen mod Uruguay opstod en kontroversiel situation, da Uruguays stjerneangriber Luis Suárez frarøvede ghaneserne et mål, da han på stregen reddede bolden med hånden og modtog det røde kort. På det efterfølgende ghanesiske straffespark kanonerede angrebslegenden Asamoah Gyan bolden højt over mål, hvilket blev symptomatisk for kampens resterende forløb, der endte i ghanesisk nederlag.
Hold øje med
Club Brugge har haft en fremragende Champions League-kampagne i denne sæson, og med på bølgen ridder den ghanesiske midtbanespiller Kamal Sowah, der også kan spille på kanten. Det er dog ikke Club Brugge, men Genk, der fører den belgiske liga, og i Genks angreb finder vi en anden ghaneser, nemlig Joseph Paintsil. Han kommer til VM i Qatar med seks efterårsmål og syv assists i bagagen.
Om VM i Qatar
Det Ghanesiske Fodboldforbund (GFA) og de ghanesiske myndigheder har ikke adresseret Qatars menneskerettighedskrænkelser. Flere ghanesiske sportsjournalister, jeg har været i kontakt med, påpeger, at Ghana selv har problemer med at håndhæve den ghanesiske arbejdsrettighedslovgivning og derfor ikke er i en position, hvor man kritiserer andre landes problemer.
Foto: Daniel Beloumou Olomo / AFP
Senegal ved VM 2022
Det var den franske sportsavis L'Équipe, der den ottende november var de første til at bringe den triste nyhed: Senegals talisman Sadio Mané var blevet skadet og står nu i skrivende stund til at glippe VM-slutrunden i Qatar.
Manés skade sætter en kæp i hjulet på senegalesernes ellers spirende VM-drømme. I Senegal florerer i disse dage en nu-eller-aldrig-stemning, når snakken falder på VM i Qatar, og ikke siden Senegals legendariske VM 2002-hold har forventningerne til The Lions of Teranga været større end netop nu.
Og forventningerne er ikke opstået ud af den blå luft. Siden landstræner Aliou Cissé (der var anfører for Senegal ved VM 2002) satte sig i trænerstolen i 2015, har vestafrikanerne opbygget en tydelig spillestil og et særdeles slagkraftigt fodboldhold, der i 2022 har tabt blot én betydende fodboldkamp.
Senegals flotte udvikling kulminerede i februar, da man efter en finalesejr mod Egypten for første gang nogensinde vandt De Afrikanske Mesterskaber oven på en række stabile, defensive præstationer. Det var først i semifinalesejren på 3-1 mod Burkina Faso, at Cissés tropper skulle hente bolden ud af eget net, og i finalesejren mod Egypten blev Mohamed Salah og co. holdt i aldeles kort snor.
Den succesfulde, defensive organisation hænger sammen med, at landstræner Aliou Cissé kræver enormt meget af sine spillere, som trods imponerende europæiske cv’er og stjernestatus i Senegal ikke får lov at slække på koncentrationen ét eneste sekund. Aliou Cissés disciplin og mandskabspleje har skabt et hold, der af mange iagttagere beskrives som værende en flok gode drenge, der i holdets tjeneste vil gå ekstremt langt for hinanden.
Den store senegalesiske harmoni, der hersker på og udenfor banen, kom tydeligst til udtryk ved De Afrikanske Mesterskaber i januar, da spillerne efter en scoring genskabte den tidligere senegalesiske landsholdsspiller, og nu afdøde, Papa Diops jubelscene fra VM 2002. Hyldesten af Diop har blot forøget landsholdets i forvejen store popularitet i Senegal, en hype, som er på nippet til at overgå 2002-holdet, der til sammenligning havde langt flere flamboyante typer (hvem husker ikke gode gamle El Hadji Diouf?) og intern splittelse.
Spørgsmålet bliver nu, om Senegal kan præstere uden Sadio Mané på holdkortet? Det synes på grænsen til unødvendigt at fremhæve, at Bayern München-angriberen - der i juli blev kåret til Afrikas bedste fodboldspiller - har en enorm betydning for Senegals offensive spil, som nu efter alt at dømme skal finde andre løsninger.
I Manés fravær hviler meget på skuldrene af Ismaila Sarr (Watford), som med sin fart og gåpåmod har nogle kvaliteter, som Senegals øvrige offensive kort ikke besidder. Boulaye Dia (Salernitana) og Famara Diedhiou (Alanyaspor) er dygtige angribere, men langt mere stationære boksspillere end den udfordringsstærke, bevægelige Sarr.
Selv uden Mané (som trods sin skade er udtaget til Senegals 26 mand store VM-trup) kan Senegals forventningsfulde fodboldfans tillade sig at være optimistiske. Holdets centrale akse er proppet med kvalitet. På midtbanen huserer Idrissa Gana Gueye (Everton) og teknikeren Pape Matar Sarr (Tottenham), i forsvaret er makkerparret Kalidou Koulibaly (Chelsea) og Pape Abou Cissé (Olympiakos) uhyre solide, mens vi på målmandsposten finder en af verdens bedste på sin position, Édouard Mendy (Chelsea).
Bud på slutplacering
Jeg tager den optimistiske hat på: Senegal går videre fra gruppespillet! Ecuador, Qatar og Holland er ingen skrækpulje, men jeg frygter dog, at det sandsynlige fravær af Sadio Mané betyder, at en kvartfinaleplads måske alligevel er en anelse for meget at forvente. Hvis Manés ankel på mirakuløs vis kureres, er det en anden sag, og så kunne Senegal godt være et bud på et landshold, der kan bryde Afrikas semifinaleforbandelse.
VM-historie
VM i Qatar er Senegals blot tredje optræden ved verdensmesterskaberne. Foruden kvartfinaleresultatet ved VM i 2002 deltog Senegal også ved VM i Rusland i 2018. Her var fire point i gruppespillet akkurat ikke nok til at sende vestafrikanerne videre til knockoutfasen.
Hold øje med
Der er mange profiler på det senegalesiske landshold. Hvis jeg skal hive en kanin op af hatten, må det være Villarreals Nicolas Jackson. Med Sadio Mané ude af ligningen, kan 21-årige Jackson – der stadig har sin landsholdsdebut til gode – måske gribe chancen? Villarreal-kantspilleren er driblestærk og med fart i støvlerne.
Om VM i Qatar
De senegalesiske myndigheder har ikke udtalt sig kritisk om menneskerettighedssituationen i Qatar. Det forlyder samtidigt, at hverken migrantarbejdere eller Qatars menneskerettighedskrænkelser er noget, medierne i Senegal skriver om.
Foto: Khaled Desouki / AFP
Tunesien ved VM 2022
Stemningen blandt de tunesiske fodboldfans er på sit absolut laveste. Sportsministeriet og fodboldforbundet (FTF) ligger i åben konflikt med hinanden, og mange tunesere protesterer over landstræner Jalel Kadris udtagelse af VM-truppen, som – hævder kritikere - er et symbol på fodboldforbundets omfattende korruption.
Sagen er den, at alle klubber, hvis spillere udtages til VM, modtager i omegnen af to millioner kroner per spiller. I Tunesien, hvor mange klubber er i økonomiske vanskeligheder, kan penge i den størrelsesorden betyde alverden, og derfor har klubberne naturligvis et brændende ønske om, at netop deres spillere finder vej til Qatar.
Desværre har klubbernes bestræbelser på at blive repræsenteret ved VM dog været så højlydte, at det har lagt en tung dyne over tunesernes forventninger til VM-slutrunden og fået kritikere til at spekulere i, om fodboldforbundet forsøger at tilgodese enkelte hårdtprøvede klubber, som befinder sig på randen af konkurs.
Et par overraskende udtagelser fra træner Jalel Kadri har blot forstærket denne mistanke.
Den 38-årige målmandslegende Aymen Mathouthi, der blot har spillet syv kampe for sin klub Étoile du Sahel i denne sæson, er udtaget, mens målmanden fra de tunesiske mestre Espérance de Tunis, Moes Ben Cherifia, ikke har fundet vej til truppen. Espérance råder derudover over ligatopscorer Mohamed Ben Hammouda, men heller ikke han er blandt træner Jalel Kadris foretrukne.
Om selekteringen af de hjemlige spillere beror på korruption eller ej, skal forblive usagt, men om ikke andet, så har udtagelsen af Tunesiens ikke-hjemlige spillere været et mindre kontroversielt samtaleemne.
Første mand på holdkortet er den næstmest scorende spiller nogensinde i tunesisk fodbold, Wahbi Khazri (Montpellier). Angriberen, der også bærer anførerbindet, skal sammen med Youssef Msakni (Al Arabi, Qatar) score de tunesiske mål.
På den defensive midtbane bliver Ellyes Skhiri (FC Köln) et uundværligt anker, hvorfra Bundesliga-spilleren skal støtte op om Aïssa Laïdouni (Ferencváros), som mange snart forventer har vokset sig for stor til den ungarske liga.
I forsvaret er særligt de tunesiske backs en akilleshæl, og det skal blive spændende at se, hvordan henholdsvis Ali Abdi (Caen) og Mohamed Dräger (Nottingham Forest) dæmmer op for Ousmane Dembélé, Andreas Skov Olsen og Gruppe D’s øvrige profiler.
Alt i alt er Tunesien et knap så sprudlende, men dog sammentømret mandskab, der foruden kvartfinalenederlaget til Burkina Faso ved De Afrikanske Mesterskaber i februar samt en afklapsning mod Brasilien i en testkamp, faktisk har tabt ufatteligt få fodboldkampe den seneste tid.
De få nederlag til trods, så kommer Tunesien til at få det umanerligt svært ved VM i Qatar. Tuneserne skal sætte sin lid til, at man kan levere det samme defensive storspil, som man gjorde, da man i 2018 mødte England i en testkamp. Her holdt nordafrikanerne i store dele af kampen England fra fadet, indtil Harry Kane dybt inde i dommerens overtiden scorede det engelske sejrsmål.
Bud på slutplacering
Jeg har mere end svært ved at se Tunesien avancere fra gruppespillet. Frankrig og Danmark er mindst én klasse bedre end Tunesien, der ikke i nogen af spillets facetter har potentiale til at hamle op med de to gruppefavoritter.
VM-historie
Den tunesiske VM-historie er en todelt størrelse. Først og fremmest fortæller Tunesiens nu snart seks VM-optrædener historien om en stolt fodboldnation, og tuneserne benytter ofte lejligheden til at påpege, at de i 1978 blev det første afrikanske land til at vinde en kamp ved verdensmesterskaberne i fodbold, da de slog Mexico med 3-1. På den anden side har Tunesien aldrig formået at kvalificere sig til VM's knockoutfase, og i blot to af tunesernes i alt 15 VM-kampe er de gået fra banen med de tre point.
Hold øje med
Montassar Talbi (Lorient) er en ung, fysisk- og taktisk stærk midtstopper. Han er fremtidens stjerne på et aldrende tunesisk landshold.
Om VM i Qatar
Tunesien og Qatar er gode venner. I Qatar bor i omegnen af 30.000 tunesere, og forbindelserne mellem de to lande er stærke. Under coronapandemien donerede Qatar (som globalt er den næststørste investor i Tunesien) respiratorer og et midlertidigt hospital til Tunesien. Det er derfor ikke synderligt overraskende, at nordafrikanerne ikke har kommenteret Qatars menneskerettighedskrænkelser og migrantarbejdernes kummerlige arbejdsvilkår. Desuden er det i Tunesien et dominerende narrativ, at VM-slutrunden for første gang nogensinde afvikles i den arabiske verden.
Foto: Karim Sahib / AFP
Marokko ved VM 2022
Det var under en landskamp mod Guinea-Bissau i september 2021, at konflikten på Marokkos fodboldlandshold for alvor startede.
Her faldt Chelseas Hakim Ziyech i unåde hos den daværende landstræner Vahid Halilhodzic, efter at Ziyech midt under kampen nægtede at varme op med den forklaring, at han var skadet. Halilhodzic suspenderede Ziyech fra landsholdet og udtalte i den forbindelse:
- For mig er den type opførsel uacceptabel. Man snyder ikke på landsholdet. Enten er man der, eller også er man der ikke.
I mere end ét år var Ziyech – til stor utilfredshed for mange marokkanske fodboldfans - ikke at finde på landsholdet. Befolkningen var opdelt i to lejre. Pro-Ziyech-lejren argumenterede for, at Vahid Halilhodzic var selvisk og lod sit ego styre landsholdet, mens den modsatte lejr hyldede trænerens ledelsesstil som værende stærk og kompromisløs.
Den store konflikt mellem Ziyech og Halilhodzic blev vundet af Chelsea-spilleren, og i august blev Vahid Halilhodzic - efter mange mæglingsforsøg fra Marokkos Fodboldforbund (FRMF) - præsenteret for en fyreseddel.
Ny mand på posten er Walid Regragui, tidligere marokkansk landsholdsspiller. Den nye træners første beslutning i den varme landstrænerstol var, ikke overraskende, at tage Hakim Ziyech til nåde, og efter ét år i kulden gjorde Chelsea-spilleren i september landsholdscomeback i en testkampssejr mod Chile.
Regragui er i landsholdsregi måske et ubeskrevet blad, men hjemme i Marokko er hans navn på alles læber efter et succesfuldt ophold hos storklubben Wydad Casablanca, med hvem han i maj vandt Den Afrikanske Champions League (CAFCL).
Marokkos landstræner bliver set som et nyt, frisk pust til et landshold, der måske nok har skaffet godkendte resultater, men samtidig har været præget af et anspændt forhold mellem Halilhodzic, pressen og befolkningen.
Hvis Regraguis ankomst frigiver en løssluppenhed og positiv energi, kan Marokko blive et ekstremt spændende kendskab ved VM i Qatar. Defensivt står marokkanerne nemlig knivskarpt, hvilket blev tydeligt for enhver i VM-kvalifikationen. Her gjorde Marokko (som det eneste hold i den afrikanske VM-kvalifikation) rent bord med seks sejre ud af seks mulige og en målscore på imponerende 20-1.
Bud på placering
Marokko er havnet i Gruppe F med Kroatien, Belgien og Canada. Særligt første gruppekamp mod Kroatien bliver interessant. Kan nordafrikanerne lave et resultat her, er vejen til gruppens andenplads måske ikke så kompliceret endda. Jeg vover pelsen og spår, at Marokko klemmer sig videre fra gruppen, men må pakke kufferten og rejse hjem efter nederlag i ottendedelsfinalen, hvor man parres med Gruppe E, der tæller både Tyskland og Spanien.
VM-historie
Det er i år sjette gang, at Marokko deltager ved verdensmesterskaberne. Nordafrikanernes bedste VM-resultat nogensinde findes ved VM i Mexico i 1986. Her formåede The Atlas Lions at spille sig i ottendedelsfinalen. Marokkos samlede VM-statistik er ikke imponerende. I 16 VM-kampe er det blot blevet til to sejre.
Hold øje med
Det vrimler med kvalitetsspillere i Marokkos trup. Achraf Hakimi (PSG) og Hakim Ziyech (Chelsea) er de største navne, mens også målmand Yassine Bounou (Sevilla) efterhånden har et godt stykke over 100 La Liga-kampe under bæltet og er værd at nævne. Sofyan Amrabat (Fiorentina) er en arbejdshest, der gør det sure arbejde, så offensivspillere som Youssef En-Nesyri (Sevilla) og Sofiane Boufal (Angers) kan blomstre.
Om VM i Qatar
De marokkanske myndigheder har ikke udtalt sig kritisk om Qatars værtskab. Blandt mange marokkanerne har det stor vægt, at VM i Qatar bliver det første af sin slags i den arabiske verden. Der findes desuden et stort marokkansk community i Qatar.
Foto: Kenzo Tribouillard / AFP
