Amstel Gold Race 2017 - optakt: Ny rute ændrer alt

Amstel Gold Race har fået en ny finale, der kan ændre hele løbet. Cykelekspert Jesper Sørensen kigger nærmere på den nye afslutning, odds og favoritter i denne optakt...

De seneste par år har Ardenner-klassikerne været lidt af en kedelig affære. Rytterne har ventet så længe som muligt, før de satte et afgørende ryk ind. Ofte har det kun været de sidste par kilometer, der har været specielt interessante.

Det skaber ikke ligefrem et spændende cykelløb, og måske derfor har arrangørerne af Amstel Gold Race valgt at tage affære. Således har man ændret finalen for at give plads til de aggressive ryttere.

Det kan virke helt efter hensigten - men det kan også skabe et endnu mere trist cykelløb, hvis sprinterholdene får kontrolleret det hele fra første kilometer. 

Hvordan det hele forløber, skal blive spændende at se. Jeg tror, at det kan ende med at blive både ganske seværdigt eller hamrende kedeligt - men jeg er glad for, at arrangørerne forsøger at gøre et eller andet.

Odds & Tips - Amstel Gold Race 2017

Hold øje med tips fra BetXperts cykelekspert:

Jesper Sørensen

Favoritterne

Lad mig understrege, at det er et meget åbent løb. Den nye finale er skabt til at åbne løbet, og som jeg ser det, kan mange forskellige ryttertyper vinde løbet: både aggressive ryttere, der kan klare bakkerne, mens også hårdføre sprintere kan køre med om sejren.

Men hvem er så egentligt favoritterne? Tja - herunder følger mine bud. Måske er bookmakerne meget enige - måske er de slet ikke. Men det er pointen: løbets finale er ny, og alle står lidt på bar bund med og ved ikke, hvad de skal forvente. Også bookmakerne. 

Jeg har valgt at fokusere på tre ryttertyper, der kan vinde løbet, og i hver ryttertype, er der én rytter, der stikker ud - derfor fremhæves de som favoritten.

Michael Matthews, Team Sunweb

Michael Matthews har ved flere lejligheder bevist, at han kan klatre med i Amstel Gold Race på den gamle, lidt hårdere afslutning. Her var problemet dog lidt, at han gik en tand for dybt på Cauberg, men den nye finale er noget nær perfekt for ham.

Selvfølgelig kommer ruteændringen til at ændre noget. Feltet kommer til at køre en del mere aggressivt på ruten, da det vil være en række rytteres chancer.

Løbet bliver stadig hårdt - måske endda en del hårdere end en vanlig udgave af Amstel Gold Race, fordi løbet er mere uforudsigeligt, og rytterne ikke blot venter på den afsluttende stigning.

Men når det så er sagt, så er en hård, kuperet rute noget nær perfekt for Matthews. Han klatrer meget bedre end den normale sprinter, hvilket vi senest så i Baskerlandet Rundt, og Amstel Gold Race er utvivlsomt det løb, der passer ham bedst af alle klassikerne.

Hans relativt svage hold bliver et problem, for hele feltet vil lure på australieren. Vi så en finale i Baskerlandet Rundt, hvor Roglic stak af, og hvor Sunweb ikke for alvor kunne gøre noget i forfølgelsen. Barguil batter bare ikke meget mod stærke ryttere som fx Kwiatkowski, Roglic eller lignende.

Mange hold har dog samme interesse som Matthews og Sunweb, så hvis de kan arbejde sammen, kan de samle tingene til allersidst.

Matthews er hurtig, men meget afhænger af, hvem han sidder sammen med i finalen. Han har altså mistet noget hurtighed, og sidder han med sprintere som Colbrelli og Coquard, så tør jeg ikke sælge den til australieren på forhånd. De kan godt slå ham, men ingen af dem klatrer lige så godt som Matthews - og derfor er han favoritten, hvis løbet bliver ret hårdt.

Andre typer som ham: Coquard, Colbrelli

Alejandro Valverde, Movistar

Det sikre valg i dette løb må være Alejandro Valverde, for uanset hvilken finale det bliver, så kan han være med om de sjove placeringer.

Alejandro Valverde har dog aldrig vundet Amstel Gold Race på den gamle afslutning, der passede ham noget bedre, men spanieren er hurtig i en eventuel gruppespurt, og han kan således både køre med i et sent angreb eller vente på en decimeret gruppespurt.

Men jeg er ikke naiv: der vil sandsynligvis være hurtigere ryttere end ham i en eventuel gruppespurt. Slutter det i en større gruppespurt, må man formode at ryttere som Michael Matthews, Fabio Felline eller Sonny Colbrelli sidder der, og dem kan han næppe slå.

Men ser man på kombinationen af de ryttere, der kan vinde løbet, så er Valverde den bedste. 

Ligeledes vil frygten, om at flere sprintere kan slutte i forreste gruppe, gøre, at de rigtige puncheurs kører ekstremt aggressivt. Det er nok ikke Valverde, der for alvor fører an i den kamp, men hvis Gilbert og co. giver den gas udefra, så vil Valverde være med.

Der er nemlig adskillige ryttere, der kan være med i den alliance: van Avermaet, Gilbert, Kwiatkowski og mange flere bør alle gå efter at angribe løbet udefra. 

Formen er der. Det har han bevist i adskillige etapeløb, men umiddelbart er den nye afslutning ikke optimal for spanieren. 

Andre typer som ham: Kwiatkowski, Gilbert

Fabio Felline, Trek-Segafredo

Valverde er den bedste på bakkerne med den hurtigste afslutning, mens Matthews er den hurtigste sprinter, der kan klare bakkerne fornuftigt.

Og så er der Fabio Felline. Italieneren startede ud som semi-sprinter med klassikerpotentiale, og han har siden udviklet sig til at være ret stærk på alle områder uden at være ekspert ét sted.

Han er hurtig. Han klatrer overraskende godt. Brostenene håndterer han fint. Bakkerne passer ham også godt. På mange måder er han en rytter, der burde vinde løb, der er hårde, men som slutter i en gruppeafslutning. Men han gør det ikke.

Når jeg tænker over det, så har han en forbavsende evne til ikke rigtigt at være der i finalerne på de løb, han bør vinde. Det er som om, at han er lidt for passiv nogle gange og lidt for aggressiv på andre tidspunkter. Han mangler måske lige det taktiske.

I min verden burde han fokusere på etapesejre i Grand Tours. Han kunne æde etaper her, hvis han fik den rigtige tilgang til det.

Han har i år gjort det ret godt i brostensløbene, hvor en fjerdeplads i Omloop Het Nieuwsblad står tilbage som det mest interessante resultat. Måske er formen også på vej tilbage.

Den nye finale i Amstel Gold Race bør passe ham ret godt, og på papiret er han nok en af de mere interessante ryttere her. Men man skal huske på, at hans største sejr trods alt kun er i Trofeo Laigueglia tidligere på året.

Jeg mener egentligt ikke, at han er overvurderet på baggrund af egenskaberne - han har bare fået for lidt ud af det. 

I et løb som dette kan han lukrere på, at der er flere, der har de samme ambitioner som ham, og ønsker at det hele skal ende i en gruppespurt. Her bør han sidde med, og han bør være én af de hurtigste. Men slår han Matthews i en normal spurt? Næppe. 

Måske skal han derfor gøre løbet mere aggressivt og rykke med i et interessant ryk i finalen - eller bare håbe på at andre gør løbet meget hårdt. Han er en fremragende klatrer, så han bør sidde med i finalen, selvom feltet vil være meget, meget lille.

Han burde være en af favoritterne til det her løb på grund af hans evner, men som karrieren har vist indtil videre, så får han altså for lidt ud af egenskaberne. 

Udfordrerne

Herefter bliver det interessant, for problemet til dette løb bliver næppe at udvælge sig ryttere, der har chancer - det handler snarere om at vælge de rigtige ryttertyper, der kan køre med om sejren. Normalt har jeg en kategori, der hedder "udfordrerne" og "outsiderne", men denne gang slår jeg dem lidt sammen - det vidner om, hvor åbent løbet er.

Bliver løbet vildt på bakkerne, skal man holde øje med Kongen af Cauberg, Philippe Gilbert. Quick Step-rytteren har været enestående i denne sæson, og han vandt for eksempel Flandern Rundt efter en fantastisk opvisning. Han skal køre Amstel Gold Race på samme måde. Aggressivt og udefra. Men han er afgjort én af dem, der kan gøre det, selvom ruteændringen næppe er til hans fordel.

Paris-Roubaix-vinderen Greg van Avermaet (BMC Racing Team) kan sandsynligvis også lide den nye rute, særligt hvis løbet bliver kørt selektivt som brostensklassikerne. Han er en snu herre, der godt kan de her hårde løb, og den nye afslutning bør ikke gøre ham alverden. Han er hurtig i en mindre spurt, men er også afhængig af, at de hurtigste bliver sat.

Jeg vil også nævne Michael Valgren (Astana), der viste, at han i den grad kan sidde med i feltet her - han kan vinde løbet. Dengang gjorde han det på Cauberg-målstigningen, og selvom den nu er væk, betyder det ikke, at hans chancer også er det. Valgren er en meget aggressiv rytter, der godt kan lide disse åbne løb. Han har ikke en kinamands chance i en større spurt, men han er afgjort en rytter, der kan finde på at rykke afsted i finalen. Det er sådan, han foretrækker at køre løb.

Kigger man mod ryttere, der har en hurtig afslutning, så er der navne som Simon Gerrans og Diego Ulissi. Begge er solide på bakkerne, men kan i den grad finde ud af at afslutte. De vinder dog kun en spurt mod bakkerytterne, mens de får det lidt sværere mod de hurtigere sprintertyper.

Typer som fx Sonny Colbrelli og Bryan Coquard har begge, hvad der skal til i dette løb. Det beviste de allerede sidste år, hvor de næsten kørte om sejren efter Cauberg. Begge er solide på bakkerne, og efter en hård dag i sadlen er kun få ryttere hurtigere end dem. Deres akilleshæl er dog, at de ikke kan gøre meget for at ændre deres skæbne i løbet. De klatrer fint, men det er næppe dem, der angriber på Cauberg og aggressivt forsøger at komme til mål. De må håbe på, at det meste neutraliseres, så de kan tage spurten til sidst.

Leder man efter yderligere jokere, så kan man nævne den tidligere vinder Michal Kwiatkowski, der har haft et fabelagtigt forår. På mange måder har han de samme udfordringer og muligheder som Julian Alaphilippe (der har måtte melde afbud, desværre). Han er ganske fornuftig i en spurt, og jeg er helt sikker på, at han vil forsøge sig med et angreb - egentligt kunne man sagtens have nævnt ham før.

Langskud

De kommende ryttere kan næsten kategoriseres som langskud, hvis man virkelig gerne vil lave et skel. Heriblandt finder man fx sidste års vinder, Enrico Gasparotto. Han er en stærk rytter, særligt i dette løb, og selvom hans afslutning er solid, så er ruteændringen næppe til hans fordel. Han vil sagne Cauberg som sidste stigning.

Jay McCarthy har vist gode takter i år, men det er svært at se ham vinde løbet for alvor. Han er solid på stigningerne og ganske hurtig i en spurt. Han er dog ikke på et niveau, hvor han for alvor bør slå nogle af de hurtige ryttere eller sætte stærke folk på stigningerne. Han skal forsøge sig med et angreb i finalen med et par solide folk.

En rytter som Enrico Battaglin har lidt de samme udfordringer, som Felline: Han vinder ikke helt så meget, som han egentligt bør med egenskaberne. Han er en slidtstærk rytter med en hurtig afslutning, men skuffer ofte uden for Italiens grænser.

Så er der en rytter som Alexey Lutsenko, der er ret talentfuld og kan vinde en lille gruppespurt. Igen er det dog svært at se ham komme i en gruppe, uden at der sidder hurtigere folk end ham. Han er dog hurtigere end Valgren, og på den måde komplementerer de hinanden fint. Danskeren kan være aggressiv, mens Lutsenko kan vente på en afslutning.

Afslutningsvist vil jeg nævne Nathan Haaas. Som så mange andre: Han er hurtig i en lille gruppe, og han kan håndtere bakkerne. Men der vil nok være hurtigere folk, og hvis løbet bliver alt for hårdt, så falder han fra. Mange ting skal spille, før han løber af med sejren.

Ruten - Amstel Gold Race 2017

Årets Amstel Gold Race er måske mere interessant end nogensinde før. Arrangørerne pillede ved finalen for et par år tilbage, hvor de flyttede målstregen lidt væk fra toppen af Cauberg for at give flere ryttere chancen for at vinde løbet.

Nu har de så gjort det igen, omend ændringen denne gang er noget mere drastisk.

Ikoniske Cauberg, som har været den afgørende stigning i mange år, kommer slet ikke til at være årets sidste stigning. Faktisk slutter det kuperede løb slet ikke på toppen af en bakke.

Det 261 kilometer lange løb kommer til at have 35 stigninger undervejs, herunder også Cauberg. Til gengæld er det en mere åben finale end normalt.

Cauberg er således dagens tredjesidste stigning med små 20 kilometer tilbage af løbet. Efter denne venter Geulhemmerberg (1 kilometer, 5,8 %) med mere end 10 kilometer tilbage. Den sidste stigning er Bemelerberg (1,26 kilometer, 3 %), der slutter med omkring 5 kilometer tilbage af løbet.

Det åbner løbet på en hel anden måde. Ryttere som Valgren, Kwiatkowski, Gilbert og mange andre er nu nærmest tvunget i offensiven tidligt, hvis de vil have noget med hjem fra løbet, mens sprintertyper som Coquard og Matthews ligner de store favoritter.

I de seneste par år har tendensen været den samme i alle Ardennerklassikerne: Hele dagen har været én lang snoozefest, hvor man bare har ventet på den sidste stigning. Sådan kommer det forhåbentligt ikke til at gå i år.

Som jeg ser det, kan ændringen både være gal og genial. Frygten er, at sprinterholdene kontrollerer det så meget, at det ender i en sprinterfest, men samtidigt kan det også vise sig, at det bliver alt for svært at kontrollere i det kuperede landskab. Det kan skabe et mere aggressivt løb – og det er jo aldrig skidt.