Optakt Amstel Gold Race 2015: Kig efter de høje odds

Amstel Gold Race markerer for alvor overgangen fra brosten til bakker. Det er således den første af i alt tre såkaldte Ardenner-klassiskere i kuperet landskab. Jesper Sørensen har kigget nærmere på ruten, rytterne og oddsene. Med andre ord: Læs med og bliv klædt på!

Terrænet skiftes ud i denne uge. Brostenene er så småt et overstået kapitel, og i stedet hopper vi til Ardenner-klassiskerne i det mere kuperede terræn. Det betyder også, at vi får helt andre ryttertyper at se.

Brostene tiltrækker de robuste og lidt tungere ryttere, mens Ardenner-klassikerne er for de mere vævre, klatrelystne, men alligevel slidstærke ryttere. Og akkurat som tilfældet var i brostensløbene, så er der på forhånd ikke én stor favorit til den kommende uges kuperede klassikere – det betyder, at vi kan se frem til tre meget åbne løb.

Amstel Gold Race er det første WorldTour-løb ud af de i alt tre. På onsdag køres Fleche-Wallonne i Belgien, hvor også søndagens klassikerdronning, Liege-Bastogne-Liege, skal køres. Men i første omgang har vi fokus på det hollandske Amstel Gold Race.

Her har Philippe Gilbert vundet tre gange tidligere, men belgieren har ikke for alvor markeret sig i denne sæson, så en fjerde sejr er måske ikke givet på forhånd – især ikke når man tilsætter en altid stærk spanier, en verdensmester i form og en australsk sprinter.

Hvad angår værdien, så kan det sagtens være, at man skal kigge lidt blandt outsiderne denne gang, hvor man kan få nogle ret høje odds. Eventuelt som et each-way-spil, der betyder, at man både sætter et vinderspil og et spil på top 3-placering.

Odds og tips

Hold øje med tips fra BetXperts cykeleksperter:

Jesper Sørensen

Jacob Nordestgaard

Favoritter

På forhånd har bookmakerne udpeget fire ryttere med større vinderchancer end de øvrige – den kan jeg godt følge, om end jeg ser det som et meget, meget åbent løb. Jeg har derfor valgt at udpege to ryttere som favoritter, mens der er to meget farlige outsidere – og så et væld af langskud.

Der er ikke den helt store Ardennerkonge på forhånd, og så er Amstel Gold Race på papiret et ret åbent løb med årets rute. De næsten to flade kilometer efter den afgørende bakke Cauberg til sidst i løbet gør, at det ikke nødvendigvis er den stærkeste puncheur, der vinder løbet.

Philippe Gilbert, BMC Racing Team

Chancevurdering: 20 % 

Han har ikke vundet noget endnu, men han er den store favorit til Amstel Gold Race. Jeg ved ikke, om jeg er helt enig, men jeg tvivlede også på ham sidste år, hvor man endda kunne få odds 9 for ham, og han endte alligevel med at tage en ret overlegen sejr i løbet.

Situationen er lidt den samme som dengang. Han har ikke haft den største succes før løbet, men han har trods alt stadig set ganske godt kørende ud. Han så faktisk relativt stærk ud i Paris-Nice uden at få et flot resultat på CV’et.

Og så skal vi huske på, at Gilbert er kongen af Cauberg. Tre gange har de kørt denne afslutning siden 2012: VM 2012, samt 2013- og 2014-udgaven af dette løb, og kun én gang fik man en anden vinder end Gilbert, der i alt har vundet dette løb tre gange. Han kender Cauberg som ingen anden, og han ved lige præcis, hvor og hvornår han skal angribe.

Det må man ikke undervurdere, og hvis Gilbert har fået skruet formen ordentligt sammen, så er det ikke utænkeligt, at han igen kan lade sig hylde som vinderen af den hollandske klassiker - slet ikke. Faktisk giver jeg ham 20 %, men det er ærlig talt primært mest fordi, at han har bevist, at han kan præstere i det her løb og på denne finale.

Alejandro Valverde, Movistar

Chancevurdering: 16-17 %

Der er én rytter, jeg altid sværger til, når det drejer sig om de kuperede klassikere, og det er Alejandro Valverde. Det skyldes, at han har alle de rigtige egenskaber. Han kan klatre, og han er ret hurtig på stregen. Det er en af årsagerne til, at han har vundet Fleche Wallonne to gange og Liege-Bastogne-Liege to gange.

Men dette løb er endnu ikke på CV’et. I 2008 blev han nummer 3, i 2013 nummer 2 og i 2014 nummer 4. Til VM i 2013 blev han nummer 3. Det vidner altså om en rytter, der godt kan lide ruteændringen. Både han og Movistar kunne godt køre finalerne lidt mere køligt, end de har haft tendens til tidligere, for alt for ofte taber han løb på, at han enten tøver for længe eller simpelthen ikke er kølig nok.

Men Valverde er også i en svær position, for han er en af dem, som alle andre kigger på, og som ingen vil have med hjem til målstregen.

Valverdes form er fin. Han kommer fra tre etapesejre i Catalonien Rundt og efterfølgende et par rolige dage i Spanien, mens mange af konkurrenterne har kørt Basketlandet Rundt, Brabantse Pijl eller andet. 

Førsteudfordrerne

Bookmakerne har fire favoritter – jeg har to favoritter, men jeg vil ikke undervurdere hverken Matthews eller Kwiatkowski, der i høj grad har lidt af det, som især Gilbert mangler: Resultater, der bakker op om formen. Jeg tror såmænd sagtens, at de kan vinde løbet. Jeg tror bare ikke, at deres chancer er så store, som bookmakerne angiver dem til.

Michael Matthews, Orica-GreenEDGE

Michael Matthews’ odds styrtdykker i skrivende stund. Matthews blev nummer to i Brabantse Pijl og har generelt set ud til at være i rigtig god form, mens holdets normale kaptajn i disse løb, Simon Gerrans, har haft en uheldig sæson, med et par skader.

Matthews kørte i sidste sæson i Gerrans’ tjeneste og blev nummer 12. De mange bakker kan han således godt klare, faktisk er han en af de sprintere, der klatrer allerbedst. Det kan godt blive for hårdt for ham, men ser man på bakkerne isoleret set, så er der ingen af dem, der for alvor er for meget for ham.

Kan Cauberg blive for meget, når alle specialisterne angriber? Ingen tvivl. Matthews vil nok hænge lidt her. Men til gengæld har han 1,8 kilometer fra toppen af Cauberg til at komme frem igen, hvorfor det slet ikke er umuligt for ham. Hvis Gerrans ovenikøbet har lidt gode ben, så kan han også være en ganske glimrende hjælper for ham, selvom han nok i princippet kører for sig selv, hvis benene er der.

Når det så er sagt, så interesserer det nuværende odds mig slet ikke for Matthews. Jeg – og bookmakerne – har en formodning om, at han kan vinde her, men han har i princippet ikke præsteret i et løb som dette før. Én ting er at gøre det i etapeløb og et løb som Brabantse Pijl, noget andet er her i Amstel Gold Race, hvor der er så mange højdemeter.

Michal Kwiatkowski, Etixx-Quick Step

I sidste sæson klarede Michal Kwiatkowski at køre top5 i alle tre af de kuperede klassikere. Det skete blandt andet, da han blev nummer fem i dette løb, mens han i 2013 blev nummer 4. Kwiatkowski er en af de mest alsidige ryttere i hele feltet: Han kan klatre, han kan sprinte, han kan håndtere distancer, han kan køre enkeltstart og han kan køre nedad.

Han har haft god form i foråret. Han blev nummer to i Volta ao Algarve, nummer to i Paris-Nice og nummer otte i Baskerlandet Rundt. Han så lidt kogt ud i afslutningen af Baskerlandet Rundt, hvor han heller ikke fik kørt en god afsluttende enkeltstart. Sådan kan man faktisk tit opleve Kwiatkowski i etapeløb – hans udholdenhed over en hel uge (eller tre uger) kan stadig optimeres. Han så fx også lidt mere slidt ud i slutningen af Paris-Nice, hvor mange andre klassementsryttere er lidt bedre til at holde niveauet.

Kwiatkowski er en formidabel rytter, og jeg tror såmænd godt, han kan vinde et løb som dette – særligt i et felt, som jeg ikke er helt imponeret af. Husk på at han er verdensmester. Umiddelbart tror jeg dog, at hans bedste chance er, hvis han tackler løbet ude fra á la Kreuziger fra 2013, hvor han vandt efter et angreb i finalen. Kwiatkowski har en fin spurt, men han kommer lidt til kort mod både Matthews og Valverde, mens en som Gerrans også er hurtigere, hvis han har benene. Af samme årsag tror jeg også, at Liege-Bastogne-Liege på papiret passer ham bedre end dette løb, for selvom han har hurtigheden, så virker han til at være bedst i de mere selektive løb, hvor han kan udnytte hans evner, når det bliver hårdt – som vi så det under VM eller under Strade Bianche sidste år.

Outsiderne

De fire ovenstående ryttere er i min optik på papiret de fire største favoritter. Jeg er således relativt enig med bookmakerne – men jeg er ikke helt så optimistisk i min vurdering af Matthews og Kwiatkowski, som de er. Herefter følger et felt af ryttere, der godt kan løbe af med sejren på en god dag.

Simon Gerrans (Orica-GreenEDGE) er afgjort en rytter, der kan vinde løbet, hvis han er i form. Problemet er, at han næsten ikke har kørt løb i denne sæson på grund af diverse uheld. Faktisk blev han skadet før sæsonen gik i gang, og da han fik comeback – i Strade Bianche af alle løb – måtte han udgå med en ny skade. Han fortæller selv, at formen er god nok, men jeg kunne forestille mig, at han fokuserer på Liege-Bastogne-Liege og derfor bruger Amstel Gold Race til ære for Michael Matthews.

Spanske Joaquim Rodriguez (Katusha) bliver altid nævnt i de kuperede klassikere, og med to sejre i bagagen fra Baskerlandet Rundt er det da nærliggende at kigge på ham. Men Amstel Gold Race passer ham virkelig ikke godt. Cauberg er ikke en af hans favoritstigninger, og den flade vej lige efter gør intet godt for ham. Faktisk har løbet i de senere par år været et mindre heldigt løb for hans vedkommende – både i 2014 og 2013 måtte han udgå. Det kunne i stedet være en mulighed for holdkammeraten Daniel Moreno uden at det dog passer ham fabelagtigt.

To gange er Jelle Vanendert (Lotto-Soudal) endt som nummer to i løbet. Det gjorde han blandt andet sidste sæson, hvor han generelt havde en god klassikersæson. Dengang gjorde han det uden gode resultater i bagagen – og sådan er situationen også for ham igen i år. Jeg har ingen anelse om, hvor formen er, men han har bevist, at når den er der, så er han med helt fremme, men det er et sats med Vanendert, der lige så vel kan være ude af form.

Der er mange klassikerryttere, der er gode i Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege, men som ikke helt på samme måde passer til dette løb. Joaquim Rodriguez er en af dem, mens andre nævner Dan Martin (Cannondale-Garmin) og Sergio Luis Henao (Sky). Sidstnævnte er i rigtig god form, men jeg tror, at begge ryttere venter med spænding på Fleche Wallonne, og det handler primært om at undgå uheld på de snævre, hollandske veje, der før har ødelagt store drømme.

Hollandske Tom Dumoulin (Giant-Alpecin) drømmer om en top10-placering her i det hollandske. Det kan han godt køre hjem, for i topform er han faktisk en ganske glimrende puncheur. Det beviser han nærmest årligt under Eneco Tour of Benelux. I den sammenhæng kan man heller ikke glemme Tom-Jelte Slagter (Cannondale-Garmin), der ligeledes kører på hjemmebane her i Holland. Leder man efter flere hollandske kandidater, så kan man også nævne Bauke Mollema (Trek), der før har gjort det godt på Cauberg. Det flade stykke er dog ikke umiddelbart et plus for ham, for nok er han halv-hurtig på stregen, men han kan ikke helt følge de øvrige der.

Hos Tinkoff-Saxo har man to kaptajner. Den ene er den tidligere vinder, Roman Kreuziger, der kan vinde igen, hvis han følger samme plan som dengang, hvor han angreb udefra. Den anden er danske Michael Valgren, der demonstrerede god form i Paris-Nice. Valgren er en angriber, og han er god i disse løb, hvilket to sejre i U23-udgaven af Liege-Bastogne-Liege vinder om. En sejr er nok for meget, men lur mig om han ikke nok skal vise sig og trøjen frem.

Langskud

Der er mange flere kandidater. Her er nogle af langskuddene:

Fabio Felline (Trek) har vist forrygende form på det seneste. Han klatrer bedre end nogensinde, ligesom han har en okay spurt. Han jagter et større gennembrud, og selvom jeg tvivler på en sejr her, så kan han godt køre en top10-placering hjem.

Det samme kan siges om Tony Gallopin (Lotto-Soudal), der er vokset meget i denne sæson. Han er utrolig stærk for tiden, men ikke helt den store vinder. Samme betegnelse får holdkammeraten, Tim Wellens, der er et vældigt spændende talent. Han kan lide kaotiske løb, og jeg tror, vi får ham at se i offensiven udefra. Hvad med den ekstremt erfarne Davide Rebellin (CCC)? Han vinder næppe, men den 43-årige italiener blev senest nummer fem i Brabantse Pijl.

Skulle jeg nævne en lille joker, så bliver det Nathan Haas (Cannondale-Garmin). Som nævnt tvivler jeg på Martin her i Amstel, og det åbner lidt op for rollerne på holdet. Ruten bør passe Haas godt, og senest blev han 6'er i Brabantse Pijl. Det bliver svært, men er man på jagt efter et langskud. Betfair Sportsbook* havde faktisk odds 351 - each-way - på ham. Det var ikke tosset, men det står nu til odds 67. Haas har dog aldrig rigtigt været i nærheden af den slags resultater, og i hans to seneste møder med Amstel, er han endt uden for top50 begge gange. 

Jeg vil de nærmere dage kigge lidt mere på oddsene for outsiderne og evt. lægge nogle spil ud i tråden.

Ruten

Amstel Gold Race følger den helt klassiske opskrift: Et utal af bakker – eller rettere: 34 gange skal rytterne over en kategoriseret bakke – snævre veje, skarpe sving og lidt biler langs ruten. Det er cykelløb i Holland.

Den mest berømte bakke i løbet hedder Cauberg, og den stigning skal rytterne passere tre gange. En gang i starten i løbet og dernæst to gange i finalen. Det er således også den sidste bakke rytterne skal over på dagen. Bakken er 1,2 kilometer lang og stiger i snit med 5,8 %, så det er såmænd ikke jordens hårdeste bakke – men når man i alt skal over 34 bakker, så bliver den afgjort afgørende for løbet.

Løbet slutter ikke som tidligere på toppen af Cauberg. I stedet er selve målstregen 1,8 kilometer efter toppen af bakken. Det så vi første gang under VM 2012, hvor Philippe Gilbert vandt, og året efter var det også implementeret i løbet, hvor Roman Kreuziger vandt efter et langt angreb udefra.

Terrænet indbyder til angreb udefra. Der er en del bakker, hvor man kan gøre forskellen på, men historisk set er det på Cauberg, at der til sidst bliver gjort en forskel. Men den forskel, der skal laves der, skal være mere voldsom end tidligere, hvis man vil vinde løbet alene – for der er som nævnt 1,8 kilometer flad vej, der kan neutralisere eventuelle forskelle. Hidtil har vi dog ikke set dette.

Faktisk har vi fået samme resultat alle tre gange, rytterne har kørt denne finale: En solovinder.