Paris-Roubaix 2017 - optakt: Et kig på klassikernes dronning

Klassikernes dronning - Paris-Roubaix - køres denne weekend. Cykeleksperten Jesper Sørensen har haft løbet under luppen. Læs hans optakt til løbet her.

De forfærdelige, franske brosten venter fortsat. Det er blevet tid til klassikernes helt store dronning - Paris-Roubaix.

Det er løbet, hvor rytterne skal igennem tæt på 30 brostenspassager på en rute, der måler omkring 250 kilometer. Og hvis du tror, at brostenene er placeret med omhu, som var det Champs Elysees, så tager du fejl. Brostenene er nærmest smadret i jorden med et ønkse om at være så ujævnt som muligt.

Peter Sagan, Tom Boonen (i sit sidste løb), John Degenkolb og alle de store kanoner er klar til at give et formiddabelt løb, men hvem er reelt set favoritten - og hvem kan løbe af med sejren på velodromen i Roubaix? Alt det kigger jeg nærmere på i denne optakt.

Flandern Rundt blev kørt ugen forinden, og her var Philippe Gilbert enestående stærk, mens Peter Sagan var uheldig at styrte - løbet gjorde os ikke nødvendigvis meget klogere på årets Paris-Roubaix.

Paris-Roubaix er et helt unikt løb, og som vi flere gange tidligere har set, så er det også et løb, der jævnligt leverer en overraskelse. Mathew Hayman vandt for et år siden, mens Johan Vansummeren tog sejren i 2011. Det er altså et løb, hvor det kan betale sig at kigge lidt mod outsiderne. 

Odds & Tips - Paris-Roubaix 2017

Hold øje med tips fra BetXperts cykelekspert:
Jesper Sørensen 

Favoritterne

På papiret vil jeg pege på to-tre ryttere, der står tilbage som løbets største favoritter, men jeg vil samtidigt også påpege, at jeg føler, at årets løb er meget, meget åbent. Alle tre favoritter har nemlig vist svaghedstegn, hvorfor jeg sagtens kunne se løbet ende med en sejr til andre ryttere.

Peter Sagan, Bora-hansgrohe

Chancevurdering: 22 %

Jeg er dog enig med bookmakerne, hvis jeg skal tvinges til at vælge én favorit - det må være Peter Sagan.

Verdensmesteren har alle egenskaberne: han er udholden, han har en god spurt, han er bomstærk, og han er en af de bedste ryttere på brostenene. 

Alt i alt: han er svær at lave en gameplan omkring, for han kan være med i samtlige scenarier i dette løb.

I praksis har han naturligvis nogle begrænsninger. Ofte har det været rent taktisk, at han er blevet besejret, men af og til har modstanderne også besejret ham på ren udholdenhed. De to ting hænger ofte sammen: Peter Sagan arbejder meget mere, end han burde undervejs i løbene.

Sådan er han bare. Han kunne køre løb langt mere afventende (i stil med Valverde) og vinde til allersidst. Jeg tror ikke helt, at det er det, han vil. Der skal være klasse over, alt han foretager sig. Og så har han - tidligt i karrieren - også fået et par nederlag, fordi han af og til var for passiv.

Der mangler han stadig rutinen til at kunne gøre, hvad Valverde har gjort i ti år.

Sagan kan sagtens ende med at vinde Paris-Roubaix, men han kan komme til at lide af, at alle arbejder mod ham. Ingen vil have ham med hjem til velodromen, og ingen vil lade ham køre. På den front har han det svært. Han er rytteren, som alle vil slå. Rytteren som alle planlægger taktikken omkring.

Ligeledes må jeg påpege, at han virkede som en slagen mand i Flandern Rundt. Jeg synes i al fald flere gange, at han lignede en rytter, der ikke helt gad at være der, og som viste lidt svaghedstegn af og til, indtil styrtet i finalen. Jeg synes, han var ret svær at læse.

Paris-Roubaix er også et svært løb, og bare fordi Sagan på papiret ligner den stærkeste rytter, så er det slet ikke ensbetydende med, at han ender med at vinde løbet. Sidste år blev han taget ud af uheld og kaos. Sådan er det i det her løb - det hele kan slutte på et splitsekund.

John Degenkolb, Trek-Segafredo

Chancevurdering: 12 %

Bookmakerne rater i forvejen John Degenkolb højt, og jeg havde egentligt kæmpe forventninger til ham, før brostenssæsonen for alvor blev sparket i gang. 

Det vil sige: jeg synes faktisk, at han er en jævnt kedelig cykelrytter, og næppe ham jeg ville heppe allermest på, hvis jeg var ny i sporten. 

Men som rytter er han fremragende, og selvom en sejr i Paris-Roubaix og en andenplads vidner om store kvaliteter, så vil jeg gerne understrege, at han er en af de allerbedste til dette løb, når han rammer normal form.

Dels fordi han har en fremragende afslutning, der kun bliver endnu bedre efter en meget hård dag i sadlen. Dels fordi han er en af de bedste brostensryttere.

Det mener jeg virkelig. I 2014 sad han konstant med fremme på brostenspassagerne, og ingen kunne sætte ham. Kun Terpstra kørte væk, da der opstod et taktisk spil. I 2015 var der ingen tvivl - han kunne under ingen omstændigheder sættes på brostenene. Han sad i hjulene på de bedste hver evig eneste gang.

Spørgsmålet er, hvad styrtet i 2016 har kostet ham. Har han samme styrke som i 2014 og 2015, så bliver han tæt på umulig at sætte på brostenspassagerne. I en spurt efter så mange kilometer og strabadser tror jeg egentligt, at jeg vil foretrække Degenkolb over Sagan, selvom den er meget tæt.

Han har dog sine begrænsninger. Han er slet ikke lige så intuitiv som Peter Sagan, og kan slet ikke angribe løbet udefra på samme måde. Der er han stadig lidt begrænset. Han er klart bedst, hvis løbet er et decideret udskilningsløb - og hvem kan garantere, at det bliver det?

Og så synes jeg faktisk, at han formmæssigt har været svær at vurdere. Han så god ud på stigningerne i Gent-Wevelgem, men var aldrig rigtig med fremme, hvor det var sjovt i Flandern Rundt. Det løb er heller ikke hans favoritløb, men ikke desto mindre kan jeg godt sætte lidt spørgsmålstegn ved, om han virkelig er tilbage på det niveau, han havde før det grimme, grimme uheld i 2016.

Tom Boonen, Quick Step Floors

Chancevurdering: 11 %

Mens en række ryttere - Naesen, Vanmarcke, Sagan, Van Avermaet - var i asfalten under Flandern Rundt og måske lider lidt af følgeskaderne i dagene efter løbet, så var Tom Boonen "blot" uheldig.

Da løbet spidsede til på Taaienberg, og Boonen gjorde klar til sit velkendte antrit op af lige netop den bakke, endte det med at den legendariske belgier måtte stå frustreret i siden af vejen med cykeldefekt. Og frustreret var han også, da reservecyklen ikke var i orden.

Men det kan sådan set vise sig at være ganske godt. Tom Boonen fik prøvet benene af og bevist, at han er ret formstærk i øjeblikket, men samtidigt undgik han at gå helt op i det røde felt i løbets finale, og han undgik uheld.

Paris-Roubaix er hans favoritløb. Det er det løb, der passer bedst til ham, særligt som alderen er begyndt at trykke lidt. Det er ligeledes det sidste løb i hans karriere, så han vil give alt, hvad han har i sig - og mere til.

Tom Boonen i 2017 er afgjort ikke den samme rytter, som han var for 5-10 år siden. Det står ganske klart. Sidste år virkede han til at være lidt svagere end i år, men ikke desto mindre kørte han med i finalen, hvor han dog lidt overraskende tabte spurten til veteranen Matthew Hayman.

Under normale forhold vil Peter Sagan have mere end godt styr på Tom Boonen, men jeg er ikke så sikker på, at det bliver tilfældet i år. Boonen så stærk ud, da han fik lov til at køre sig ud i Flandern Rundt, og jeg tror, at han render rundt med ret stærke stænger i øjeblikket.

Jeg må dog erkende, at jeg har svært ved realistisk set at se ham vinde, når jeg tænker scenarierne igennem i mit hoved. Han kommer til at give sig fuldt ud for at sidde med i finalen, og det kan betyde, at han er drænet før spurten - akkurat som for et år tilbage.

Men så igen: Jeg kunne heller ikke forestille mig Philippe Gilbert vinde Flandern Rundt. Ikke sådan for alvor i al fald. 

Udfordrerne

Kigger man på udfordrerne, står det hurtigt ganske klart, at der er spørgsmålstegn ved dem allesammen. Det er en af årsagerne til, at jeg tror, at årets løb kan blive en kaotisk affære.

Først og fremmest er der Greg van Avermaet (BMC Racing Team). Belgieren er yderst formstærk i øjeblikket, og jeg kan sagtens forestille mig, at han løber af med sejren. Han er så stærk, at han kan splitte favoritfeltet på brostenspassagerne, og han er hurtig i en eventuel gruppespurt.

Hans store problem er, at Paris-Roubaix er ganske fladt. Havde der været stigninger, så havde han straks været én af de største favoritter til løbet, for det er afgjort på bakkerne, at han for alvor kan gøre forskellen. Jeg vil ikke påstå, at det ødelægger det hele for ham, men manglen på bakker er afgjort ikke til hans fordel.

Så er der Sep Vanmarcke (Cannondale-Drapac), der har haft den ringeste optakt til disse løb. I Strade Bianche styrtede han og trykkede et ribben, der generede ham i et par uger. I E3 Harelbeke kastede han konstant op i finalen af løbet, og i Flandern Rundt styrtede han efter at have ramt et interessant udbrud.

Vanmarcke er bomstærk, og hvis han formen er god, kører han med i frontgruppen. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Problemet er bare, at han mangler vital løbskilometer i benene, og han har ikke for alvor kørt med i finalerne i år, så måske er han ikke helt skarp, når tingene spidser til.

Norske Alexander Kristoff (Katusha-Alpecin) burde passe perfekt til dette løb. Han er bomstærk på flad vej normalt, men brostenspassagerne i Paris-Roubaix har altid voldt ham lidt større problemer, end jeg har formået at forstå. Han burde køre med om sejren i det her løb hvert år.

Han blev nummer fem i Flandern Rundt og var en overgang med i et farligt brud - men han imponerede mig ikke for alvor, og jeg synes, han lignede en rytter, der led på bakkerne. Jeg har spekuleret lidt over, om han måske har valgt at fokusere lidt mere på Paris-Roubaix i denne sæson, men det er kun spekulationer. Bedste placering i løbet er nummer ni i 2013. 

Det skal også nævnes, at han kører på hold med Tony Martin, der næsten er styrtet i samtlige brostensløb i denne sæson. Han har ambitioner i dette løb, men jeg har svært ved at se Kristoff tilsidesætte sine ambitioner for at hjælpe en uprøvet tysker i dette løb, når nu Flandern Rundt ikke forløb helt efter planen.

Hos Team Sky har man et par interessante kandidater i form af Luke Rowe, Gianni Moscon og Ian Stannard. Paris-Roubaix bør være Stannards løb. Han passer perfekt til den flade rute med de mange brosten, og han var med helt fremme sidste år.

Problemet er bare, at vi overhovedet ikke har set ham i denne sæson i brostensløbene. Ikke sådan for alvor. Rowe har overstrålet ham, men han har også manglet i de vigtige løb. Er formen god nok til at kunne gøre det her? Jeg føler mig ikke helt overbevist, men rammer han dagen, så bliver han interessant at følge.

Så er der Quick Step-duoen Niki Terpstra og Zdenek Stybar. Terpstra har formen, virker det til, men der er kun få scenarier, hvor han reelt kan vinde løbet. Han er ikke særlig spurtstærk eller vellidt, så han skal næsten time et soloangreb eller ende i en lille gruppe med en masse sløve ryttere. Det kan dog lade sig gøre, primært fordi han kører på ét af de bredeste hold.

Zdenek Stybar har været en stor skuffelse i år, men jeg føler også lidt, at Quick Step Floors har ofret ham i det interne spil. Det er som om, han er røget lidt ned i hierarkiet. I Paris-Roubaix er han dog som regel ret stærk, og derfor tør jeg ikke afskrive ham.

Andre navne: Dylan van Baarle, Lars Boom, Jurgen Roelandts.

Outsiderne

Outsiderne er mange, men jeg synes særligt, at Arnaud Demare, Luke Rowe og Jasper Stuyven har udmærket sig for flot kørsel i 2017 indtil videre. Alle tre får svært ved at vinde af forskellige årsager, men der er muligheder.

For Arnaud Demare er det nok primært, at en større gruppe kommer hjem til stregen og skal sprinte om sejren. Han er solid - men ikke nogen mester - på brosten, og kan således klare sig ganske fint. Det er hans spurt, der er hans store styrke dog.

Luke Rowe er primært Stannards hjælper, men han har set godt kørende ud. Ham ville jeg spille ud offensivt for at presse konkurrenterne, og måske holder det hele vejen hjem.

Så er der Jasper Stuyven. Han virker til at være rigtig stærk på brostenene, og jeg kunne sagtens forestille mig, at han blev et holds klassikerkaptajn om en sæson eller to. I første omgang ligner han dog Degenkolbs superhjælper, men igen: hjælpere kan lukrere på en stærk kaptajn.

Interessant er også Oliver Naesen. AG2R-rytteren bliver stærkere og stærkere, for hvert løb han kører. Han er et rigtigt stort talent, der startede cykelkarrieren meget sent. Min fornemmelse er, at han er klart stærkere i løb med stigninger som fx Flandern Rundt, men jeg kan tage fejl. I al fald er han værd at holde øje med.

Jeg må nok også hellere nævne Edvald Boasson Hagen, der tidligere har gjort det fint i løbet her. Han har dog ingenlunde set imponerende ud i denne sæson, og spørgsmålet er, hvor han står rent formmæssigt. Intet indikerer, at han kører med om sejren her.

Tony Martin rangeres ret højt ved bookmakerne, hvilket skyldes hans flotte Tour de France-sejr på brostenene samt et ønske om at gøre det godt i dette løb - og så en forventning om, at hans store tempomotor kan drøne over brostenene. Indtil videre har han haft svært ved at holde sig på cyklen. Jeg tror ikke på ham.

Jeg er heller ikke meget for sidste års vinder, Mathew Hayman (Orica-Scott). Det var en flot sejr, men han kommer ikke til at gentage den. Også Luke Durbridge får svært ved det, på trods af at formen ser rigtig god ud. Han mangler stadig lidt erfaring i løbet. Jens Keukeleire er næsten deres bedste bud, hvis han altså er kommet sig over den sygdom, der holdt ham ude af Flandern Rundt.

Ruten - Paris-Roubaix 2017

29 brostenspassager og en hel del kilometer udgør årets Paris-Roubaix, der faktisk går fra Compiegne til Roubaix. 

De 29 brostenspassager er opdelt efter sværhedsgrad og længde, og kan ses herunder (bemærk: nummeringen er modsat i Paris-Roubaix, hvor de starter med passage 29 og slutter med passage 1):

1. Troisvilles to Inchy (2,2 kilometer lang) efter 97 kilometer
2. Viesly to Quiévy (1,8 kilometer lang) efter 103,5 kilometer
3. Quiévy to Saint-Python (3,7 kilometer lang) efter 106 kilometer
4. Viesly to Briastre (3,0 kilometer lang) efter 112,5 kilometer
5. Briastre à Solesmes (0,8 kilometer lang) efter 116 kilometer
6. Vertain to Saint-Martin-sur-Écaillon (2,3 kilometer lang) efter 124,5 kilometer
7. Verchain-Maugré to Quérénaing (1,6 kilometer lang) efter 134,5 kilometer
8. Quérénaing to Maing (2,5 kilometer lang) efter 137,5 kilometer
9. Maing to Monchaux-sur-Écaillon (1,6 kilometer lang) efter 140,5 kilometer
10. Haveluy to Wallers (2,5 kilometer lang) efter 153,5 kilometer
11. Trouée d'Arenberg (2,4 kilometer lang) efter 161,5 kilometer
12. Wallers to Hélesmes (1,6 kilometer lang) efter 168 kilometer
13. Hornaing to Wandignies (3,7 kilometer lang) efter 174,5 kilometer
14. Warlaing to Brillon (2,4 kilometer lang) efter 182 kilometer
15. Tilloy to Sars-et-Rosières (2,4 kilometer lang) efter 185,5 kilometer
16. Beuvry-la-Forêt to Orchies (1,4 kilometer lang) efter 192 kilometer
17. Orchies (1,7 kilometer lang) efter 197 kilometer
18. Auchy-lez-Orchies to Bersée (2,7 kilometer lang) efter 203 kilometer
19. Mons-en-Pévèle (3,0 kilometer lang) efter 208,5 kilometer
20. Mérignies to Avelin (0,7 kilometer lang) efter 214,5 kilometer
21. Pont-Thibaut to Ennevelin (1,4 kilometer lang) efter 218 kilometer
22. Templeuve (Moulin-de-Vertain) (0,5 kilometer lang) efter 224 kilometer
23. Cysoing to Bourghelles (1,3 kilometer lang) efter 230,5 kilometer
24. Bourghelles to Wannehain (1,1 kilometer lang) efter 233 kilometer
25. Camphin-en-Pévèle (1,8 kilometer lang) efter 237,5 kilometer
26. Carrefour de l’Arbre (2,1 kilometer lang) efter 240 kilometer
27. Gruson (1,1 kilometer lang) efter 242,5 kilometer
28. Willems to Hem (1,4 kilometer lang) efter 249 kilometer
29. Roubaix (0,3 kilometer lang) efter 256 kilometer

Som altid er det i Arenberg-skoven, at det hele ventes at åbne op. Her plejer løbet at sprænge i atomer. Senere kommer Mons-en-Pevele, der yderligere skaber en udskilning, før Carrefour de l'Abre ofte er det afgørende punkt i løbet.

Er det samlet efter Carrefour de l'Abre, så skal der ske meget, hvis det hele ikke ender med en spurt til allersidst.

Her skal rytterne ind på den famøse velodrom, hvor løbet kan blive afgjort. Som altid er det vigtigst at have noget i tanken, fremfor at være hurtig under normale forhold. Efter en så lang og hård dag er det nemlig ikke givet på forhånd, hvem der er den hurtigste rytter.