Det global sportsbetting-marked er ikke ét marked, men kan identificeres som tre vidt forskellige markeder. Det europæiske 1X2-marked, det regulerede asian-marked og det ikke-regulerede asian-marked. Mens de fleste danskere kun er fortrolig med det første, vidende sportsbettere med de to første, så er de fleste på gyngende grund, når det gælder det enorme uregulerede – illegale – sportsbetting-marked. Dagens VM-artikel er helliget et forsøg på at give en forståelse af, hvordan de tre bettingmarkeder og -mekanismerne mellem dem fungerer.
Vi fortsætter VM-artiklen i dag ikke så meget med selve VM (se dog nederst i artiklen for spilforslag til dagens kampe), men omkring det globale bettingmarked... som udgøres af tre vidt forskellige markeder. Dagens VM-artikel er ikke specielt kort, og bare så læsere kan blive advaret, måske også en smule kedelig. Oven i købet vil jeg så i morgen forsætte ud af samme markedsanalysetangent, og kigge på, hvordan de tre forskellige sportsbetting-markeder øver indflydelse på hinanden – eller med andre ord, hvad er det, der får odds til at flytte sig? Svaret på det er naturligvis indskud, men det forholder sig mere kompliceret end blot det, og når det kommer til stykket, i hvor høj grad påvirker de tre markeder så egentlig hinanden?
Mere om det i morgen, men for at du, kære BetXpert-bruger, nu ikke skal føle dig snydt, så vil jeg til i morgen også producere en anden – og mere VM-relateret – artikel om det overståede gruppespil med et kig frem mod ottendedelsfinalerne. Tirsdagens VM-artikel "faldt ud", hvilket, og det fair nok, ikke blev lige vel modtaget i forum her på BetXpert. Det vil jeg så søge at kompensere og undskylde for ved til i morgen at producere to VM-artikler.
Det effektive marked
Når penge, store penge, kommer i spil i investeringsøjemed, så er der en klar og logisk tendens til, at jo større summer i spil, jo mere effektivt bliver det pågældende marked. Det mest almindeligt kendte eksempel er de store aktiemarkeder. Der vil være vindere og tabere på aktiemarkederne, men de store summer balancerer chancerne/afspejler den øjeblikkelige værdi for den pågældende aktie gennemsnitligt ganske fair. Det fordi markedet generelt er effektivt.
Man kunne forvente det samme med spillemarkedet under VM. Efter alt at dømme er dette marked det største, spilleindustrien nogensinde har set, så logikken burde pege på høj grad af effektivitet lig med fair priser og dermed også lig med praktisk taget nul værdi at finde for den enkelte better. Men sådan forholder det sig ikke, tværtimod.
For mens et bettingmarked i princippet kan sammenlignes med et aktiemarked, hvor priserne af salg/køb, bets placeret og bets placeret modsat vej, etc. vil nivellere odds til et objektivt fair niveau, så vil dette ske rent teoretisk også på bettingmarkedet, ja, men i praksis ikke. Der har i disse VM-dage og uger været skrevet en del (og meget af det fra min hånd) om smart money, public money, amateur money og stupid money, og hvad man ellers kan kalde de forskellige indskud hos bookmakerne. Disse indskud burde på den lange bane ikke være forhindrende for et effektivt marked... så længe, der er penge nok til, at markedet kan holdes effektivt. Dette sidste er ikke helt klart under den omsætningstunge VM-slutrunde.
Det er imidlertid ikke eneste forklaring på, hvorfor bettingmarkederne ikke altid er lige effektive. Der er nemlig flere markeder end bare ét på en given fodboldkamp.
Ikke ét, men tre forskellige markeder
Enhver spiludbyder repræsenterer i virkeligheden et semi-lukket marked, hvor spiludbyderen i princippet vil forsøge at balancere sin bog således, at indskud på det ene hold vil justere odds, ligesom indskud på det andet vil det, og dermed vil en løbende fair pris opnås. Da bookmakerne er i konkurrence med hinanden, og kunderne har det med at søge derhen, hvor de kan få den bedste pris for deres udvalgte væddemål, så vil dette marked i princippet balancere sig selv, det ikke kun hos den enkelte bookmaker, for hans pris vil i denne nivellerings-markedsmekanisme ikke komme til at afvige fra konkurrent-bookien nede på næste hjørne. I princippet.
Og det er, hvad der typisk sker. Imidlertid, hvilket komplicerer tingene, er der tre store markeder indenfor bettingindustrien, og de er distinkt forskellige. De er:
- Det europæisk baserede 1X2-marked.
- Det internationale regulerede asian-marked.
- Det uregulerede asian-marked.
Europas 1X2-bookmakere
Kigger vi på det europæiske 1X2-marked, som jeg ynder at kalde det, så er det det, den almindelig dansker eller europæer forstår ved sportsbetting. Man kan på dette marked spille på et rigt udvalg af væddemål, men hovedhjørnestenen af bookmakernes omsætning udgøres af 1X2, eller Home/Draw/Away, som de siger i England.
Tilbagebetalingen hos spiludbyderne ligger på dette marked typisk omkring 93%, men deres egentlige profit er højere, idet en stor del af deres kundegruppe ynder at spille kombinationer, og tager man et klassisk eksempel, så vil man se, hvor stor spiludbydernes potentielle profit på dette marked er. Masser af 1X2-kunder spiller kampe i kombination, og tager vi som et nok gennemsnitligt passende eksempel en kunde, som spiller en trippel, ja så har denne kunde ikke 93% teoretisk tilbagebetaling. Regnestykket for en trippel er nemlig 93% x 93% x 93% = 80%, hvilket skaber en kraftig forøget profitmaksimering hos 1X2-bookien. Desuden er det langtfra alle single-væddemål, hvor 1X2-bookiens teoretiske tilbagebetaling er 93%, ved special-væddemål er den typisk nede omkring 86%, men den kan også være højere end de 93 % på 1X2.
Bookie-indtjeningen i 1X2-segmentet holdes også oppe af en anden omstændighed. Nemlig at udbyderne spekulerer i kundernes spilmønstre. I modsætning til på asian-markedet vil offentliggjorte odds fra 1X2-bookiernes oddsætteres side ikke nødvendigvis afspejle, hvad de mener de objektive chancer i en kamp er – et utænkeligt udgangspunkt for en asian-bookie. I low-profile kampe, okay, der prøver oddssætterne at udbyde og offentliggøre odds så tæt på de faktuelle chancer, som de nu er i stand til, men i spillepopulære kampe, hvor man tror, kundernes indskud vil falde temmeligt massivt på den ene side, ja der bliver det udbudte odds sat til ikke at være objektivt korrekte, men blot et sted mellem det objektivt korrekte, og hvad man tror, man kan få sin uuddannede kundegruppe til at hoppe med på alligevel. Og da denne kundegruppe typisk ikke er i stand til at identificere, om det fair odds på Manchester United hjemme mod Bournemouth bør være 1,40 eller 1,15, ja så efterlader det rigt rum for profitmaksimeringsspekulation hos oddsætteren og hans risk manager.
På grund af den eksisterende sportsbettingkultur i Europa, nationalstaternes afgifts- og licenskrav, som effektivt holder spiludbydere med højere tilbagebetalings-procenter ude fra markedet, og på grund af det deraf følgende medie- og reklamemarked er det europæiske spillemarked totalt domineret af de europæiske 1X2-bookmakere, herunder, afhængig af land, også statsmonopoler.
Dette marked er stort, og langt størstedelen af omsætningen genereres selvfølgelig også af europæiske gamblere. Ingen egentlige dokumenterede tal eksisterer, men et gæt (og det er mit gæt efter at have gennemtrawlet forskellige rapporter og eksperters mening om sagen) på omkring 2,5 billioner kroner årligt er næppe helt i skoven.
Legale asian-bookies
Så har vi det internationale asian-marked. Mens der ér dejligt mange indskudskroner, -euro og -pund at hente sig i Europa, så fokuserer dette marked ikke særligt på europæerne. Kommer der europæiske kunder, og det gør der da løbende, er det fint, men de regulerede asian-spiludbydere ved udmærket godt, at det er nærmest umuligt at presse sig ind på egentlige markedsandele i Europa, så de gør meget lidt ud af markedsføring på vores gamle kontinent.
Den typiske internationale asian-udbyder har en teoretisk tilbagebetaling omkring 98%, og tilbyder således kunden et klart bedre produkt. Dette kan asian-bookien gøre på grund af tre omstændigheder, og de er, 1) bookien er lokaliseret et sted med relativt lave afgifter, 2) det marketingsrelaterede budget er betydeligt lavere end hos de europæiske bookmakere, og 3) stor volume. Mens de fleste europæiske bookmakere råber vagt i gevær, hvis deres indtjening/juice løber under 10% gennemsnitligt per bet, så har asian-bookien det fint med en effektiv juice på omkring 1,5%. For det udlignes af de ovenstående tre faktorer, lavere afgifter, færre udgifter og større omsætning.
De regulerede, det vil sige fuldt lovlige, asian-bookmakere opererer fra en i princippet hvilken som helst lokalitet på kloden, hvor lovgiving og beskatning er gunstig. Caribien er et hotspot, ligesom der er flere udbydere i mellemamerikanske Costa Rica og Panama. Lavbeskattede øer omkring Europa, så som Malta, Isle of Man, Guernsey, Jersey og Aldeney er sammen med Gibraltar også mulige destinationer. Endelig har man også nogle lokaliseret i Sydøstasien.
Omsætningen på dette regulerede asian-marked er estimeret til at være en anelse større end hos den samlede skare af 1X2-bookmakere, inklusiv statsmonopoler, formentlig omkring 3 billioner kroner (igen mit gæt).
Den distinkt andeledes kundegruppe hos asian-bookierne i forhold til 1X2-bookierne skaber et betydeligt mere effektivt marked hos dem. Hos de fleste asian-bookies foregår prisjusteringer løbende alt efter indskud og det primært automatisk (altså computerstyret).
Uregulerede asian-bookies
Det tredje marked, det "uregulerede", er førende bettingeksperter samt organisationer som EGBA (European Gaming & Betting Association), GBGC (Global Gaming and Gambling Consultants) og INTERPOL enige om, er betydeligt større end de to ovenstående regulerede 1X2- og asian-markeder til sammen. Dokumenterede tal på årlig omsætning er, da dette marked er ureguleret, hvilket i sagens natur vil sige ulovlig, ikke til stede. Et forsigtigt gæt fra bettingekspert Patrick Jay fra gårsdagens VM-artikel peger på, at dette marked omsætter for 20 billioner kroner årligt. Tallet kan risikere at være en smule mindre, idet Jay dog samtidigt pegede på, at det også meget vel kan være to til tre gange større, men uanset virker der ikke til at være tvivl om, at det uregulerede marked er adskilligt større end det regulerede.
Og det betyder, at dette marked rent logisk også må være en stor indfyldelsesrig player, når det kommer til potentiel oddspåvirkning af det regulerede marked.
Inden jeg i morgendagens VM-artikel bevæger mig over til, hvordan de tre markeder påvirker hinanden, er det imidlertid vigtigt at opnå forståelse af det uregulerede marked. Jeg vil derfor forsøge at identificere, hvordan en typisk ureguleret asian-bookie opererer, og hvem der udgør kundegruppen.
Foretningsoperationerne er langt hen ad vejen ligesom hos de regulerede asian-bookies. Hvis man kigger på spiludbud og odds er der typisk ikke den store forskel. Dét er kontaktfladen til kunderne.
Tager man et kig på indtægtsiden hos firmaerne/organisationerne i de to forskellige bettingsektorer, så ser den også typisk ud til at være mere eller mindre identisk, idet der er lagt stor vægt på kundepleje, læs gode priser/odds, resulterede i en procentmæssig lavere juice, men en højere volumen.
De illegale overheads
Kigger man på udgiftsiden, finder man imidlertid klare forskelle. Til en start betaler de uregulerede spiludbydere nul skat og nul afgifter, hvilket indlysende er en klar fordel for dem. Det betyder dog ikke, at der ikke løber en anden form for udgifter på, blot er disse ovre i en mere dunkel kategori, som jeg, formuleret så direkte som jeg kan, vil kalde bestikkelsespenge til den lokale ordensmagt for at lukke øjne og ører.
Derudover har en ureguleret bookmaker af gode grunde lige præcis nul udgifter til markedsføring... skulle man tro. Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis. Kampen om kunder er hård indenfor alle sektorer af bettingbranchen, også blandt de uregulerede udbydere, så på to plan er der ekstra udgifter. Det ene er luksusbehandling af VIP-kunder, tænk free trip to Macau med luksusbehandling, og på det andet plan har en omfattende hær af "stringers", løsere og fastere tilknyttede folk, til opgave at skaffe en støt strøm af spillere ind i butikken ved at "underground-mouth-to-mouth"-søge at overtale dem til at blive kunder. Disse stringers står så også for at modtage og videreformidle spil til bookmakeren fra stringerens lokalområde – en model, der er velkendt også fra ureguleret sportsbetting i USA. Denne aktivitetet har sigte på småspilllere, idet større uregulerede spiludbydere både henvender sig til syndikater, til private storspillere, samt til en stor og stadig støt voksende gruppe af asiatiske småspillere.
Denne kundesammensætning gør det uregulerede bettingmarked endnu mere uoverskueligt, end det i forvejen allerede var. Inden jeg går videre, vil jeg opsummere forskellene mellem de tre sportsbetting-sektorer:
Oversigtsforskelle
1X2-bookmakerne:
- Primært drevet fra Europa og af europæiske indskud, idet der dog også er mindre lignende markeder flere andre steder så som Latinamerika.
- Odds er lave, og kundegruppen er derfor nærmest per definition den mest betting-uuddannede indenfor sportsbetting-sektorerne, idet de ellers ville være søgt andre steder hen med bedre priser.
- Relativt højt omkostningsniveau på grund af afgifter og omfattende markedsføring.
- Estimeret gennemsnitlig juice af omsætning: Ca. 11%.
- Omsætning?: Estimat ca. 2,5 billioner kroner.
Regulerede asian-bookies:
- Globale lokationer, og global kundegruppe.
- Nyder godt af den støtte strøm af 1X2-spillere, som over tid bliver mere uddannede og søger hen, hvor priserne er bedst. En ligeså stor del af omsætningen må dog formodes at skyldes syndikater.
- Relativt lavt omkostningsniveau.
- Estimeret gennemsnitlig juice af omsætning: Ca. 1,5%
- Omsætning?: Estimat ca. 3 billioner kroner.
Uregulerede asian-bookies:
- Største koncentration at finde i Sydøstasien, herunder Kina. Dog næppe tvivl om, at der også eksisterer store udbydere i USA/Caribien.
- Kundegruppen er spredt ud over hele spektret, idet det geografiske epicenter dog er Sydøastasien, herunder Kina. Ellers består kundegruppen af all sorts fra syndikater, til storspillere (det fra professionelle smart money-storspillere til rige amatør-storspillere, der primært spiller "for fun"), til vidende amatør-spillere over til en stor gruppe af uuddannede spillere, der er at sammenligne med segmentet hos de europæiske 1X2-bookmakere.
- Relativ lavt omkostningsniveau.
- Estimeret gennemsnitlig juice af omsætning: Ca. 1,5%
- Omsætning?: Ekstremt vanskeligt at sige, men et kvalificeret cirka-estimatet er 20 billioner kroner, idet det reelle tal dog risikerer at ligge hvor som helst mellem 15 og 60 billioner kroner.
Hvor stor er den gensidige påvirkning?
Jeg lovede i gårsdagens VM-artikel at komme med mit bud på, hvordan de tre sportsbetting-markeder opererer indbyrdes – hvordan påvirker odds hinanden, hvor sker ændringerne først, hvad implikationer får oddsændringer ét sted på de andre to markeder, og hvor stor er denne påvirkning fra ét marked til ét andet, når det kommer til stykket? Det ikke mindst med fokus på, hvad man har kunnet og fortsat kan opleve under VM. Desuden vil jeg endnu engang bevæge mig ind på det tricky spørgsmål om smart money og public money på de forskellige markeder. Det både generelt, men også med et specifikt sigte på smart money/public money under VM. Men det bliver i morgen, mine damer og herrer, i morgen. Dagens artikel ér nemlig allerede lang nok, som den er, men jeg følte det rigtigt at bruge noget tid og plads på i så vidt omfang, som det er os muligt, at identificere de tre distinkt forskellige sportsbetting-markeder og deres omfang først. Det gør ganske enkelt artiklen i morgen mere vedkommende og forhåbentlig også mere kompetent.
Spilforslag
Én dag resterer af VM’s gruppespil, så i morgen vil være et godt tidspunkt for denne skribent at stoppe op og gøre en foreløbig status over, hvordan det er gået med mine indskud og spilforslag i disse VM-artikler. Men lad os få slutrundens sidste to grupper overstået først. Jeg har ingen forslag til de to kampe i gruppe G, men mener, at to bets i gruppe H måske vil være på sin plads.
Japan – Polen: Japan er snublende tæt på ottendedelsfinalerne, mens Polen er ude af VM. Det kunne jo borge for at tro på en vis motivationsforskel, men skal man tage notam af de kampe, vi har set indtil videre med hold, som ikke havde noget at spille for, så vil det være en fejltagelse. Tænk bare Marokko, Peru og Costa Rica. At jeg så alligevel er på Japan, skyldes noget andet, nemlig at Polen har spillet som en pose nødder under dette VM. Det kan der selvfølgelig komme en reaktion på nu, hvor præstationspresset er væk fra polakkerne, men jeg tror det ikke. Japan har gjort det udmærket, og de har en stribe internationalt rutinerede folk både på banen og på bænken, som kan træffe de rigtige taktiske beslutninger under kampene. Jeg tager Japan på et forsigtigt asian handicap +0,25 til odds 1,60 (nu steget til 1,65 hos Jetbull og et par kliks højere hos førende licensløse internationale bookmakere). Slutter kampen uafgjort, kommer det "halve" odds 1,30 til udbetaling.
Senegal – Colombia: Colombia oppede sig med en klar 3-0-sejr over Polen gevaldigt efter deres ringe indsats i første kamp mod Japan, og hold på vej frem i form er farlige. Senegal er ikke noget dårligt mandskab overhovedet, men har vel ret beset været lidt heldige. På klassen, selvom det senegalesiske hold også indeholder adskillige glimrende spillere, er jeg på 2-tallet på colombiansk sejr til odds 1,90 (nu faldet til 1,85 hos eksempelvis Betfair*, som er det samme hos førende licensløse internationale bookmakere).
Artiklen er den enogtredivte ud af 51 i BetXperts VM-serie af Torben N. Sørensen og Toke, der kan læses mere om her. Alle artikler i serien kan læses her, mens BetXperts store VM-sektion med analyser af holdene kan læses her
