Tallene på det globale sportsbetting-marked er enorme. Så meget ved man, men faktuelle dokumenterede tal er sørgeligt fraværende. Det også for den legale regulerede sportsbetting, hvor et kvalificeret gæt på årsomsætningen vil være omkring 5 billioner kroner. Men det er kun toppen af isbjerget. Den illegale – uregulerede, som spillemarkedet selv kalder det – omsætning er nemlig mange gange større.

Ikke så meget om VM denne gang, idet dagens kommentar handler om det globale sportsbetting-marked. Den skal ses som en baggrund for VM-artiklen i morgen, som vil omhandle tre distinkt forskellige spillemarkeder, det europæiske 1X2-marked, det internationale asian-marked samt det illegale asian-marked. Det for at identificere forskellene mellem de tre, og hvordan de påvirker hinanden - samt hvorfor den gensidige påvirkning måske alligevel ikke altid er så stor endda. Det heller ikke under VM. For der er stor forskel på, hvordan penge på VM bliver sat af både den almindelige spiller og storspilleren, om denne befinder sig i Europa eller i Sydøstasien. 

"Det globale sports-betting marked er ca. 20 billioner kroner værd"

Ovenstående citat er fra for tre år siden, hvor en international konference og høring ledet af De Forenede Stater fandt sted i Doha, Qatar. Siden er omsætningen på det globale spillemarked vokset, og den vokser for hver dag.

Fortsættende fra Daily Mail-historien, der er fra nyhedsbureauet AFP, som citerer betting-ekspert Patrick Jay, der var en af talerne i Doha-høringen, så er beløbet sandsynligvis meget større:

"Beløbet (20 billioner kroner) kommer alt sammen fra sportsbetting, og den illegale del af den samlede sportsbetting omsætning risikerer nemt at være 90 procent. Jeg vil fortælle jer en "hemmelighed". Jeg refererer til beløb i den nedre end af billion-størrelsen, og det gør jeg, fordi jeg kan slippe afsted med det uden at blive grinet ned fra podiet. I virkeligheden tror de fleste, at beløbet er langt mindre, men de tre-fire eneste mennesker indenfor bettingbranchen, hvis mening jeg respekterer, de regner med, at beløbet faktisk er to til tre gange større, end hvad jeg fortæller jer. Og det er fortsat voksende."

Syv-otte milliarder på Gillingham – Orient

Patrick Jay er tidligere director of trading i Hong Kong Jockey Club, som er en af verdens store legale spiludbydere. Han peger på, at den illegale sportsbetting primært bliver genereret af live-kampe på tv. 

Jay fortsatte: "Hvad der driver markedet, er kampe på det rigtige tidspunkt, altså kampe på det timezone-rigtige tidspunkt på døgnet. Markedet er Asien, og derfor vil Gillingham mod Orient klokken syv om aftenen i Østasien tiltrække flere penge end FC Barcelona mod Real Madrid klokken fire om natten østasiatisk tid. Det er simpel logik." Jay tilføjede, at "Kina er i stigende grad i færd med at blive epicenteret for problemet" og at "omsætningen for en enkelt kamp spillet og transmitteret på det rigtige tidspunkt nemt kan løbe op i syv-otte milliarder kroner."

Lad os lige trække vejret et øjeblik. Syv-otte milliarder kroner på Gillingham – Orient...

Og vi trækker lige vejret endnu en gang og forsøger at få lidt perspektiv i tingene. Et forsigtigt gæt her i 2018 er, at det globale bettingmarked omsætter for omkring 20-25 billioner kroner (20-25.000.000.000.000), og til sammenligning var Danmarks bruttonationalprodukt i 2016 små to billioner kroner, bare så man er klar over, hvilke tal, vi opererer med.

Ud af dette beløb – 20-25 billioner – er estimatet, at ca. 65 procent omsættes på fodboldkampe.

EGBA-rapporten

Okay, ét er så omsætning, noget andet er, hvad spiludbyderne får ud af det. Hvad er profitten, så at sige?

Ifølge en rapport fra EGBA (European Gaming & Betting Association) estimerede man den officielle/lovlige globale sportsbetting i 2016 til at have ramt et yield (afkast) på ca. 450 milliarder kroner.

EGBA's rapport, der ganske vist ikke er spritny, er interessant. Jeg vil citere nogle nøglepunkter i rapporten:

"Den ikke-regulerede (red.: illegale) globale sportsbetting sektor, primært i Asien, er angiveligt mange gange større end den regulerede, idet ingen præcis dokumentation dog foreligger. Angiveligt, hvis man udelukker horse racing, er 70 til 85 procent af denne sektors væddemål placeret på fodbold."

"Europa står for den største del af det regulerede sportsbetting-marked med 41 procent af den globale omsætning, knapt foran Asien med 39 procent." Tal, der siden rapportens offentliggørelse har forandret sig, idet Asien nu også på det legale marked indtager førstepladsen med 47 procent af den globale omsætning. Endvidere melder EGBA-rapporten, at "verdens største legale nationale bettingmarked er at finde i Japan, hvis marked er ca. dobbelt så stort som verdens næststørste, hvilket er Storbritannien."

Ingen verificerede finansielle rapporter

Omkring det illegale sportsbetting-marked konkluderer rapporten, at ”den uregulerede sektor må anses som værende mange gange større end den regulerede, idet man dog skal være opmærksom på, at ingen verificerede finansielle rapporter eller officielle statistikker eksisterer, hvorfor det er vanskeligt at give præcise eller sammenlignelige data i forhold til det regulerede marked."

"Hvad der dog kan angives er, at INTERPOL, anvendende data fra diverse operative aktiviteter estimerer, at det uregulerede bettingmarked i Asien omsætter for 3,2 billioner kroner alene, mens det globale uregulerede marked må anslås til at være ca. 6,5 billioner (red.: INTERPOL’s estimat er fra 2012). Det estimerede afkast af denne omsætning er uden for denne rapports rækkevidde.

Disse uregulerede spiludbydere opererer ligesom de regulerede, tilbydende væddemål både lokalt fra bettingfaciliteter/-shops, samt fra internationale online platforme, sidstnævnte ansvarlig for størstedelen af de uregulerede spiludbyderes  omsætning, og de udbudte væddemål er de samme som hos regulerede spiludbydere, hvilket vil sige på sportsbegivenheder verden over.

Det kinesiske, indiske og sydøstasiatiske marked, hvor betting som hovedregel er illegalt, er identificeret som epicentret for uregulerede spiludbydere. I Kina (red.: der har to nationale spiludbydere) vurderes det fra officielt hold, at illegal gambling omsætter for ti gange så meget som legal gambling.

De kinesiske myndigheder vurderer, at den illegale sportsbetting omsætning i Kina er ca. 1,2 billioner kroner årligt (red.: 2012-tal). I Indien vurderes den illegale sportsbetting (på primært cricket) at beløbe sig til 380 milliarder kroner.

I Hong Kong er ureguleret sportsbetting vurderet til at omsætte for 410 milliarder kroner årligt, hvilket er mere end fire gange omsætningen hos Hong Kongs nationale spiludbyder, Hong Kong Jockey Club og endda overstigende Macaos gambling, kasino og spilleindustris årlige udbytte. 

Hvis spillemarkedet i Sydøstasien blev reguleret ville det uden sammenligning blive verdens klart førende og største betting-marked."

Nu er det så tid til at trække vejret lidt igen. Og forsøge at få et overblik over de store summer, der er nævnt.

Måske endda to til tre gange større end det...

EGBA's tal og estimater er primært fra 2012, så man kan roligt lægge oven på. Forsigtige estimater indenfor bettingbrancen peger på en årlig vækst på mellem 4,7 og 5,4 procent per år, og tager vi notam af det, så kan vi for en start opjustere tallene med med cirka 35 procent for at nå til, hvor vi er nu. Det store problem er bare, at vi har at gøre med estimater. Når det gælder "det uregulerede" marked, så har meget få i virkeligheden nogen idé om, hvor stort dette marked er.

Patrick Jay, som jeg engang har haft fornøjelsen af at træffe i Hong Kong, er helt klart en af de skarpeste og mest vidende indenfor bettingbranchen, og når han estimerer, at bettingmarkedet er 20-25 billioner kroner stort, så tror jeg på det, og han indikerer, at det endda er betydeligt større end det (citat fra længere oppe i artiklen: "(...) beløbet rent faktisk er to til tre gange større, end hvad jeg siger.").

En undergrundsverden helt for sig selv

Men der ér ingen dokumenterede tal. Hvis man bevæger sig rundt i Sydøstasien, ikke på stranddaseri, men for at kradse lidt i overfladen i bettingmarkedet, så springer intet i øjnene. Man kan ikke få øje på noget som helst. Men... med lidt tålmodighed, en kontakt eller to... der er altid én, der kender én... så åbenbares der, om man er i Shanghai, Kunming, Hong Kong, Saigon, Phnom Penh, Bangkok, Kuala Lumpur, Singapore eller Manila, en omfattende undergrundsverden af illegal gambling. En verden, som man opdager, hvis man færdes lidt rundt i den, opererer som en mindre statsvirksomhed, viser mine erfaringer. 

Det er en verden med ikke kun restauranter, barer og snart sagt alle slags services, men også med banker, kreditvæsen, forsikringsvæsen, and what have you (samt også den mindre pæne side så som prostitution, drugs og lejesoldater, hvis det måtte ønskes), samt naturligvis det, der driver det hele – betting. Det er den fysiske del. Hvad den del omsætter for, er ikke småpenge. Den helt store omsætning og indtjening, er imidlertid som hos de legale bookmakere, at finde i onlinedelen. Hvor stor den er, har denne skribent sandt at sige ingen anelse om, og det, tror jeg ikke, ret mange har. Men at den er stor, og adskilligt større end de fleste europæere forestiller sig, det er der næppe tvivl om.

Lignende problemer i USA

Og Patrick Jay er langtfra den eneste, som gør opmærksom på, at det illegale marked er betydeligt større, end de fleste regner med. Ifølge NBA Commissioner Adam Silver  så "beløber den illegale sportbetting i USA alene sig til 2,6 billioner kroner årligt."  ifølge mediet Slate.

I USA er det ikke så meget gambling på fodbold, men primært på amerikansk football (NFL) og basketball (NBA), det drejer sig om, men problemstillingen er den samme. Og 2,6 billioner årligt er ikke småpenge, idet det er 2 procent af den amerikanske økonomi, vi taler om. Ikke godt nyt for amerikanske senatorer og meningsfæller, der kæmper imod legaliseret gambling i USA, men meget peger på, at Silvers estimat nogenlunde holder vand.

Således har advokatfirmaet Wachtell, Lipton, Rosen & Katz i en rapport estimeret, at mellem 2,1 og 2,6 billioner kroner årligt bliver omsat på sportsbetting i USA, heraf kun ca. 1% lovligt (primært i Nevada). Igen er tallene imidlertid blot estimater efter ganske vist grundigt researcharbejde, men noget egentlig dokumentation foreligger ikke, og så er vi tilbage ved, hvad der er problemet. Ingen egentlige tal eksisterer.

Det er imidlertid klart, at illegal gambling er stort, kæmpestort endda, og at den globale illegale gamblingomsætning er ikke kun større end den legale, men også mange gange større, står klart, det i hvert fald for denne skribent.

Årsagen?

Hvorfor den illegale gambling er så omfattende, kan der være flere forklaringer på. En videnskabelig analyse vil formentlig være en doktordisputats værdig, men i denne kommentars afslutning vil jeg nøjes med at videregive mit personlige syn på sagen. For mig at se skiller to årsager sig ud som de logiske, det med den første som klar primær-årsag.

Vi har alle set amerikanske gangsterfilm fra prohibition-tiden i USA i 20'erne og de tidlige 30ere. En periode, hvor ulovliggørelsen af alkohol kun bevirkede to ting – en klar stigning i alkohol-indtagelse samt grobund for og dermed kraftig vækst i organiseret kriminalitet.

Erfaringer viser, at hvis en nationalstat indfører stramme regler for, eller rettere imod, hvad en stor mængde af befolkningen gerne vil, ja så finder denne befolkning veje til at omgå statens regler og forordninger. Ikke noget nyt i det, og bestemt ikke negativt, da det også er den vej samfundsfremmende revolutioner opstår. Problemer er imidlertid, at befolkningen ligesom i prohibition-tiden i USA bliver nødt til at søge "underground", hvilket skaber ideelle vilkår for organiseret kriminalitet. Denne organiserede kriminalitet er sjældent af nogen særlig altruistisk karakter, og kigger vi på den illegale gamblingverden så er der med den fulgt adskillige ekstra uheldige omstændigheder med for sporten, der bettes på. Eksempelvis vurderer WADA (World Anti-Doping Agency) at 25 procent af verdenssporten er kontrolleret af organiseret kriminalitet.

De steder i verden, hvor gambling generelt er forbudt, Kina (når der ses bort fra de to nationale gamblingmonopoler), Indien, Sydøstasien generelt, USA (når der ses bort fra Nevada og visse casino-områder), ja der florerer illegal gambling naturligvis. Man kan simpelthen ikke forhindre folk i at lave væddemål lige så lidt som man kan forhindre dem i at drikke. Og da vi taler om Asien med 60 procent af verdens befolkning og verdens største økonomi USA, så er det ikke længere bare lokale gamblingoperatører, men organisationer med global rækkevidde og impact. I sagens natur, idet vi taler illegal gambling, og dette er højt organiseret, så taler vi naturligvis også om organiseret kriminalitet. Anderledes kan det ikke være.

Den ene, og langt den væsentligste, årsag til, at der eksisterer illegal gambling og dertil tilknyttet organiseret kriminalitet er, at visse nationalstater eller -områder i større eller mindre udtrækning har forbudt gambling.

Forbud vigtig, men ikke eneste årsag

Men det er dog næppe eneste grund. Den anden, omend omfangsmæssigt dog mindre, årsag er, hvis nationalstater skamløst forsøger at udnytte borgernes trang til gambling, eller hvad det nu måtte være. Med ekstremt høje afgiftspriser på alkohol vil hjemmebrygning og over-grænsen-smugleri florere, og hvis afgifterne på væddemål bliver for høje = odds for lave – ja så vil folk søge over til illegale spiludbydere med mere rimelige priser.

I Kina kan man faktisk godt bette lovligt på fodboldkampe, det hos "China Sports Lottery" eller "China Welfare Lottery", men det er der bare ikke mange, der gider, for deres typiske odds i en fodboldkamp, hvor 1X2-chancerne er vurderet lige, vil være 2,60-2,60-2,60, og der kan også en halvblind kineser spotte åbenlyst røveri. Den slags vil han naturligvis ikke være med til, så derfor går han enten online eller fysisk til asian-underground-bookien, hvor han på sit draw-no-bet på samme kamp får odds 1,98 tilbage. Det samme, omend i lidt mindre grad, er problemet i en lang række europæiske lande. Jeg klandrer ikke 1X2-euro-bookierne for deres generelt lavere tilbagebetalingsprocenter end asian-bookierne, men jeg kunne godt finde på at klandre de profithungrende statsansvarlige, som har besluttet at brandbeskatte spiludbyderne og dermed som effekt brandbeskatte væddemål.

De spiludbydere, der betaler dyrt for licens og efterfølgende bidrag til statskassen, er naturligvis nødt til at have deres udkomme, og det kan ikke andet end have effekt på de udbudte odds. Effekten er imidlertid, at man oplever spillere, som søger væk fra det nationalt licenserede spillemarked over til alternativerne. Om disse alternativer så er internationalt anerkendte eller ej, er i denne debat ikke så væsentlig.

Artiklen er den tredivte ud af 51 i BetXperts VM-serie af Torben N. Sørensen og Toke, der kan læses mere om her. Alle artikler i serien kan læses her, mens BetXperts store VM-sektion med analyser af holdene kan læses her.

Kilder:
EGBA (European Gaming & Betting Association), EGBA, GBGC (Global Betting and Gaming Consultants), Daily Mail og AFP, Radiant Insights, BBC, INC og Slate