Man kradser sig i hovedbunden hos bettingsyndikatet i Saigon. Den første halvanden uge af VM-slutrunden er forløbet godt for syndikatet - rigtig godt endda - men det kunne have været bedre. Og én ting er dybt foruroligende. Syndikatets markedseksperter og risk manager har været totalt ude af stand til foruddiskontere, hvad man ellers regnede med, ville være noget af det nemmeste: Stupid Money Flow.

VM-artiklerne i dag og i morgen vil dreje sig om en meget væsentlig ting for seriøse bettere her under VM-slutrunden, nemlig stupid money. De massive summer af dumme penge (som måske ikke er så dumme endda...?), man oplever til VM, skaber en enorm bettingomsætning og deraf følgende ofte ineffektive kamp-markeder. Og store ineffektive markeder er som skræddersyet for værdisøgning. 

Når man i en igangværende ligasæson kigger på bettingmarkedet og kigger på, hvad den samlede globale omsætning på eksempelvis en tilfældig udvalgt kamp fra den engelske Premier League, hvor der spilles 10 kampe per weekend, er, så tror folk uden for bettingbranchen, at man er blevet vanvittig (eller for at sige det lige ud: At man lyver).

Tal omkring det globale bettingmarked vil jeg komme ind på i morgendagens samt mandagens VM-artikel, som også vil omfatte en analyse af smart money – dem, der kommer fra store aktører så som syndikater - samt public money, som i denne artikel blive vil omtalt mestendels som stupid money  (i bettingtermer er puclic money og stupid money én og samme ting).

I dag drejer det sig om en midlertidig analyse fra bettingsyndikatets folk i Saigon, der har været så venlige at videreformidle deres foreløbige konklusioner til mig. Selv ville jeg sandt at sige ikke have den store idé om, hvordan jeg skulle foranstalte en sådan analyse, det ville i hvert fald tage mig en måneds researchtid eller to - ikke lige sagen under en igangværende VM-slutrunde.

Humlen - hvorfor analysen overhovedet er blevet foretaget, eller rettere er i gang med at blive foretaget - er nemlig, at der under VM-gruppespillets første spillerunde blev konstateret en stor forskel i, hvordan stupid money/public money opførte sig. Det set i forhold til tidligere erfaringer især med tidligere slutrunder - og ikke kun VM-slutrunder, men også  EM- og Copa Americas.

I modsætning til under tidligere slutrunder så begyndte stupid money nemlig pludselig at opføre sig klogere. Dette ikke 100 procent, men i langt højere grad end det tidligere har været tilfældet.

Stupid money-destination nummer ét: England

I gruppespillets første spillerunde i Rusland var der som vanlig til slutrunder en lang række kampe, hvor man ville forvente et stupid money flow på store populære favoritter. Jeg skal vende tilbage til hvert enkelt af disse eksempler, idet mønstret ikke er det samme alle steder (hvilket i øvrigt blot gør det hele endnu mere forvirrende). Først og fremmest havde man populære England som forventet stupid  money-destination nummer ét mod Tunesien og dernæst også næsten lige så spillepopulære Brasilien imod Schweiz.

Især England var interessant her, idet Tunesien er et hold, som ikke siger det brede stupid money marked noget som helst. Der var dog også andre kampe, som røg ind på radaren, det især Tyskland mod Mexico, men også Frankrig mod Australien og Argentina mod Island.

I alle fem tilfælde etablerede storhold i rollen som store favoritter, hvilket normalt er guf for smart money, idet værdien imod storholdene var udset til at blive klar og tydelig og med lidt held endda enorm. Men men men... Lad os kigge på disse fem kampe, én for én Jeg tager dem kronologisk, altså i den rækkefølge de blev spillet.

Jeg skal her i følgende gøre opmærksom på, at jeg koncentrerer mig om det money flow, der foregik inden kampen eller senest meget tidligt på kampdagen. Når man når frem til blot fem-seks timer før kampstart, tager smart money over og dikterer forløbet, men inden det tidspunkt har stupid money, det især under et VM, stor indflydelse på oddsene. 

Argentina – Island

Argentina var udset til en større favoritrolle, men der var i Saigon et pænt stykke tid inden slutrundestart allerede et lille rødt flag ud for den forventede oddsudvikling, nemlig at det ikke var helt sikkert, at oddset grundet stupid money ville udvikle sig, som det ellers normalt er tilfældet med et populært storhold mod en underdog.

Skarpe hoveder i Saigon vurderede, at Island sandsynligvis ville modtage deres del af ”sympatipenge”. Ikke isoleret fordi Island var klar underdog (det alene får nemlig ikke folk til at spille på et hold), men fordi Argentinas popularitet generelt har været dalende, fordi alle faktisk synes at have sympati for denne lille mærkelige vulkan-ø nation, og så også fordi mange engelske puntere med gru husker, hvordan Island i EM-slutrunden for to siden eliminerede England. Alt i alt et lille forbehold for det ellers forventede stupid monery flow på Argentina.

De viste sig at holde stik. I bagklogskabens lys dog næppe udelukkende pga. ovennævnte faktorer. I dagene op til kampen kom indskuddene - og det ikke kun de mindre smart money-indskud på Island - hvilket foranledigede odds-fald på islændingene. Ikke hvad man normalt noterer sig i en storfavorits første kamp til et VM mod en klar underdog, men det skete her.

Uden at der var tale om kæmpefald i oddsene på Island, så stod det imidlertid klart, at selv stupid money var på islændingene. På trods af at odds på selve kampdagen var lavere end forventet og håbet, var også syndikaterne og smart money på Island, for det var klart, at der trods alt stadig var værdi tilbage. Hvorfor det, kan man spørge. Jo, det fordi man til en stor og spillepopulær begivenhed som en VM-slutrunde endelig ikke må gøre den fejltagelse at tro, at bookmakerne forsøger at offentliggøre, hvad vi kan kalde fair odds.

Næ, de forsøger at balancere bogen ”på forhånd” anticiperende mange spil på de store favoritter, og så er det jo sund forretningslogik, at man lige så godt først som sidst kan sænke disse odds til et så lavt leje som muligt (regnende med, at folk gør indskud på disse store favoritter alligevel).

Uanset: Odds på Island sluttede – pga. klogere stupid money end normalt – lavere, end syndikatet under almindelige omstændigheder ville have gættet på. Men okay, det var én kamp. Og nogle kloge interne hjerner havde peget på muligheden for en undtagelse i lige præcis det opgør, så det var måske ikke alligevel værd at hæfte sig ved.

Frankrig – Australien

Den tese, at Argentina - Island måske bare var en ”one off” - blev bakket op af næste levende billede af vores fem udvalgte storfavoritkampe. Odds på Frankrig var virkelig lave, men stupid money flow gjorde intet for at bringe dem op tværtimod. For en gangs skyld forløb alt, som  syndikatet forventede.

Og med alt menes virkeligt alt - stupid money flow var, som man var vant til, bevirkende, at det odds, man til høje limits kunne score sig på Australien (Australien på asian handicap, forstås), var uhyggeligt attraktivt, og slutteligt endte det da også med en dejlig stor gevinst, da Frankrig med en smal 2-1-sejr ikke var i stand til at dække de typiske handicaplinjer.

So far, so good.

Brasilien – Schweiz

Så stoppede festen. Denne kamp er den første i slutrunden, hvor prof bettere virkelig løftede øjenbrynene og måske endda blev en smule bekymret over egne evner til at forudsige markedet.

Brasilien er uden sammenligning verdens næstmest populære spilleobjekt, når det kommer til landsholdsfodbold, og de er endda tæt på at kunne gøre England rangen stridig om førstepladsen. Og Brasilien mod Schweiz, der da, bevares, er et respekteret europæisk landshold, men heller ikke mere end det, ja det lignede en no-brainer, hvad angik oddsudvikling. Men nej.

Det var med odds ude på markedet før slutrundestart ikke særligt vanskeligt at identificere værdi schweizernes vej, men i stedet for at den typisk asian handicaplinje ville bevæge sig opad fra +1,75 til+2, så gik den den anden vej fra +1,75 til kun +1,5 (jeg overdriver bevægelsen en smule, men kigger man på linjeoddsene, var tendensen klar).

Nu er der sjældent 100 procent korrelation mellem 1X2-odds og asian handicap-odds, men sammenhæng er der altid, og syndikatets vurderingseksperter og risk manager forstod simpelthen ikke, hvad der skete. Hvorfor blev stupid money ikke placeret på Brasilien, som de var udset til at gøre?

I stedet kom de på Schweiz, og med smart moneys afsluttende tryk af de schweiziske odds var værdien på schweizerne slet ikke så stor, som man oprindeligt havde håbet på (selvom den stadig var til stede, for ellers havde schweizerne naturligvis ikke modtaget omfattende med smart money-indskud i timerne op til kampstart).

Kampen sluttede for smart money, som den skulle, idet Brasilien ikke engang vandt, men profitten var mindre, end man havde regnet med, og den slags er på den lange bane ikke godt for et regnskab.

Et klart negativt odds-markeds-OBS!!! her for markedseksperterne.

Tyskland – Mexico

Nærmest lige så oplagt som Brasilien – Schweiz. Verdensmester Tyskland er ikke helt så spillepopulært et hold som Brasilien, når det kommer til public money, men Tyskland er stadig en af de helt tunge drenge i klassen, hvorfor de fleste småspillere som  regel regner med at spille på, at de bare vinder. Og Mexico er et hold, det brede spillemarked ofte undervurderer.

Dette ganske enkelt fordi Mexico ikke er Brasilien eller Argentina eller fra Europa, og der har været en klar tendens gående på, at alle andre landshold end netop de to store sydamerikanske og europæerne bliver undervurderet af stupid money. Dette kunne meget tænkeligt kompensere for, at Tyskland ikke er helt så spillepopulær som Brasilien. I hvert fald burde der ikke være tvivl om, hvilken vej stupid money ville komme.

Men igen blev oddsmarkedseksperterne gjort til skamme. Værdien på mexicansk side var ret tydelig før slutrundestart, og smart money ventede sådan set bare på, at den skulle blive endnu større. Men niks, den udvikling, der var på markedet, den sænkede odds på Mexico og oppede dem på Tyskland.

For anden kamp i træk tog syndikatets markedsanalyse fejl. Ligesom i Brasilien-Schweiz var faldet på Mexico ikke så stort, at det fjernede værdien, før smart money på kampdagen gjorde deres store indtog, men det tog en stor del af den væk. Ligesom i Brasilien-Schweiz endte syndikatet også med et fint stort overskud, men igen ikke lige så stort som man kunne have ønsket sig.

Store mediebilledeforskelle fra England til Tyskland og Italien (med DK midt imellem)

Foruroligende, foruroligende... men nu stod der i det mindste en kamp på programmet, som oddsmarkedsmæsssigt nærmest ikke ville kunne slå fejl – gode gamle England.

Det engelske oddsmarked er blandt insidere kendt for at være det mest tåbelige af alle. Eller for at sige det på den pæne måde: Det marked, hvor public money har størst indflydelse. Og når der er tale om public money i England, så er det typisk bets sat med hjertet og ikke med hjernen.

Det afspejler sig ikke ved f.eks. kampmarkederne i den engelske Premier League, for her balanceres bogen fint mellem de forskellige klubbers fangrupper, men når det gælder landsholdet, The Three Lions, så er sagen anderledes.

Det engelske spillermarked er (når ses bort fra Japan, men det er en anden historie, som vi gemmer til en anden god gang) verdens største, og husk igen her, at det ikke er penge sat på engelsk fodbold, vil taler om, men penge spillet fra Storbritannien. Ingen steder i verden er det mere udbredt, at man da lige skal have en fiver eller tenner ud på en kamp, og det i hvert fald, hvis man har sit hold i kamp. Og landsholdet er alle englænderes hold, og når det kommer til punts, så better alle med hjertet.

Samme tendens kan man iagttage i alle skandinaviske lande (svenskerne er de mindst slemme, mens nordmændene er helt ude på overdrevet - endda værre end englænderne), men ikke alle steder. Sjovt nok så oplever man i store fodboldlande som Tyskland og Italien næsten den modsatte effekt, hvor folk næsten better oftere imod deres landshold end på det. Der har været analytikere, som har forsøgt at gå i dybden med dette fænomen, dette dog uden at nå til nogen endelig konklusion.

Én faktor har alle dog peget på: Pressen. I England bakker den altid landsholdet og de engelske spillere op og nærmest per automatik tilskriver dem verdensstjernestatus. Samme tendens kan man opleve i Norge, i lidt mindre grad i Danmark og så lidt mindre grad endnu i Sverige.

I Tyskland og Italien derimod forholder pressen sig altid uhyre kritisk til landsholdet. Dette kan igen hænge sammen med de pågældende landes seriøsitet, når det kommer til fodboldjournalistik og -analyse. Bevares, der er undtagelser, men i England er billedet, at der ikke skrives analystisk, for det vil jo være kritisk, og det sælger ikke aviser nær så godt, som lalleglade jubelhistorier gør.

I Tyskland og Italien er man i den anden grøft med seriøs fodbold-analytisk og kritisk journalistisk, og i Skandinavien nok ikke ovre i den engelske grøft, men dog tættere på den, end på hvad holdningen til fodbold-journalistisk er i Tyskland og Italien.

Kigger man på tv er det det samme. På engelske tv vil man praktisk taget aldrig kunne opleve en kommentator eller ekspert tale om, at venstre back er rykket fem meter længere tilbage, at et skifte til en skæv 3-5-2 med flere højre overlaps vil være smart, etc. Nej der er det mere med: "The  lad's done very good", og så er den taktiske analyse slut.

Nå, det var et sidespring, og der kan være mange grunde til, at det engelske landshold altid er blevet sindssygt odds-overvurderet, når det kommer til public money.

Men dén tid er måske ovre.

England – Tunesien

I England – Tunesien startede det hele ud med et asian handicap-leje, hvor den typiske linje var Tunesien +1,50, og det lignede jo guf, idet man endda kunne se frem til forventelige odds- eller/og linjestigninger. England, eller rettere the English stupid money ved man altid, hvor man har.

Men åbenbart ikke længere. For allerede en uge inden kampen begyndte odds og linjer på Tunesien at falde. Okay, Tuneserne spillede en god håndfuld dage inden en optaktskamp mod Spanien og gjorde det med et smalt 0-1-nederlag på en sen spansk scoring fint, men alligevel. Odds ikke kun faldt på Tunesien, de faldt kraftigt. Og det på et tidspunkt, hvor markedsudviklingen skulle være domineret af stupid money!

Lang historie kort – odds på Tunesien fortsatte med at falde til helt på op kampdagen, hvor syndikatet på dette tidspunkt ærger sig gul og grøn. Den typiske linje på Tunesien er nemlig forandret fra at være +1,5 til +1, og det er et kæmpedrop. Man er endda stærkt i tvivl om, om der overhovedet er værdi tilbage på tuneserne, noget man værdimæssigt langtfra var ude i med Island, Schweiz og Mexico.

Syndikatet i Saigon endte med en pæn sum på Tunesien spredt ud på både 1,25 og +1, men meget af det hedging-orienteret, så overskuddet blev begrænset - meget begrænset endda. I forhold til de +1,5 til omkring minimum odds 1,80, man havde forventet på tuneserne, hvilket ville have indbragt et tungt overskud, stod man tilbage, ikke med en lang næse, men med et efter forholdene skuffende lille overskud.

Og sandheden er endda, at det kunne være gået værre. England vandt, som vi alle ved, 2-1, og det først på et mål i overtiden, men kampen afslørede stor engelsk dominans. En dominans så stor, at et normalt udfald ville have været engelsk sejr med to eller tre mål. Så syndikatet og smart money endte med at være heldig.

Men heldig eller ej, det er sådan set ikke spørgsmålet. På forhånd var der nemlig ingen tvivl om, hvor værdien i forhold til oprindeligt offentliggjorte odds lå. Alle indenfor branchen var enige om ikke kun på Tunesien, men da 100 procent oplagt på Tunesien. Det gode spørgsmål er nu, hvorfor stupid money pludselig var enige med smart money – det er nærmest aldrig sket før i en landskamp med England.

Man har endnu ikke svaret i Saigon – der arbejdes stadig heftigt på at indsamle nok materiale fra bookier rundt omkring og med at analysere tal, summer og timelines. Én teori har man dog. En teori, der understøttes af også Brasilien-Schweiz og Tyskland-Mexico, samt dels også Argentina-Island – nemlig at stupid money er blevet klogere. Var det kun i Englands kamp, at man havde oplevet et overraskende stupid money flow, så kunne man måske slået det hen som et enkeltstående tilfælde, men det lader under denne VM-slutrunde til at være en generel tendens, at markedseksperterne ikke længere kan forudsige strømmen af stupid money, simpelthen fordi denne strøm ikke længere er stupid, men tværtimod clever.

Og det er ikke noget, man kan li’ i Saigon eller hos andre syndikater. Det gør det ikke umuligt at lave penge, så langtfra endda, men det gør arbejdsbetingelserne vanskeligere og nok så væsentligt: Profitten mindre.

Nu er jeg vidende om, at det er det gået godt, rigtigt godt endda, for Saigon-syndikatet i den første halvanden VM-uge, men det kunne have været bedre, og man er udmærket klar over, at hvis den ekstra edge med de mange dumme VM-penge flydende rundt ude på markedet skabende næsten automatisk ekstra værdi er væk, ja så skal der ikke meget til, før det pludseligt kan begynde at gå den anden vej.

Debatten om stupid money, og hvad der under VM er sket med dem, er ikke overstået, så langt fra endda. Se for mere i morgendagens VM-artikel.

Spilforslag:

Av, det gjorde ondt i går, at Neymar i syv minutters dyb overtid lige skulle sætte en unødvendig 2-0-kasse ind for Brasilien, men sådan er det jo engang imellem. Et ellers udmærket +1,75-punt på Costa Rica blev i stedet forvandlet til halvt tab. Island tabte også, men heldigvis reddede jeg ved schweizisk sejr over Serbien noget af skindet på næsen.

Men til dagens VM-kampe. Jeg har to anbefalinger:

Sydkorea – Mexico: Jeg kan kun se én ting her – mexicansk sejr, og jeg forstår ærlig talt ikke oddsene. Sydkorea viste absolut intet mod Sverige. Forsvarsmæssigt sejlede det koreanske hold rundt i en grad, så jeg kun har set Saudi-Arabien ringere, så jeg tror, det kun er et spørgsmål om tid, før Mexico knækker dem.

Odds på sejr til Mexico er 1,73 (Betfair Sportsbook*), men jeg strammer skruen og tager Mexico på asian handicap -1 (2,39 førende dansk licensløs international bookmaker, 2,31 Betfair* Spillebørs, 2,30 Betsafe). For den risiko at måtte nøjes med nul gevinst (men nok så vigtigt indskuddet tilbage) finder jeg det værd at sigte efter det højere odds på, at Mexico vinder med minimum to mål.

Tyskland – Sverige: Tricky, tricky. Tyskland skal vinde, ellers må de ret sikkert vinke VM farvel, men tyskerne bør vel også være i stand til at besejre det fodboldmæssigt temmelig begrænsede svenske landshold? Måske, men stensikkert er det ikke, for der er lige præcist en og kun én ting, svenskerne er gode til, nemlig at forsvare sig.

Jeg forventer en lang svensk forsvarskamp med Tyskland i noget à la 75 % boldbesiddelse. Lykkes det for tyskerne at bryde det svenske forsvar ned, er løbet kørt for Sverige, men jeg gør ikke indskud på, at Sverige får point, blot på, at svenskerne taber med maksimalt ét mål. Sverige på asian handicap +1,5 betales med odds 1,58 (Unibet* og Betsafe).

Artiklen er den syvogtyvende ud af 51 i BetXperts VM-serie af Torben N. Sørensen og Toke, der kan læses mere om her. Alle artikler i serien kan læses her, mens BetXperts store VM-sektion med analyser af holdene kan læses her.