Verdensfodbolden er under forandring. Fra 2026, hvor VM nok havner i USA, Mexico & Canada, vil slutrunden komme til at bestå af 48 deltagere. Hvorfor? Drop roligt den romantiske idé om, at det er, fordi flere små nationer kan få chancen. Nix, det er, fordi man ikke vil risikere en ny slutrunde uden mastodonter som USA og Italien, og derudover vil man også morderligt gerne have Kina med.  Pengene styrer, og ingen beslutninger truffet i verdensfodbolden nu om dage har at gøre med fodboldens bedste. It’s all about the money.  

Fodbolden er blevet sekundær. Snart sagt alle beslutninger nu om dage taget i toppen af fodboldverdenen bliver taget på basis af én ting og én ting alene, og den ting er ikke fodbold, men penge.

Pengene styrer fodboldverdenen.

Så simpelt er det. Der blive næppe taget én eneste beslutning i FIFA, i andre højtstående forbund eller i de rige storklubber, uden at der bliver mere end skelet til det sandsynlige bundlinjeresultat først. Det vil sige... sådan var det. Nu skrivende 2018 er det det samme - og så ikke helt alligevel. For der er sket en stramning. Nu bliver der nemlig ikke bare skelet til bundlinjeresultatet længere. Nix, det er ganske enkelt bundlinjeresultatet, som afgør beslutningerne.

Og hvor er fodbolden henne? Tja, det er jo spillet med den lille runde, der fascinerer og begejstrer ikke kun millioner, for vi er oppe i milliard-størrelsen, af mennesker kloden rundt, men også bringer pengene ind. Ofte har man imidlertid på fornemmelsen, at fodbolden selv desværre ikke er andet end en uvelkommen irritation - et nødvendigt onde så at sige - for de høje herrer, der træffer beslutningerne i fodboldens verden.

Vi står foran VM-slutrunden i Rusland. 11 dage resterer til åbningskampen. Og vi ved alle, at årsagen til, at slutrunden skal spilles i Rusland, er penge. Mere specifikt: Penge til FIFA. Det er også årsagen til, at verdens blik i 2022 bliver rettet mod Qatar, samt årsagen bag den beslutning, FIFA-kongressen den 13. juni i Moskva vil træffe om slutrunde-værtsskabet i 2026 – penge.

Læs også: VM 2018: Hvad koster en VM-slutrunde?

Værtsskabet 2026

Bud på VM-slutrunden 2026 skulle være FIFA i hænde senest 16. marts 2018, hvorefter FIFA på sin kongres 13.  juni under VM-slutrunden i Rusland vil afgøre værtsskabet, alternativt genåbne processsen, hvis kongressen ikke accepterer nogle af de indkomne bud.

FIFAs umiddelbare krav til værtsskabs-ansøgere, før noget andet kom på tale:

  • Fri ind-og udrejse til værtsskabslandet uden visa-restriktioner for FIFA-ansatte og -personer tilknyttet slutrunde-organisationen.
  • Fri arbejdstilladelse for FIFA-ansatte og -personer tilknyttet slutrundeorganisationen.
  • Fuld skattefritagelse for FIFA, FIFA-ansatte og -personer tilknyttet slutrunde-organisationen samt FIFA-subsidiaries (bl.a. FIFA-sponsorer).

Som de fleste måske er klar over, er der to ansøgninger til VM-slutrunden 2026: En fælles ansøgning fra USA, Mexico & Canada samt en ansøgning fra Marokko.

Afrikansk mundkurv

Lad os kigge lidt på det sidste bud først. Skulle VM komme til Marokko, vil det være anden gang, en VM-slutrunde bliver spillet på det afrikanske kontinent, og pudsigt nok var Marokko også blandt ansøgerne til den første, 2010-slutrunden, som blev spillet i Sydafrika.

Tidligere i år blev Det Afrikanske Fodboldforbund CAFs konference afholdt i Casablanca, Marokko. Ikke overraskende fyldte det marokkanske bud på VM-slutrunden 2026 en del på programmet, men der var ikke den store offentlige opbakning til Marokkos værtsskabsansøgning at finde blandt de delegerede fra de afrikanske nationer. Alt, hvad CAF-præsident Ahmah Ahmad eksempelvis kunne svinge sig op til at sige, var: "Lad det bedste bud vinde" 

En del af forklaringen kan være, at FIFA havde givet dem mundkurv på. I et diktat fra FIFA-generalsekretær Fatma Samoura blot en uge forinden CAF-konferencen fandt sted (tilfældigt tidspunkt...?) kom et diktat til alle associations-medlemmer under FIFA: ”Alle officials, der er stemmeberettigede til FIFA-kongressen i juni 2018 i Rusland, skal afstå fra at udtale sig offentligt - det være sig mundtligt eller skriftligt - om værtsskabsbud eller andet i forbindelse med afstemningen til VM-værtsskabet 2026”. Således blev de afrikanske lande effektivt afskåret fra offentligt at bakke op om Marokkos værtsskabsbud.

Det er en ganske usædvanlig fremgangsmåde at give demokratisk valgte medlemmer i en demokratisk organisation mundkurv på om emner, der afgøres demokratisk (der var jo ikke tale om en foregående retssag e.lign.). Faktisk minder det ikke så lidt om censur. Pudsigt nok var FIFA-præsident, Gianni Infantino, tilsyneladende ikke underlagt samme censur, da han i medierne kunne ses udtale sig meget positivt om USA, Mexico & Canadas bud.

Men hvorfor denne censur? Hvilket formål kan den have? At anbefale og give sin støtte til denne eller hin kandidat i demokratiske afstemninger har altid været en del af et demokratis spilleregler. Det synes imidlertid klart, at Infantino har en dagsorden. For ham og FIFA er det oplagt, at der er mange flere penge i en slutrunde i USA (undskyld, Canada og Mexico, at denne skribent lige glemmer jer for en stund), end der er i en slutrunde i Marokko.

Og hvis man giver de afrikanske medlemmer (CAF er den stemmemæssigt største konføderation under FIFA) mundkurv på, så vil man handicappe Marokkos ansøgning betydeligt. Da formanden for Den Marokkanske VM-komité, Hicham el Amrani, dagen efter CAF-kongressen af britiske Independent blev spurgt, hvad han synes om FIFAs direktiv om, at det var forbudt for FIFA-medlemmerne at vise offentlig støtte, bakkede han op om beslutningen. Ikke overraskende. Han havde intet valg. Det ville næppe have hjulpet Marokkos værtsskabschancer at gå i rette med FIFA...

Marokkos eneste håb – Trump-effekten

Man bemærker, at VM-værtsskabet 2026 vil blive afgjort efter en ny, mere åben og demokratisk afstemning, hvor alle medlemmer under FIFA har en stemme, og altså ikke længere efter en intern afstemning blot mellem FIFAs executiv-medlemmer.

Hicham el Amrani udtalte sig også positivt overfor den ændrede procedure i FIFA. Ja, marokkaneren kunne næsten ikke rose FIFA-ledelsen og boss Infantino nok i de succesrige bestræbelser på at gøre FIFA ren og demokratisk (Jeg elsker det engelske udtryk ”bend over backwards”, som desværre kun oversættes dårligt til dansk). Alt andet ville formentlig også være politisk selvmord af El Amrani og Marokko, og alt andet lige er ”ét medlem, én stemme” i forhold til det tidligere stemme-system i FIFA næppe heller til Marokkos ugunst. Dét sagt er USA, Mexico & Canada dog kæmpefavorit til at vinde afstemningen om 10 dage, omend der har været spekulationer fremme om en ”Trump-effekt” hos mange stemmeberettigede, som gør det samlede udfald mere usikkert.

Men Marokko er med kun 33 millioner indbyggere oppe imod en samlet befolkningsgruppe på en halv milliard, og kigger man på økonomien, er der heller ikke nogen grund til at finde en finere målestok frem.

Ydermere bliver VM-slutrunden 2026 udviddet til at omfatte 48 nationer, hvilket giver flere kampe, flere potentielle logistiske problemer og øgede krav til stadions og infrastruktur. Slutrunde-udvidelsen har ligget i kortene længe og blev endeligt vedtaget i FIFA i januar 2017.

For at kunne indfri sine valgløfter var det magtpåliggende for Gianni Infantino at udvide VM-slutrunden. Den risiko, der eksisterer, for at store nationer som USA og Italien ikke når med i slutrunden, vil Infantino gerne have elimineret, og kan man også få store og pengetunge Kina med som en mere eller mindre fast slutrunde-deltager, ja så vil det oplagt skæppe ekstra godt i kassen. Hvordan det så kan arrangeres, står ikke helt klart, men det er dog evident, at chancen for at få kineserne med efter en udvidelse til 48 nationer er forøget.

En 48 hold stor slutrunde

Nu vi er ved det, lad os så kaste et blik på, hvad en 48 nationer stor slutrunde vil få af implikationer. Det første er, at det oplagt bliver nemmere at kvalificere sig. Det vender vi tilbage til.

I selve slutrunden inddeles de 48 hold i 16 grupper à tre hold i hver gruppe, hvorfra de to bedste fra hver tre holds-gruppe går videre til knockout-fasen. Derfra er det cup-system hele vejen, hvilket giver 48 gruppekampe og 32 cup-kampe herunder bronzekampen og finalen. I alt 80 kampe.

Detaljerne i det nye slutrunde-system er endnu ikke færdigudviklede. Et klart minus i den nye struktur er, at to hold, der mødes i sidste kamp i en gruppe, kan have fælles interesse i et resultat, som vil sende det tredje hold i gruppen ud, en omstændighed, Infantino har foreslået imødegået ved at sende uafgjorte gruppespilskampe ud i straffesparkskonkurrence, men man behøver ikke være den store atomfysiker for at se, at dette ikke vil fjerne problemet.

Og ligegyldigt hvad man gør, så kan dette problem ikke fjernes, hvilket i min stakkels naive sportslige bog er en total diskvalifikation af hele systemet. Men det betyder intet - absolut intet faktisk - for det er jo en fodbold-betragtning. Det eneste, der betyder noget, er de forøgede indtægter.

Kvalifikationen

De ekstra pladser i slutrunden? Med 48 deltagere vil der med en plads automatisk til værtsnationen være 47 pladser tilbage at spille om i VM-kvalifikationen.

Efter et forbløffende slagsmålsløst FIFA-møde i Manama, Bahrain, i maj 2017 blev det besluttet, at de forskellige pladser i VM-slutrunden fra 2026 og frem vil blive uddelt efter følgende model:

  • Europa 16 pladser
  • Afrika 9 pladser
  • Asien 8 pladser
  • Sydamerika 6 pladser
  • CONCACAF 6 pladser
  • Oceanien 1 plads

Det er i alt 46 pladser, og det bemærkes, at værtsnationen (eller værtsnationerne, som dog kun vil få i alt én automatisk plads) vil kannibalisere på deres konføderations antal af pladser. De to resterende slutrunde-pladser op til 48 vil blive uddelt i et hjemme/ude playoff-spil.

Playoff’en vil få deltagelse af en nation fra alle FIFAs seks konføderationer - minus UEFA - plus en ekstra nation fra den konføderation, værtsnationen er fra. De to bedste i FIFAs World Rankings vil blive seedet og går således først i ind de to playoff-finaler, mens de fire øvrige først skal spille semifinaler.

Ligesom den nye struktur ligner en automatisk plads til New Zealand, ser det også ud, som om Sydamerika i praksis kan vide sig forholdvis sikker på ikke kun seks, men syv pladser. Fodboldkvalitetsmæssigt ikke uretfærdigt, men alligevel politisk godt gået af en konføderation med kun 10 FIFA-medlemmer.

Argentina & Uruguay melder sig ind på 2030

Ved FIFA-kongressen to måneder forinden blev flere overordnede ting vedtaget til fremtidige VM-turneringer. Vigtigst, at en slutrunde ikke kan afholdes på samme kontinent, som allerede har haft værtsskabet i af en af de to foregående slutrunder, hvilket effektivt afskar europæiske og asiatiske lande fra at ansøge om værtsskabet 2026. Ydermere blev FIFAs regel om, at slutrunden ikke kunne deles mellem to eller flere nationer, ophævet.

Retningslinjerne omkring ansøgninger til fremtidige værtskaber (som dog kan blive ændret løbende af FIFA) er, at ansøgningsnationer skal orientere FIFA om deres interesse senest 10 måneder før VM-slutrunden otte år inden, og at den officielle ansøgning skal være FIFA i hænde senest tre måneder før slutrunden otte år inden, hvorefter FIFA tre-fire måneder senere vil tage sin afgørelse på den FIFA-kongres, som altid finder sted under en VM-slutrunde.

Der ér i øvrigt allerede annonceret og faldet et bud på VM-slutrunden 2030, nemlig et samlet bud fra Argentina og Uruguay. Mens der ikke har været noget officielt fremme endnu fra den britiske kant, forventes det imidlertid også, at enten England alene eller Storbritannien (England, Skotland, Wales & Nordirland) vil ansøge om værtsskabet i 2030. Et sådant kommende bud fra England/Storbritannien har allerede modtaget UEFA-præsident, Alexander Ceferins, og det tyske fodboldforbund, DNBs, officielle støtte (hvilket altså er en overtrædelse af FIFAs nye direktiv om ikke at måtte give offentlig anbefaling af eller støtte til værtsnationsansøgere, men der er i FIFA tilsyneladende forskellige regler for Loke og for Thor).

Nu må FIFA selvfølgelig vente helt til 2026 med den udvidede slutrunde og dermed også de væsentlig forøgede indtægter. Man har forsøgt at presse Qatar til at overveje en udvidelse allerede i 2022, men uden held, og som denne skribent ser det, godt nok for det.

”Flere hold” er uvæsentligt – ”De rigtige hold” er det vigtige

Det interessante for FIFA, analyserer man tingene økonomisk, er egentlig ikke at få flere hold med til slutrunden, men at få de rigtige hold med. En intern analyse (og sådanne bliver der foretaget mange af, så ikke noget underligt dér) i 2017 blev lækket, og den klargjorde, at økonomisk var der god ræson i, hvis FIFA på den ene eller den anden måde sikrede, at nogle nationer var med i slutrunden hver gang.

Vi kan hurtigt gå listen igennem, for den omhandler primært 21 nationer, og der er ikke meget overraskende at finde:

Fra Europa, Lag I:

  • England
  • Tyskland
  • Frankrig
  • Italien
  • Spanien 

Fra Europa, Lag 2:

  • Rusland
  • Tyrkiet

Fra Sydamerika:

  • Brasilien 
  • Argentina
  • Colombia

Fra CONCACAF: 

  • USA
  • Mexico
  • Canada

Fra Afrika:

  • Sydafrika
  • Egypten
  • Nigeria 

Fra Asien:

  • Kina
  • Japan
  • Sydkorea
  • Australien
  • Saudi Arabien

I virkeligheden meget simpelt. Det er jo sådan set bare en liste over de nationer fra de forskellige verdensdele, som det vil skæppe mest i FIFAs kasse at få med til slutrunder, det set ud fra de seks primær-faktorer, som analysen fokuserede på:

  • Brutto National Produkt 
  • Befolkningsstørrelse
  • Almen fodboldintesse 
  • ”Spending ability” 
  • Mulige tv-indtægter 
  • Tilstedeværelse af potentielle sponsorer.

Det nævnes i samme analyse, at kredsen af ideelle slutrundedeltagere i løbet af en 12 års-periode med henblik på yderligere økonomisk udvikling sandsynligvis bør udvides til også at omfatte Indien og Indonesien samt muligvis også Iran. Da Europa har flere VM-pladser til rådighed end noget andet kontinent, blev der endvidere i analysen udpeget et ”Lag 3” af de mest attraktive lande at få med til en VM-slutrunde fra Europa udover de allerede syv nævnte fra Lag 1 & Lag 2. Lag 3 bestod af Holland, Polen, Rumænien og Ukraine.

Super-laget af nationer, som det vil være en økonomisk katastrofe ikke at få med til en VM-slutrunde, består af 10 lande: 

  • England 
  • Tyskland
  • Frankrig
  • Italien
  • Spanien 
  • USA
  • Brasilien
  • Kina
  • Japan
  • Sydkorea

Kina med sit ellers enorme potentiale er man jo så vant til misser slutrunderne, men at både Italien og USA heller ikke er at finde i Rusland er en mega bet for FIFA.

Ovenstående slags analyser er der naturligvis ikke noget galt i at lave, og i det hele taget er analyser som regel et gode, idet de hjælper til med at skaffe bedre overblik. Spørgsmålet er så selvfølgelig, hvad man bruger analysernes resultater til. Men Danmark og andre små nationer kan i det mindste glæde sig over, at efter FIFA på den eller den anden måde før eller siden nok skal vide at finde frem til et system, hvor nationerne på ovenstående liste vil være at finde blandt fremtidige slutrunders deltagernationer, så resterer der trods alt stadig 20 slutrunde-pladser at sætte navne på...

Hvor meget den udvidede slutrunde, som i 2026 jo nok havner i Nordamerika, vil skæppe ekstra i kassen for FIFA, er endnu for tidligt at sige noget om, men det står klart, at vi ikke taler om småpenge.

Men VM for landshold er jo ikke det eneste VM under FIFA, og alle sten skal tilsyneladende vendes for at finde øgede indtægter. Derfor har Gianni Infantino også kastet sit blik på det indtil nu lidt oversete VM for Klubhold.

VM for klubhold

VM for Klubhold spilles som en mini cup-turnering hvert år tidligt i december med deltagelse af kun otte hold, hvor vinderne af Europas Champions League og Sydamerikas Copa Libertadores er seedede og træder direkte ind i semifinalerne. Man skal ikke undervurdere (tænk især merchandise- og trøjesalg på de store markeder i Kina, Japan og Sydkorea) den økonomiske gevinst for de implicerede klubber, men FIFA får ikke rigtigt noget ud af VM for Klubhold. Som det er nu.

Dét vil Infantino imidlertid gerne gøre noget ved, og han barsler med planer om fra 2021 at gøre VM for Klubhold til en 24 hold stor turnering spillet hver fjerde år op til landsholds VM-slutrunden, replacerende Confederations Cup, der indtjeningsmæsssigt ikke lever op til det potentiale, som et sådant Klub-VM vil have.

Gianni Infantinos Klub-VM idé blev offentliggjort i det sene 2017 og blev generelt ikke modtaget vel hos potentielt implicerede storklubber rundt omkring. Det dog med ganske vigtige undtagelser, idet super-sværvægterne Real Madrid og FC Barcelona viste interesse... men det ville jo også være underligt, hvis FIFA viste sig at være den eneste, der synes at have et aldrig mættet behov for at tjene endnu flere penge, end de gør i forvejen...

Artiklen er den sjette ud af 51 i BetXperts VM-serie af Torben N. Sørensen og Toke, der kan læses mere om her. Alle artikler i serien kan læses her, mens BetXperts store VM-sektion med analyser af holdene holdene kan læses her. 

Kilder: FIFA; Associated Press; Reuters; The Economist; Business Insider; Nordea Markets; Macro Advisory; Bloomberg; NBC; ESPN; Sports Illustrated; Wall Street Journal; Washington Post; New York Times; Chicago Tribune; Canadian Press; BBC; The Telegraph; Independent; The Guardian, Die Welt og Frankfurter Allgemeine.