Mange af Giro d'Italia-kandidaterne varmer op til løbet i Tour of the Alps, hvor en del af VM-ruten også passeres. Læs vores store optakt til løbet, der køres fra mandag d. 16. april til den 20. april.
Tour of the Alps (tidligere Giro del Trentino) er ét af de vigtigste optaktsløb til årets første grand tour, Giro d'Italia. Det skyldes, at løbet typisk byder på en hård rute på italiensk jord, og sådan er det også i år.
Næsten da, for løbet bevæger sig også ind i Østrig, som det ofte har for vane at gøre. I år er det ekstra interessant, for sidste etape af løbet byder på det første møde med en vigtig del af VM-ruten. En rute, der i år passer til klatrerne.
Det samme gør dette løbs rute. Det er ikke en overraskelse, men da Tour of the Alps relancerede sig selv sidste år med det nye navn, var det lidt en skuffelse, at de store bjerge udeblev. De er tilbage på programmet i år, og dermed ligner løbet en lille perle på kalenderen.
Det overskygges ganske vist af, at Ardenner-ugen er i fuld gang, men tag ikke fejl: Der køres ret godt her, og det er næsten umuligt ikke at komme i Giro d'Italia-stemning.
Tour of the Alps - Odds & Tips
Hold øje med cykeltips fra Jesper Carstens.
|
Vinder |
Bedste odds | Bookmaker |
| Miguel Angel Lopez | 2,25 |
 |
| Chris Froome | 3,75 |
|
| Thibaut Pinot | 6,00 |
|
| Fabio Aru | 8,00 |
|
| Domenico Pozzovivo | 12,00 |
|
| George Bennett | 17,00 |
|
Favoritterne
På forhånd er der fire ryttere, der stikker ud som løbets forhåndsfavoritter. Meget afhænger af, hvilken form de dukker op i, men umiddelbart vil det være en overraskelse, hvis sejren ikke går til én af disse fire.
Chris Froome, Team Sky
Det er ikke uden tøven, at jeg trods alt peger på Chris Froome som favoritten i det her løb. Briten, der har en mulig karantæne over hovedet, har nemlig et særligt fokus i år, hvor han satser på Giro d'Italia og Tour de France.
Først og fremmest har han intet vist i år. Det har været en rolig sæson med henblik på at bevare formen ind i Tour de France. Alene det gør det tvivlsomt, at Froome stiller i samme formniveau, som de normale Giro d'Italia-kaptajner har gjort det hos Team Sky. Niveauet bliver nok lidt under. Faktisk kan man nok drage lidt paralleller til sidste års Criterium du Dauphine, hvor han afgjort var et stykke fra toppen, men stadig kørte med i toppen.
Såfremt han er på det niveau, så vil Froome køre bjergetaperne i sit eget tempo. Det vil sige, at han (nok) bliver sat, inden han kommer tilbage mod toppen.
Der er dermed ingen tvivl om, at det er forbundet med en vis risiko at pege på Froome, men når man tænker på, hvordan Sky normalt har prioriteret optaktsløbene, så føler jeg alligevel, at jeg må pege på den bedste etapeløbsrytter i løbet. Men det er med en forståelse for, at han kan køre under niveau og bliver nummer 3-4-5.
Miguel Angel Lopez, Astana
Det populære valg er nok Miguel Angel Lopez, og sådan vil det sandsynligvis være i mange løb, der skal afgøres i bjergene, og Miguel Angel Lopez vil på mange måder være prototypen på en rytter, der vinder Giro del Trentino: en rytter, der går hen og bliver en vigtig aktør i Giro d'Italia, men som nok ikke helt vinder i sidste ende.
Miguel Angel Lopez er, når han rammer dagen, afgjort en af de bedste bjergryttere i feltet, men det er svært at lure hans stabilitet. For eksempel så han stærk ud i Tour of Oman og Abu Dhabi Tour for dernæst at være ringe i Tirreno-Adriatico, og sidste år var han flyvende et par dage i Vuelta a España for dernæst at fade ud igen. Han har vundet Schweiz Rundt i 2016, og jeg kan sagtens se ham vinde her også. Det er slet ikke usandsynligt.
Især hvis løbet udvikler sig til en kontrolleret affære, hvor kun 2. etape er udslagsgivende for klassementet. Det er meget sandsynligt. Han har et stærkt hold med Jan Hirt, Luis Leon Sanchez, Davide Villella og Pello Bilbao, der kan hjælpe med at kontrollere de øvrige etaper, såfremt han vinder 2. etape. Er Froome ikke helt på toppen, så peger jeg på ham, skønt hans stabilitet er et spørgsmålstegn.
Thibaut Pinot, Groupama-FDJ
Det er meget muligt, at de to første ryttere begge falder lidt igennem af forskellige årsager, og så vil jeg ikke blive overrasket, hvis det bliver franske Pinot, der løber af med det hele.
Franskmanden elsker at køre i Italien, og han var en af de stærkeste ryttere i løbet sidste år. Han har lidt mere fokus på at præstere i både Giro d'Italia og Tour de France i år, hvorfor hans program har været ganske kort, men kan Pinot få tur i den her, så er han et glimrende bud på en vinder.
Det er han, blandt andet fordi han efterhånden har udviklet en god "spurt" blandt de bedste. Han er ikke hurtig som Valverde, men kommer favoritterne til stregen på fx 1. etape, så er det umiddelbart svært at se en, der er hurtigere end ham.
Spørgsmålet er, om han kan følge med de allerbedste på 2. etape. Det er den etape, der afgører løbet. Rammer han sit topniveau, så kører han med om sejren der. Men han har altså blot kørt to "anonyme" etapeløb indtil videre, så hvem ved, hvor hans niveau for alvor er.
Fabio Aru, Team UAE Emirates
Normalt er det ganske farligt at stole på Fabio Aru i andre løb end grand tours. Han lever sjældent op til sit bedste i disse. Han var dog én af de stærkeste i Criterium du Dauphine sidste år, der kom umiddelbart efter en skadesperiode, så måske er der ved at ske et skift.
Hvis han er på sit bedste, så kører han med om sejren på 2. etape. Mit bud er egentligt, at han kører på sit normale, jævne niveau i det her løb, inden han skruer bissen på i Giro d'Italia, og derfor er jeg egentligt lidt tilbageholden med at placere ham i denne kategori. Der er dog en chance for, at han kører med om sejren blandt de bedste, og det gør, at han beholder pladsen.
Men som man måske kan aflæse, så er der afgjort spørgsmålstegn ved alle fire. Jeg stoler egentligt mest på Pinots bundniveau, men de tre andre har et højere topniveau - også selvom det er tæt.
Øvrige kandidater
Der synes at være et niveauforskel i feltet. De fire førnævnte ryttere stikker sig ud som de bedste, mens de øvrige her er et niveau under. Det er dog ikke umuligt, at de kan vinde, for det er trods alt blot et optaktsløb, hvor der er masser af spørgsmålstegn.
Man kan for eksempel pege på George Bennett. Han er selvfølgelig ikke samme navn som de fire øvrige, men han har været formstærk hele året og leveret gode præstationer i Tour Down Under, Tirreno-Adriatico og senest Catalonien Rundt. Dog uden at vinde noget som helst. Han er dog en rytter, der øger niveauet fra år til år. Men der er givetvist langt til sejren.
Det største navn i denne gruppe er sandsynlingvis Louis Meintjes, men sydafrikaneren er alt andet end en vinder. Han har kørt top 10-placeringer hjem i de store grand tours, men han har vel i princippet aldrig lavet et nævneværdigt angreb. Hvis han skulle vinde her, så vil det være den største præstation i hans karriere.
Domenico Pozzovivo har det med at levere gode præstationer i det her løb, men det er klart, at en sejr vil være det største i hans karriere siden 2012, hvor han også vandt løbet, der dengang hed Giro del Trentino. Han er dog endt i top 10 i samtlige udgaver siden 2008 (med undtagelse af 2013, hvor han ikke gennemførte løbet).
Det er også snart tid til, at Ben Hermans skal vise noget forud for Giro d'Italia. Han skiftede før denne sæson til det israelske cykelhold, Israel Cycling Academy, og de har fået et wild card til løbet, men indtil videre har det ikke været imponerende fra belgierens side. Han var ellers ret god i 2017, men det er svært at se ham vinde noget her.
Giulio Ciccone er Bardianis håb. Den unge italiener vandt en flot etape i Giro d'Italia i 2016, og han har siden lagt til på sit niveau. Han er ikke blandt de bedste endnu, men han bliver bedre og bedre, for hvert år der går. Det vil dog alligevel være en overraskelse, hvis han vinder her.
Frankrig har også et andet håb end Thibuat Pinot i form af Alexandre Geniez, men hans niveau er meget varierende fra løb til løb. På sine bedste dage er han glimrende.
Så er der alle hjælperne: David de la Cruz (Froome), Jan Hirt, Pello Bilbao (Miguel Angel Lopez) og Sebastian Reichenbach (Thibaut Pinot) står klar, såfremt deres kaptajn skuffer.
Ruten
Tour of the Alps starter med en kort etape på 1. etape. Der er blot 134,6 kilometer fra Arco til Folgaria. Etapen er dog stadig lidt hård. Det er ikke her løbet afgøres, og det er nok også svært at tabe det, medmindre man har en virkelig dårlig dag. Der skal passeres to stigninger på etapen, men det er Serrada-stigningen (19,2 km - 5,5 %), der er mest interessant. Det er dog - som det kan aflæses - ikke de vilde procenter, og fra toppen af denne er der nogle kilometers flad vej ind til målstregen, så den store favoritgruppe holdes nok intakt.
Det kan allerede ændre sig på 2. etape. Etapen går fra Lavarone og slutter 145 kilometer senere på toppen af Alpe di Pampeago - Fiemme, og det er en særdeles hård stigning. Med sine 7,7 kilometer og 9,8 % i snit ryster de fleste ryttere allerede lidt i bukserne, men når de når de sidste 3 kilometer, der sjældent stiger mindre end 10,5 %, så ved de fleste godt, at løbet i den grad kan afgøres på denne stigning.
På 3. etape venter en typisk udbryderdag. Etapen er 138,3 kilometer lang, og selvom der er to lange stigninger på den sidste halvdel af ruten, så topper de så langt fra mål, at det er svært at se favoritterne spille ud.
Det bliver lidt anderledes på 4. etape, men generelt er det her meget typisk etaper for dette etapeløb. Der kommer en stigning, der topper med ti kilometer til mål, men selvom Bannberg (7,0 km - 6,5 %) kan skabe en forskel, så er det svært at forestille sig, at det holder til målstregen, særligt fordi den er stejlest i bunden af stigningen.
5. etape går fra Rattenberg til Innsbruck og er 161,6 kilometer, og det er her at VM-ruten kommer ind i billedet. De kører nemlig på dele af ruten og passerer Olympia-stignigen (6,7 km - 6,0 %) tre gange. Den kommer næppe til at gøre samme skade som VM gør, men det bliver interessant at se stigningen i sin helhed. Sidste stigning topper 12,6 kilometer fra målstregen, så det er usikkert, hvor meget den betyder.
På papiret kan løbet være afgjort efter 2. etape, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. 3.-4.-5. etape er alle meget åbne etaper, hvor det kan være svært - men ikke umuligt - at gøre en forskel, og det kan resultere i et mere åbent løb end ellers.
