Catalonien Rundt 2018 - optakt: Valverde er storfavorit

Catalonien Rundt 2018 byder på masser af bjerge, og der er lagt op til et ganske spændende cykelløb. Jesper Carstens guider dig igennem i denne optakt.

Der er lagt op til en tæt affære i Catalonien Rundt. Nok er ruten i år ganske bjergrig, men arrangørerne har fundet nogle stigninger, der ikke normalt laver de største tidsforskelle, hvilket i den grad fremmer spændingen i klassementet.

Interessant bliver det også at følge Alejandro Valverde, der slikker sig om munden til synet af denne rute. Stigningerne er guf for ham, men han var involveret i et slemt Tour de France-styrt, og spørgsmålet er, om han kan nå det høje niveau, han viste i foråret 2017, eller om den gamle spaniers karriere så småt er ved at lakke mod enden.

Ligeledes er der også et helt andet fokuspunkt, der er værd at holde øje med. Hvem skal animere alle disse ugelange etapeløb, nu hvor Alberto Contador har valgt at indstille karrieren? Contador var kendt for at køre aggressivt, særligt i den senere del af karrieren, hvor han ofte tog på lange togter. Han er væk nu, og sporten skal nok overleve, men én eller anden må tage handsken op.

Catalonien Rundt plejer at være en åben affære, og jeg forventer ikke, at det bliver anderledes i år. Løbet nyder måske ikke samme anerkendelse som for eksempel Paris-Nice og Tirreno-Adriatico, der blev kørt tidligere på måneden, men det er værd at følge med, selvom manges fokus i øjeblikket naturligt nok er på de charmerende klassikere.

Catalonien Rundt Odds & Tips

Hold øje med cykeltips fra Jesper Carstens.

Favoritten

Han nærmer sig de 40, men Alejandro Valverde har ikke tabt pusten, og han er den store favorit før Catalonien Rundt 2018 skydes i gang.

Alejandro Valverde, Movistar

Det er imponerende hvordan Alejandro Valverde kan blive ved med at holde kæden stram. Men det kan han altså, den snart 40-årige rytter.

Han har i denne sæson vundet Volta a la Communitat Valenciana og Abu Dhabi Tour, og jagter således sin tredje etapeløbssejr på stribe her i Catalonien Rundt, som han også vandt sidste år for anden gang i karrieren.

Dels passer ruten ham helt optimalt. Både Vallter 2000 og La Molina-stigningerne ventes at blive de afgørende etaper i løbet, og her kan vinde begge etaper. Sidste år viste han også, at han er skarp på Barcelona-etapen, der afslutter løbet. I alt blev det til tre etapesejre for Valverde, og han har en chance for at gentage den bedrift.

Der, hvor Valverde måske kan komme i problemer, er på Vallter 2000. Ikke fordi jeg tvivler på hans egenskaber, men det er den stigning, hvor konkurrenterne har de største muligheder for at overrumple ham. Det sker næppe på La Molina, der passer ham helt perfekt, og det sker næppe på de småkuperede etaper undervejs i løbet.

Han har ikke kørt hverken Paris-Nice eller Tirreno-Adriatico. For mange ville det betyde, at der var lidt tvivl om formen, men ikke hos Valverde. Han er altid skarp. Han er løbets klare favorit.

Udfordrerne

I et stærkt felt er der tre ryttere, jeg finder interessante som Valverdes direkte konkurrent. Den ene af disse kører på hold med den spanske veteran.

Nairo Quintana, Movistar

Løbet passer ingenlunde optimalt for Nairo Quintana, da alt for meget forventes afgjort i finalerne. Vallter 2000 er ikke den hårdeste stigning, og La Molina er slet ikke, hvorfor løbet afgjort passer meget, meget bedre til Alejandro Valverde.

Men der er et par ting, der taler for Nairo Quintana.

Først og fremmest er han altid skarp, når han kommer fra en mindre løbspause. Han har ikke kørt siden det colombianske etapeløb, Oro y Paz, så jeg forventer, at han kommer flyvende her i løbet. Og så er det næppe det værste at køre på hold med Valverde.

Lad os antage, at Quintana kører relativt tidligt på Vallter 2000-stigningen. Hvem vil lukke hullet op til ham, mens Alejandro Valverde sidder på hans hjul? Det er ikke en stigning, hvor Quintana normalt vil kunne gøre forskellen, men får han først slået hullet, kan der alligevel opstå en stor chance for colombianeren.

Meget afhænger naturligvis af, at han bliver spillet rigtigt, men jeg ser Quintana som en af Valverdes konkurrenter - men altså kun, hvis han bliver brugt som et taktisk udspil. Kørte han løbet som kaptajn uden at være på hold med Valverde, så ville han næppe have de største chancer for at vinde det her løb; stigningerne er ikke optimale for ham.

Adam Yates, Mitchelton-Scott

Det er dog Adam Yates, jeg ser som den største udfordrer til Valverde. Adam Yates var flyvende i Tirreno-Adriatico, hvor et uheld dog resulterer i, at han aldrig blev en rigtig faktor i klassementet. Der er dog ingen tvivl om, at formen er der.

Yates' styrke er, at han besidder en ganske habil afslutning, og i et løb hvis to hårdeste etaper afgøres på relativt lette finalestigninger, bør det være ganske vigtigt. Han er ikke helt så hurtig som Valverde i en spurt, men stadig stærk. Samtidigt er han mere aggressiv end spanieren, og han venter ikke nødvendigvis til de sidste par hundrede meter, før han slår til.

Adam Yates skal lukrere på sit holds styrke. Foruden ham kommer også en formstærk Simon Yates til løbet med ambitioner, mens Esteban Chaves også er på holdkortet. Hans status kendes dog ikke efter Paris-Nice, hvor han skuffede i den sidste del af løbet.

Den styrke skal de udnytte. Jeg forestiller mig, at Simon Yates bliver den mere aggressive rytter, der forsøger sig lidt udefra, mens Adam Yates er det sikre kort at gemme til finalerne. Det kunne dog være spændende, hvis de forsøgte at bytte lidt rundt på de roller.

Dan Martin, Team UAE Emirates

Hvis Dan Martin kan komme tilbage efter et sygdomsplaget Paris-Nice, så er han bestemt farlig her i Catalonien Rundt, der er ét af hans favoritløb. Han vandt løbet i 2013 og er endt på podiet tre gange yderligere (2009, 2011 og 2016).

Sygdommen betyder selvfølgelig, at formen er lidt ukendt, men jeg antager, at han er frisk. Han har i dette løb Fabio Aru ved sin side som delt kaptajn, men Aru er nok ikke helt på toppen endnu, så ham forventer jeg mig ikke alverden af.

Løbet passer godt til Martin, fordi han - ligesom Valverde og Yates - er skarp på de her bjergafslutninger, hvor det hele afgøres på de sidste 100-200 meter. Han har et godt antrit og en solid spurt.

Hans helt store problem er, at Valverde har fuldstændig styr på ham. Helt og aldeles styr på ham. Kigger man på deres indbyrdes statistik, så har Valverde vundet 67 % af tilfældene, når de begge er endt i top10, og kun i Liege-Bastogne-Liege 2013 og Lombardiet Rundt 2014 har Martin vundet et løb, hvor Valverde også er kørt i top5. Jeg synes, at Fleche Wallonne er et godt billede på deres indbyrdes styrke. Martin prøver år efter år, men til sidst er det Valverde, der timer spurten perfekt og sejrer, mens Martin hamrer næven i styret.

Han kan sagtens køre løbet udefra, men det er svært at se ham få lov til det i det her løb, og dermed tyder meget på, at han skal køre "bjergspurterne" mod Valverde og co. Før eller siden får han skovlen under Valverde, men om det lige bliver her, ved jeg ikke. Måske. 

Andre interessante ryttere

Feltet er sprængfyldt med dygtige kandidater, der kan hente et stort resultat i løbet af det her løb. Jeg kommer ind på nogle af dem her.

Først og fremmest vil jeg nævne Mitchelton-duoen Simon Yates og Esteban Chaves. Chaves skal afgjort være bedre, end han var i de afgørende etaper i Paris-Nice, men Simon Yates kan - lidt i stil med Nairo Quintana - lukrere på, at holdet har en kandidat til finalerne, hvorfor han kan forsøge at angribe løbet udefra. Problemet er blot, at de øvrige hold ikke vil være blege for at lukke ned for angrebet, fordi de ikke frygter Adam Yates på samme måde, som de frygter Valverde. Men hvad ville der ske, hvis Simon Yates og Nairo Quintana fandt ind i et godt samarbejde tidligt på Vallter 2000?

Movistar har yderligere en mand, de kan spille ud i form af Marc Soler, der allerede sidste år endte på podiet her. De bør simpelthen spille ud, når de sidder med tre så gode ryttere, men jeg tror, at Soler trækker sorteper i det her tilfælde: Quintana og Valverde bør være dem, der får mulighederne.

En anden rytter, der må slikke sig om munden ved disse bjergafslutninger, er Michael Woods. Canadieren mangler ofte det sidste og har en tendens til at blive hypet visse steder, men han er dygtig i spurtafslutninger, der går opad. Det er måske ikke helt stejlt nok. Det er også problemet for holdkammeraten Rigoberto Uran, der var solidt kørende i Tirreno-Adriatico. Han skal i offensiven, hvis han vil vinde det her løb.

Hos Team Sky finder man også en duo i form af Sergio Henao og Egan Arley Bernal. Man må undre sig over, hvad der sker med Henao, for det virker ikke til, at det helt kører for ham i de større etapeløb. Omvendt er Bernal et spændende stortalent, som kommer til at få en ganske god karriere, hvis han fortsætter sin nuværende udvikling.

Man kan også nævne, at Thibaut Pinot og David Gaudu stiller til start for Groupama-FDJ og Pierre Latour fra AG2R. Gaudu havde nok foretrukket en lidt hårdere rute, mens Thibaut Pinot helt bevidst har en rolig sæsonstart, fordi han skal køre både Giro d'Italia og Tour de France. Latour er dygtig, men har det også med at være en anelse ustabil. Så er der måske mere fidus i Davide Formolo, som faktisk så ret god ud i Tirreno-Adriatico, men som egentligt heller ikke er den store vindertype.

Mange har hypet Tejay van Garderen op til den her sæson, men skønt han tidligere har vundet på Vallter 2000, så er jeg ikke overbevist om, at det her er en specielt god rute for ham. Det er det heller ikke for hollandske Steven Kruijswijk, som ellers på dagen er rigtig dygtig. Warren Barguil fortsætter nok med at være usynlig i disse løb, mens Ben Hermans ikke helt har set ud som om, han har ramt sidste års formniveau.

Der er to interessante danskere til start i form af Niklas Eg og Jesper Hansen. Begge er solide klatrere, men de bliver nok bundet af andre roller. Særligt Eg imponerede i sit første store løb i Mellemøsten, hvor han kørte en top10-placering hjem, men forvent ikke for meget her.

Ruten

I 2017 havde arrangørerne eksperimenteret en anelse med ruten og tilføjet et holdløb. I år er de tilbage i et mere traditionelt ruteudgangspunkt, men det er fortsat en hård og krævende rute.

Løbet starter som altid med en 1. etape til Calella. Det er en etape, der enten ender i en spurt eller med et udbrud. Etapen er mindre kuperet end vanligt, men de skal fortsat passere Alt de Collsacreu (2,5 km - 5 %) små 20 kilometer fra mål. Hvis der er mange sprintere til start, så ender det i en spurt, men i et svagt sprinterfelt har udbrud en chance.

2. etape til Valls ligner den forinden, men den er en tand hårdere. Igen er der en lille bakke, der skal passeres i finalen. Denne gang er det Alt de Lilla (4,7 km - 5,6 %), og denne topper med 10 kilometer til målstregen. Det ligner altså lidt det samme, men denne finale er noget mere drilsk, og sene udbrud må favoriseres her.

Allerede på 3. etape kommer bjergene. Etapen slutter op ad stigningen Vallter 2000, der blev brugt senest i 2014. Dengang vandt Tejay van Garderen. Den er 12,7 kilometer lang og stiger i snit med 7,4 %, og det vil være løbets hårdeste afslutning, så bjergrytterne skal ud og gøre forskellen her. Det skal dog bemærkes, at forskellene på Vallter 2000 ofte er små, men det er her, at løbet for alvor ventes at blive afgjort.

For dagen efter venter godt nok endnu en bjergetape. På 4. etape får vi den efterhånden faste afslutning i skisportsområdet La Molina. Den slutter op ad, men vi taler normalt om sekunder på målstregen. Sidste år vandt Valverde, men der var blot otte sekunder ned til Froome på 12. pladsen og hele 27 ryttere kom ind inden for 1 minut af vindertiden. Småting. Og ærlig talt kedeligt.

Den tredje dag i bjergene venter på 5. etape. Det er her, man har mulighed for at drille favoritterne. Det er nemlig en etape, der indbyder til offensiv kørsel. Der er tre hårde stigninger undervejs, men de to første er for langt fra målstregen. Túnel de Vielha (11,8 km - 4,6 %)  er dagens sidste stigning. Ikke den hårdeste, men den topper blot 14 kilometer fra mål, og det er oplagt at bruge etapen lidt á la sidste etape i Paris-Nice, om end denne er en tand lettere.

Også på 6. etape er der lidt bjerge, men denne etape ventes i højere grad at ende i en spurt. De starter ud med at passere Túnel de Vielha (12,6 km - 4,8 %) igen, men herefter er der kun et par bakker inden de sidste 70 kilometer for sprinterne.

Løbet slutter, næsten som altid, med en dag i Barcelona, hvor rytterne skal passere Montjuic-stigning adskillige gange. Det er en lille bakke, men den er ikke hård nok til at lave ballade. Typisk kører et udbrud hjem, eller så kommer en større gruppe samlet til stregen.