Godt en måned inde i 2019 synes jeg, det er på sin plads at kigge på, hvad året kan byde på som tennisekspert, og samtidig tage et kig på året, der gik, som trods et fint plus på bundlinjen, bød på særligt én faktor, som også fremadrettet kommer til at blive en væsentlig udfordring i kampen om at slå markedet.
2018 – plus på bundlinjen, men en truet edge
Helt nøgternt set så kan jeg ikke tillade mig at klage over 2018 i ekspertrollen. Som mange efterhånden ved, så er sunde stats som ekspert en vigtig ting - også vigtigere end mit personlige regnskab (som dog følges mere eller mindre hånd i hånd), hvor mærkeligt det end lyder.
Et overskud på 31,48 units og en tilbagebetalingsprocent på 114 fordelt over 234 spil er overordnet set meget fornuftigt – men mit skift i fokus over de seneste år fra ATP til primært Challengers og Futures gør også, at det er de små markeder, jeg bevæger mig på. Det betyder, at markederne ofte er særdeles følsomme, og der ikke skal mange indsatser til, før oddset ryger ned, og værdien er sænket, og "i værste fald" helt væk, før alle interesserede når med. Det har været vendt flere gange i løbet af året på BetXpert, og jeg forstår fuldt ud problematikken, men det er også svært at ændre, hvis jeg skal finde værdi og levere realistiske chancevurderinger.
En trussel mod den store edge
Dog var der én bestemt ting, der skulle vise sig at blive en gamechanger, og som kommer til at blive en massiv udfordring og en trussel mod den relativt store edge på de mindre markeder. Lanceringen af Universal Tennis Ranking (UTR) i foråret har vist sig at spille en langt større rolle, end både jeg og mit netværk havde forestillet os, og selvom det ikke er tænkt som et bookmaker-redskab, så er der ingen tvivl om, at det har været en mere end værdifuld tilføjelse til bookmakernes portefølje af redskaber til at ramme de rigtige åbningsodds på de små tennismarkeder.
Ganske kort så er UTR en side, hvor man som spiller kan oprette sig selv, uanset niveau, lokalitet, historik osv., og ens resultater bliver samlet. Det er et amerikansk udviklet system, men globalt dækkende, og det giver via en særlig algoritme hver enkelt spiller i systemet en ranking på baggrund af resultater. Og hvordan hjælper det så bookmakerne? Jo, det helt centrale her er, at udover internationale resultater indsamler UTR også resultater fra nationale turneringer og ikke mindst collegetennis, som er et stort slag i kampen om at slå markedet. Det har uden tvivl betydet, at den massive edge, som blandt andet jeg har nydt godt af de seneste år i kampe med collegespillere involveret, mere eller mindre er elimineret.
Det tegnede ellers fint i juni, hvor der dukkede en række odds op med massiv værdi på nogle af de bedre collegespillere, og det tegnede til at blive en udbytterig sommer, hvor collegesæsonen var færdigspillet, og de fleste spillere var ude og tjene internationale point. Sådan skulle det dog ikke gå, og der gik ikke meget mere end 2-3 uger, før jeg måtte konstatere, at UTR var ved at vinde ind, og der dukkede det ene skuffende (men korrekte) odds op efter det andet i kampe, som jeg ellers havde udset mig til at være potentielt store værdispil.
Betyder det så, at edgen mod markedet er pist væk? Nej, det gør det heldigvis ikke, for der er stadig elementer, som algoritmen og rangeringen ikke kan tage højde for, og hvor man med solid research stadig kan hente en fornuftig edge på singlekampe. Samtidig er doublekampe et område, som ofte er spækket med værdi, og at dømme ud fra hvad jeg er stødt på, så vil det være et område, som UTR (endnu) ikke har krammet på, selvom det er tydeligt, at man ikke får samme høje odds, som det tidligere var tilfældet.
Skal jeg være hudløst ærlig, så er UTR den absolut største udfordring for mig som ekspert, siden jeg begyndte i rollen på BetXpert, og på den anden side af sommeren brugte jeg meget tid på at spekulere på, hvordan jeg skulle gribe det an fremadrettet, med markeder som pludselig er blevet markant sværere at slå – jeg besluttede mig dog for at tage det som en sund udfordring, der er med til at skærpe kravene til research og ikke mindst troen på, at min egen viden er større end bookmakernes, og at dét i det lange løb er nok til fortsat at generere overskud.
2019 – et år med store ændringer
Hvordan ser tennisåret 2019 så ud? Udover at UTR (desværre) bliver ved med at udvikle sig i en retning, der absolut ikke gavner mulighederne for at slå markedet, så kommer der også rent tennismæssigt nogle ændringer, som er værd at vende.
Ændringen af Davis Cup-formatet - ført an af Gerard Pique og Kosmos-gruppen - har været det helt store samtaleemne det sidste lange stykke tid, og ændringerne har mødt, helt berettiget hvis man spørger mig, massiv kritik fra både nuværende og tidligere spillere, såvel som eksperter. Det er et historisk element, som er revet væk, og det er desværre et lysende eksempel på den rolle, penge spiller i sportens verden. Man dropper blandt andet fem sæt, som ellers har været en af de mest nostalgiske elementer ved Davis Cup, og man spiller nu kun lørdag og søndag i stedet for fredag - søndag. Hele Davis Cup-konceptet er komprimeret på bekostning af al den historie, der ligger i turneringen.
I forlængelse deraf meldte man i sidste halvår af 2018 ud, at hele Future-formatet skulle ændres til det såkaldte ITF Transition Tour, som er et forsøg på at modne spillerne hurtigere til at spille Challengers. Helt overordnet har det betydet, at kvalifikationen er mindsket, og man spiller mandag til søndag med potentielt to kvalifikationskampe per spiller om mandagen, hvor der nu spilles match tiebreak som 3. og afgørende sæt i stedet for at fuldt sæt.
Samtidig er Challenger-formatet også ændret drastisk, hvor maindraw er lavet om fra en 32´er (32 deltagere) til en 64´er (64 deltagere), men med de 16 højest seedede som oversiddere i første runde. Derudover er kvalifikationen skåret helt ned til bare fire spillere, hvor kun en enkelt kvalificerer sig til turneringen. Dette har også mødt ganske stor kritik fra mange spillere på touren, der mener, at hverken ITF eller ATP har fokus på spillerne i de lavere rangerende turneringer, og at vilkårene pludselig er gjort markant hårdere.
Hvad betyder ændringerne så i bettingmæssigt perspektiv? Umiddelbart ikke det helt store – min første tanke var, om bookmakerne måske ville undlade at udbyde turneringerne fra den såkaldte Transition Tour, men det ser dog ikke ud til at blive et tema. Til gengæld har kvalifikationen til Challengers ofte været et interessant marked at kigge på, men den del er mere eller mindre elimineret. Udvidelsen af hovedturneringen gør dog, at man stadig vil støde på en række af de spillere, man normalt ville kunne finde i kvalifikationerne.
Fokus på double-kampe
Det bliver uden tvivl et udfordrende år i ekspertrollen. Kigger man på januar måned indtil nu, så er der i skrivende stund et lille plus på 1,80 units, og kigger man på kampene, ja så har 11 af 21 tips været doubler – en, for mig, interessant indikator på, at det et stykke hen ad vejen kan blive et marked, jeg bruger endnu mere tid på, simpelthen fordi det i langt de fleste tilfælde er der, hvor værdien er størst. Som jeg ofte nævner i de analyser, jeg lægger op med doubler, så er der dog både fordele og ulemper, som det er værd at have i baghovedet.
En af årsagerne, til at doubler i langt de fleste tilfælde stadig indeholder stor værdi, er, at markedet ikke evner at tage højde for, at niveauforskellen i både Futures og Challengers ikke er voldsomt stor, når vi taler double. Samtidig spiller form en langt mindre rolle, og selvom man kommer med 5-6 nederlag i træk, så spiller dagsform en langt større rolle. Dertil kan man lægge motivation, da double for mange spillere ikke er førsteprioritet, og kan man lure, hvem (hvis nogen) der har mest at spille for, er der også lidt at hente der.
Skal man vende den om, så er der heller ingen tvivl om, at variansen på doubler potentielt kan være langt større. Dels fordi det som skrevet ovenfor ikke er mange spilleres førsteprioritet - specielt ikke på Future-niveau - og dels fordi formatet i double med no advantage (ved 40-40 spilles der om partipointet direkte) og match tiebreak giver rigtig mange tilfældigheder. Er man ikke med fra start i match tiebreaken, så er der ikke mange muligheder for at komme tilbage, kontra når man spiller et langt tredje sæt. Til gengæld vil det give underdogs noget større chance, da de bare skal vinde et enkelt sæt for at stå med en match tiebreak som minimum, hvor alt kan ske, og den niveauforskel, man måske ville se tydeligere over et fuldt sæt, er væsentlig mindsket, hvis ikke helt elimineret.
Summa summarum, så bliver 2019 et rigtig interessant år i ekspertrollen, og jeg er klar til at tage udfordringerne op. Jeg vil fortsat primært bevæge mig på de små markeder, men I taler heller ikke for døve ører, når der efterspørges tips fra de større turneringer, og det har jeg sat som et mål for 2019, at jeg i højere grad vil forsøge at imødekomme. Samtidig håber jeg, at vi igen kan få sat skub i nogle gode tennisdebatter fra uge til uge, og at I brugere også vil tage del i diskussionerne – det er altid der, vi har de bedste tråde.
Tak for endnu et spændende år på BetXpert, og tak for de pæne ord man får med på vejen – det er glædeligt at høre, at ens arbejde er værdsat.
