Superliga-klumme: Når det bedst kan betale sig at tabe

Holdene står i et paradoks før sidste runde i gruppespillet, hvor flere mandskaber kan ende med at have mest gavn af at tabe med vilje. OB leverede en uinspireret indsats mod AGF og spillede nærmest top 6 helt væk, mens AGF ligner et hold med et stærkt udtryk før de kommende kampe i gruppespillet for at undgå nedrykning.

Endnu en Superliga-runde er færdigspillet, og det betyder en ny Superliga-klumme over, hvad vi bl.a. lærte af den netop spillede runde, mens vi ser frem mod weekendens. I klummen vil vi udvælge nogle pointer eller tendenser fra weekendens runde, ikke nødvendigvis fra alle rundens kampe, og se, om det kan føre til mulige spilidéer til den kommende runde.

Vi vil ligeledes gerne høre jeres input. Har I gjort jer nogle tanker igennem ugen om ting, som slog jer i forhold til weekendens kampe, så byd gerne ind, så vi kan få en god debat op at køre som optakt til den kommende runde.

I denne uge rettes fokus i første omgang mod et uinspireret OB-hold, som tabte hjemme til AGF, som har præsteret godt i foråret. Vi tager ligeledes et kig på de strukturelle udfordringer, Superligaen kan få i sidste runde, hvor flere hold kan have mest gavn af at tabe deres kampe. 

Uinspirerende OB-indsats koster top 6

En af top 6-kandidaterne, OB, startede runden ud på hjemmebane i en kamp mod AGF, som har præsteret på et ganske fint niveau i foråret under David Nielsen. En kamp hvor OB skulle forsøge at hente tre point og for alvor sætte Horsens og AaB under pres inden deres kampe.

Inden kampen så vi en kraftig oddsstigning på fynboerne, da flere spillere var ude, og det var et signal om, at OB ikke var lige så store favoritter bedømt på startopstillingerne, som da oddset åbnede. Faktisk blev AGF vurderet, som det bedste hold af de to, hvis man skal tage udgangspunkt i lukkeoddset.

Det var de i den grad også på banen, hvor OB leverede en voldsomt uinspireret indsats 1. halvleg, hvor der ikke var meget, som lykkedes for dem. Man kunne slet ikke holde fast i kuglen, og man kunne slet ikke sætte opspillet fra de to midtstoppere, ligesom de centrale midtbanespillere slet ikke formåede at tage bolden til sig. Derudover så clearede man boldene helt håbløst.

Mere skræmmende var det dog, at det var et OB, som slet ikke investerede nok i duellerne og manglede intensitet og vilje. Ting, som ikke burde være et tema i en kamp, hvor man SKAL ud og have point for at få en plads i top 6.

I anden halvleg viste man et lidt bedre udtryk, men det var kun i få momenter, at man formåede at blive farlige, og da OB havde sin bedste periode i anden halvleg, valgte AGF at flytte Jens Stage ind centralt, så man var kompakte midt på banen, hvor OB rigtig gerne vil finde mellemrum. De rum formåede AGF i stor stil at udnytte.

Skal man derimod se på den positive vinkel af kampen, så fortsatte AGF de gode takter fra de øvrige kampe i foråret. Man spillede igen en solid defensiv kamp, og det var ikke udelukkende OB’s egen skyld, at spillet slet ikke fungerede i første halvleg. AGF formåede også at stresse dem, og så var århusianerne i den grad også farlige på dødbolde i første halvleg.

Ærgerligt for AGF så blev det til sejr for SønderjyskE i hjemmekampen mod Lyngby, hvilket betyder, at det er noget nær umuligt for AGF at nå den vigtige 9. plads. Mere om slutspilspuslespillet lige om lidt.

AGF overbeviste mig endnu en gang om, at jeg vil holde øje med spil på målfattige AGF-kampe. Man har virkelig formået at opbygge den her stærke defensive base, mens jeg stadig godt kan synes, at man mangler målscorere på banen, hvor man lidt har for få spillere i feltet i mange momenter, da bl.a. Tobias Sana, der spiller andenangriber, har en meget fri rolle og ikke befinder sig særlig meget i boksen.

Incitamentet for at tabe kan blive større end incitamentet for at vinde

Med en kamp tilbage af grundspillet kommer den dejlige Superliga-struktur for alvor på prøve, da holdene skal deles op efter sidste runde. Det betyder, at vi får en nedrykningsgruppe med nr. 7, 10, 11 og 14 og en anden med nr. 8, 9, 12 og 13. Dilemmaet for holdene ligger dog i, at pointafstanden mellem stregen i de to grupper er vidt forskellige.

I den ene pulje er nr. 11 lige nu fire point efter nr. 7 og á point med nr. 10. I den anden pulje er der derimod 11 points forskel på nr. 8/9 og Lyngby på 12. pladsen. Dermed vil man nærmest være sikker på redning, hvis man ender i puljen med Lyngby og den potentielle 13’er, mens man hurtigt kan ende med at spille om nedrykning i den anden pulje.

Program for 26. runde, søndag 18. marts klokken 17.00:

• AGF - AaB
• Brøndby - Hobro
• FC Helsingør - FC Nordsjælland
• Lyngby - Horsens
• Randers - OB
• Silkeborg - FC København
• FC Midtjylland - SønderjyskE 

Ser man på tabellen, så ligger SønderjyskE for nuværende på 9. pladsen med tre point ned til AGF, ligesom man har en lagt bedre målscore end århusianerne, så denne plads burde ikke komme i fare. Man møder FCM ude i sidste kamp, mens OB på 8. pladsen møder Randers ude og Horsens, der er tre point foran SønderjyskE, har gode muligheder for point mod Lyngby ude.

Er der nogen, der kan komme med et rationelt argument for, at SønderjyskE skal forsøge at tage point fra FC Midtjylland og dermed risikere at ende på den 7. plads, hvor afstanden til stregen er meget kortere? Man har en meget spinkel chance for top 6, men det kræver både, at Horsens ikke får point, og at man vinder med flere mål end OB, hvis fynboerne også vinder i Randers.

Vi kan ligeledes få et scenarie, hvor OB for alt i verden helst skal undgå at få point i kampen mod Randers, hvis Horsens ligger til at få et enkelt point i Lyngby. Hobro, der ligger 7’er, har en meget svær udekamp på Brøndby Stadion, og ligger de til nederlag, så overhaler OB dem med et point i Randers, og så ligger man på den 7. plads, som man helst skal undgå. Hobro kan lige pludselig også ende med, at skulle undgå at få point, hvis man kan se, at Horsens vinder, mens OB kan ligge til point i Randers, som mildest talt sejler rundt i øjeblikket.

Det sidste hold, som ligeledes kan fortænke sig i, at undgå at få point i den sidste kamp er FC Helsingør. Man ligger i øjeblikket sidst, og som gruppeinddelingen er, så ender nr. 14 i modsatte gruppe som nr. 12 og 13, som i dette tilfælde er Randers og Lyngby, mens man derimod ender i gruppe med nr. 10 og 11.

Hvis jeg var Helsingør, som allerede har udtalt, at man er indstillet på at skulle ud i de her nedrykningskampe, da afstanden til overlevelse er for stor, så vil jeg da for alt i verden hellere møde Lyngby eller Randers i de her to kampe, end eksempelvis Silkeborg eller AGF. Som foråret har forløbet, så er der kvalitetsforskel på Randers og Lyngby og den resterende gruppe af midterhold, og det betyder, at Helsingør, for at slutte sidste, skal ud og tabe til FC Nordsjælland. 

Det skal dog siges, at Helsingør ikke lignede et hold, der stillede sig tilfreds med et nederlag i Parken mod FCK, hvor man gav dem kamp til stregen, og hvor kun et sent sejrsmål af Federico Santander reddede københavnerne fra en kæmpe skuffelse. Det skal også med, at Helsingørs direktør, Janus Kyhl, afviste, at man ville gå efter at blive sidst, men at man ville hente så mange point som muligt, hvilket hen mente, at præstationen mod FCK også viste.

Ja, der er mange scenarier, og spørgsmålet er, hvor meget man i klubberne og trænerne llgger vægt på disse ting, men i en top-professionel verden, så ville det da være mærkeligt, hvis man ikke var kold og kynisk og gik efter at sikre sin klub det bedst mulige udgangspunkt forud for et nedrykningsspil, selvom det er på bekostning af sportslig fairness.