Superligaen er igen tilbage efter en lang vinterpause, og det fejrede holdene med en masse mål i weekenden. På BetXpert vil vi den kommende tid forsøge os med en ny klumme, hvor vi kigger tilbage på, hvad vi egentlig lærte af weekendens Superliga-runde. Her vil vi udvælge nogle pointer eller tendenser fra weekendens runde, ikke nødvendigvis fra alle rundens kampe, og se, om det kan føre til mulige spilidéer til den kommende runde.
Vi vil ligeledes gerne høre jeres input. Har I gjort jer nogle tanker igennem ugen om ting, som slog jer i forhold til weekendens kampe, så byd gerne ind, så vi kan få en god debat op at køre som optakt til den kommende runde.
Vi starter med 20. runde, som lige er blev spillet. I denne klumme er fem hold kommet under luppen. Disse hold havde alle det til fælles, at det muligvis var lidt svært at vurdere, hvor de hver især stod efter en vinterpause med enten udskiftning i truppen eller uro i kulisserne.
Er FCK tilbage på sporet med storsejr?
Lørdag aften tog FC København imod Randers, hvor det blev til en storsejr på hele 5-1 til københavnerne. En stor sejr på papiret, og spørgsmålet er så, om FCK kan være på vej ud af "krisen", som de har befundet sig i.
Resultatet på 5-1 lyder dog meget mere overbevisende, end sejren egentlig var. Målene var i den grad præget af et gavmildt Randers-hold, som havde sig noget af et blackout i et kvarter i 1. halvleg. Målmandsdrop, selvmål, for nemt tabte dueller og placeringsbrøler fra Enghardt, og så var man pludselig bagud med 4-0 i løbet af ingen tid. Der er vel også tale om forholdsvis høj effektivitet, når man scorer fem mål på fire skud inden for rammen.
Jeg synes stadig, at der er problemer for FCK, når de andre hold har bolden. Der er for meget plads mellem kæderne, hvor særligt mellemrummet mellem forsvaret og midtbanen kan udnyttes. Man har ikke den her solide defensive organisation med to snorlige fire-kæder, som ikke tillader modstanderen at gøre ond på dem.
Randers med stort fokus på defensiven kan give målfattige kampe
På trods af at Randers, som beskrevet ovenfor, lukkede hele fem mål ind i Parken, så ser jeg stadig muligheder for potentielle under-spil i Randers' kampe.
Meldingerne fra kronjyderne går på, at man har haft stor fokus på at finde tilbage til de gamle Randers-dyder, hvor man står i de to snorlige fire-kæder, og hvor især den defensive organisation har været trænet. Selvfølgelige giver det et setback, at man lukker fem kasser ind, men målene kom fra fejl, som er nemme at udrydde, og som vi ikke har set Randers lave før i sådan et antal.
Offensivt får man godt nok Baskhim Kadrii tilbage, men jeg synes, at kvaliteten står noget tilbage efter salgene af Nikola Djurdjic og Vladimir Rodic. Saba Lobjanidze er meget svingende, de to nye angribere Boman og Markkanen er et stykke for topformen, og unge Mølvadgaard har ikke slået igennem i Superligaen.
Jeg vil i hvert fald holde øje med, om der kan være værdi i målfattige Randers-kampe den kommende tid.
Randers - Hobro: Under 2,5 mål til odds 1,80 hos Bet365*
I forlængelse af dette så finder jeg værdi i over 2,5 mål i Randers' kamp mod Hobro. Hobro har ligeledes en solid defensiv og kommer fra en chancefattig kamp mod AGF, hvor man ikke skabte det store selv. Læs analysen her.Rystende dårligt Lyngby-mandskab
Jeg havde selv et spil ude på Lyngby +2,5 herinde, men det var nok mere held end forstand, at dette spil gik hjem bedømt på kampens forløb. Som jeg var inde på i analysen, så var der mange usikkerheder forbundet med Lyngby, men jeg var nærmest rystet over det, Lyngby leverede i de første 45 min.
Man havde et par unge spillere med fra start, men jeg synes i den grad, at man var naive i sin tilgang, og så kan det godt være, at optakten til kampen ikke har været optimal, men i mine øjne var det miniput-fejl, man lavede i første halvleg.
Midterforsvaret var fuldstændig uafstemt, man havde flere spillere som løb og driblede på farlige områder på egen banehalvdel, og så havde man slet ikke noget restforsvar, hvor de to centrale midtbanespillere i store perioder slet ikke tænkte "worst case", men lå og flagrede væk fra det centrale område. Det udnyttede Brøndby også ved at score et mål på en omstilling, ligesom man skabte flere andre muligheder. Dette falder bestemt også tilbage på træner Thomas Nørgaard.
Offensivt havde man heller ikke meget at byde på. Mayron George blev pakket fuldstændig sammen af Brøndby-defensiven, og de tre spillere bag ham bød ikke ind med særlig meget. Jeg synes, at man i truppen nu mangler noget kvalitet på de offensive pladser, og man har ikke rigtig nogen spillere, som er dygtige 1 vs. 1 offensivt.
På baggrund af første kamp så er jeg noget bekymret på Lyngbys vegne med en trup, som er svækket en del i bredden og på de offensive pladser med Blume og Rygaards afgang. Man mødte selvfølgelig et stærkt Brøndby-mandskab, og man lagde sig ikke bare ned, men i mine øjne var der store forbedringsmuligheder ovenpå den her præstation, og i Superligaen er det ikke nok bare at "fighte".
Silkeborg - Lyngby: Over 2,5 mål til odds 1,88 hos Betsafe
Kibsgaard har også bemærket de store defensive problemer hos Lyngby, og han finder værdi i et målrigt opgør, når Silkeborg byder dem op til dans. Jeg er rimelig enig i dette tip, og man kan, som Kibsgaard nævner, også kigge mod Silkeborg over 1,5 mål. Læs analysen her.FC Midtjylland klarede sagerne – med det var ikke overbevisende.
Fokusset skal ligeledes rettes mod guldkandidaterne fra Heden, hvor der også var en del ubekendte faktorer inden kampen mod Horsens. Klubben har solgt en del profiler i transfervinduet, hvor bl.a. Alexander Sørloth er gået til Crystal Palace.
Noget, jeg hæftede mig ved, var, at bredden på FCMs bænk var langt fra samme styrke som i efteråret. Offensivt kunne man bringe unge Kraev ind, som ikke for alvor har fået chancen for at bevise sig. Han leverede heller ikke noget stort indhop. Det kan ende med at blive kostbart, da det stiller store krav til de tre startere Duelund, Onuachu og Wikheim, da Rilwan Hassan var ude med en skade.
Jeg synes heller ikke, at man imponerede offensivt i denne kamp, og selvom banen langt fra var god, så var det ikke en offensiv med samme gennemslagskraft og power som i efteråret.
Defensivt synes jeg egentlig, at FCM forsvarede sig rigtig fint i kampen. Tilbagevendte Erik Sviatchenko vandt vel nærmest samtlige dueller, som han var med i. Kampen blev utrolig duelpræget, og selvom Horsens forsøger at tale deres præstation og chancer godt op, så skabte de nærmest ingenting i åbent spil. På dødbolde kan der altid ske tilfældigheder på andenboldene, og man havde da også en forsøg tæt for mål, der sneg sig forbi stolpen.
Måske kommer vi til at se et FCM-hold, der ikke er lige så stærke, som vi så i efteråret. Det vil alt andet lige være naturligt nok med tanke på afgangene. Det bliver i hvert fald spændende at følge dem mod FCK i næste kamp.
FC Midtjylland - FC København: Over 2,5 mål til odds 1,80 hos Danske Spil*
FCKs defensiv er stadig ikke helt dirkefri som beskrevet i afsnittet om københavnerne. FCM har sagt farvel til flere offensive spillere, men har stadig noget power, og midtjyderne har været meget målrige i denne sæson. Ulrik Ougaard er ude med en analyse på en målrig kamp.Mandsopdækningen tilbage i Superligaen
Afslutningsvis en sjov lille taktisk detalje fra kampen mellem SønderjyskE og FC Nordsjælland, der blev spillet på et vindblæst stadion i Haderslev. Her bragte SønderjyskEs træner, Claus Nørgaard, den god gamle mandsopdækning tilbage - Mathias Jensen blev fulgt rundt på banen af Victor Ekani, når FCN havde bolden.
Det viste sig effektivt i kampen, hvor Mathias Jensen blev godt og grundigt lukket ned, hvilket var en medvirkende faktor til, at FCN ikke spillede nogen god kamp. Jeg tror ikke, at det er en taktisk manøvre, som mange trænere i Superligaen vil benytte sig af, men det var interessant, at FCN havde det svært, da Jensen blev taget helt ud af kampen. Samtidig var uden Emiliano Marcondes, som var en meget markant spiller i efteråret, så det var pludselig nye uprøvede kræfter, der skulle steppe op.
De typer havde man ikke på holdet i denne kamp. Nu har man så hentet Mikkel Rygaard, som kan være en god mulighed på denne her falske 9'er. Han er ikke lige så målfarlig eller fylder lige så meget i boksen som Marcondes, men han har et godt blik for sine medspillere og kan sætte de hurtige kanter op.