Flere brugere har i den senere tid budt aktivt ind på BetXpert med enten brugertips eller forumindlæg. Det er i særdeleshed skønt at se en imponerende blanding af helt nye ogg mere erfarne brugere, der alle byder ind, og det har kastet god profit af sig på det seneste.

Brugertips: Hitrater og høje odds

Den 31. januar leverede vi dette skriv om, at den norske bruger RhinusMichels var brandvarm, og at det kunne være en god idé at holde øje med ham til det kommende Vinter-OL, da han har udvist spidskompetencer indenfor vintersport.

Indtil videre har han leveret 13 afgjorte tips til legene, hvoraf hele 8 er gået solidt hjem. Derudover mangler flere af hans tips at blive afgjort, og i skrivende stund kan man eksempelvis nå med på hans seneste tip.

Det er dog ikke kun Vinter-OL, der er aktivt i øjeblikket - også i andre sportsgrene popper dygtige brugere op.

Skaelskoerboy:

Efter et par år som bruger på siden, har Skaelskoerboy kastet sig ud i disciplinen med at lave brugertips, og det kan tænkes, at der er mange, der er glade for det valg. Ikke nok med at han i sine analyser viser en solid viden om NBA, han er desuden startet så godt som overhovedet muligt med 4 ramte tips ud af 4 mulige og samlet 5 ud af 7. 

Toro:

Premier League i Dart er desuden også i gang, og ud over en produktiv forumtråd, har en ny bruger ligeledes vist sig i stand til at levere pletskud. Brugeren Toro har taget sig en ganske imponerende start på BetXpert.. Den 6. februar oprettede han sig som bruger, dagen efter udlagde han et brugertip, og dagen efter igen gik tippet hjem til imponerende odds 5. 

Forummet: Stor viden og aktivitet

Tennisdebatten i forummet er ofte en af de mere aktive og velbesøgte steder. Og det med god grund, da det blandt andet er her, tenniseksperten Asger Hess-Olesen leverer guldkorn til siden. Således ramte han for nylig imponernede odds 11(!) på en - for de fleste - ukendt brite ved navn Findel-Hawkins, der endda tabte første sæt og undervejs missede en håndfuld matchbolde, før det hele blev afgjort i tiebreak i tredje og sidste sæt. 

Derudover er tennisdebatten også interessant at følge, da blandt andet brugerne Banksy og Rune_INV  begge har været særdeles aktive, og deres bidrag med stor tennisviden bidrager til at nuancere kampene og generel snak om de professionelle spillere. Der er ingen tvivl om, at man kan tilegne sig ekstra tennisviden ved blot at overvære d'herrers inputs, som ligeledes ind imellem kaster et forumforslag af sig.

Ekspertpanelet

Og når nu vi tager os tid til at hylde de flotte indsatser fra brugerne, er det oplagt at kigge en lille smule indad, og her bliver vi heldigvis glade for at se, at også ekspertpanelet kan levere flotte ting.

Eksempelvis har Il_Falco ramt flotte odds 6,50 på at Team Liquid kom i finalen i den netop overståede CS_Summit 2. En turnering, de endte med at gå hele vejen og vinde.

Kong Vinter vil heller ikke stå tilbage for de flotte brugertips til Vinter_OL, og han har de seneste 30 dage leveret et flot plus på 10,67 med en tilhørende tilbagebetaling på 124 %.

Når man kigger på ekspertpanelet er det også ganske værd at læse følgende forumtråd, hvor der debatteres infoanalyser. I den forbindelse er der en interessant debat omkring Søren Jonassens tilgang til sine eksperttips, og indtil videre må man sige, at han har fat i den lange ende, eftersom han de seneste 30 dage har leveret et imponerende plus på 5,15 units og en tilbagebetaling på 147%.

Vi glæder os på BetXpert over aktivitet i både debatter og i form af brugertips, og glæder os til også i den kommende tid at læse alle de kompetente bidrag, der kommer.