I kampen mod ludomani tilføjer Paddy Power Betfair* nu et nyt værktøj, der skal gøre det lettere for brugere med tendenser til spilleproblemer at styre disse.
Der er stor fokus på ludomani og på bookmakernes roller i forhold til at begrænse antallet af ludomaner. Nu forsøger Paddy Power Betfair* sig så med et værktøj, der skal gøre det lettere for brugeren at undgå at spille for meget.
Værktøjet skal gøre det muligt for den enkelte bruger at sætte et loft over, hvor meget han/hun kan tabe i en given periode. Det er muligt at lave et loft på både daglig, ugentlig og månedlig basis, så brugeren ikke taber mere, end der er råd til.
Nyheder fra uge 6
6/2 Super Bowl slog betting-rekorder i Nevada
Ifølge en rapport i Las Vegas Review Journal så slog Super Bowl alle rekorder i staten med en omsætning på 156,8 mio. dollars - heraf endte 0,7% i bookmakernes lommer. Det oplyses samtidig, at mindst fem personer havde spillet mindst en mio. dollars på kampen, og en enkelt person havde 7,4 mio. dollars fordelt på flere forskellige væddemål.
7/2 OtherLevels vil gøre inplay markedsføring mere personlig
Virksomheden OtherLevels har offentliggjort en platform, der skal sende spillere liveodds ud fra deres spillemønstre og på den måde skræddersy markedsføringen til den enkelte bruger. Dette skal øge bookmakernes omsætning.
7/2 Svenska Spel oplever faldende overskud
Den svenske bookmaker, Svenska Spel, har monopol i nabolandet, men i 2017 har bookmakeren oplevet en stagnering i omsætningen og et fald i overskuddet på 3,2%. Sverige er i øjeblikket i gang med en liberalisering af markedet, der skal træde i kraft i 2019.
8/2 LeoVegas* går ind på det tyske marked via opkøb
Bookmakeren LeoVegas* er i gang med en aggressiv ekspansion, og nu går de også ind på det tyske marked. Via et opkøb af maltesiske World of Sportsbetting får LeoVegas* dermed tysk licens til både sportsbetting og casino.
9/2 Sverige vil klassificere køb af loot boxes som gambling
I mange computerspil findes loot boxes, der gør spillerne i stand til at tilkøbe særlig items som fx våben. I Sverige vil man fra 2019 klassificere disse loot boxes som gambling, så de skal underlægges samme regler inden for fx markedsføring og på den måde afskærme børn og unge fra det.
9/2 EU vil sætte kryptovaluta på dagsordenen
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har offentliggjort en rapport med deres vigtigste indsatsområder i år 2018. Heriblandt er kryptovaluta sat i toppen, hvor ESMA vil følgende udviklingen nøje og de teknologier, der ligger bag.
9/2 Mr Green* opnår trecifret vækst i 2017
Mr Green* stormer derudaf, og med offentliggørelsen af regnskabet for 2017 ses det, at bookmakeren har opnået i stigning i driftsresultatet på 103%. Væksten kommer gennem en øget omsætningen samt nedskæringer i bl.a. reklameomkostninger.
Læs mere (betalingsside)
9/2 Svenske bookmakere har brugt flere penge på reklame
Ifølge en rapport fra Sverige Annonsorer offentliggjort torsdag, så er der tre bookmakere i top 20 over virksomheder, der har øget deres reklamekroner mest i 2017. Det drejer sig om LeoVegas*, der har øget deres reklameomkostninger med 83%, mens Svenska Spel og Kindred Group ligeledes er at finde på listen med en stigning på 20% hhv. 12,2%.
Læs mere (betalingsside)
9/2 De engelske spillemyndigheder øger fokus på hvidvaskning
De engelske spillemyndigheder har i januar sendt brev ud til alle casinoer rettet mod det britiske marked. I brevet advarer de mod at se stort på hvidvaskning. Desuden bliver 17 virksomheder undersøgt for ikke at leve op til reglerne, og fem risikerer at miste deres licens.