Der bliver for alvor skruet op for intensiteten og dramaet her i Champions League-slutspillet, hvor 16 hold er gået videre fra gruppespillet og nu skal kæmpe om det store CL-trofæ. Læs optakten til det afgørende Champions League-slutspil med flere monsterbrag allerede i ottendedelsfinalerne.
Stjerneparaden føres an af Messi, Ronaldo og Neymar. Vi kan også se frem til at følge danskerne Christian Eriksen, Simon Kjær og Andreas Christensen. Alle står nu klar ved startblokken og er klar til kamp, når Champions League går ind i den dramatiske slutspilsfase.
Vi kan godt allerede begynde at glæde os til en række mega-kampe med spænding til sidste slutfløjt. Der er et tæt favoritfelt i år, hvor bookmakerne har fidus til velspillende PSG og Manchester City.
Der var enkelte overraskelser i gruppespillet, men samlet set så foldede storholdene sig ud, og især de engelske Premier League-mandskaber viste, at de er opsatte på at bryde den spanske dominans på Champions League-scenen.
Se vores Champions league optakt og læs eksperternes vurderinger
Hold-optakt: Vejen til slutspillet
Der er lang vej til Champions League-finalen, der bliver afviklet i Kiev den 26. maj. Første forhindring er ottendedelsfinalerne, hvor Basel den 13. februar åbner ballet og tager imod Manchester City, og samtidig skal Juventus op imod Tottenham i Torino.
Juventus
Erfarne Juventus kæmpede sig frem til finalen i Champions League i sidste sæson, hvor legendariske Buffon og den rutinede italienske defensiv dog ikke fik lukket ned for Real Madrid-stjernerne, og Juventus indkasserede et 1-4 nederlag.
Efter stor dominans i Serie A i de seneste sæsoner med 6 mesterskaber på stribe, er Juventus kommet under pres i denne sæson, hvor Napoli overraskende ligger lunt i svinget i kampen om førstepladsen i Støvlelandet. I Champions League-gruppespillet sluttede Juventus på andenpladsen efter suveræne Barcelona, som dog blev holdt til 0-0 i Torino.
Men Juventus har ramt en god stime og er ubesejrede siden 19. november. Der er blot scoret et mål mod Juventus i de 15 kampe siden nederlaget til Sampdoria tilbage i november, og i seneste runde tog Juventus en knusende 7-0 sejr over Sassuolo.
Den sikre defensive organisation, den store rutine og så den giftige Paulo Dybala i front skal igen sende Juventus langt i Champions League-slutspillet. Hverken Sporting eller græske Olympiakos var tæt på at kunne true Juventus og Barcelona om slutspilspladserne.
Juventus skal dog være på tæerne fra startskuddet i slutspillet, da de i ottendedelsfinalerne render ind i Christian Eriksen og Tottenham.
Juventus: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Tottenham): | 1,67 | |
Champions League-vinder: | 21,00 |
Vurdering: Juventus virker til at være oppe i et højere gear end Tottenham.
Her spilles champions league kampene - Se TV-guide
Tottenham
Med en veloplagt Christian Eriksen og skarpe Harry Kane i front gik Tottenham ubesejret igennem gruppespillet og sluttede endda foran de dobbelte Champions League-vindere fra Real Madrid.
Der blev blot scoret fire mål mod den franske keeper Hugo Lloris i de seks gruppekampe, hvor 3-1 sejren over Real Madrid var et klart højdepunkt, som kan give optimisme i truppen.
Men Tottenham har en smal trup, og de har svært ved at hænge på i kampen om Top 4-pladserne i Premier League. Dele Alli og Christian Eriksen er gode til at finde Harry Kane i boksen, men der kan komme til at mangle et alternativ til Kane i Spurs-angrebet.
Her kan den nyankomne Lucas Moura træde til. Lynhurtige Moura har dog ikke fået spilletid for PSG i Champions League i denne sæson og mangler kampform, og Tottenham-manager Mauricio Pochettino skal arbejde hurtigt for at få brasilianeren spillet ind på holdet.
Tottenham: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Juventus): | 2,24 | |
Champions League-vinder: | 26,00 | |
Når længst af de engelske hold: | 10,00 |
Vurdering: Det kan blive tætte opgør i ottendedelsfinalerne mod Juventus. Tottenham har kvaliteterne til at gå videre, men selv med Eriksen og Kane i form virker Tottenham ikke som et oplagt valg til at besejre Juventus og nå kvartfinalerne.
Basel
Schweiziske Basel imponerede i gruppespillet, hvor de var placeret i en hård Gruppe A med Manchester United, CSKA Moskva og Benfica.
Det blev til 12 point til Basel, og undervejs i gruppespillet hentede de flotte udesejre i Moskva og Benfica og fik besejret Manchester United med 1-0 hjemme på St. Jakob-Park.
Basel ville have været underdog mod samtlige øvrige hold i slutspillet, men det var alligevel en ærgerlig lodtrækning for schweizerne, da de er blevet kastet i kløerne på Manchester City i ottendedelsfinalerne.
Det lykkedes Basel-keeper Tomáš Vaclík at holde rent bur i 4 af de 6 gruppekampe og i den hjemlige liga har Basel blot lukket 16 mål ind i 20 kampe.
Basel: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Manchester City): | 10,00 | |
Champions League-vinder: | 501 |
Vurdering: Basel bliver slået ud af Manchester City.
Manchester City
Der er ikke meget tilbage af den klassiske britiske kick-and-rush hos Manchester City, hvor den succesfulde manager Pep Guardiola er godt igang med at rydde rekordbøgerne og vise, at det er muligt at dominere Premier League med en pasningsbaseret spillestil.
Manchester City har slået et hul på 12 point ned til lokalrivalerne Manchester United på 2. pladsen, og med en overkommelig modstander i ottendedelsfinalerne har bookmakerne nu sat Guardiola´s mandskab som favorit til at vinde Champions League.
Men den kompromisløse taktik fra Pep Guardiola kan være farlig. Angrebsivrige Monaco udnyttede sidste år, at Manchester City ikke forsøgte at forsvare deres 5-3 føring fra første kamp og kastede sig ud i en ny åben slagudveksling. Det gav plads til Monaco-offensiven og førte til Champions League-exit og kan igen være Guardiola´s akilleshæl.
Den kyniske evne til at vinde grimt eller dræbe en kamp står ikke i Guardiolas taktikbog, og efter en forrygende start på sæsonen virker Manchester City nu mere sårbare.
Manchester City: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Basel): | 1,08 | |
Når finalen: | 2,00 | |
Champions League-vinder: | 4,33 | |
Når længst af de engelske hold: | 1,72 |
Vurdering: Manchester City skal være væsentlig stærkere end Basel over to kampe. Manchester City slår Basel ud.
Porto
Der skulle en 5-2 sejr over Monaco til i sidste spillerunde, før Porto kunne booke billet videre fra gruppespillet. Og i ottendedelsfinalerne mod Liverpool kan der også blive skruet op for de offensive aktioner, så vi kan godt tillade os at forvente et fest-fyrværkeri.
Porto er fortsat ubesejrede i den hjemlige liga med 16 sejre i 20 spillerunder og en overbevisende målscore på 49:10. Især angrebsduoen Marega og Aboubakar (hver har scoret 15 ligamål i denne sæson) kan blive en oplevelse mod en usikker Liverpool-defensiv.
Men præstationer i gruppespillet var ustabile, og det er langt fra sikkert, at Porto kan følge med mod de absolutte CL-tophold.
FC Porto: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Liverpool): | 3,10 | |
Champions League-vinder: | 126 |
Vurdering: Porto mangler stabilitet og kampafgørende profiler i truppen og vil med stor sandsynlighed blive elimineret af Liverpool.
Liverpool
Det er en nydelse at følge Liverpool, især når det går stærkt, og Mohamed Salah, Roberto Firmino og Sadio Mané slår turboen til og spæner ned mod modstandernes mål.
Men Liverpool-manager Jürgen Klopp har fortsat ikke fundet balancen på holdet og det giver ofte nogle underholdende kampe, som 3-3 opgøret i Sevilla. Her kom Liverpool foran 3-0 efter en halv time, men måtte alligevel nøjes med blot det ene point.
Liverpool scorede 23 mål i de 6 gruppekampe og gik sikkert videre, men trods de mange scoringer blev det kun til 3 sejre i gruppespillet.
Samme usikre mønster ser vi i Premier League, hvor Liverpool indtager 4.pladsen. Liverpool har scoret 57 mål i de 25 kampe (kun overgået af Manchester City), men defensiven har lukket 29 mål ind.
Så mens Liverpool-fansene synger hyldest-sange til Salah, så krydser de også fingre for, at den hollandske forsvarsspiller Virgil van Dijk får styr på de bagerste geledder.
Det store spørgsmål er, om Liverpool kan klare sig uden den brasilianske playmaker Philippe Coutinho?
Liverpool: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Porto): | 1,42 | |
Champions League-vinder: | 15,00 | |
Når længst af de engelske hold: | 6,50 |
Vurdering: Den usikre defensiv kan stoppe CL-festen for Jürgen Klopp, der vil blæse til angreb selv mod favoritterne. Mod Porto bør det dog være muligt at gå videre.
Hold da opdateret på de seneste champions league nyheder - Læs artikler
Real Madrid: Champions League skal redde sæsonen
Real Madrid går efter et historisk hattrick, efter træner Zinedine Zidane har ført den spanske kongeklub til to finalesejre i træk. Men der venter hård modstand allerede i ottendelsfinalerne, hvor Real Madrid står overfor storsatsende PSG.
Real Madrid måtte nøjes med andenpladsen i dynamitgruppen med Tottenham, Dortmund og APOEL. Ganske vist scorede Cristiano Ronaldo hele 9 mål i de 6 gruppekampe, men Real Madrid rendte ind i et 1-3 nederlag på Wembley, og dermed tog Tottenham sig af gruppens førsteplads.
Præstationerne i ligakampene giver heller ikke optimisme hos Real Madrid-fansene, der kan se ærkerivalerne Barcelona være hele 19 point foran Real Madrid; dog for 1 kamp mere.
Selvom den franske angriber Karim Benzema har svært ved at finde vejen til netmaskerne i denne sæson, så har Zinedine Zidane ikke rykket på transfermarkedet, og det lader til, at der er tiltro til, at BBC-trioen atter kan sparke Real Madrid til tops på Champions League-tronen.
I de seneste kampe har Cristiano Ronaldo vist fremgang, og han skal ramme topformen, mens walisiske Gareth Bale skal forsøge at holde sig skadesfri, hvis Real Madrid skal eliminere PSG og gå videre til kvartfinalerne.
Real Madrid: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod PSG): | 2,35 | |
Champions League-vinder: | 9,50 | |
Når længst af de spanske hold: | 2,00 | |
CL-topscorer: Cristiano Ronaldo | 1,95 |
Vurdering: Rutinen er ikke nok for Real Madrid i år. Truppen er for smal og der mangler at blive tilført ny energi til offensiven. Det er umiddelbart tæt på at være 50/50 i ottendedelsfinalerne mod PSG, men Real Madrid trækker nok det korte strå.
Paris Saint-Germain
Den brasilianske superstjerne Neymar har indtaget Paris og blevet hovedpersonen på et stjernebesat PSG-mandskab.
Det er dog ikke gået helt problemfrit, og specielt den uruguayanske bomber Edinson Cavani vil gerne være øverst i hierakiet. Sammen med den unge Kylian Mbappé har PSG et frygtet angreb, der naturligvis har etableret sig som altdominerende i den franske Ligue 1.
PSG scorede hele 25 mål i de 6 gruppekampe. Det blev bl.a til en 3-0 sejr over Bayern München på Parc des Princes, hvor de også smadrede Celtic med 7-1 og Anderlecht med 5-0.
De mange storsejre har sendt PSG helt med frem i favoritfeltet, men sidste års 1-6 nederlaget i ottendedelsfinalerne på Camp Nou mod Barcelona er ikke vasket væk endnu.
Har PSG organisationen og sammenholdet på plads, når de kommer under pres?
PSG: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Real Madrid): | 1,70 | |
Når finalen: | 3,50 | |
Champions League-vinder: | 6,00 |
Vurdering: Det ser ud til at blive tæt mod Real Madrid, men PSG har fordel af hjemmebanefordel i returopgøret, og det kan blive afgørende. PSG hører til blandt favoritterne, men der er et par åbne spørgsmål.
Bayern München
I sidste års Champions League-slutspil blev Arturo Vidals udvisning på Santiago Bernabeu rigtig kostbar for Bayern, da Real Madrid udnyttede overtaget til at eliminere tyskerne efter forlænget spillestil i kvartfinalen.
I år kan Bayern München igen komme til at mangle de sidste marginaler, og holdet virker ikke så skræmmende stærkt som tidligere.
De vandt ganske vist 5 af deres 6 gruppekampe, men Bayern viste ikke rigtig den sædvanlige dominerende stil og scorede blot 13 mål i de 6 gruppekampe.
Bayern München bliver på ingen måde presset i Bundesligaen, hvor de har skaffet sig et forspring på 16 point ned til Leverkusen på 2. pladsen. Dermed kan Bayern-træner Heynckes fokusere fuldt ud på Champions League-kampene.
Bayern har målmaskinen Robert Lewandowski i front og så forsøger Heynckes at vride de sidste pragtpræstationer ud af Arjen Robben og Franck Ribéry, der begge er 34 år. Derudover må der også arbejdes ihærdigt på at få Thomas Müller tilbage på målkurs. Det er blot blevet til fire ligamål i denne sæson fra den ellers så træfsikre Müller.
Bayern München: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Besiktas): | 1,11 | |
når finalen: | 2,75 | |
Champions League-vinder: | 6,50 |
Vurdering: Lewandowski kan ikke vinde kampene alene, og flere af de offensive profiler er nødt til at at stemple ind, hvis Bayern München skal gå hele vejen.
Besiktas
Det var lidt af overraskelse, at tyrkiske Besiktas løb med førstepladsen i den åbne Gruppe G foran Porto, RB Liepzig og sidste års favoritdræbere Monaco.
Men Besiktas har fået samlet et rutineret mandskab, hvor defensive blandt andre består af den brasilianske back Adriano fra Barcelona, mens den kontante midterforsvarer Pepe er kommet til fra Real Madrid.
Everton har i vinter-vinduet hentet Besiktas-topscoreren Cenk Tosun, mens Besiktas-træner, ?enol Güne?, er lykkedesmed at få fingrene i brasilianske Vagner Love, der har scoret mål på samlebånd for Alanyaspor, som erstatning.
Álvaro Negredo kæmper for at finde målformen, men der er ikke rigtig bid i Besiktas-offensiven, hvor heller ikke Ricardo Quaresma byder ind med det helt store.
Besiktas indtager 4.pladsen i den tyrkiske liga og de har 5 point op til førerholdet Galatasaray.
Der venter en virkelig svær modstander i ottendedelsfinalerne, hvor mægtige Bayern München står klar. Er der mere magi i de aldrende Besiktas-spillere, eller er de chanceløse mod den tyske storklub?
Besiktas: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Bayern München): | 6,95 | |
Champions League-vinder: | 201 |
Vurdering: Ottendedelsfinalerne og Bayern München bliver endestation.
Chelsea
Andreas Christensen har været et lyspunkt i Chelsea-forsvaret i denne sæson og har henvist David Luiz til bænken. Den italienske manager, Antonio Conte, har organisationen på plads, men der mangler kreativitet i offensiven.
Godt nok har Eden Hazard scoret otte ligamål i sæsonen og nettede tre gange i CL-gruppespillet. Det er godkendt, men det er kun blevet til to assists fra belgieren i Premier League og to i Champions League.
Álvaro Morata mangler den sidste skarphed i front, før Antonio Conte for alvor kan satse på, at den spanske angriber kan udfordre Barcelona-defensiven i ottendedelsfinalerne. Derfor hentede Chelsea i vintervinduet Olivier Giroud hos Arsenal, og den franske angriber kan måske komme ind som værdifuld joker i ottendedelsfinalen.
Med en vigtig 2-1 sejr over Atlético Madrid på Wanda Metropolitano i Madrid lykkedes det Chelsea at snuppe andenpladsen i den hårde gruppe C. Der var usikre præstationer undervejs - især mod Roma, der tog førstepladsen, men storsejre over Qarabag var med til at sende Chelsea videre fra gruppen.
Chelsea: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Barcelona): | 3,75 | |
Champions League-vinder: | 29,00 | |
Når længst af de engelske hold: | 12,00 |
Vurdering: ´AC´ overfor Messi? Det ligner en farlig duel, og Barcelona virker for stærke for Chelsea.
Barcelona
Barcelona er tilbage på sejrskurs efter en ustabil sæson sidste år under træner Luis Enrique.
Paulinho har imponeret på midtbanen, og Lionel Messi og Luiz Suarez fortsætter deres målshow. Barcelona styrer mod et sikkert mesterskab i La Liga med ni point ned til Atletico Madrid på 2. pladsen og hele 19 point ned til Real Madrid.
Katalanerne skal ganske vist klare sig uden Neymar, mens nyankomne Phillippe Coutinho er spærret, da han har spillet Champions League for Liverpool.
Men så er Barcelona ved at få den unge Dembélé på højkant, efter den franske fløjspiller rendte ind i en alvorlig skade kort efter skiftet fra Dortmund.
Barcelona virker forvandlet fra sidste års kvartfinaler mod Juventus, der sænkede katalanerne med samlet 0-3.
Barcelona er da også ret klare favoritter til at eliminere Chelsea i ottendedelsfinalerne.
Barcelona: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Chelsea): | 1,28 | |
Når finalen: | 4,00 | |
Champions League-vinder: | 7,00 | |
Når længst af de spanske hold: | 1,75 |
Vurdering: Barcelona står med gode chancer for at gå hele vejen og hente Champions League-trofæet.
Sevilla
Det var ikke voldsomt overbevisende, men det lykkedes Sevilla at kvalificere sig til slutspillet med 2. pladsen i Gruppe E. Specielt 1-5 nederlaget til Spartak Moskva (hvor Simon Kjær kom på måltavlen) viste, at Sevilla kan få meget svært ved at nå langt i slutspillet.
Der var dog masser af underholdning og flot fodbold fra Sevilla-spillerne i de to gruppebrag mod Liverpool (2-2 og 3-3), men både Simon Kjær og super-keeperen Sergio Rico skal hive et par pragtpræstationer frem, hvis det skal lykkes at eliminere Mourinho´s Manchester United.
Heller ikke i La Liga har Sevilla levet op til forventningerne og rendte i seneste spillerunde ind i et 1-5 nederlag til Eibar. Sevilla indtager 6. pladsen med 33 point for 22 ligakampe og en samlet målscore på 28:34.
Sevilla: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Manchester United): | 3,20 | |
Champions League-vinder: | 126 | |
Når længst af de spanske hold: | 12,00 |
Vurdering: Sevilla ryger ud til Manchester United.
Manchester United
Der er ikke mange rosende ord eller høje stilkarakterer til manager José Mourinho, og mange kritikere mener, at den resultatorienterede spillestil er for kedelig.
Men det får næppe Mourinho til at skifte kurs. Han har bragt Manchester United op på 2. pladsen i Premier League med et komfortabelt forspring ned til forfølgerne. Kun ustoppelige Manchester City og Liverpool har scoret flere ligamål end De Røde Djævle, og så er det lykkedes at få fat på chilenske Alexis Sánchez ved at sende midtbanespilleren Henrikh Mkhitaryan til Arsenal.
Derudover er Zlatan Ibrahimovic langsomt ved at komme tilbage i kampform efter den lange skadespause.
I gruppespillet tog Manchester United en sikker førsteplads i puljen med Basel, CSKA Mosvka og Benfica.
Manchester United hentede i sidste sæson Europa League-trofæet, men det er endnu uvist, om Mourinho´s mandskab kan klare sig mod de absolutte europæiske tophold.
Manchester United: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Sevilla): | 1,42 | |
Champions League-vinder: | 17,00 | |
Når længst af de engelske hold: | 6,50 |
Vurdering: Manchester United går videre mod Sevilla, men kvartfinalen kan meget nemt vise sig at blive endestation.
Odds på champions league vinderen - Få din bonus nu
Shakhtar Donetsk
Sidste år formåede Shakhtar Donetsk end ikke at kvalificere sig til Champions League-gruppespillet, da de blev elimineret i play-off af Young Boys.
Så det var en kæmpe overraskelse, at det denne gang lykkedes at ende over både Napoli og Feyenoord.
Shakhtar Donetsk vandt alle tre hjemmekampe og nappede tilmed en 2-1 udesejr over Feyenoord, og dermed kunne ukrainerne gå sikkert videre sammen med gruppevinderne Manchester City.
Og i ottendedelsfinalerne kan Roma også sagtens få problemer på en kold februar-aften i Ukraine.
Shakhtar Donetsk fører som sædvanligt den ukrainske liga, hvor den lille brasilianer Bernard og ligatopscoreren Facundo Ferreyra er blandt holdets største profiler.
Shakhtar Donetsk: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Roma): | 3,20 | |
Champions League-vinder: | 176 |
Vurdering: Det ville være en stor præstation at nå kvartfinalerne, men returkampen i Rom ser svær ud.
Roma
Det var måske nok ventet, at Roma ville kunne presse både Chelsea og Atletico Madrid, men at italierne ligefrem skulle snuppe førstepladsen var en af gruppespillets store overraskelser.
Den præstation er blevet belønnet med en overkommelig - men dog tricky - modstander i ottendedelsfinalerne.
Det ser ikke videre lyst ud, hvis man kigger på ligaresultaterne. Formsvage Roma har mistet kontakten med topholdene i Serie A, efter blot at have fået to sejre i de seneste seks spillerunder.
Offensiven har svært ved at finde rytmen, men måske den store angriber Edin Dzeko genfinder fokus og får rettet sigtekornet mod netmaskerne efter rygter om et klubskifte i vinterpausen.
Roma: Champions League Vinder-odds |
Bedste odds | Bookmaker |
Går videre til kvartfinalerne (mod Shakhtar Donetsk): | 1,45 | |
Champions League-vinder: | 51,00 |
Vurdering: Roma har ikke stjernerne til at nå langt, og kvartfinalen er det maksimale, som italienerne kan nå.
Bookmakernes dom: Disse hold går videre
Manchester United | |
1,42 | |
Liverpool |
1,42 |
AS Roma |
1,45 |