De danske politikere har generelt tiltro til, at spiludbydere på det danske marked kan finde ud af at lave og overholde et sæt spilleregler, der skal forhøje forbrugerbeskyttelse. Alternativt står de klar med benhård regulering.
Som en del af den aftale om nye tiltag mod spilafhængighed, som Skatteministeriet præsenterede i slutningen af juni, er de syv partier, der har indgået aftalen, blevet enige om, at den danske spillebranche sammen med Spillemyndigheden skal fastsætte et kodeks, der skal give de danske brugere højere sikkerhed.
Blandt andet skal spiludbyderne nå til enighed om et regelsæt for, hvordan der fremover må reklameres, da politikerne mener, at spilreklamer fylder for meget i alle danske medier og særligt i TV.
Samtidig er det hensigten, at spiludbyderne bliver bedre til at informere spillerne, når de bruger meget tid eller mange penge på spil.
De syv aftalepartier er Venstre, Liberal Alliance, Konservative, SF, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.
"Det er positivt, hvis branchen selv kan stå vagt om den gode opførsel og sætter en ære i at gøre tingene på en ordentlig måde. Så slipper vi for at være bussemænd," siger skatteordfører for Venstre, Louise Schack Elholm til BetXpert.
Lovgivning kan blive for statisk
Udover et håb om ikke i første omgang at skulle tvinge noget ned om ørerne på spiludbyderne i form af regulering og lovgivning, ligger der også praktiske årsager bag politikernes ønske om et kodeks.
"Man kan komme ind i en detaljeringsgrad, hvor det i nogle vil være tale om fortolkning og vurdering af reklame- og markedsføringsindhold. Og det kan være mere vanskeligt at lovgive meget detaljeret om spilreklamer, end det eksempelvis er at sætte et bonusloft," siger Jesper Petersen, der er skatteordfører i Socialdemokratiet.
"Man kunne selvfølgelig gå hårdere til værks, men vi håber også, at det kan give nogle bedre løsninger i praksis. Vi er jo ikke eksperter på det her område. Det er mange gange ret voldsomt at skulle lovgive," siger skatteordfører for Dansk Folkeparti, Dennis Flydtkjær, og uddyber:
"Teknologien udvikler sig jo også, og der kommer nye måder at arbejde på. Et godt eksempel er, når man skal opdage problemspillerne. Der bruger Danske Spil* den her problemscanner. Tænk, hvis vi havde skrevet ind i lovgivningen, at man skulle gøre det på en helt anden måde. Det bliver mange gange for statisk, hvis vi lovgiver om tingene."
Hvem rører bolden først?
Anders Johansson, der er skatteordfører for Konservative, frygter, at for stram regulering kan have konsekvenser for markedet.
"Vi har et ønske om et spilmarked, hvor det er muligt for udbydere at komme med nye produkter i markedet. Og hvis man laver en hård regulering - man kunne eksempelvis have forbudt alle reklamer - så havde vi de facto fået et spillemonopol igen. Og det er den balancegang, man skal finde, hvor man på den ene side beskytter forbrugerne så meget som muligt, samtidig med at man også sikrer, at der er relativt gode vilkår for, at der kan konkurreres på markedet," siger han.
Den aftaletekst, som aftalepartierne har udformet, er relativt løs, så spilbranchen kan få indflydelse på, hvordan den skal skrues sammen.
Skatteordfører for Radikale Venstre, Andreas Steenberg, har dog et par konkrete forhåbninger til områder, spiludbyderne kan sætte ind.
"Vi ved ikke så meget om det endnu. Men jeg håber da for eksempel, at de vælger at diskutere kendisser i reklamer og så det her med at opfordre til meget konkrete spil. Altså, at der jo i pausen af en kamp nærmest opfordres til, at man skal spille på, hvem der rører bolden først i anden halvleg. Det, tror jeg, er med til at drive folk til at sidde med computer eller telefonen og spille," siger han.
Første skud i bøssen
Morten Rønde, der er direktør for spiludbydernes brancheforening, DOGA, er ikke udelt begejstret over, at der nu skal udarbejdes et kodeks. Han kalder det frivillig tvang.
"Det ligger lidt i kortene, at først og fremmest vil politikerne fortælle os, hvad det skal indeholde. Hvis vi ikke selv laver kodekset, så laver politikerne det for os," siger han.
Og meget tyder på, at Morten Rønde har ret. BetXpert har talt med fem af de syv aftalepartiers skatteordførere, og alle giver udtryk for en villighed for at træde til, hvis branchen ikke selv kan levere et tilfredsstillende regelsæt.
"Jeg er sikker på, at vi sagtens kan finde nogle gode forslag til dem, men vi ser selvfølgelig helst, at de gør det frivilligt," siger Louise Schack Elhom (V), og hun bakkes op af Jesper Petersen (S):
"Når vi forsøger at forpligte aktørerne til et kodeks, så er det første skud i bøssen. Virker det ikke, må vi jo se, hvad vi kan gøre. Jeg vil ikke udelukke, at det bliver nødvendigt med regulering."
