Brancheforeningen DOGA er utilfreds med politikernes regulering af bonussers størrelse og omsætningskrav. Også kritikken, af at spilreklamer giver indtryk af social accept, afvises.
Maksimalt 1.000 kroner i bonus og et omsætningskrav på 10 gange er blandt de krav, et bred politisk flertal aftalte inden sommerferien. Aftalen fik ros af Center for Ludomani, men centerleder Michal Bay Jørsel mener dog stadig, at i "den bedste af alle verdener skulle bonusordninger helt forbydes."
I brancheforeningen Danish Online Gambling Association (DOGA), der repræsenterer flere bookmakere på det danske marked, er man dog ikke tilfreds med begrænsningerne i bonusser, fortæller direktøren, Morten Rønde, til BetXpert.
"Den måde, politikerne regulerer bonustilbuddene på, tager ikke særlig meget hensyn til spillerne. Jeg synes, at der tages noget væk fra spiludbyderne og spillerne, der gør, at det bliver lidt mindre sjovt at spille," siger Morten Rønde og tilføjer:
"En stor del af spil i dag er via bonusser, og bliver de mindre, så vil det få den afledte effekt, at der spilles mindre. Det er nogle penge, som spiludbyderne i sidste ende giver staten i form af spilafgifter. Jeg er helt sikker på, at det (maks 1.000 kr. i bonus, red.) betyder færre indtægter til staten."
Ifølge Morten Rønde er bonusserne med til at give konkurrence på markedet, og at den øgede konkurrencer fører til bedre produkter og valgmuligheder for spillerne. Og fjerner eller begrænser man et af spiludbydernes værktøjer, så flytter man konkurrencen på markedet, lyder kritikken fra DOGA.
Selvom DOGA er kritisk over for bonusbegrænsninger, erkender Morten Rønde dog, at spiludbyderne kan gøre det bedre på bonusområdet:
"Det er svært at forstå bonusserne, og det skal spiludbyderne blive bedre til. Man skal være bedre til at forklare vilkårene over for spillerne. Det er svært ikke at være enig med politikerne i det," siger Morten Rønde med henvisning til, at flere politikere og Center for Ludomani har udtalt, at bonusser hos spiludbyderne er alt for svære og indviklede at forstå.
"Social accept" i spilreklamer
I spillelovens §36, stk. 5 står der: "Markedsføring af spil må ikke have et indhold, der giver indtryk af, at deltagelse i spil fremmer en løsning på finansielle problemer eller giver spilleren social accept." Sidstnævnte omkring social accept er faldet politikerne for brystet, og de kritiserer spiludbydernes reklamer:
"Aftalepartierne finder desuden, at en del reklamer giver indtryk af social accept gennem spil, hvilken kan være på grænsen af, hvorledes markedsføringsbestemmelsen i lov om spil (om at markedsføring af spil ikke må have et indhold, der giver af, at deltagelse i spil giver spilleren socialt accept) skal fortolkes," står der i aftalepapiret.
Kritikken er Morten Rønde uenig i, selvom også Center for Ludomani har bakket op om partiernes udtalelse og i kraftige vendinger kritiseret spiludbydernes reklamer, hvor der blandt andet refereres til, at "vi er alle oddsere", eller "du er unik". Men den type reklamer mener Morten Rønde ikke indeholder nogen grad af social accept.
"Jeg synes ikke, at det er social accept i denne her kontekst. Som jeg forstår loven, så er det en social accept af, at man vinder, hvis man spiller. Det er ikke fællesskabet omring at spille - det er jo bare sjov. Socialt accept er, at man siger, at du bliver kongen af dit lokale nabolag, hvis du spiller lotto (og vinder, red.). En stor del af spil er social af dets natur som eksempelvis at spille poker på et kasino," fortæller Morten Rønde.
Spillemyndigheden ønsker ikke at udtale sig om konkrete sager, men ifølge kontorchef Jan Madsen er Spillemyndigheden "fuldt bevidst om anvendelsen af §36, og vi bruger den også aktivt i vores tilsyn – blandt andet når vi modtager anmeldelser."
Adfærdskodeks er frivillig tvang
Som en den af aftalen skal spiludbyderne drøfte et adfærdskodeks med politikerne, som skal undersøge udformning og begrænsning af spilreklamer og udmønte sig i et etisk regelsæt, som det forventes, at hele spilbranchen vil efterkomme. Og gør den ikke det, så er aftalepartierne enige om, at der så skal drøftes muligheder for regulering af spilreklamer.
"Jeg synes, at det er fint med adfærdskodekset og etiske kodekser, men det ligger lidt i kortene, at først og fremmest vil politikerne fortælle os, hvad det skal indeholde. Hvis vi ikke selv laver kodekset, så laver politikerne det for os. Det er frivillig tvang, og det må vi i gang med her til efteråret," siger Morten Rønde og fortsætter:
"Vi vil prøve at lægge os så meget i selen som muligt og lave et godt kodeks. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at det er svært, og at en række af spiludbyderne ikke hører til i Danmark."
Sat uden for døren
Den politiske aftale, der ventes at træde i kraft 1. januar 2019, har længe været undervejs. I sommeren 2017 kunne de første medier berette om, at politikerne ville drøfte spillemarkedet, men de drøftelser blev sidenhen udskudt. I DOGA føler Morten Rønde, at brancheorganisationen har været sat uden for døren.
"Jeg synes ikke, at vi er blevet taget med på råd. Vi er ikke blevet bedt om at fortælle, hvordan bonusser og bonussystemet hænger sammen. Det kunne vi med fordel have fortalt dem om," siger Morten Rønde.
Den kritik affejer skatteordfører Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Det fortæller han til BetXpert.
"Jeg har selv holdt et møde med DOGAs direktør, og jeg har også modtaget og læst skriftlige inputs fra andre udbydere. Man godt kan være uenig i, hvordan en politisk aftaler ender ud, men jeg har hørt, hvad branchen siger. Det er jo ikke sådan, at branchen sidder med ved bordet, når vi har en politisk forhandling," siger Jesper Petersen (S).
BetXpert har bedt Skatteministeriet forholde sig til DOGAs kritik, og ministeriet oplyser, at der i øjeblikket arbejdes på at færdiggøre et lovforslag baseret på aftalen, som skal i høring, og her vil alle interessenter have mulighed for at komme med deres inputs.
Morten Rønde har tidligere efterspurgt, at det bliver lovpligtigt for spiludbydere at søge i Registereret Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS), inden de sender markedsføring ud til deres kunder, således at selvudelukkede spillere ikke modtager markedsføringen. Ordningen fra Spillemyndigheden er nemlig frivillig. Men med den nye politiske aftale bliver det nu et krav, at en spiludbyder sikrer sig, at der ikke sendes emails mv. til selvudelukkede spillere.
"Her har politikerne lyttet til os, så det er jeg glad for. Det er noget, vi har spurgt og bedt om," siger Morten Rønde.
