Hvis det bliver en rød regering efter næste valg, så vil Socialdemokratiet øge spilafgiften i Danmark. En dårlig ide mener DOGA, mens også Regeringen er imod en afgiftsstigning. 

Kort inden Folketinget gik på sommerferie, landede Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en bred aftale om at begrænse spilafhængighed, men Socialdemokratiet er ikke entydigt tilfredse med aftalen. Ifølge partiets skatteordfører, Jesper Petersen, så foreslog de ved forhandlingerne, at den nuværende spilafgift på 20 procent af spiludbydernes bruttospilleindtægt (BSI) skulle sættes op, men det kunne ordførerne ikke blive enige om. Det skriver dr.dk. 

"Vi var som parti drivende i aftalen på Christiansborg, som markant skærper reguleringen, og som træder i kraft 1. januar. Men vi synes, det ville være rimeligt, hvis de kommercielle spillefirmaer betaler en højere afgift, end den, der blev sat for nogle år siden," siger Jesper Petersen, der er skatteordfører for Socialdemokratiet, til dr.dk. 

Ifølge ham er der lavet en aftale om, at hvis det bliver en rød regering efter næste folketingsvalg, så kan spilafgiften hæves.

"Skatteprocenten for spilfirmaerne blev sat lidt tilfældigt i 2009 ud fra en frygt for, at hvis den blev sat lidt højere, ville de ikke lade sig registrere. Men det har vist sig, at det gør de næsten alle sammen. Så den frygt har vi ikke længere, og derfor foreslår vi altså, at spilfirmaerne skal betale mere i skat og bruge penge på mere oplysning og mindske ludomanien," fortsætter Jesper Petersen (S).

 

Jesper Petersen (S) har på vegne af Skatteudvalget spurgt Skatteminister Karsten Lauritzen (V) om, hvad den danske stat tjener i selskabsskabt på spilfirmaer i Danmark, og hvor mange af de licenserede spilfirmaer i Danmark, der betaler dansk selskabsskat.

Jesper Petersen (S) har ligeledes spurgt, hvor de dansklicenserede spilfirmaer er registreret og betaler selskabsskat. Skatteministeren har sendt et foreløbigt svar om, at ministeriet ikke har mulighed for at svare på spørgsmålene indenfor tidsfristen på grund af sommerferien, men at der svares hurtigst muligt efter sommerferien. 

Brancheforening er modstandere af forslag

Forslaget om at hæve spilafgiften møder modstand hos De Konservative, der ikke ønsker at hæve spilafgiften på de 20 procent yderligere. 

 

Ifølge Morten Rønde, der er direktør i spilbrancheforeningen Danish Online Gambling Association (DOGA), så vil en forøgelse af spilafgiften betyde, at flere udbydere vil forlade Danmark.

"Der er simpelthen så lave fortjenester på spil, og hvis du sætter afgiften op, så er der en risiko for, at det danske marked ikke er interessant nok at udvikle spil i. Så trækker selskaberne sig ud, og så kommer der sikkert igen også mere ulovligt spil i Danmark," siger Morten Rønde til dr.dk.

Skatteministeriet er flere gange blevet spurgt, hvor meget det forventes, at statens provenu vil stige, hvis spilafgiften sættes op. Ifølge ministeriets beregninger så vil en stigning i afgiften fra de nuværende 20 procent af bruttospilleindtægten (BSI) til 21 procent betyde et umiddelbart merprovenu på 25 millioner kroner. Når man medregner ændret forbrugeradfærd (kunder søger mod ulicenserede spiludbydere) og et mindre afgiftsgrundlag (mindre indtjening til spiludbyderne, eller at de helt trækker sig fra Danmark), vil det forventede merprovenu være på 15 millioner kroner. Sætter man afgiften op til 25 procent, er de tilsvarende tal hhv. 125 og 60 millioner kroner.

Ifølge dr.dk tjener staten cirka 2 millioner kroner på spilafgifter. Den samlede BSI for 2017 var på 9,2 milliarder kroner, viser tal fra Spillemyndighedens årsberetning. Her står lotterier for 34 procent, mens væddemål står for 25 procent og onlinekasino for 20 procent. 

Regeringen uden planer om at øge afgift

I et svar til Pelle Dragsted fra Enhedslisten på et spørgsmål stillet i Skatteudvalget har Skatteministeriet redegjort for, hvordan afgiftsgrundlaget ser ud for andre lande i Europa. Her fremgår det, at spilafgiften af BSI'en  i Tjekkiet er på 35 procent for onlinekasino og 23 procent for onlinevæddemål. I Letland er den 10 procent for begge typer spil, mens det i Storbritannien er 15 procent. I Sverige, hvor markedet bliver liberaliseret den 1. januar 2019, vil afgiften være på 18 procent. 

Af svaret, der er dateret den 8. marts i år, fremgår det også, at regeringen ikke har planer om at øge spilafgiften. 

"Skatteministeriet og Spillemyndigheden overvåger løbende udviklingen i markedet, og i den forvindelse overvejes selvfølgelig også, om den nuværende beskatning af spil har den rette udformning og niveau. Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at regeringen ikke har planer om at forhøje afgifterne på spil," skriver skatteminister Karsten Lauritzen (V) i svaret. 

Og samme svar gives der også den 13. juni, hvor skatteministeren skriver: 

"Det nuværende afgiftsniveau afspejler forskellige hensyn [...] regeringen har ingen planer om at forhøje afgifterne på spil."

Skulle det komme på tale at hæve afgiften, vil det kræve en dialog med EU-kommissionen, da Kommissionen blandt andet har godkendt den nuværende afgiftsstruktur i Danmark.