Det (for klubberne) frygtede jule- og nytårsprogram i Premier League er overstået, og det betyder for de fleste klubber, at der har været mulighed for et lille hvil inden næste runde. Samtidig er januars transfervindue godt i gang, og det er en kærkommen mulighed for klubberne til at forstærke sig.
Det er sjældent, at der sker de helt vilde handler, og markedet går amok i januars transfervindue, men nogle klubber er startet hårdt ud med at forsøge at forstærke positioner hvor man er sårbare. Det har selvfølgelig betydning for, hvordan oddset bør være, men det kan være svært for bookmakerne at regne ud, præcist hvor meget en transfer betyder.
Dette er noget, vi som bettere skal forsøge at være skarpe på. Derudover begynder der at være forskel i træthed hos klubberne, da nogle har overstået deres roller i cupturneringerne og dermed har god tid til at restituere mellem kampene. Andre klubber er stadig aktivt deltagende på flere fronter, og det stiller krav til truppernes bredde.
I forbindelse med transfermarkedet og den generelle stilling er der et specialspil, som vil blive delt her i indledningen, da jeg synes, der er fin værdi, men spillet egner sig ikke som deciderede analyse, da der kun er værdi hos en enkelt bookmaker. Dette spil vil dog ikke tælle med i regnskabet for optaktsartiklerne.
Wagner forlader først sin klub / ingen manager forlader sin stilling inden sæsonafslutning til odds 4,19 hos Betfair Sportsbook.
Spillet går på, at enten forlader Huddersfield-manager David Wagner sin stilling som den første inden sæsonafslutning, eller også ser vi ingen manager forlade sin post i Premier League denne sæson.
Wagner er selvfølgelig i farezonen for at få en fyreseddel, eftersom Huddersfield ligger sidst og er inde i en stime på 8 liganederlag i træk. Han er dog fortsat vellidt i klubben, efter han overraskende skaffede dem oprykning og en sæsons overlevelse i ligaen, så måske holder man fast i ham.
I øjeblikket er de fleste andre klubber godt sat med deres managers. Af de klubber der ligger i bunden af rækken, har Southampton og Fulham fået nye managers, som man har stor tiltro til, så de bliver næppe fyret. Dyche er nærmest indbegrebet af Burnley og kan formentlig beholde sit job, selv hvis han rykker ned, mens Cardiffs Warnock ikke var levnet de store chancer alligevel, men gør det godt.
Betfair* Sportsbook vurderer Puel i Leicester til at have størst chancer for at blive fyret som den næste, men det er næppe sandsynligt, da han har guidet holdet til en flot 7. plads.
Oddset 4,19 opnås ved at spille 16,13 procent af indsatsen på, at ingen manager forlader sin klub til odds 26, samt den resterende del af indsatsen på, at Wagner er den næste manager, der forlader sin klub til odds 5,00.
West Ham - Arsenal
Spilles lørdag d. 12/01 kl. 13:30. Se mere info i vores matchcenter.
West Ham er en af de klubber, der har kigget mod forstærkninger tidligt i dette transfervindue med tilgangen af den franske tekniker, Samir Nasri. Han har netop overstået en 13 måneder lang dopingkarantæne, og Pelegrini havde ham som spiller da han var i Manchester City. Franskmanden har faktisk allerede fået debut for London-klubben, da han startede inde i weekendens opgør i FA Cuppen mod Birmingham.
I det opgør fik West Ham sig en forskrækkelse. Arnautovic (topscorer og stjerne i klubben) måtte nemlig skiftes ud efter blot 20 minutter (hvor han forinden havde bragt sit hold i front), da han havde smerter i ryggen. Klubben har dog efterfølgende udtalt at det ikke var noget alvorligt, men at der ikke var grund til at tage den mindste chance med ham i en FA Cup-kamp, hvor man var foran.
West Ham har dog fortsat et hav af skader på holdet, hvor det særligt er slemt, at man må undvære Balbuena i forsvaret. Han har været styrmand og bedste forsvarsspiller for holdet i sæsonen, og uden ham ser Ogbonna og Diop ganske sårbare ud.
Arsenal har ikke benyttet sig af transfervinduet, men har haft rigeligt at se til med fravær. Nu har man dog en hel uge til at slikke sine sår, og med lidt held kan man faktisk være tilbage i stærkeste opstilling, når dette opgør sparkes i gang.
Arsenal vil forventeligt forsøge at tage kontrol i kampen, og det kan blive en fordel for den neutrale seer, da West Ham er klart bedst offensivt, når modstanderne er villige til at åbne sig lidt og komme frem på banen. Det kan dermed ende med at blive en ganske underholdene kamp.
West Ham - Arsenal: Over 3,0 mål til odds 1,94 hos Bet365 (Nu 1,90)
West Ham ser yderst ustabile ud i defensiven uden Balbuena, og med Aubameyang og Lacazette overfor sig kan det blive svært at holde gæsterne fra fadet. Omvendt ser Arsenals defensiv bestemt heller ikke fremragende ud, og med offensive folk som Anderson, Nasri, Arnautovic, Antonio og Snodgrass bør West Ham kunne skabe fine chancer.Brighton - Liverpool
Spilles lørdag d. 12/01 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.
Brighton fortsætter med at imponere denne sæson og slog senest Bournemouth ud af FA Cuppen. Mest opsigtsvækkende er det, at man er virkelig stærke på The Amex Stadium. Faktisk er Brighton ligaens syvendebedste hjemmehold, og man har blot tabt en af de seneste fem kampe på eget græs (smalt nederlag til Chelsea). Man har fortsat målmand Ryan fraværende, da han er til Asian Cup, men reserven Button har høstet fint med ros i de to kampe, han har stået.
Liverpool led i seneste runde for første gang denne sæson et nederlag i Premier League, da de tabte 2-1 til Manchester City. Det var en kamp, der sagtens kunne være gået begge veje, og bl.a. ramte Liverpool stolpen og var blot millimeter fra at tage føringen. Nu skal Klopps tropper så vise, at de kan løfte sig efter et nederlag.
Brighton - Liverpool: Liverpool vinder til 0 til odds 2,25 hos Nordicbet (Nu 2,18)
Brighton har hentet mange points hjemme, men ift. xG er de også et af de mest overpræsterende hjemmehold i rækken. Liverpool er til gengæld yderst stærke defensivt, og i det omvendte opgør skabte Brighton da heller ikke rigtig noget.Burnley - Fulham
Spilles lørdag d. 12/01 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.
Burnley leverede et udmærket nytårsprogram, hvor man slog West Ham og Huddersfield, hvilket gav holdet et rygstød til at kunne tage kampen mod nedrykning op. Netop i den henseende er det vigtigt at tage points mod de andre bundhold, og derfor er denne kamp da også af enorm betydning for begge mandskaber.
Hos Fulham har Ranieri fået bedre styr på defensiven og man har bl.a. hentet sig et par clean sheets, mens man til gengæld har ofret lidt af det offensivt orienterede pasningsspil. Ranieri er dog ikke hentet ind for at skulle underholde, men for at skaffe overlevelse og resultater.
Begge hold vil helst have modstanderne til at tage kontrol, men evner ikke selv at være kreative og åbne kompakte forsvar. Derfor kan det blive en lang stillingskrig, med masser intensitet, fight og forventeligt få mål.
Burnley - Fulham: Begge hold scorer: Nej til odds 1,87 hos Nordicbet (nu 1,92)
Begge mandskaber har deres force i den kompakte og solide defensiv, og det kan gøre det svært for holdene at skabe chancer. Hvis et hold endelig kommer foran, vil modstanderne formentlig få endnu sværere ved at åbne dem, da holdet så vil stille sig meget dybt og er gode til at forsvare på denne måde.Cardiff - Huddersfield
Spilles lørdag d. 12/01 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.
Vi tager her hul på endnu et bundbrag, når Huddersfield skal se, om de kan få noget med fra Wales, eller om de skal levere deres 10. nederlag i træk i alle turneringer. Begge mandskaber røg senest ud til underdogs i FA Cuppen, og det betyder, at de nu kan dedikere sig fuldt ud til kampen mod nedrykning.
Huddersfield må til opgøret her undvære Schindler i forsvaret, hvilket er en stor ulempe. Hans fysik kunne man sagtens have brugt mod Cardiff, der forventeligt kommer med stor fightervilje og mange høje bolde mod den stærke angriber Paterson.
Det første opgør i sæsonen mellem de to klubber endte målløst i en forholdsvis chancefattig kamp, men hvor Cardiff havde fortjent sejren. Nu er Waliserne så på hjemmebane, hvor man er klart bedst, mens Terriers er ligaens næstdårligste udehold.
Cardiff - Huddersfield: 1 til odds 2,25 hos Bethard (nu 2,27 hos Nordicbet)
Cardiff var bedst i det omvendte opgør, og da begge hold er markant bedre hjemme end ude, bør de have en fordel her. Derudover har Huddersfield vigtige Schindler i karantæne, hvilket det fysisk stærke Cardiff-mandskab bør kunne udnytte.Crystal Palace - Watford
Spilles lørdag d. 12/01 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.
To hold med forskellige sejre i FA Cuppen i weekenden. Crystal Palace stillede et rimelig stærkt mandskab mod Grimsby fra League Two, og kom en mand i overtal allerede efter 3 minutter, da VAR blev benyttet til at sende Fox i bad efter en grim tackling på Townsend. Alligevel skulle man helt hen til allersidst i kampen, før man fik det forløsende mål på hjemmebanen.
Watford var til gengæld på udebane mod Woking og kørte fuld turnover, men havde ingen problemer med at dominere opgøret fra start til slut og tage en sikker sejr.
På skadesfronten ser begge mandskaber ud til at kunne stille tæt på stærkeste. Palace kan forvente snart at have den bomstærke frontmand Benteke klar - omend dette opgør nok kommer en kende for tidligt. Watford ser til gengæld frem mod at have den dygtige forsvarsspiller Kabasele tilbage fra skade, selvom han ligesom Benteke formentlig må vente til runden efter.
Crystal Palace - Watford: Watford +0 til odds 2,49 hos Bethard (Nu 2,43)
To mandskaber, der begge gerne vil spille en direkte form for fodbold, hvor man hurtigt søger modstandernes mål. Det kan skabe en underholdene affære, og det er svært at se, hvilket af holdene der skal være favorit til at trække sig sejrrigt ud af opgøret. Markedets nuværende odds indikerer, at man vurderer Palace til at være det bedste hold af de to, hvilket jeg synes er en fejl både baseret på trupstyrke, ligaplacering og xG.
Leicester - Southampton
Spilles lørdag d. 12/01 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.
Leicester leverede i weekenden FA Cuppens største overraskelse ved at blive slået ud af League Two-mandskabet Newport. Det er dog ikke Fa Cuppen, der har første prioritet, men derimod ligaen, hvor man med en aktuel 7. plads fortsat er med i kampen om de europæiske placeringer.
Southampton nyder tilværelsen under den nye manager - den østrigske Klopp - hvor man har fået et par sejre og i seneste ligakamp et flot point mod stærke Chelsea.
De to mandskaber har faktisk mødt hinanden to gange i denne sæson allerede. I det omvendte opgør i ligaen vandt Leicester 1-2, mens man i Ligacuppen på hjemmebane spillede sig videre med en sejr på straffespark. Gældende for begge kampe er det dog, at det var Hughes der var manager for Saints.
Mens Leicester kan stille i stærkeste her, har Southampton flere problemer på fraværsfronten. Den danske anfører og midtbanegeneral, Højbjerg, er ude med karantæne, mens topscorer Danny Ings er skadet i angrebet. Derudover mangler man Yoshida i forsvaret, som er taget til Asian Cup, hvilket er et stort savn, da han er den forsvarstype i klubben, der passer bedst ind i manager Hasenhüttls system.
Leicester - Southampton: 1 til odds 2,00 hos Bethard (Nu 2,01 hos Nordicbet)
Southampton vil gerne presse højt og spille offensivt under Hasenhüttl, men med Yoshida ude kan det være en farlig opskrift, da man så kun har langsomme Vestergaard og Bednarek i forsvaret. Det bør Leicester kunne udnytte med skarpe omstillinger og lynhurtige Vardy i front.
Chelsea - Newcastle
Spilles lørdag d. 12/01 kl. 18:30. Se mere info i vores matchcenter.
Chelsea kommer til opgøret her med en lille ulempe ift. Newcastle, idet man forinden skal spille et midtugeopgør mod rivalerne fra Tottenham i Ligacuppens semifinale. Normalt vil ligacuppen blive nedprioriteret, men når holdene er nået helt til semifinalen, plejer de at gå efter pokalen.
I FA Cuppen har Chelsea også været i aktion i en kamp, der på flere fronter var interessant. For det første sagde Fabregas farvel til Chelsea med kampen, som efter alt at dømme blev hans sidste i den blå trøje, inden han forventeligt skifter til Monaco. Derudover viste Hudson-Odoi sit fremragende talent frem i offensiven, mens Loftus-Cheek desværre måtte udgå med skade. Det sidste er særlig skidt for holdet, da man også har wingerne Pedro og Willian tvivlsomme med skader, og dermed er offensiven hårdt ramt. Det forventes dog, at Willian og Pedro når at blive deres skader kvit, inden opgøret her, hvilket man selvfølgelig vil arbejde hårdt på.
Newcastles store problem i denne sæson har været at finde vejen til netmaskerne. Manager Benitez har stor fokus på det defensive arbejde, og det koster i den anden ende, hvor der ikke er mange til at støtte frontmanden Rondon. Det betyder, at man blot har scoret 15 mål i sæsonens første 21 runder, hvilket er næstdårligst af alle. Måske kan holdet skabe lidt flere chancer i den kommende tid, nu hvor man har fået midtbanemanden Shelvey tilbage fra skade. Hans afleveringer og vision i spillet holder højt niveau, og det skaber ofte gode muligheder for medspillerne.
Chelsea - Newcastle: Newcastle -1,0 kort til odds 2,00 hos Bet365*
Newcastle har mange hårde hunde i deres fold, og endnu en træder på banen efter skade da Shelvey er vendt tilbage til holdet. I en kamp hvor Chelsea formentlig vil være spilstyrende fra start til slut, kan Magpies-spillerne hurtigt komme på bagkant og servere en masse ostemadder for sig selv.Everton - Bournemouth
Spilles søndag d. 13/01 kl. 15:15. Se mere info i vores matchcenter.
En skidt periode for Everton med fire nederlag i de seneste fem kampe har medført, at man er dalet ned i tabellen og frister en skuffende placering som nr. 11. Der er dog ikke langt op til de sjovere placeringer i den øverste halvdel af tabellen, men det kræver, at man begynder at finde nogle sejre frem. Der er lidt positivt for holdet at hente på fraværsfronten, da man har samtlige mand i truppen til rådighed, så der er ingen undskyldninger for ikke at præstere hjemme mod Bournemouth.
Cherries har i den seneste periode været ramt af fravær, hvor det særligt har gjort ondt, at man er uden en reel højreback, da anfører Francis rendte ind i en længerevarende skade. Det problem har man dog fået løst nu ved at leje Clyne fra Evertons arvefjender fra Liverpool. Man har ligeledes købt Solanke (angriber) i Liverpool, men han er skadet og først klar til februar.
Det omvendte opgør blev spillet i starten af sæsonen, hvor Bournemouth var dominerende, men måtte nøjes med uafgjort. Det var dog i en periode, hvor Everton ikke havde fundet sig selv endnu under Marco Silva, mens Bournemouth var højtflyvende. Nu er holdene mere jævnbyrdige ift. form og ligaplacering, og Everton er normalt også meget mere energifyldte hjemme på Goodison.
Everton - Bournemouth: Under 3,0 mål til odds 1,725 hos Bet365 (Nu 1,72 hos Unibet)
Everton har ikke fået det offensive spil til at fungere de seneste runder, og nu er Bournemouth defensivt forstærkede med en dygtig højre back samt Ake helt klar i midterforsvaret. Everton har ligeledes en solid defensiv, og det kan godt blive et opgør, hvor begge hold kan få svært ved at åbne modstanderen.
Tottenham - Manchester United
Spilles søndag d. 13/01 kl. 17:30. Se mere info i vores matchcenter.
Tottenham har til opgøret her det problem, at de er med i rigtig mange turneringer denne sæson, men henover det pressede juleprogram mest har haft Winks og Sissoko klar til den centrale midtbane. Det betyder, at der er trukket rigtig store veksler på de to spillere, der er afgørende for Tottenhams evne til at spille med tempo i både pasningsspillet og presspillet. Igen i midtugen har Spurs været i aktion i semifinalen i ligacuppen mod London-rivalerne fra Chelsea, og også her gjorde kampens betydning det umuligt at spare de to midtbaneslidere.
Manchester United har fået en forrygende start under manager Solskjær, hvor man har vundet samtlige kampe. Det har dog også været gældende for disse kampe, at det har været mod nogle af rækkens svagere hold, og nordmanden, der skal styre "De Røde Djævle", har da også selv udtalt, at dette bliver hans første rigtige test som manager for Man U.
Manchester United har ikke været en del af ligacuppens afsluttende kampe, og dermed har de haft fin tid til at forberede sig til opgøret her. Det har man udnyttet ved at tage på træningslejr i Dubai - en tur, stjernen Pogba dog ikke var med på, da han blev hjemme og plejede en skade, han pådrog sig mod Newcastle, hvor Shelvey kastede sig voldsomt ind i ham. Det er dog forventet, at franskmanden bliver klar til opgøret.
Tottenham - Manchester United: Over 3,0 mål til odds 2,12 hos Bethard
Tottenham kommer formentlig med et højt presspil og et hurtigt tempo. Det samme praktiserer United under Solksjær, og det kan give en underholdene affære med meget action omkring begge felter.
Manchester City - Wolverhampton
Spilles mandag d. 14/01 kl. 21:00. Se mere info i vores matchcenter.
City fik en vanvittigt vigtig sejr senest over førerholdet Liverpool, hvilket igen gør kampen om mesterskabet åben. Nu er der "blot" fire points imellem de to klubber i front, og det betyder, at der ikke er råd til mange fejltagelser fra nogen af topholdene. City kan glæde sig over at have et fuldt hold til rådighed igen (minus Mendy) og med mestrene i fuld kampduelighed bliver det svært for alle, der vil forsøge at stå i vejen.
Netop på skadesfronten kan Wolves også prise sig lykkelige. Hele sæsonen har man været forskånet for skader, og det har givet en god kontinuitet på holdet. Nu er Jota og Saiss også tilbage fra deres seneste skavanker, hvilket betyder, at man har samtlige spillere i truppen til rådighed.
I det omvendte opgør tidligere på sæsonen overraskede Wolves stort ved at hente uafgjort, men det skal dog med, at det var en kamp, hvor City havde flere store muligheder og bl.a. ramte stolpen to gange.
Manchester City - Wolverhampton: City vinder begge halvlege til odds 2,20 hos Unibet (Nu 2,25 hos Nordicbet)
City ser skræmmende stærke ud med alle mand klar og kommer formentlig blæsende fra start, mens Wolves vil stå defensivt og satse på omstillinger. Hvis City som forventet kommer foran, vil Wolves være tvunget til at åbne sig en smule, og det kan være rent selvmord i 2. halvleg mod typer som Sane og Sterling.Samlet oversigt over trupnyt:
West Ham - Arsenal:
Hammers må undvære Balbuena i midterforsvaret længere tid end forventet hvilket er skidt for defensiven. Arnautovic er kommet sig over en rygskade. Hernandez er skadet i angrebet, men til gengæld er Perez tilbage efter skadesfravær som støtte til Arnautovic i front.
Arsenal har haft mange defensive fravær, men Bellerin, Koscielny, Monreal og Mustafi er alle startet med fuld træning denne uge, og vil blive testet inden kampen. Man kan derfor forvente at Gunners kan stille et væsentligt stærkere forsvar end man har gjort de seneste runder. Özil er desuden også tilbage i træning og i spil til opgøret.
Brighton - Liverpool:
Brighton må undvære Bernardo på backen der er nyt fravær, og det betyder at Bong skal overtage. Det kan godt blive lidt en ulempe, da Bong er mere "kluntet" i sine aktioner, og det er sjældent positivt når man står overfor Salah.
Liverpool har fravær til Gomez og Lovren i midterforsvaret, og da Matip kun lige kom tilbage til træning i torsdags er den eneste midterforsvar man har til rådighed Van Dijk. Det betyder formentlig at Fabinho rykker fra midtbanen ned i midterforsvaret. Det er ikke sikkert det er en stor ulempe mod Brighton, da Fabinho er god på bolden, og man får forventeligt rigtig meget boldbesiddelse.
Burnley - Fulham:
Burnley har haft problemer på højreback hvor både Lowton og Bardsley har været skadede, men Dyche udtaler at mindst en af dem bliver klar til opgøret, og dermed er man ikke svækket i defensiven. Derudover har man tvivl om Gudmundsson på midtbanen, men med alle øvrige klar er man godt besat. Desuden spænding omkring Keeper-positionen hvor både Hart, Pope og Heaton er klar.
Fulham har stærke Mawson ude med skade i midterforsvaret, hvilket betyder den mere mobile Le Marchand overtager i midterforsvaret. Ellers ingen nævneværdige fravær på holdet.
Cardiff - Huddersfield:
Cardiff har ingen nye skader, og kan således stille i stærkeste. Der har været en smule tvivl om Camarasa på midtbanen, men han skulle være blevet klar efter en småskade mod Tottenham senest.
Huddersfield har heller ingen nye fravær, og kommer således i stærkeste. Schindler i midterforsvaret har afsonet karantæne i FA Cuppen sidste weekend.
Crystal Palace - Watford:
Begge mandskaber er uden nye fravær eller tilbagekomster i truppen. Palace kan således stille i stærkeste, mens Watford mangler midterforsvar Kabasele. De har dog en udmærket erstatning i Mariappa.
Leicester - Southampton:
Leicester kommer i stærkeste opstilling og har ingen nævneværdige fravær. Southampton må undvære Austin (angriber) og Højbjerg (midtbane og anfører) der begge har karantæne. Derudover er man fortsat uden faste backs, og den faste midterforsvar Yoshida er til Asian Cup. Det kan blive et problem, da han er deres mest mobile centerback, og de kommer overfor en hurtig offensiv.
Saints må desuden undvære Gabbiadini og topscorer Ings i angrebet, så man er nede på kun at have Long som reel angriber. På midtbanen må man udover Højbjerg formentlig også undvære Lemina, så man er tyndt besat på en vigtig position i presspillet.
Chelsea - Newcastle:
Chelsea er uden Fabregas (midtbanereserve) der er solgt til Monaco, mens Loftus-Cheek (midtbanereserve) er ude med skade. Morata (angriber) er tilbage i træning efter en skade, og man kan glæde sig over at have Willian og Pedro klar igen der ellers har døjet med småskader på det seneste.
Newcastle er uden Shelvey (midtbane, fast) og Dummet (forsvar, fast) der begge er skadede mens Ki (midtbane, fast) er til Asian Cup. Derudover er Kenedy (wing, fast) ikke tilladt at spille mod sin moderklub.
Everton - Bournemouth:
Everton kommer med fuldt hold og ingen nye fravær. Bournemouth må til gengæld undvære de faste backs Fraser og Smith, men man har indkøbt Clyne fra Liverpool til at overtage på positionen. Derudover har man småskader til King, Wilson, Fraser og Gosling der alle er faste folk, men de forventes alle at være klar til at starte kampen.
Tottenham - Man U:
Spurs er fortsat uden Dier, Wanyama og Dembele på den centrale midtbane, der dog alle nærmer sig comeback efter lange skader. Dembele ligner dog en mand der er ved at blive solgt til Kina, så hans fravær har ikke stor betydning. Det betyder at Winks og Sissoko igen må indtage midtbanen, og spørgsmålet er om de snart bliver trætte efter mange spilleminutter.
Lucas og Vertonghen er begge på vej tilbage fra skader og i spil til opgøret her, der dog måske kommer en smule for tidligt for dem til en startplads.
Man U har Pogba fit igen efter en småskade, mens man fortsat må undvære Smalling og Alexis Sanchez der dog begge er på vej tilbage fra skade. Med Bailly i karantæne betyder det at Jones (forsvar, reserve) indtager en plads i midterforsvaret. Det kan være skidt da han ofte laver mærkelige fejl.
Manchester City - Wolverhampton:
City har tvivl om Kompany (forsvar, fast) og Aguero (angriber, fast) som manager Pep dog siger han har forhåbninger om bliver klar. Særligt Aguero vil være et tab at undvære, da afløseren Jesus ikke har holdt et højt niveau i sæsonen. På midtbanen og i den offensive del af spillet har man dog alle mand klar efter flere har skiftet til at have skader, så man kan stille yderst slagkraftigt.
Wolves har ingen fravær til opgøret og kan stille i absolut stærkeste.
Tips og resultater fra sidste runde
Kamp: | Spilforslag: | Odds: | Resultat: |
Everton - Leicester | Over 2,5 mål | 2,05 | Tabt |
Arsenal - Fulham | Under 1,25 mål i 1. halvleg | 2,05 | 1/2 Vundet |
Cardiff - Tottenham | Tottenham -2,0 hjørnespark | 1,90 | Tabt |
Cardiff - Tottenham | Cardif +1,25 | 1,91 | Tabt |
Bournemouth - Watford | 2 | 2,85 | Tabt |
Bournemouth - Watford | Over 2,5 mål | 1,77 | Vundet |
Chelsea - Southampton | Begge hold scorer | 2,00 | Tabt |
Huddersfield - Burnley | Burnley +0,25 | 2,08 | Vundet |
West Ham - Brighton | 1 | 2,00 | Tabt |
Wolverhampton - Crystal Palace | Palace flest kort | 2,30 | Tabt |
Newcastle - Manchester United | 2 | 1,61 | Vundet |
Manchester City - Liverpool | 1 | 2,10 | Vundet |
Samlet for ugen: -2,96 units
Samlet statistik for ugedebatternes spilforslag
Hitrate: 121 af 233
Units: +7,47
Tbp: 103 %