Halvdelen af Premier League-sæsonen 18/19 er nu overstået og projektet med at finde spilforslag til hver eneste kamp i sæsonen er solidt undervejs - med overraskende positivt resultat. Eksperten Thomas Schyth kommer i denne optakt ind på, hvad vi skal være opmærksomme på i sæsonens andenn halvdel.

Premier League er halvvejs, og der er nogle ting, der springer i øjnene i forhold til eksempelvis sidste sæson.

For det første virker forskellen mellem top og bund til at være større end nogensinde før. Sidste sæson havde City ganske vidst imponerende 55 points på nuværende tidspunkt, mens førerholdet Liverpool i år har 51 points. Det er dog interessant at se, at sidste sæson havde top 4 sammenlagt 171 points efter 19 runder, mens de denne sæson har 180 points. Der er altså flere af de store hold, der er blevet bedre, hvor der sidste sæson mere var tale om et enkelt, der skilte sig ud.

Samme tendens ser vi i bunden, hvor Bournemouth sidste sæson lå lige under nedrykningsstregen med 16 points efter 19 runder - i år er der hele fem hold, der har færre points end det.

En anden ting, der har været interessant for de neutrale seere, er ,at der er kommet flere offensivt indstillede managers i ligaen. Jokanovic i Fulham og Sarri i Chelsea har været offensive forbedringer ift. Conte, West Bromwich og Swansea sidste sæson, og det har da også resulteret i, at der i ligaen er scoret hele 38 mål mere end på samme tidspunkt sidste sæson.

Varians eller en tendens? Personligt tror jeg på, at det er en tendens, vi vil se fortsætte. Alle topholdene er nu styret af offensive managers, og der kan komme endnu flere mål i ligaen i anden halvdel af sæsonen, da vi blandt andet har set Hasenhüttl være mere offensiv i Southampton end forgængeren Hughes, hvilket også er tilfældet i United, hvor Mourinho er afløst af Solskjær.

Det store spørgsmål i anden halvdel af sæsonen er vel, om topholdene kan fortsætte deres imponerende raid, hvor de taber meget få points, eller om midter- og bundholdene finder løsningerne mod dem. Hvad sker der eksempelvis, når de afgørende faser af de europæiske turneringer går i gang? Mange spørgsmål venter på at blive besvaret efter nytår: Holder Liverpool fast i førstepladsen, og kan de gå gennem sæsonen ubesejrede? Flytter Spurs nogensinde ind på deres nye stadion? Finder City en reserve for Fernandinho? Kan Hazard bære Chelsea til topplacering og tage topscorertitlen? Bringer Emery Arsenal i top 4? Bliver United sit "gamle jeg" under Solskjær, og er der overhovedet nogle hold, der kommer i nærheden af "The Big Six"?

Denne optakt vil tage kort udgangspunkt i, hvad undertegnede mener er den mest interessante ting ved hjemmeholdet og udeholdet til den kommende kamp. Det kan være holdets seneste kamp, men det kan også være generel form, fravær, taktik, matchup mm.

Brighton - Everton

Spilles lørdag d. 29/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

Det mest interessante for Brighton til dette opgør finder vi ikke i deres fravær, men nærmere i hvem der ikke er fraværende. For første gang i flere runder kan de nemlig stille med både Dunk og Duffy i midterforsvaret, efter de to har skiftet til at have karantæne på det seneste. Det kan bestemt blive nødvendigt, at de med det samme finder deres sammenspil og koordinering, idet målmand Ryan ikke længere er til rådighed til at holde skansen bag dem, da han er taget til Asian Games.

Everton må til gengæld komme med stor selvtillid her. Efter at have fået en afklapsning af Tottenham løftede man sig senest med en imponerende 1-5-sejr over Burnley, og nu har man endda den enormt vigtige midtbanemand Gueye tilbage.

Brighton er normalt mere offensive og velspillende på hjemmebane, mens Everton til gengæld også er klart bedre hjemme end ude. Er det virkelig så simpelt i dette opgør, at hjemmebanefordelen alene skal afgøre slaget?

Brighton - Everton: Under 3,5 kort til odds 1,90 hos Bet365

Den urutinerede (I Premier League-sammenhæng) dommer Madley styrer løjerne her, og det kan give en rolig affære. Han er nemlig normalt ikke en dommer, der slynger om sig med kortene, og han kommer direkte fra en hårdtspillet Championship-kamp. Hvis han ligger samme linje som i den kamp, skal holdene virkelig være voldsomme for at se ostemadderne blive hevet op af dommerens lomme.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Fulham - Huddersfield

Spilles lørdag d. 29/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

Fulhams store problem, inden Ranieri overtog, var defensiven, der ikke fungerede, og man var blandt andet det eneste hold, der ikke havde haft et clean sheet. De seneste kampe har det dog virket til, at Ranieris tanker er ved at vinde indpas på holdet. Man holdt målet rent mod Newcastle, og senest lukkede man kun et enkelt mål ind mod Wolves i en kamp, hvor man sagtens kunne have snuppet alle tre points.

Huddersfield ligner til gengæld et hold, der får rigtig svært ved at overleve i rækken, og for tiden taber man til alle hold. Man har nederlag i seks kampe i træk, og det skræmmende i den henseende er, at der i perioden er fire nederlag til øvrige bundkandidater. Det er dem, man skal hente points imod, og når det ikke lykkes, er det svært at se, hvordan man skal kunne rykke over stregen.

I sig selv lyder kampen ikke spændende: Sidst mod næstsidst. Begge hold er defensive, har en svag offensiv (Fulhams en smule bedre), og der vil forventeligt bliver markant mere fight og boldttab end flydende spil.

Fulham - Huddersfield: Begge hold scorer: Nej til odds 1,81 hos Unibet

Ingen af mandskaberne har erfaring med at skulle skabe kampene, og hvis det endelig lykkes for et af dem at komme foran, vil de formentlig gøre alt for at stå defensivt kompakt.

Leicester - Cardiff

Spilles lørdag d. 29/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

De største nyheder omkring Leicester omhandler, hvorvidt vi skal til at kalde dem "giant killers"? De seneste to kampe har man slået Manchester City og Chelsea, og det må alt andet lige skabe en tro på holdet om, at man kan gå på vandet. Vi kender alle historien om Leicester, og hvad holdet er i stand til, når de arbejder sammen og har en enorm selvtillid, og det er næppe i en situation som denne, Cardiff ønsker at møde dem.

Cardiff er historien om de fysisk stærke oprykkere, der satser alt på, at points på hjemmebanen i Wales kan skaffe dem overlevelse i ligaen. Man har flotte fire sejre på hjemmebane, mens man til gengæld endnu ikke har en eneste på udebane. Cardiff vil dog forventeligt se lidt frem til dette matchup, da Leicester skal tage kontrol, selvom de er bedst på omstillinger. Det kan give Cardiff muligheder for at slå til med deres egne styrker.

Leicester - Cardiff: Under 2,5 mål til odds 1,90 hos Bet365 (nu odds 1,87 hos bwin)

Leicester er oftest bedst, når de kan spille på omstillinger, men det får de næppe lov til mod de defensive oprykkere. Cardiff vil holde kampen fysisk og stå kompakt, og spørgsmålet er, om Leicester har kreativitet nok til at kunne åbne udeholdet.

Tottenham - Wolverhampton

Spilles lørdag d. 29/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

For Tottenham er det mest fraværslisten, der er interessant. I forsvaret er den nemlig blevet mindre idet Sanchez og Foyth er kommet tilbage fra skader, men på midtbanen er man fortsat hårdt ramt af fravær, og spillere som Winks og Sissoko har spillet meget i juleperioden. De kan næppe gå igennem hele perioden med fuld tid, og spørgsmålet er, om det er i dette opgør, der skal roteres? 

Offensivt kan Tottenham dog ikke klage, da man har scoret imponerende 11 mål i de seneste to kampe.

Wolves har endelig fundet noget form, efter de var inde i en rigtig skidt periode med fem nederlag og en uafgjort i seks kampe. På det seneste har man dog fået vendt tingene og har genfundet de elementer, der virker for dem. Tre sejre og en uafgjort i de seneste fem kampe med blandt andet flotte tre points over Chelsea giver forhåbninger om, at man også kan true Spurs her.

Noget, der taler for, at Wolves kan true Tottenham her, er, at man faktisk spillede en flot kamp mod dem i det omvendte opgør, hvor man skabte gode chancer. Spørgsmålet er, om Lilywhites nu er bedre stillet defensivt end dengang, idet Sanchez forventeligt spiller i stedet for Foyth, der begik to straffespark i det seneste indbyrdes opgør.

Tottenham - Wolverhampton: Begge hold scorer til odds 2,05 hos bwin (nu faldet til odds 1,87)

Tottenham er flyvende offensivt, mens Wolves er bedst, når de i kampe som disse får lov at spille på omstillinger. Spurs har fravær på den centrale midtbane, der snart må blive træt, og det bør Wolves kunne udnytte til at skabe chancer.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Watford - Newcastle

Spilles lørdag d. 29/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

Watford burde se frem til dette opgør med stor forventning. Newcastle ser ikke stærke ud og ligger med væsentlig færre points end Watford. Alligevel er det ikke sikkert, dette bliver så opløftende for Hornets, for det betyder, at det er en kamp, hvor de skal tage kontrol og åbne en defensiv modstander. Watford har dog gennem hele sæsonen vist, at de er klart bedst på omstillinger, så spørgsmålet er, om de kan omstille sig til at spille mod Newcastle.

Newcastle ligger over nedrykningsstregen, men det får nu ikke manager Benitez til at lyde synderligt henrykt. Senest var han ude og sige, at det vil være et mirakel, hvis man overlever i Premier League. En smule mere optimistisk kan det dog være, at han er, efter det er meldt ud at midtbanemanden Jonjo Shelvey er klar igen efter en skade, der har holdt ham ude siden 5/12. Han er holdets bedste afleveringsspiller og en vigtig brik, når man skal skabe omstillinger og chancer.

Watford - Newcastle: Over 2,5 mål til odds 2,05 hos Betfair Sportsbook

Watford skabte rigeligt med chancer i det indbyrdes opgør tidligere på sæsonen, og Newcastle formår også selv at være farlige. Watford vil forventeligt holdet tempoet i kampen højt, men med skade til Kabasele i midterforsvaret og Shelvey tilbage hos Newcastle kan der godt skabes chancer.

Læs desuden Jesper Carstens infoanalse af kampen her.

Liverpool - Arsenal

Spilles lørdag d. 29/12 kl. 18:30. Se mere info i vores matchcenter.

Topkamp i ligaen og et opgør mellem to mandskaber, der traditionelt spiller underholdene kampe med masser af tempo og mange mål.

I denne sæson er det dog interessant at Liverpool har slækket lidt mere på tempoet og sørget for at stå lidt mere kompakt. Omvendte opgør endte således med blot to scoringer i kampen og et uafgjort resultat. Liverpool ser dog helt suveræne ud med tre uafgjorte og 16 sejre i deres 19 kampe.

Det er ift. The Reds ganske interessant, at de igennem juleprogrammet har satset på deres faste start 11'er uden at skifte meget ud. Spørgsmålet er, om det vil give bagslag i forhold til træthed, da kampprogrammet immervæk er særdeles tæt.

Arsenal har haft store problemer på det seneste med fravær i defensiven, men det begynder så småt at lysne på den front. Sokratis er tilbage, anfører Koscielny er tilbage efter sin enormt lange skadespause, og nu er Monreal og Mustafi også ved at nærme sig et comeback fra skader. Det vil være yderst positivt for holdet at have dem klar til netop dette opgør.

Et yderst interessant matchup i kampen finder vi dog i Arsenals højre forsvarsside, hvor Liverpool har lynhurtige Mane til at husere. Han kommer forventeligt til at stå overfor Lichtsteiner, der vel nærmer sig at være en af de mest langsomme spillere i ligaen. Kan Liverpool udnytte dette?

Liverpool - Arsenal: Lichtsteiner får kort til odds 4,50 hos Danske Spil

Med Bellerin ude skal Lichtsteiner forventeligt stå overfor den lynhurtige Liverpool-venstreside med Robertson og Mane. Det matchup bør Klopp have udset til at kunne blive fornuftigt, og han vil nok diktere holdet at udfordre på den flanke. Lichtsteiner er utrolig langsom, og selvom han er rutineret, kan han blive tvunget til at stoppe Mane med ulovlige midler.

Læs desuden Jesper Carstens infoanalyse her.

Crystal Palace - Chelsea

Spilles søndag d. 30/12 kl. 13:00. Se mere info i vores matchcenter.

Crystal Palace leverede sæsonens største overraskelse (målt på odds), da de på udebane slog selveste Manchester City i en kamp, hvor Townsend vel også stoppede alt konkurrence om sæsonens bedste mål. Siden kom man dog ned på jorden mod Cardiff med blot 0-0 på hjemmebane, men præstationerne på det seneste må give holdet selvtillid.

I seneste kamp rykkede Palace Townsend frem i angrebet som makker til Zaha, hvilket gav fint pote ift. chancekreering. At forsvaret nu havde to at holde øje med i stedet for kun en gav Zaha den plads, han skulle bruge til at diktere kampen. 31 skudforsøg blev det til for hjemmeholdet, der dog ikke formåede at ramme ind i netmaskerne.

For Chelsea er det interessant at se, hvordan de kommer til at reagere i offensiven. På det seneste har manager Sarri valgt at spille med falsk 9'er og meget hurtige og dynamiske spillere i Pedro, Hazard og Willian, men nu er førstnævnte blevet skadet, og Sarri bliver formentlig tvunget til at gå tilbage til sin oprindelige formation med uskarpe Morata i front. Spørgsmålet er så, om Morata har fundet noget skarphed frem i sin fraværsperiode.

Crystal Palace - Chelsea: 1 til odds 5,30 hos Unibet (nu odds 5,50 hos Betfair Sportsbook)

Crystal Palace har været gode mod topholdene denne sæson, og generelt har mange af deres præstationer været gode nok til, at de burde have haft flere points. Chelsea er et bedre hold, men hvordan reagerer de, når de nu skal flytte rundt på et angreb, der har virket for dem på det seneste?

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Burnley - West Ham

Spilles søndag d. 30/12 kl. 15:15. Se mere info i vores matchcenter.

Burnley er lidt en uheldig størrelse denne sæson efter deres fremragende sidste sæson. I starten var man ramt af at spille europæisk, hvilket truppen ikke var bred nok til. Derefter rendte man ind i dårligt spil og en masse skader. Nu er man så skaderne kvit, spillet er bedre - samtidig med at man så er i en periode, hvor man møder alle de bedste hold i ligaen. På trods af bedre spil den seneste måned så fortsætter Burnley med at tabe. Spørgsmålet er, om det snart vil vende for klubben?

West Ham led en slem sæsonstart - man mødte mange af topholdene. Man har et hav af skader, men til gengæld er resultaterne fornemme på det seneste. Problemet i denne kamp for West Ham er, at de skal tage kontrollen i opgøret. Hammers er bedst, når de kan spille på omstillinger, hvor særligt stjernen Anderson brillerer. Burnley stiller sig forventeligt meget dybt og kompakt, og hvordan vil Hammers løse den udfordring?

Burnley - West Ham: Under 2,5 mål til 1,94 hos Unibet

West Ham er bedst offensivt, når de får lov at spille på omstillinger, men det gør de næppe i dette matchup. Burnley er samtidig bedst i det fysiske spil, men her bør hårde West Ham kunne matche dem.

Southampton - Manchester City

Spilles søndag d. 30/12 kl. 15:15. Se mere info i vores matchcenter.

Southampton er fortsat ved at finde deres rytme under Hasenhüttl. Der er ingen tvivl om, at han kan blive en rigtig god mand for klubben, men det er ikke afgjort, at det er det bedste tidspunkt på sæsonen, han skulle overtage. Hans spillestil kræver nemlig, at spillerne løber rigtig meget, og da man samtidig ikke har roteret ret meget, så virkede spillerne ganske enkelt trætte i sidste runde mod West Ham. At holdet måske er træt eller nødt til at rotere, lyder bestemt som en dårlig cocktail mod Manchester City.

Hos City er det altafgørende, om Fernandinho bliver klar til opgøret her. Holdet har en kæmpe bredde og kan stort set stille to lige stærke mandskaber - bortset fra på den defensive midtbane, hvor man ikke har en afløser for brasilianeren. Alt Citys spil og alle statistikker peger på, at han er enormt vigtig for holdet, og de to eneste kampe, hvor han ikke har været med, har man tabt. Når det så er sagt, så skaber City fortsat et hav af store chancer, og finder Aguero sin gamle skarphed frem igen, bør man kunne score flere end modstanderne.

Southampton - Manchester City: Man City -1,5 til odds 1,87 hos Nordicbet (nu odds 1,86)

Southampton så trætte ud senest og har en dag mindre til at restituere end City. City vil være enormt oplagte efter at slette de seneste dårlige resultater, og med Southamptons langsomme forsvarsspillere overfor lynhurtige City kan det hurtigt blive en målfest.

Manchester United - Bournemouth

Spilles søndag d. 30/12 kl. 17:30. Se mere info i vores matchcenter.

Manchester United - og særligt spillerne - nyder livet under Solskjær. De har fået "fri" på banen, de spiller med store smile, og de sørger for alle at deltage i fejringen af scoringer. For United har det været afgørende, at Pogba er blevet rykket frem i en favoritrolle bag angriberen. Nu begynder det tilmed at lysne på fraværsfronten, så Lukaku og Alexis står klar til at træde ind og deltage i "det nye United".

Bournemouth fik en fremragende sæsonstart, men på det seneste begynder man nok at se deres mere reelle niveau. De er et solidt hold med en god træner, men blot en middelmådig spillertrup. Nu er anfører Francis så blevet skadet, og det er et problem, da man ikke har nogen højreback i truppen nu, og ingen der er oplagt til at spille positionen.

Manchester United - Bournemouth: Begge hold scorer til odds 1,87 hos bwin (nu odds 1,80)

Uniteds kampe er blevet mere frie, og der opstår fine chancer i begge ender af banen. Wilson og King fra Bournemouth bør glæde sig til at møde en mere offensiv United-tilgang, mens Cherries til gengæld kan få svært ved at stå imod i forsvaret, hvor man mangler vigtige Francis.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Tips og resultater fra sidste runde

Kamp: Spilforslag: Odds: Resultat:
Fulham - Wolverhampton Under 2,5 mål 1,83 Vundet
Burnley - Everton Burnley +0,5 2,06 Tabt
Crystal Palace - Cardiff Under 2,5 mål 1,97 Vundet
Leicester - Manchester City Begge hold scorer 1,90 Vundet
Liverpool - Newcastle Under 3,25 mål 1,98 Tabt
Manchester United - Huddersfield Man U -3,5 hjørnespark 2,00 Tabt
Tottenham - Bournemouth Tottenham -1,5 2,08 Vundet
Brighton - Arsenal Over 2,5 mål 1,79 Tabt
Watford - Chelsea Over 2,5 mål 1,75 Vundet
Southampton - West Ham West Ham +0,25 1,96 Vundet


Samlet for ugen: +1,49 units

Samlet statistik for ugedebatternes spilforslag

Hitrate: 109 af 211
Units: +7,09
Tbp: 103 %