Julen er over os, og Boxing Day leverer altid fyldte stadions, spændende fodbold og god stemning. Seneste runde endte med et solidt plus for eksperten Thomas Schyth's spilforslag, og det giver forhåbning om en rigtig god jul, som måske ikke behøver leve op til prædikatet: "Koster mange penge".
Boxing Day er en af de allerstørste dage i den engelske fodboldkalender og noget, familier og fodboldfans over hele England ser frem til. De store samtaleemner fra seneste runde omhandlede sæsonsens største overraskelse i Manchester City, der blev slået af Crystal Palace, Solksjærs succesfulde tilbagevenden til engelsk fodbold og Mesut Ôzil, der spillede en fremtrædende rolle i en tilbagetrukket position for Arsenal - endda som anfører.
Seneste runde gav os masser af overraskelse, god fodbold og spændende kampe - Vil Boxing Day leverer endnu et julemirakel?
Fulham - Wolverhampton
Spilles onsdag d. 26/12 kl. 13:30. Se mere info i vores matchcenter.
Fulham leverede senest en af sæsonens absolut kedeligste opgør mod Newcastle, hvor ingen af holdene formåede at skabe chancer. Det var tydeligt, at begge mandskaber er bedst på omstillinger og dødbolde, og at det er disse elementer, man bygger sin offensiv op omkring.
Wolverhampton spillede mod Liverpool senest, og det var ikke forventet, at man skulle have meget ud af et opgør mod rækkens førerhold. Det fik man da heller ikke, da Liverpool sad på spillet og chancerne.
Ingen af mandskaberne har umiddelbart nyt ift. teamnews. Det bliver dog spændende at se, hvad Wolves gør. De har spillet med mange af de samme spillere i samtlige kampe i sæsonen, og det er ikke utænkeligt i dette pressede juleprogram, at nogle af spillerne får brug for en pause.
I kampen her kan man forvente, at Wolves skal forsøge at tage initiativ mod et Fulham-hold, der vil satse på omstillinger. Det har indtil videre ikke været Wolves' spidskompetence at skulle skabe kampene, men de har spillerne og styrkerne til det, hvis de rammer dagen.
Fulham - Wolverhampton: Under 2,5 mål til 1,83 hos bwin
Begge mandskaber er bedst til at spille på omstillinger, men da Wolves er højest placeret og har den bedste trup, forventer jeg, at de tager initiativet her. Det kan de få svært ved at udnytte optimalt, og derfor kan vi hurtigt ende med et opgør uden de helt store chancer.Burnley - Everton
Spilles onsdag d. 26/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.
Burnley er et mandskab der er begyndt at ligne sig selv fra sidste sæson - omend det ikke kaster overvældende positive resultater af sig. Senest tabte man 3-1 til Arsenal, og selvom et nederlag er et nederlag, så viste kampen også, at man er i stand til at skabe chancer på omstillinger og dødbolde, og at man faktisk formåede at lukke nogenlunde ned for Arsenal. xG for kampen 1,34-1,03 i Arsenal-favør, hvilket bestemt er bedre, end man kunne have forventet inden opgøret.
Everton har den ulempe her, at man har haft en dag mindre til restituering end Burnley, efter en hård kamp mod Tottenham. Derudover er der det aspekt i kampen, at Everton denne sæson er et af de bedre hjemmehold, men samtidig et af de ringeste udehold (målt på points). Det er en tendens, der også gjorde sig gældende sidste sæson, så det kan være, der er noget om snakken mere end blot varians.
I kampen her kan man forvente, at Burnley vil fortsætte deres spil med at stå defensivt og kompakt, og så satse på omstillinger og dødbolde. Spørgsmålet er, om Everton kan åbne et kompakt forsvar, når de er meget i kontrol - noget de ind imellem har haft problemer med.
Burnley - Everton: Burnley +0,5 til odds 2,06 hos Unibet (nu 2,00 hos bet365)
Selvom resultaterne ikke har været med Burnley på det seneste, så synes jeg, deres spil ser bedre og bedre ud, og det skal nok kaste points af sig på et tidspunkt. Everton er ikke et mandskab, der er komfortabelt på udebane, og når de samtidig skal tage kontrol efter færre restitutionsdage, er det Burnleys chance for at skabe et positivt resultat her.Crystal Palace - Cardiff
Spilles onsdag d. 26/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.
Palace leverede uden tvivl sæsonens største overraskelse, da de i seneste runde slog Manchester City på udebane. Det var lidt tilfældigheder og en kandidat til sæsonens mål, der skaffede sejren, men ikke desto mindre formåede man at holde City fra deres vanlige hav af chancer. Særligt Wan-Bissaka på højre back høstede igen massive roser efter en fremragende indsats, hvor han formåede at lukke ned for formstærke Sane.
Cardiff rendte ind i et United-mandskab, der for første gang i sæsonen udviste spilleglæde, og som endte med at tage en storsejr på 1-5. Det lyder rigtig skidt for Cardiff, der dog kan trøste sig med, at der var en del tilfældigheder involveret i de første scoringer, der åbnede opgøret, samt at United var ovenud effektive. Kampen var reelt tættere end resultatet lyder, men det kan waliserne nok ikke bruge til meget. Nu skal man på udebane, hvilket ikke er positivt. 0-1-7 lyder statistikken for holdet, når man ikke er hjemme i Cardiff, og som sæsonens ringeste udehold er det svært at se, hvordan man skal få noget med hjem her.
I opgøret her kan vi forvente, at Cardiff vil satse på omstillinger og generelt meget direkte spil. Det er dog også Crystal Palace's foretrukne stil, så hvordan skal det gå, når Palace nu forventes at tage initiativ?
Crystal Palace - Cardiff: Under 2,5 mål til odds 1,97 hos Unibet
Begge mandskaber er stærkere defensivt end offensivt, og særligt Palace's spydspids Zaha kan få det svært mod et kompakt og hårdtspillende mandskab. Hvis et af holdene kommer foran, kan det blive svært for modstanderne rigtig at skabe noget, og det kunne sagtens blive en lang og kedelig affære på Selhurst Park.Leicester - Manchester City
Spilles onsdag d. 26/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.
Leicester leverede en overraskelse senest da man slog Chelsea, selvom sejren måske var en smule heldig. Det der er interessant med den kamp er, at Leicester faktisk spillede som "Leicester". Puel vil gerne have holdet mere boldbesiddende, mere kreativt og mere fristspillende, men i opgøret her blev man sat under så meget pres, at man spillede mere, som da Ranieri var træner. Meget defensivt, meget kompakt og meget direkte. Den stil ser ud til at passe holdet bedre end Puels stil, og bl.a. Vardy lyste op, efter en sæson hvor han ellers har haft det svært.
City var på den negative side af sæsonens overraskelse senest, da man blev slået af Crystal Palace. Det, de fleste har forventet, viste sig med al tydelighed: Selvom City har en bred trup, er man voldsomt afhængige af Fernandinho og enten David Silva eller De Bruyne. Fernandinho var ikke med, og de andre heller ikke i startopstillingen, og det gav store problemer for mandskabet, der ikke formåede at lukke ned for Palace's direkte spil, og heller ikke selv skabte alverden.
I opgøret her er det interessant for Leicester, at man nok igen får lov at spille som mod Chelsea, og det kan bestemt være en fordel for holdet. City tager massiv kontrol i alle deres kampe, men i et presset kampprogram, hvor man kan forvente udskiftninger, kan det være Leicesters chance for at slå til på omstillinger.
Fernandinho og David Silva er fortsat tvivlsomme for City, og hvordan løser man så det problem, for Stones på den defensive midtbane fungerede ikke for dem.
Leicester - Manchester City: Begge hold scorer til odds 1,90 hos Bet365
Leicester er skarpe på omstillinger og bør kunne udfordre Citizens - særligt hvis udeholdet fortsat mangler Fernandinho på den defensive midtbane. Samtidig er der meget få mandskaber, der kan lukke ned for sidste sæsons mestre, og det er heller ikke forventeligt, at Leicesters tunge bagkæde kan holde de kvikke City-spillere fra scoringer.Liverpool - Newcastle
Spilles onsdag d. 26/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.
Efter Citys nederlag senest sidder Liverpool endnu mere solidt på førstepladsen, og en sejr her er påkrævet. Man har generelt været gode til at rotere på holdet i sæsonen, og det kan være en fordel her i juleprogrammet.
Newcastle kan ikke sige, de har haft samme succes med rotationer, og med en dag mindre til at restituere kan det være svært at se, hvad man skal gøre ved topholdet.
I opgøret her vil Newcastle forventeligt stille sig ekstremt dybt med mange folk og overlade det helt og holdent til Liverpool at skabe chancer. Offensivt vil man så forsøge at levere omstillinger eller satse på dødbolde, men selvom Rondon har været skarp på det seneste, bør han kunne lukkes ned af ligaens (eller verdens?) bedste midterforsvarer: Van Dijk.
Liverpool - Newcastle: Under 3,25 mål til odds 1,98 hos Bethard (nu 1,99)
Liverpool skal skabe opgøret her, men er bedst til at levere chancer, når de kan spille på omstillinger. Newcastles offensiv virker begrænset og kan forventeligt lukkes helt ned af Van Dijk. Samtidig kan det hårde juleprogram få holdene til at sænke tempoet, og Liverpool vil være fint tilfredse med en sejr på et par mål og så kontrollere opgøret hjem.
Manchester United - Huddersfield
Spilles onsdag d. 26/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.
Det helt store samtaleemne i øjeblikket er selvfølgelig Uniteds fyring af Mourinho og ansættelse af klubmanden Solskjær. Nordmanden kunne ikke have ønsket sig en bedre start end den flotte 1-5-sejr over Cardiff. Det var første gang, United scorede fem mål i en ligakamp, siden Sir Alex Ferguson var manager, og det må helt sikkert give holdet et kæmpe boost.
Det var særligt værd at bide mærke i, at Solskjær helt tydeligt havde bedt spillerne om bare at spille frit, offensivt og have det sjovt. Det betød, at hele holdet så ud til rent faktisk at have genfundet spilleglæden. Særligt ét element af kampen synes jeg er afgørende for United - Nemlig at Pogba for første gang i lang, lang tid fik en fri, offensiv midtbanerolle. Det betød at han var fremme i samtlige angreb enten som playmaker eller som spilleren, der bryder kæderne og kommer sent ind i feltet. Fortsætter dette, kan han få en rigtig stor sæson.
Noget, man dog også skal være opmærksom på, er, at resultatet nogen gange "lyver". United spillede godt og leverede flot fodbold, men fem mål var også mere, end de havde fortjent, og særligt de første skete mere som tilfældigheder end flot gennemspil. Ifølge xG havde to mål været mere "retfærdigt", men det tænker spillerne nok ikke over.
Huddersfield fik ørene lidt i maskinen mod Southampton, der leverede en rigtig god, offensiv præstation. Det interessante ved den kamp var, at Huddersfield havde spillemæssigt initiativ, men ikke formåede at veksle det til et overtag i kampen. Det kan blive noget helt andet her mod United, hvor man må forvente, at hjemmeholdet skal tage initiativet.
Med den nye tilgang fra Manchester United kan man forvente, at de vil være meget i boldkontrol mod Huddersfield, der forsøger at forsvare og så satse på omstillinger og deres fysik i dødbolde.
Manchester United - Huddersfield: Man U -3,5 hjørnespark til odds 2,00 hos Bet365*
United ser mere offensive og sprudlende ud under Solskjær og det gav dem også en del flere hjørnespark senest end de normalt har fået i sæsonen. Huddersfield kan forventes at tage et meget defensivt udgangspunkt, mens der vil være masser opbakning til United og Solskjær på Boxing Day.
Tottenham - Bournemouth
Spilles onsdag d. 26/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.
Tottenham har en trup plaget af skader og en dag mindre til restitution af Bournemouth. Hjemmeholdet er dog historisk rigtig gode, når man rammer december, hvor den hårde træning under manager Pochettino bærer frugt. I forhold til fravær kan Tottenham endda forventeligt have flere folk klar, end i den seneste lange periode, så det ser lyst ud for London-klubben.
Bournemouth fik senest en tiltrængt sejr, men det er også tydeligt, at Howe's tropper ikke spiller så flydende og godt for tiden som i starten af sæsonen. Det har medført, at man er dumpet ned i tabellen, og samtidig er det svært at se, hvad man skal kunne stille op mod Tottenham, når de kommer buldrende.
Tottenham - Bournemouth: Tottenham -1,5 til odds 2,08 hos Bethard (nu 2,00)
Tottenham er normalt skarpe i juleprogrammet, hvor den brede trup og den gode fysiske form kommer dem til gode. Bournemouth har haft svært ved at finde deres gode spil på det seneste, og mod topholdene får man normalt ørene i maskinen.Brighton - Arsenal
Spilles onsdag d. 26/12 kl. 18:15. Se mere info i vores matchcenter.
Brighton leverede senest en af deres bedste udekampe i sæsonen, men fik alligevel 0 point med fra Bournemouth. Yderligere har man her den ulempe, at midterforsvarer Dunk fik to gule kort og dermed har karantæne her. Det må føles endnu værre for holdet, da det faktisk slet ikke var Dunk, der lavede den første forseelse, hvor han blev tildelt gult kort. Det kort skulle være gået til Bissouma, men i disse situationer har man ingen mulighed for at appellere, så Dunk har karantæne, uagtet om det er retfærdigt eller ej.
Arsenal viste sig ligeledes at have problemer i defensiven mod Burnley, og det lysner ikke engang på den front for holdet. I kampen blev Monreal nemlig skadet. Forsvaret ser naturligt ukoordineret og sårbart ud, men til gengæld har man en sprudlende offensiv.
Det største samtaleemne for Arsenals kamp er formentlig, at udstødte Özil vendte tilbage. Han ikke blot vendte tilbage - Han var endda udnævnt til anfører, og han tog da også dirigentstokken i offensiven og brød det kompakte Burnley-forsvar op.
Brighton - Arsenal: Over 2,5 mål til odds 1,79 hos Nordicbet
Begge mandskaber har problemer i defensiven, hvor man må undvære vigtige folk. Arsenal har dog en hamrende stærk offensiv, og Brighton har generelt vist på hjemmebane, at man gerne vil frem og angribe. Det kan give en særdeles underholdene kamp med chancer i begge ender af banen.Watford - Chelsea
Spilles onsdag d. 26/12 kl. 20:30. Se mere info i vores matchcenter.
Watford har imponeret stort under Gracia, og er hoppet helt op på en 7. plads i ligaen. Senest havde man en åben slagudveksling med West Ham, men selv i den type opgør kommer man oftere ud på den vindende side end den tabende.
Det var ikke tilfældet for Chelsea senest, der led et nederlag til Leicester, i en kamp hvor man ellers burde have bragt sig foran og kunne have lukket opgøret. Når man ikke kender sin besøgelsestid, sker det dog ofte, at modstanderne straffer en, og det var også det, der skete her.
Watford - Chelsea: Over 2,5 mål til odds 1,75 hos Nordicbet
Det er to mandskaber, der begge kan skabe store chancer, der tørner sammen her. Watford finder altid en måde at kreere på, men tillader også ofte modstanderne mange store chancer. Mod Chelseas dynamiske offensiv er det svært at se dem holde rent bur, og så kan det hurtigt ende som endnu en åben slagudveksling.Southampton - West Ham
Spilles torsdag d. 27/12 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.
Southampton nyder livet under Hasenhüttl, der formår at hente sejre og offensivt, målsøgende spil til klubben. West Ham har ligeledes været inde i en rigtig god stime, som dog blev afbrudt senest af et nederlag til Watford - hvor man var ganske uheldige med ikke at få noget med fra kampen.
West Ham har haft en ganske solid defensiv med Balbuena og Diop i midterforsvaret, og nu skal man så se, om reserverne kan levere ligeså godt, da Balbuena skadede sit knæ senest.
I opgøret kan man forvente, at der ikke er et bestemt hold, der skal tage fuld kontrol i kampen, og da begge mandskaber generelt er meget målsøgende, kan det hurtigt blive et opgør, der bølger frem og tilbage med en masse fine chancer.
Southampton - West Ham: West Ham +0,25 til odds 1,96 hos Bethard
Begge mandskaber vil forventeligt levere chanceskabende spil her, og det er svært at sige, hvem der trækker sig ud af den slagudveksling. Markedet har reageret på Hasenhüttls ansættelse og lagt et niveau, hvor de vurderes som det bedste hold af de to, og det er ifølge mig ikke retvisende for niveauet.Tips og resultater fra sidste runde
Kamp: | Spilforslag: | Odds: | Resultat: |
Wolverhampton - Liverpool | 2 | 1,57 | Vundet |
Arsenal - Burnley | Under 3,25 mål | 1,94 | Tabt |
Bournemouth - Brighton | 1 | 1,92 | Vundet |
Bournemouth - Brighton | Over 3,5 kort | 2,00 | Vundet |
Chelsea - Leicester | Begge hold scorer | 2,05 | Tabt |
Huddersfield - Southampton | Over 2,0 mål | 1,84 | Vundet |
Manchester City - Crystal Palace | City -2,0 | 1,68 | Tabt |
Newcastle - Fulham | Under 2,5 mål | 1,92 | Vundet |
West Ham - Watford | X | 3,60 | Tabt |
Cardiff - Manchester United | Over 2,5 mål | 1,85 | Vundet |
Cardiff - Manchester United | Pogba over 0,5 assists | 3,75 | Vundet |
Cardiff - Manchester United | Cardiff +0 kort | 1,825 | Vundet |
Everton - Tottenham | 2 | 2,34 | Vundet |
Samlet for ugen: +6,02 units
Samlet statistik for ugedebatternes spilforslag
Hitrate: 103 af 201
Units: +5,60
Tbp: 103 %