For første gang i adskillige runder endte spilforslagene i sidste uges debatoplæg med grønne tal på bundlinjen, og det vil Premier League-eksperten Thomas Schyth selvfølgelig forsøge at følge op på i weekenden.

Den første midtugerunde i sæsonen gav succes for spilforslagene i det ugentlige debatoplæg, og det giver selvfølgelig ekstra gejst inden weekendens runde. Kampene kommer tæt her i december - særligt når vi når til jul og nytår - og her kan markedet ind imellem fanges lidt på det forkerte ben fordi der skal reageres hurtigt mellem kampene. Er man forberedt, kan man således hente sig nogle udmærkede spil til de forskellige runder.

Forberedelsen til denne weekend fejler umiddelbart intet, så lad os kaste ud i et kig på opgørene.

Bournemouth - Liverpool

Spilles lørdag d. 08/12 kl. 13:30. Se mere info i vores matchcenter.

Bournemouth tog en flot og forventet sejr over Huddersfield senest, hvor dødbolde og omstillinger udgjorde holdets stærkeste våben. Holdet har denne sæson haft mere fokus på defensiven og på omstillinger end i foregående sæsoner, hvor man er gået efter mere boldbesiddelse. Det kan få betydning mod Liverpool, der er bedst, når modstanderne giver dem plads at spille på. 

Senest så vi Liverpool have store problemer med at åbne Burnley, og i første halvleg blev der ikke skabt en eneste reel chance. I 2. halvleg kom Liverpool endda bagud, men viste klassen, efter man blandt andet skiftede Firmino ind og tog sejren. Kampen var præget af, at Liverpool stillede med en del reserver for at holde truppen frisk, men betyder det så, at alle mand er klar her?

Bournemouth - Liverpool: Under 3,0 mål til odds 1,86 hos Bet365 (nu odds 1,90 hos Bethard)

Bournemouth er solide defensivt og konsoliderer sig særligt mod tophold. Liverpool har til gengæld et vigtigt Champions League-opgør i midtugen, der kan stjæle fokus, og et generelt hårdt program for holdene kan sænke tempoet.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Arsenal - Huddersfield

Spilles lørdag d. 08/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

Huddersfield er inde i en periode, hvor man føler at alt går imod dem. I forrige runde var det dommerens kendelser, der ramte holdet, mens man senest leverede skidt forsvarsspil og forærede Bournemouth et par mål med løs opdækning. Holdet var ellers kommet ind i en god resultatmæssig periode, men med to nederlag i træk nu er det ikke en positiv stemning, man går med inden et opgør mod skræmmende stærke Gunners.

Arsenal smadrede i forrige runde Tottenham, og senest mod Manchester United leverede de endnu et særdeles seværdigt opgør. Det var generelt en meget lige kamp, men Arsenal var i hovedtræk bedst på bolden, mens United var bedst i presspillet. Arsenal kan dog føle sig en smule ærgerlig over, at man ikke kunne holde fast i føringerne, man skabte, og så må man også med rette føle ,at United skulle have haft minimum ét rødt kort i kampen, da både Rojo og Fellaini var ude med riven. Fordelt på spil og chancer var et point dog helt fair, og det er der næppe nogen af holdene, der er utilfredse med.

I opgøret her kan man forvente, at Huddersfield vil overlade initiativ til Arsenal, som egentlig har et fint matchup. Huddersfield kan godt finde på at presse højt, og det vil bestemt være en fordel for Arsenal, der netop kommer fra en kamp med denne spillestil. Spørgsmålet er, hvor mange kræfter holdene har efter et presset program, og om det får betydning at Huddersfield har haft en ekstra dags hvile.

Arsenal - Huddersfield: 1 til odds 1,30 hos Betfair Sportsbook (nu odds 1,29)

Ganske lavt odds, vi har med at gøre her, men det er også meget svært at se, hvordan Arsenal skal undgå at vinde med den form, de er i, og det spil de præsterer. Begge hold får en midtbanespiller tilbage fra karantæne (Billing og Xhaka), men det er svært at se, hvordan Huddersfields tunge folk skal kunne holde de lynhurtige Gunnersspillere fra chancer.

Burnley - Brighton

Spilles lørdag d. 08/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

Brighton leverede seneste en rigtig flot 3-1-sejr over Crystal Palace. Ganske vidst lignede det et meget tyndt straffespark, der bragte holdet på vinderkurs med kampens første mål, men efterfølgende dummede forsvarsspiller Duffy sig ved at nikke en skalle, og det betød korrekt rødt kort til ham.

Det skete allerede midt i 1. halvleg, så resten af kampen så ud til at skulle blive en hård kamp for at holde føringen, men i stedet for blot at holde den, formåede man faktisk inden pausen at score hele to gange mere og reelt lukke opgøret.

Manager Hughton kan med rette tage lidt af æren med sine valg, for først skiftede han Balogun ind, der scorede på sin første boldberøring, og siden satte han Andone ind i stedet for en skaddet Murray, og kort efter nettede rumæneren på en flot solotur.

Nu skal man så forsøge at skabe noget på udebane - og endda uden Duffy. Det kan blive et problem, da Dunk og Duffy er essentielle for holdet, da de dirigerer og har et fantastisk indbyrdes samarbejde.

Burnley leverede senest en rigtig fin indsats mod Liverpool, hvor man nærmest for første gang i sæsonen så "sidste sæsons Burnley". Der var fight, en god indstilling hos alle spillerne og en indbyrdes forståelse i den defensive koordinering. At man tabte til Liverpool er ingen skam, men der er helt sikkert positive takter for holdet til næste opgør.

Den her kamp kan blive ganske spændende, for det er to meget fysiske hold, der stiller op her, og der vil formentlig blive spillet med musklerne og mange høje bolde. Det kan give en uforudsigelig affære, og her er det særligt ærgerligt for Brighton, at man må undvære stærke Duffy.

Burnley - Brighton: Burnley +0 til odds 2,02 hos Bet365

Opgøret her bliver forventeligt en fysisk affære, hvilket kan gøre kampen uforudsigelig. På den front er det ærgerligt for Brighton at skulle undvære de bomstærke Murray (topscorer) og Duffy (forsvarsgeneral sammen med Dunk), og det kan give Burnley fordelen på deres normalt stærke hjemmebane.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Cardiff - Southampton

Spilles lørdag d. 08/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

Cardiff kan med rette påstå, at skæbnen var lidt hård mod dem senest, hvor man endte med at tabe 3-1 til West Ham. Man formåede faktisk at lukke godt ned for Hammers-offensiven, der ikke kom til ret meget i første halvleg. Samtidig fik man selv et straffespark, men det var uden succes, da man tilsyneladende ikke havde en klar aftale om, hvem der skulle sparke. Ralls tog bolden fra Camarasa og brændte sit spark.

Den nye Southampton-manager er den tidligere Leipzig-træner Hasenhüttl, der har haft stor succes i Tyskland. Hvis han når at komme på plads inden denne kamp, kan det blive særdeles spændende, da hans spillestil er en ganske anden end forgængeren Hughes'. Tyskerens spillestil kunne nemlig godt minde en smule om Klopps, hvor man presser meget aggressivt og højt og spiller med virkelig højt tempo. Det bør som udgangspunkt passe Southampton godt - men måske ikke lige i dette matchup, hvor han blot har haft to dage sammen med sit nye hold.

Cardiff vil forventeligt stille sig defensivt og slå lange bolde hen over et eventuelt pres, og det kan give store udfordringer for Southampton, hvis midtbanen ikke når tilbage og hjælpe med at dække af.

Cardiff - Southampton: Cardiff +0 til odds 2,09 hos Bethard (nu odds 2,05)

Cardiff er stærke hjemme i Wales, og det er ikke nødvendigvis en fordel med højtpressende Hasenhüttl som manager i Saints efter blot to dage sammen med spillerne. Det kan give noget manglende koordinering, som hjemmeholdet bør kunne udnytte.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Cardiff - Southampton: Over 2,5 mål til odds 2,23 hos Unibet

Cardiff er meget direkte, og det bør skabe chancer mod et Saints-hold, der formentlig kommer med et højt pres. Omvendt har Saints en ny og offensivt indstillet manager, og de vil formentlig komme med tempo og gejst. Det kan blive ganske underholdene.

Manchester United - Fulham

Spilles lørdag d. 08/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

Manchester United leverede senest en flot kamp mod Arsenal, hvor man fra kampen start var fremme i et ganske højt pres, og det var tydeligt, at der blev leveret rigtig god fight. Mentaliteten var en ganske anden, end hvad man ellers har set fra holdet på det seneste, omend man ikke skabte de store chancer. Uden at levere kæmpe chancer fik man dog alligevel 2-2, og det må bestemt være opløftende for holdet.

Fulham leverede en kamp i klassisk Ranieri-stil, hvor der var stort fokus på defensiven og omstillinger. Det gav dem et overtag i opgøret mod Leicester, og selvom man endnu ikke har holdt clean sheet, virker man bedre defensivt, end inden Ranieri kom til. Der laves dog stadig personlige, defensive fejl, og det er tydeligt, at spillerne individuelt endnu ikke har det nye system helt inde under huden.

Ift. spillestil er det interessant, at Mourinho faktisk plejer at have godt styr på Ranieris defensive taktik og omstillinger. I 16/17-sæsonen, da Ranieri var i Leicester, vandt United begge indbyrdes opgør ganske overbevisende, og spørgsmålet er, om den ændrede stemning i Manchester United kan rykke lidt ved den magtbalance.

Manchester United - Fulham: Under 1,25 mål i 1. halvleg til odds 1,925 hos Bet365 (nu odds 1,90)

Manchester United har ikke rigtig fået gang i offensiven, og en af deres farligste spiller - Martial - udgik med skade i midtugen. Fulham vil forventeligt stille sig dybt og kompakt, men selvom Mitrovic er stærk i deres angreb, kan han få problemer mod de store United-forsvarer. United har tendens til at starte idéforladt i 1. halvleg, men kan nogle gange åbne op efter pausen.

West Ham - Crystal Palace

Spilles lørdag d. 08/12 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

West Ham har taget hul på et kampprogram, der skal skaffe dem mange points og skyde dem opad i tabellen. Det er da også startet godt med to sejre i de seneste to kampe, men midtugerunden viste også nogle svagheder på holdet.

Her mødte man Cardiff, der stillede sig meget dybt og kompakt, og det var helt tydeligt, at West Ham ikke har fundet sig til rette i rollen med at skulle spille hurtigt og kreativt, og de havde svært ved at skabe chancer. Arnautovic var eneste rigtige trussel sammen med Anderson, og det kan blive et problem for holdet, da den store østriger måtte udgå med en fiberskade i baglåret.

I opgøret her skal holdet formentlig håbe på, at Crystal Palace kommer frem på banen og vil spille med dem, og sker det, kan vi få et ganske underholdende opgør. West Hams styrker blev nemlig også vist frem i 2. halvleg mod Cardiff, hvor holdet fra Wales bevægede sig en smule længere frem på banen. Det udnyttede West Ham hurtigt og effektivt, og de havde ikke problemer med at skabe både chancer og mål.

Palace er et hold, der som udgangspunkt gerne vil spille defensivt, men alligevel også gerne bevæger sig frem på banen, når kampen tillader det. Det gjorde den bestemt senest mod Brighton, hvor hjemmeholdet fik udvist forsvarer Duffy efter 27 minutters spil, og derefter var der lagt op til Palace-dominans. Eagles havde dog svært ved at udnytte dette pres til de helt store chancer, og så var det i stedet Brighton, der var effektive og vandt 3-1. Et særdeles skuffende resultat i et arvefjendeopgør, hvor man var en mand i overtal størstedelen af tiden.

Netop Palaces problemer med at skabe kampen og deres defensive ustabilitet, når de går frem, kan blive et problem her, da West Ham netop er gode på omstillinger.

West Ham - Crystal Palace: 1 til odds 2,30 hos Unibet (nu odds 2,31 hos Nordicbet)

Jeg synes fortsat, markedet undervurderer West Ham på baggrund af deres pointfattige sæsonstart, hvor de har mødt alle topholdene. Palace havde senest svært ved at skabe noget som helst offensivt, mens West Ham måske kan få gang i noget hurtigere spil med Perez i stedet for Arnautovic. At mangle den store østriger er et minus, men ikke så voldsomt, som oddset indikerer.

West Ham - Crystal Palace: Over 2,5 mål til odds 2,02 hos Nordicbet

Det er ikke entydigt, hvilket hold der skal tage initiativ, og det kan begge mandskaber trives med, da de så kan angribe på skift og med fart. Det vil kunne skrue tempoet op, og begge defensiver har svært ved for alvor at lukke af.

Chelsea - Manchester City

Spilles lørdag d. 08/12 kl. 18:30. Se mere info i vores matchcenter.

Efter et slemt nederlag i London-braget mod Tottenham rejste Chelsea sig i forrige runde med en sejr over et andet London-hold Fulham. Man kom dog hurtigt ned på jorden igen, da man senest tabte til Wolverhampton. Chelsea sparede ganske vist nogle spillere - blandt andet vigtige Jorginho - men skabte alligevel rigeligt med store muligheder til, at man skulle have lukket kampen tidligt. Det gjorde man ikke, og så tog Wolves sejren på deres eneste to reelle chancer.

Manchester City sparrede ligeledes spillere, men havde større held med udnyttelsen af deres chancer, selvom de burde have scoret flere, end de to mål de endte med at sætte ind. Mod slutningen kom der da også pres på fra Watford, der dog måtte lide et knebent nederlag på 1-2.

I opgøret her bliver det interessant at se, om det pressede kampprogram og respekten for hinanden i topkampen sætter en dæmper på tempoet og gør det til et afventende og taktisk opgør. Hvis begge hold derimod spiller til deres egne styrker, bør det blive særdeles underholdene. Holdene ligner nemlig lidt hinanden, idet de gerne vil presse højt, spille bolden hurtigt langs jorden og generelt leverer et vanvittigt højt tempo.

Chelsea - Manchester City: 2 til odds 2,00 hos Bet365

Manchester City ser suveræne ud, og de har fået en ekstra dags hvile ift. Chelsea siden opgørene i midtugen. Chelsea tabte desuden senest, og i det indbyrdes opgør denne sæson havde Citizens heller ikke problemer med at tage sejren.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Chelsea - Manchester City: Over 2,5 mål til odds 1,70 hos Betfair Sportsbook

Begge mandskaber er normalt offensivt indstillede, og deres høje presspil og fokus på at aflevere bolden kan give boldtab i farlige situationer. Begge hold har desuden offensive backs, og det bør kunne udnyttes af stjernerne Willian, Hazard, Sane og Sterling.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Leicester - Tottenham

Spilles lørdag d. 08/12 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Leicester fik i seneste runde besøg af deres tidligere manager Ranieri med Fulham, og bør nok være ok tilfredse med uafgjort. Man spillede under niveau i kampen, og Fulham havde de bedste chancer, men ved slutfløjt var det ikke urimeligt, at opgøret endte uafgjort. Det var desuden en kamp, hvor Leicester spillede uden vigtige folk som Vardy, Pereira, Evans, Gray og Maguire, så der er forhåbninger om, at man kan levere bedre, når Spurs kommer på besøg.

Tottenham leverede til gengæld en professionel sejr over Southampton, der inden opgøret havde fyret deres manager Hughes. Spurs satte sig på kampen fra start til slut, og med tre scoringer blev kampen lukket. Det var dog også tydeligt i opgøret, at Spurs havde lidt problemer med at komme til de helt store chancer bortset fra dødbolde og omstillinger, og det kan blive et problem her, hvor de forventeligt skal åbne et kompakt Leicester-mandskab.

Leicester - Tottenham: Under 2,5 mål til odds 2,08 hos Nordicbet (nu odds 2,10 hos Betfair Sportsbook)

Tottenham har et ekstremt vigtigt Champions League-opgør i midtugen, som man skal være helt klar til, og da man stillede i stærkest mulige opstilling senest, kan man forestille sig, man spiller med flere reserver her. Tempoet kan lide under dette, og hvis ikke Spurs bliver for overilede i deres pres efter scoringer, bør Leicester få svært ved at udnytte deres evner på omstillinger.

Newcastle - Wolverhampton

Spilles søndag d. 09/12 kl. 17:00. Se mere info i vores matchcenter.

Newcastle blev senest skudt i sænk mod Everton, hvor særligt målmand Dubravka strålede med flere mirakelredninger. En god fight fra holdet og Dubravkas præstation reddede holdet et point, og det må give selvtillidm efter man i weekenden havde tabt 3-0 til West Ham.

Wolves må ligeledes komme med god selvtillid og moral, efter de formåede at slå selveste Chelsea 2-1 i midtugen. Chelsea havde flere store chancer og var foran 1-0, og de burde bestemt også have lukket kampen. Det gjorde de dog ikke, og så handler det om at kende sin besøgstid. Wolves fik skabt to chancer og var effektive på dem, hvilket gav dem en overraskende og tiltrængt sejr.

Når unge Gibbs-White har fået spilletid for Wolves, har han gjort det helt fantastisk. Senest blev han rykket frem på kanten, og han leverede assist, gode dribleture og skabte et par chancer for holdet. Det bliver spændende at se, om manager Santo tør satse på det unge talent fra start igen, nu hvor man har den vigtige midtbanespiller Neves klar efter karantæne.

Newcastle - Wolverhampton: Wolves -0,5 hjørnespark til odds 1,975 hos Bet365

Wolves vil formentlig være meget på bolden i dette opgør, da Newcastle ofte stiller sig meget dybt og er bedst, når modstanderne skal tage initiativ. Wolves har mange folk, der skyder godt fra distancen, og det kan udløse en masse hjørnespark på bolde, der bliver rettet af.

Generelt får Newcastle mange hjørnespark imod sig, mens Wolves er bedre til at undgå det - særligt i de kampe, hvor de har kontrol.

Everton - Watford

Spilles mandag d. 10/12 kl. 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

Watford formåede senest at presse de regerende mestre fra City, og selvom man indkasserede et smalt 1-2-nederlag, kan man bestemt være stolte af præstationen - særligt mod slutningen af opgøret, hvor man gik efter udligningen og skabte panik hos Citizens. Watford har desuden appelleret FAs dom om at opretholde Capoues karantæne, og får de medhold i appellen, kan man have den vigtige midtbanespiller med her. Som udgangspunkt må man dog forvente, at han ikke er med.

Everton vil formentlig undre sig godt og grundigt over, hvordan de undgik at vinde over Newcastle i seneste runde. Man leverede ganske simpelt et bombardement af Magpies, men formåede blot at sende bolden i nettet en enkelt gang på trods af flere chancer helt tæt under mål. Det ene mål var dog ikke nok, da Newcastle straffede dem med en hurtig omstilling, og så stod Marco Silvas tropper tilbage med blot et enkelt point for deres anstrengelser.

I opgøret her må man igen forvente, at Everton kommer til at være meget på bolden og forsøger at skabe kampen, mens Watford vil stå kompakt, men være dødbringende på omstillinger.

Everton - Watford: Begge hold scorer til odds 1,87 hos Betfair Sportsbook

Everton og Watford er begge skarpe i offensiven, og fortsætter holdene med at skabe de samme chancer, man har kreeret senest, skal man nok få scoret. Begge hold kan spille deres foretrukne spil, da Everton gerne vil langt frem og kontrollere kampene, mens Watford er fint tilfredse med at slå til på omstillinger.

Tips og resultater fra sidste runde

Kamp: Spilforslag: Odds: Resultat:
Bournemouth - Huddersfield Bournemouth -0,75 1,98 1/2 Vundet
Brighton - Crystal Palace Brighton +0 1,98 Vundet
West Ham - Cardiff West Ham -1,0 2,30 Vundet
Watford - Manchester City Manchester City -1,5 1,89 Tabt
Burnley - Liverpool Liverpool vinder til 0 2,01 Tabt
Everton - Newcastle Everton -2,5 hjørnespark 1,85 Vundet
Fulham - Leicester Under 3,5 kort 1,925 Vundet
Wolverhampton - Chelsea 2 1,82 Tabt
Manchester United - Arsenal 2 3,20 Tabt
Tottenham - Southampton Tottenham -1,5 2,12 Vundet


Samlet for ugen: +1,665 units

Samlet statistik for ugedebatternes spilforslag

Hitrate: 82 af 165
Units: -1,03
Tbp: 99 %