For nogle Premier League-hold kunne nytåret fejres med glæde og godt humør, mens det for andre var tid til at lave nytårsforsæt om at vinde flere kampe. For Premier League-eksperten Thomas Schyth er nytåret endnu en mulighed for at lede efter værdi i det hårdtpressede engelske kampprogram.

Godt nytår til alle Premier League-interesserede. Mens vi andre kan åbne champagneflaskerne og skyde nytåret ind, er nytårsfesterne for Premier League-holdene nok mere afdæmpede. Der er nemlig ikke tid til at slappe af, i et program der byder på den ene kamp efter den anden, og netop det har stor indflydelse på præstationerne.

I seneste runde begyndte det for alvor at vise sig, at trætheden spiller ind. Nogle hold har spillet kontinuerligt med de samme spillere, mens øvrige har forsøgt at rotere på holdet. I sidste runde så vi generelt for mange af holdene væsentlig lavere tempo end normalt, og hold, der ellers normalt er gode i presspillet, kunne ikke gennemføre det ligeså fremragende. Særligt Everton, Tottenham og Chelsea virkede til at være mere trætte end sædvanligt, og spørgsmålet er, om de kommer over det inden denne runde?

Everton - Leicester

Spilles tirsdag d. 01/01 kl. 13:30. Se mere info i vores matchcenter.

Everton skuffede senest ved at tabe til Brighton, og det var i kampen tydeligt, at der slet ikke var samme tempo over Toffees, som de ellers har vist i flere runder. Et opgør mod Leicester bliver forventeligt meget tæt, og her er det vigtigtm at spillerne er helt klar, og at presspillet sidder lige i skabet. Ellers straffer udeholdet det med deres farlige omstillinger, og det ønsker Everton næppe.

Det, der er spændende ift. Evertons seneste kamp, er, at det ikke er helt til at vide, om deres præstation skyldtes træthed eller en generel tendens til at være dårlige på udebane.

Leicester tabte senest til Cardiff i en kamp, hvor Maddison ellers styrede slagets gang for Foxes. Det var desuden en kamp, hvor to af de faste midterforsvarer for Leicester var ude med sygdom, og her skal Cardiff have ros for at gribe chancen. Leicester var bestemt uheldige, da de havde kontrol over kampen og skabte gode chancer - men blandt andet et straffespark blev misset, og så er det svært at vinde kampe.

Everton - Leicester: Over 2,5 mål til odds 2,05 hos Betfair Sportsbook

Everton er normalt mere tempofyldte og offensive på hjemmebane end ude. Leicester ligner dem på flere områder med deres lyst til at kontrollere kampe, men samtidig er de farligst, når de spiller direkte, og det betyder, at kampen kan blive en duel, hvor spillet hurtigt flytter sig fra felt til felt.

Se den fulde infoanalyse her.

Arsenal - Fulham

Spilles tirsdag d. 01/01 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

Arsenal fik sig noget af en afklapsning mod Liverpool, hvor det var tydeligt, at der fortsat er niveauforskel på de allerbedste i Premier League, og så de mandskaber der er lige under. Arsenal kan dog glæde sig over at have sit forsvar klar igen - en luksus Fulham ikke nyder til dette opgør.

Fulham fik nemlig midterforsvar Mawson skadet senest, og Chambers, der har spillet en vigtig rolle på den defensive midtbane, må ikke spille mod Arsenal, som han er udlejet fra. Den store overskrift fra Fulhams sejr senest over Huddersfield var dog, at Fulham fik straffespark. Et sådan spark skal selvfølgelig udføres af topscorer Mitrovic, men dette mente Kamara ikke, da det var ham, straffesparket blev begået imod. Trods Mitrovics, holdkammeraternes og manager Ranieris protester beholdt han bolden og tog sparket - og brændte. At dømme ud fra Ranieris reaktion, kan franskmanden godt feste igennem til nytåret, for det er tvivlsomt, om han får lov at spille i næste runde.

Arsenal - Fulham: Under 1,25 mål i 1. halvleg til odds 2,05 hos Jetbull (nu odds 2,02)

Arsenal har hele sæsonen haft en tendens til at starte roligt ud i kampene for så alvor at sætte trumf på efter pausen. Fulham vil forventeligt stå meget lavt og kompakt, og de bør ikke satse i første halvleg - heller ikke selvom de skulle komme bagud med et enkelt mål.

Læs den fulde infoanalyse her.

Cardiff - Tottenham

Spilles tirsdag d. 01/01 kl. 18:30. Se mere info i vores matchcenter.

Cardiff leverede en rigtig flot overraskelse senest, da man slog Everton, mens Tottenham leverede en stor skuffelse.

Hjemmeholdet er normalt bedst hjemme i Wales, hvor der er god intensitet, men man har samtidig ikke haft mulighed for den store udskiftning grundet en smal trup, og spørgsmålet er, om man kan blive ved at levere en så stor arbejdsindsats, som man har gjort på det seneste.

For Tottenham bliver det spændende at se, hvad man vil gøre her. Holdet så nemlig aldeles trætte ud i 2. halvleg, hvor man slet ikke kunne hive sig selv op til at levere noget, der bare mindede om et presspil. Winks og Sissoko er der blevet trukket rigtig store veksler på inde på den centrale midtbane, da man grundet fravær ikke rigtig har andre til at spille positionen. Hvis de to arbejdsheste er ved at være trætte - hvad gør man så her mod Cardiff?

Cardiff - Tottenham: Tottenham -2,0 hjørnespark til odds 1,90 hos Bet365

Tottenham har mange gode skytter fra distancen, og mod et forventet meget dybtliggende Cardiff-mandskab kan de blive nødt til at trykke af ofte. Det kan give afretninger og mange hjørne. I det omvendte opgør vandt Spurs denne statistik med fire, og noget lignende kan sagtens gentage sig her.

Cardiff - Tottenham: Cardiff +1,25 til odds 1,91 hos Bethard

Tottenham så trætte ud senest, og det kan blive et problem mod et energisk hjemmehold. Sissoko og Winks har desuden leveret rigtig mange kilometer i juleprogrammet, men der er ikke rigtig erstatninger til dem grundet mange fravær.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Bournemouth - Watford

Spilles onsdag d. 02/01 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Bournemouth rendte senest ind i det sprudlende Manchester United-mandskab og fik en øretæve. Det var tydeligt, at man manglede flere forsvarsspillere, og de er også ude til dette opgør.

Watfords manager Gracia satsede i seneste runde på fremtidig gevinst ved at rotere hele seks mand i startopstillingen for at holde mandskabet frisk til den resterende del af juleprogrammet. Det betyder formentlig, at man i dette opgør stiller i stærkeste, og at dem, der er inde, er forholdsvis friske.

Bournemouth - Watford: 2 til odds 2,85 hos Nordicbet (nu odds 2,80)

Bournemouth's forsvar ser svage ud med de fravær, man har fået, og nu har man endda tvivl om holdets bedste forsvarsspiller Ake. Watford producerer til gengæld flittigt med gode chancer, og i seneste kamp sparrede man flere spillere som bør være friske her.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Bournemouth - Watford: Over 2,5 mål til odds 1,77 hos Nordicbet

Bournemouth har markante defensive fravær, og det bør Watfords offensiv kunne udnytte. Det ligner et opgør, hvor begge spiller meget direkte og målsøgende, og det kan give en underholdene affære.

Chelsea - Southampton

Spilles onsdag d. 02/01 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Chelsea viste lav intensitet senest mod et meget kompakt Palace-mandskab, men de løste alligevel opgaven sikkert med at skaffe sejren. Chelsea har fortsat Pedro ude med skade og kan derfor ikke benytte deres dynamiske system med falsk 9'er. Samtidig blev Giroud skadet mod Palace, så det er at forvente, at man går tilbage til sæsonens tidligere foretrukne offensiv med Hazard, Morata og Willian.

Southampton er kommet lidt ned på jorden med to nederlag i træk, efter man fik en god start under Hasenhüttl. At tabe til City er ingen skam, men det er en skidt, at da kampen var afgjort, så kastede danske Højbjerg sig ind i en vanvittig tackling, der gav ham rødt kort. Han har dermed karantæne, efter at han ellers lige var kommet tilbage fra en karantænedag.

Chelsea - Southampton: Begge hold scorer til odds 2,00 hos Bet365

Chelsea ser solide ud, og med Southamptons tunge forsvarsspillere bør de også kunne spille sig til fine chancer. Særligt omkring backs har Saints defensive problemer, og det bør Hazard og Willian nyde godt af. Southampton er dog under Hasenhüttl opportunistiske i deres fremadrettede spil og vil forventeligt selv kunne skabe chancer på omstillinger og via presspil.

Huddersfield - Burnley

Spilles onsdag d. 02/01 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Et regulært bundbrag her, og dem har Huddersfield haft et par stykker af på det seneste. Det har dog ikke udmyntet sig i positive resultater, og med nederlaget til Fulham senest er man nu oppe på syv liganederlag i træk. Man skal for alvor til at have hentet points, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at blive i Premier League.

Burnley ser efterhånden solide ud igen, og deres fysiske spil fungerer for dem. Senest slog man et lidt tamt West Ham-mandskab, men det skal ikke tage noget fra, at man leverede en virkelig god sejr, hvor man formåede at skabe store chancer.

Huddersfield - Burnley: Burnley +0,25 til odds 2,08 hos Bethard (nu odds 2,11)

Formkurverne for de to mandskaber her peger direkte i hver sin retning, og det er efterhånden svært at se, hvordan Huddersfield nogensinde skal kunne skabe målchancer. Burnley klør til gengæld på i deres fastforankrede, fysiske spillestil, og kan man vinde kampen om midtbanen her, så kan man bestemt hente noget med hjem fra dette vigtige bundopgør.

West Ham - Brighton

Spilles onsdag d. 02/01 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Hammers leverede en tam indsats senest mod Burnley, men kan dog glæde sig over at have holdets stjerne Arnautovic tilbage. Han spillede også mod Burnley, så spørgsmålet er, om man vil risikere ham så kort tid efter.

Brighton leverede senest en flot kamp mod Everton og fik sig en sejr, ligesom man også spillede godt runden før mod Arsenal. Gældende for begge disse kampe har dog været, at det har været på hjemmebane, og det er her, man henter langt flest af sine points. På udebane ser man ofte ganske svage ud, og det må West Ham se frem til at udnytte.

West Ham - Brighton: 1 til odds 2,00 hos Unibet (nu odds 1,97 hos Nordicbet)

Brighton ser ofte ganske svage ud på udebane, mens West Ham kan glæde sig over at have alle offensive kræfter klar. Brighton er normalt defensivt anlagte, men alligevel med en højere baglæde end de fleste andre bundhold. Det bør passe Hammers-offensiven fint.

Wolverhampton - Crystal Palace

Spilles onsdag d. 02/01 kl. 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

Efter en skidt periode resultatmæssigt for Wolves er holdet nu begyndt at få mere udbytte for deres fine præstationer. Wolves har det svært, når de skal tage initiativ i kampene, men når modstanderne går frem på banen og vil spille, er de enormt skarpe.

Palace leverer også ofte stærke præstationer, selvom man dog har tendens til at stille sig for dybt mod topholdene. I en midterkamp som denne kan man dog forvente, at de vil stille sig længere frem på banen og have flere folk med i offensiven til at støtte Zaha. Det kan give et ganske underholdene opgør.

Wolverhampton - Crystal Palace: Palace får flest kort til odds 2,30 hos Bet365

Palace leverer normalt flere frispark, når de er på udebane, og det har blandt andet ført til, at man er det hold, der har fået flest kort på udebane i sæsonen. Wolves får tilsvarende færre kort, når de har hjemmebane, og det voldsomme tilskuerpres på dommeren fra Molieux vil forventeligt kunne hjælpe holdet på denne front.

Newcastle - Manchester United

Spilles onsdag d. 02/01 kl. 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

Newcastle fortsætter med at skrabe de points sammen, som man har brug for ift. at holde sig pænt over nedrykningsstregen. Det er dog sjældent i kampene mod tophold, man for alvor slår til, men mere i kampene mod de nærmeste konkurrenter.

United er flyvende under Solskjær - måske også hjulpet lidt på vej af et overkommeligt kampprogram. Jeg har før nævnt, at Pogba nyder virkelig godt af den kreative frihed, han har fået, og det har også kunnet ses på hans assists og mål i de seneste kampe. United får foventeligt Alexis tilbage til opgøret her, ligesom også Lukaku fik spilletid senest. Det kan være en stor fordel for holdet, da en af de sprudlende offensive spillere (Rashford) blev skadet i sidste runde.

Newcastle - Manchester United: 2 til odds 1,61 hos Bet365 (nu odds 1,62 hos Unibet)

Newcastle har svært ved at skabe points mod topholdene, og med den kreative frihed og spilleglæde United har fået, må de i høj grad betragtes som et tophold. United får mange mand med i boksen nu på indlæg, og de har god fysik til at true et Newcastle-mandskab, der forventeligt kommer til at stå meget dybt.

Manchester City - Liverpool

Spilles torsdag d. 03/01 kl. 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

Topbrag i Premier League! Nummer 1 mod nummer 2. Liverpool har efterhånden skaffet sig så stort et forspring, at det kan være svært at se, hvordan City skal kunne indhente dem, hvis de taber her. Man kan derfor forvente, at hjemmeholdet vil gøre alt for at skaffe en sejr, og med Fernandinho tilbage på midtbanen har det bestemt også set bedre ud.

I sæsonstarten spillede de to hold en meget tæt kamp på Anfield, hvor City dog havde chancer til at kunne have taget sejren. Det var generelt en meget tempoforladt kamp ift., hvad alle havde set frem til, og det kan være, det ændrer sig her, da City for alvor skal have sejren.

City kan - udover hjemmebanen - have en svag fordel i, at de har kunnet spare et par af deres spillere henover juleperioden, mens Liverpool har stillet med deres stærke folk hele vejen igennem. Liverpool har til gengæld en ekstra hviledag inden opgøret, hvilket er positivt for dem.

Manchester City - Liverpool: 1 til odds 2,10 hos Nordicbet (nu odds 2,09)

I et opgør, hvor City skal have sejren for at følge med i topstriden, må man forvente, at de ligger et højt pres på Liverpool-mandskabet. Det trives Liverpool normalt fint med, men med Fernandinho tilbage på midtbanen ser City igen skræmmende stærke ud.

I det omvendte opgør skabte City marginalt bedre chancer end Liverpool, og nu hvor man er på hjemmebane ,bør man kunne levere en endnu bedre præstation og give Liverpool sit første nederlag i sæsonen.

Tips og resultater fra sidste runde

Kamp: Spilforslag: Odds: Resultat:
Brighton - Everton Under 3,5 kort 1,90 Vundet
Fulham - Huddersfield Begge hold scorer: Nej 1,81 Vundet
Leicester - Cardiff Under 2,5 mål 1,90 Vundet
Tottenham - Wolverhampton Begge hold scorer 2,05 Vundet
Watford - Newcastle Over 2,5 mål 2,05 Tabt
Liverpool - Arsenal Lichsteiner får kort 4,50 Tabt
Crystal Palace - Chelsea 1 5,30 Tabt
Burnley - West Ham Under 2,5 mål 1,94 Vundet
Southampton - Manchester City Man City -1,5 1,87 Vundet
Manchester United - Bournemouth Begge hold scorer 1,87 Vundet


Samlet for ugen: +3,34 units

Samlet statistik for ugedebatternes spilforslag

Hitrate: 116 af 221
Units: +10,43
Tbp: 105 %